System til kvalitetssikring af økologiske fødevarer

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
15 OKTOBER 2012 RETHINK BUSINESS 1 Projekt "Rethink business" handler om at styrke din virksomheds forretning. Det kan være i forhold til indkøb af materialer,
Advertisements

Egenkontrol.
Er Økologi noget for mig ?
Jens Peter Bostrup Hvilke krav har fagbevægelsen Faglig konference om social dumping 2. december 2010.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto SIDE 1 Kemikalierne.
8.2 · Sortering af fisk efter kvalitet
Produktion og Logistik
Kort indspark til strategiprocessen - Afsætningen • MA’s Rolle • Sådan tænker vi • Hovedområder • Målsætninger/område • Udfordringer i markedet • 3 Dilemmaer.
Fødevarekontrol i Danmark 2011 Forbrugeroplysning vedrørende Fisk iht Forordning 1224/2009 og gennemførselsbestemmelser 404/2011.
H:\OVH-DL\ANDET\0074amb.ppt 1 Foderstofhygiejne  Landmandens rolle  Bureaukrati?  Nye krav?  Dokumentation  Sporbarhed.
Planteværn Online -uovertruffent værktøj •Nyeste viden indenfor planteværn •15+ års validering • markforsøg •Anvendes af alle konsulenter •Ca
Risikohåndtering af norovirus
DuPont Crop Protection Lars Byberg Miljø- og kvalitetskonsulent DuPont Danmark ApS Eget ansvar for planteværn giver kvalitet - og skaber merværdi.
Konsulent Heidi Buur Holbeck Afd. for Plan & Miljø.
Sundhed og vandkvalitet Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen Fremtidens drikkevand.
Dansk Landbrugsrådgivning Mærkevarer – eller bare sikre produkter? Aftagerne forlanger sikre fødevarer – hvordan honorerer vi kravene? v/ Klaus Bergulf.
Specifikke krav til virksomheder Hvordan kommer I i gang ?
SEMINAR I FISKERIETS SERVICEFAG HVAD SKAL DER TIL FOR AT SÆLGE MERE OG DYRERE FISK?
Kap 17 Distribution Kapitel 17.
Affald til jordbrugsformål. Hvorfor fører vi tilsyn? ?
Implementering af krav i Hygiejneforordningen i DLG
Affaldsdatamodel høringsmøde - Organisering 10. november 2008 velkommen til Miljøstyrelsen.
Hvad siger landmændene i tilfredshedsundersøgelsen fra 2011?
Nye veje for landbruget i producentperspektiv Fremtidens landbrug – barrierer og muligheder.
Regler for gylleseparering og afbrænding af husdyrgødning
Hvilke krav stiller Foderhygiejneforordningen til din virksomhed. v
Hygiejne og torveregler Trekantens biavlskonference Gudrun Holm
KLINIKPAKNING Annette Bested Toft, KLIFO© 2011.
Er det økologisk madordninger ofte sundere? Presenter: Sofie Husby Ph.D student: Chen He Skolemadskonference – fra holdning til handling Strandgårdsskolen,
Optimal kvalitet af fast handelsgødning
Hvor og hvordan afsætter man fiberfraktionen? Thorkild Q Frandsen, Landscentret, Plan & Miljø DLBR Landsdækkende rådgivning Gylleseparering og afbrænding.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Byggeri og Teknik Projekt Kvægbyg Projektleder Thomas Andersen og landskonsulent Jan Brøgger Rasmussen, Landscentret.
Lagerstyring – krav og værktøj
Katrine Fogsgaard Jensen Institut for husdyrbiologi og -sundhed AARHUS UNIVERSITY.
Historik: Grundlagt 1948 Produceret tomater siden 1976 Leverer til GASA indtil 1980 Starter levering til Nordgrønt, men fra 1985 leverer vi direkte.
Handel med korn mellem landmænd
Produktionsøkonomi Kvæg 2008
REGION NORD Organisation af arbejdet med Rationel Farmakoterapi.
Planteproduktion 2004 Pesticidplan Per Kristensen Handlingsplan for nedsættelse af forbruget af bekæmpelsesmidler (1987) Pesticidhandlingsplan.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk IP - Certificeret frugt og grønt er nu en realitet Af Mette Nielsen Kvalitet og dokumentation, Landscentret.
Hvad gror der på markerne om 10 år? Plantekongres Herning, 8. januar 2007 Thomas Roland Forbrugerrådet.
Høstvarslingsprogram til økologisk brødkorn
Er der økonomi i økologi?
H:\EJO\Præsentationer\Planteko.ppt De danske marker om 5-15 år - set med de politiske briller Carl Aage Dahl Adm. Direktør, Dansk Landbrug.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning GMO-sameksistens, næringsstofudnyttelse og beslutningsstøttesystemer Søren A.
Kløver- og græsfrøproduktion til eksport er et fokusområde i Sverige Thorsten Rahbek Pedersen Regional rådgivare Jordbruksverket
Udnyttelse af husdyrgødning
Det brede kvalitetsbegreb
Jordvarme og grundvandsbeskyttelse – et spørgsmål om plads….
Styregruppemøde 26. januar Task-force-gruppen Ebbe LundBYG-til-VÆKST Allan Due3F Rasmus UllehusKPC Jim NøhrAMU-Fyn Erik J. JensenEAL Hanne LudvigsenEAL.
Kapitel 21 Rådgiveransvar. Rådgiveransvar kapitel 21 I kapitel 21 gennemgås: Regler og definitioner Professionsansvar Erstatning for dårlig rådgivning.
Miljøledelse i forhold til miljørisikoscore På vegne af MST projektleder Peter Nygaard, NIRAS samt landbrugssagsbehandler v/Brønderslev Kommune Marianne.
Medicinhåndtering Sundhedsstyring Håndtering af medicin Modtagekontrol - Rigtigt præparat og kvantum Opbevaring - Temperatur - min/maks. termometer.
Målstyring KPI... – Hvad kunne vi måle på? Leveringsevne - evne til at levere materialer og information nøjagtigt og præcist til kunder (interne & eksterne)
Er en beskrivelse af:  ”God hygiejnepraksis i biavlen”  Hvordan opfylder man kravene til egenkontrol i biavlen.
REACH og virksomhederne Christina Busk, Dansk Industri.
Koncepter og butikskæder
Kapitel 24 Rådgiveransvar.
Specialkonsulent Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion
Kvalitetssikring i speciallægepraksis
Prosulfcarb i økologiske frugter. Hvad er problemet for økologerne?
Strategisk udvikling af landbrugsbedriften Torben Ulf Larsen
Høstvarslingsprogram til økologisk brødkorn
Smag på landskabet Landskonsulent Heidi Buur Holbeck
Ny målrettet regulering
Hygiejne 3.
Øget tillid – mindre misbrug
Arbejdsmiljøledelse Status på Kronesmileyordningen og samarbejdet mellem AT og de certificerende organer 28. januar 2019 Kåre Appel Weng Sales and Marketing.
Økonomi i dyrkning af hestebønner 2018
Præsentationens transcript:

System til kvalitetssikring af økologiske fødevarer Økologikonsulent Henrik Rasmussen Ansat i ØR, Sjælland 4 personer, udelukkende økologi Økologisk Landsforening er initiativtager til kvalitetssikringssystemet. Hvor jeg udfører en del af arbejdet. Disposition

Baggrund for kvalitetssikringssystem Økologisk Landsforening har taget initiativet blandt andet på baggrund af udmeldinger fra to forarbejdnings-virksomheder med ønsket om at præge udviklingen af markedet for økologiske fødevarer

Behov for kvalitetssikringssystem De to forarbejdningsvirksomheder vil fremover kræve at (direkte eller indirekte leverede) partier er produceret under et system til kvalitetssikring Merpris på 10 øre/kg i 2003, hvis egenkontrol af tørring og lagring

Behov for kvalitetssikringssystem Virksomhederne modtager partier, der næppe kan kaldes fødevarer Katte eller fugleekskrementer Meget urent Dårlig nedtørret – risiko for svampetoksiner

Behov for kvalitetssikringssystem Lette eksport særlige udenlandske økologiregler Øge sporbarhed papirgang og database giver kunder mulighed i at få oplysninger helt tilbage til markniveau Øge mulighed for anprisning af produkt ”usprøjtet” er et klarere budskab, end det er mulig i dag

Udvikling Kvalitetssikringssystemet udvikles og vedligeholdes af Økologisk Landsforening i samarbejde med forarbejdningsvirksomheder landmænd detailhandel forbrugere andre interesserede

Kvalitetssikringssystemet skal sætte fokus på de økologiske produktionsforhold sætte fokus på kvalitet som følge af optimal håndtering i forbindelse med dyrkning og opbevaring skabe opmærksomhed om og profilering af økologisk producerede fødevarer ved en kontinuerlig udvikling til stadighed være på forkant indenfor økologisk produktion af kvalitetsvarer.

Overordnet indhold Dokumentation af kvalitet Egenkontrol Hvad er der gjort i marken Hvad er der gjort under tørring/køling Hvad er der gjort under lagring Egenkontrol

Indhold Kvalitetssikringssystemet er endnu ikke færdigudviklet, men der er nogle ideer til, hvad det formentlig kommer til at indeholde.

Indhold - dyrkningskrav For hele bedriften Statsautoriseret og overholde statsregler Mark- og gødningsplan For kvalitetsavlen Marklogbog Behandlinger, ukrudt, sygdom, skadedyr GMO, sprøjtning, gødskning? Tilmeldes høstvarslingsprogram

Indhold - dyrkningskrav Kundetilpassede krav 5 års omlægningstid ingen konventionel husdyrgødning særlig hensyn til agerhøns ved strigling udenlandske regler ingen slam seneste 10 år

Indhold - tørringskrav Krav til selve tørringen/kølingen skal opfyldes Tørringslogbog Pålidelig vandmåler og termometer, der årligt kalibreres Krav til anlæg skal helst være opfyldt

Indhold - lagerkrav Fuldstændig rengøring Minimering af skadedyr Overdækning af planlagre Lagerlogbog Bevægelser til og fra lager Måling af temperatur og vandprocent

Indhold - kontrol Konsulent (ikke egen) som kontrollør Et årligt besøg Godkendelse af tørrings- og lagerfaciliteter Intet uafhængigt kontrolorgan systemet bygger på gensidig tillid tilstrækkeligt for nuværende samarbejdspartnere ændres muligvis Kontrolorgan er dyrt. Tilbagevenden til oprindelig økologikontrol.

Indhold – i øvrigt Tørrings- og lagerfaciliteter behøver ikke være på egen bedrift Efteruddannelse af landmænd Korrekt tørring/køling og lagring Fødevarekvalitet Aflivning af gamle myter Detailhandlen inddrages senere

Pilotprojekt i 2003 Konsumkorn på fire bedrifter Produktion, kontrol, køling, lagring, prøveudtagning, levering Erfaring positiv godt med dokumentation frem for fornemmelser øget fokus på fremstillingsprocessen skemaer fungerede stort set godt

Fremtid Et kvalitetssikringssystem for økologisk konsumkorn kommer forhåbentlig til at køre i 2004 Flere foderstoffer og kornhandlere har vist sig interesserede Det er ikke sikkert at landmanden får højere pris ved at deltage i et kvalitetssikringssystem. Men det vil på sigt være hans mulighed for at sikre afsætning af økologiske kvalitetsprodukter.