Videnskabsteori & metode AT 7 23. September 2010 Frederikshavn Gymnasium

Hvad er videnskabsteori Videnskabsteori defineres som teorien om videnskab. Videnskabsteori beskæftiger sig med spørgsmål som: Hvad er egentlig videnskab? Hvordan producerer man viden?

En påstand ”Videnskab er ikke sandhed. Det er en foreløbig opsummering af de erfaringer, vi har”. Jens Martin Knudsen, fysiker Aldrig et endeligt svar – videnskaben søger hele tiden nye erkendelser. Formål med videnskaben: At opnå viden indenfor et område. Videnskabsteorien beskæftiger sig så med spørgsmålet: HVORDAN opnår man viden indenfor et område.

Forskellige former for videnskab Forskellige former for videnskab har hver deres videnskabsteori. Det kommer helt an på de spørgsmål, der stilles. Hvordan har det danske sprog udviklet sig gennem tiderne (humanistisk videnskab) Har der været, eller er der, liv på andre planeter end jorden (naturvidenskab) Er der sammenhæng mellem børn og forældres politiske tilhørsforhold (samfundsvidenskab)

De tre fakulteter Fakultet er et ord, som er hentet fra universiteteterne. Fakultet (latin) betyder evne eller færdighed. Oversigt over fagenes placeringer findes i primus s. 30-33 I gymnasiet taler vi normalt om tre fakulteter: Humaniora Samfundsvidenskab Naturvidenskab

Videnskabens grundbegreber Empiri og teori Empiri – grundlaget for videnskaben! Iagttagelser, data, tekster, udsagn eller kilder, der kan refereres til, og som man kan have en argumenteret mening om. Kort sagt: Empiri er alle de materialer, som anvendes i en undersøgelse. Empiri (græsk) = erfaring

Videnskabens grundbegreber Empiri og teori Teori – videnskabens metaniveau Et system af læresætninger og ideer, som ligger til grund for en videnskab. Et overordnet sæt af begreber og udsagn. Det almene begrunder det mindre almene. Et sæt at forestillinger og antagelser, der tjener til at forstå og forklare virkeligheden. teori (græsk) = betragtning, overvejelse

Eksempel Konklusion Der er en sammenhæng mellem forældres politiske overbevisning og deres børns stemmeafgivelse, når de for første gang går til folketingsvalg = TEORI Spørgeskema, som 2000 danskere har udfyldt = EMPIRI

To måder at danne teorier på Induktion Med udgangspunkt i store mængder stof (empiri) konkluderer man nogle generelle forhold. (Bevægelse: Fra del til helhed) Deduktion Med udgangspunkt i en hypotese om nogle generelle forhold kan jeg bruge empiri til at be- eller afkræfte hypotesen. Eksempler: Jeg slipper en bold 100 gange, og konkluderer, at en bold altid falder til jorden. Også eksempel fra fremmedsprog (adjektivernes bøjning). Jeg viser jer en masse sætninger med masser af forskellige tillægsord og mange forskellige endelser. Derfra slutter vi os frem til reglerne. (induktiv)

Metode Hvordan vil jeg løse problemet Kvalitative metoder Bruges især, når man ønsker at undersøge noget, der er vanskeligt at observere eller måle i tal. Man kan f.eks. anvende udsagn i et interview som empiri. Når man bruger kvalitativ metode er det empiriske grundlag ofte snævert. Til gengæld kan man komme i dybden med en problemstilling. Kvantitative metoder Med disse metoder forsøger man at gøre undersøgelsen målbar i tal. Store mængder oplysninger indsamles, som man bagefter kan lave statistikker eller tabeller over. Med disse metoder (empirien kan f.eks. være et spørgeskema) forsøger man at standardisere og generalisere (derfor store mængder empiri)