En etisk problemstilling i den regenerative medicin:

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Sygepleje i korttidsafsnit
Advertisements

Men hvad er forskellen på disse to lovgivninger?
Forskning i og med praksis
København, 25. november Dias 1 Patienters berettigede forventninger til informationsniveau og informationsmåde – en udfordring for sundhedsvæsenet Professor,
På vej mod en innovativ offentlig sektor
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
* 07/16/96 Sundhedsteknologi og fremtidens sundhedsvæsen i Danmark: Etiske problemstillinger Seminar om Etik og Velfærdsteknologi UNIK og MedicNet Syddansk.
Hvor meget må kvaliteten i et robust og forsvarligt beredskab koste?
Sygeplejerskens virksomhedsfelt
Rehabilitering til borgere med hjertesygdom
Dag 1: Tilstede: AV, MH • – Introduktion, præsentation af undervisere og kursister samt projekttitler • – 09.45Hvorfor er det vigtigt.
Hvordan motiverer vi type 2 diabetes patienter til behandling?
Forældreindflydelse ift. børn med psykiatriske vanskeligheder
Introduktion til NY SUNDHEDSPOLITIK 28. Februar 2012 kl –
Peter Ege Symposium Rigshospitalet 5. oktober 2011 Mads Uffe Pedersen professor Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet Hvad kan den sociale misbrugsbehandling.
Recovery gennem lokalsamfundsdeltagelse
Lasse T. Krogsbøll, læge Det Nordiske Cochrane Center
Mere viden, klare retningslinjer, mere kontrol
Inddrag nu kredsformandsmøde den 8 marts 2011
At leve med en kronisk sygdom
i dødens og omsorgens rum
TERM modellen Introduktion til øvelse
Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen
Det fælles mål At borgere med kroniske sygdomme opnår den højeste grad af livskvalitet med størst muligt ansvar for og indflydelse på eget helbred.
”Du skulle jo gerne ville være derhjemme” Ansvarlighed som nøglen til patientinddragelse Mari Holen Post.doc. ved Center for sundhedsfremmeforskning, RUC.
Klinisk etiske komiteer – i hvis interesse? Uffe Juul Jensen Center for humanistisk sundhedsforskning Au Fagdag 2. februar 2012.
21 August 2014Digital Kultur, efteråret 2008Brit Ross Winthereik Kulturbegrebet.
Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse
Forbrugsgenetik - Etiske aspekter Mickey Gjerris Lektor, Ph.d. Medlem af Det Etiske Råd.
“Fra sygefravær til arbejdsevne”
Livskvalitet og kroniske bensårspatienter ”Der er ingen sår der ser godt ud” Haderslev 11. Oktober 2006.
Pædagogisk forebyggelse og sundhedsfremme
Hverdagsliv med en kræftsygdom v. psykolog Ditte Tang Johansen
Pårørendeindsatser, hvorfor og hvordan?
Stiliseret cost-benefit som ”evalueringsmetode” Rasmus Højbjerg Jacobsen CEBR Copenhagen Business School.
Forskningsenheden for Almen Praksis Århus Universitet Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitetshospital Sundhedssystemet.
Patient-information om medicin - hvad virker? (fokus på skr. information) Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation (MPK)
Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen
Virkeligheden er ikke en case Mangfoldighed er ikke til stede som viden – skal udforskes Mange historier – perspektiver og interesser Et barn – tilfældigheder.
Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
‘Retorik om KOL og rygning’
Evidens og accelereret patientforløb
Hvordan udfordres evidensbaseret viden i den kliniske sygeplejepraksis
Etiske problemstillinger i forbindelse med patientinddragelse
Hvad sker der når vi samskaber, eller samarbejde på tværs? Gruppedynamikkens påvirkning Manon de Jongh, 2014.
Workshop: Brobygning og integration på praksis og metodeniveau Marianne Melau, tidligere leder af OPUS; ph.d.stud., Psykiatrisk Center København.
Hvordan sikrer kommunerne kvaliteten? - hvilken rolle kan kompetencecentrene for kliniske kvalitetsdatabaser spille? Cand. polyt., MPH, Helle Hilding-Nørkjær.
Sundhedsvæsenet: Nationalt projekt eller kamparena –
Inklusion og inkluderende processer
DEMC November 2014 Funktionsevnen hos ældre medicinske patienter indlagt i en akutafdeling Inge Hansen Bruun, ph.d. stud, fysioterapeut.
NICE (2003) om metoder til Medicinsk Teknologivurdering: hvilke data og analyser?) National Institute for Clinical Excellence.
”Det Nære Sundhedsvæsen” Jan Trøjborg KKR Syddanmark, Januar 2012.
Introduction to consent: ethical and legal issues
Rehabiliteringsbegrebet på Psykiatrisk Center Ballerup
FORSIDEVARIANT 2 1 DEN PRÆSHOPITALE INDSATS KREDS MIDTJYLLAND - 7. APRIL 2015 GRETE CHRISTENSEN.
Præsentation af KORA. Hvem er KORA?  Analyse, forskning og rådgivning inden for kommunernes og regionernes velfærdsområder  Formål: At fremme kvalitetsudvikling,
Tak for invitationen Helle Merete Nordentoft, Århus Universitet Birgitte Ravn Olesen, Roskilde Universitet.
Kommunikation - når tværfagligt samarbejde skal lykkes.
Sundheds- og sygdomssociologi
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT & HIOA Ida Schwartz, lektor, cand. psych., ph.d. Bosat udenfor eget hjem Børn og unges skolegang og fritidsliv – set fra børnenes.
Evidensbaseret medicin ”Europæere har brug for nemme forklaringer. De vil til enhver tid foretrække en entydig løgn for en modsigelsesfyldt sandhed.” ”Frøken.
Knæk kurven! Med en transparent kultur og fokus på kerneopgaven Henrik Kongsbak Resonans A/S.
Mental sundhed et anliggende for folkesundheden? Sigurd Lauridsen Ph.d. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Projektleder DEA.
CHMP’s opgaver fremover Overlæge Jens Heisterberg Sundhedsstyrelsen Medlem af CHMP Dialogmøde med industrien, 11. september 2012.
Oplæg til Immun Defekt Foreningens Landsmøde 17. April 2010 Samarbejdet, foreningsarbejdet og meningen med det hele… v. Lene Jensen, direktør.
Ledende oversygeplejerske Arne Brehm Høj Afdeling for Operation og Anæstesiologi Sydvestjysk Sygehus.
Emnespecialisering i Sundheds- og sygdomssociologi
Seksualitet.
Metoden fælles beslutningstagning
Præsentationens transcript:

En etisk problemstilling i den regenerative medicin: * 07/16/96 En etisk problemstilling i den regenerative medicin: Hvad betyder forventninger til eksperimentel stamcelleterapi for alvorligt syge patienter? *

Et spørgsmål om etik? Hvordan tilskrives konkrete problemstillinger i praksis en etisk dimension? Aspekter ved menneskelig praksis (fx sundhedspraksis) der problematiseres af nogen Vejen til en etisk problematisering af forventninger til eksperimentel stamcelleterapi Tværfagligt forskningsprojekt 2003-2006: Fokus på stamcelleforskningens tilblivelse i Danmark Koch & Høyer (red.) (2007): Håbets Teknologi. Samfundsvidenskabelige perspektiver på stamcelleforskning i Danmark. Kbh.: Munksgaard Danmark. Lektor Cand.Psych. et Ph.D. Lotte Huniche, Institut for Sundhedstjenesteforskning

Lovgivning Offentlig meningsdannelse Rettigheder og patenter Markedsdannelse: Stamcellen som vare Patientforeningers deltagelse i stamcellesagen Private stamcellebanker Donation af overskydende æg i fertilitetsklinikken Biomedicinsk stamcelle-forskning Lektor Cand.Psych. et Ph.D. Lotte Huniche, Institut for Sundhedstjenesteforskning

Forventninger til stamceller Forventninger til stamceller som væsentlig dimension på tværs af de empirisk felter Forskellige aktører har forskellige forventninger til stamceller Forventninger til stamceller har en særlig personlig betydning for patienter med alvorlige kroniske lidelser Stamceller producerer håb Lektor Cand.Psych. et Ph.D. Lotte Huniche, Institut for Sundhedstjenesteforskning

Forventningernes sociologi Forventninger som nødvendigt grundlag for medicinsk innovation Usikkerhed om indfrielse ”Futures routinely vary from the expectations we once held of them. This is not unusual but indeed is a normal feature of the way in which people inhabit the future and the past.” (Brown, 2003, p. 5). Forventningers temporale og spatiale dimensioner: forventninger justeres over tid og skabes i specifikke konstellationer af relationer Medicinsk innovation på stamcelleområdet er p.t. præget af store forventninger (iblandet forbehold) og få behandlingsresultater Risiko for at håb bliver til hype Brown, N. (2003). Hope Against Hype – Accountability in Biopasts, Presents and Futures. Science Studies, Vol. 16, No. 2, 3-21. Brown, N. & Michael, M. (2003). A Sociology of Expectations: Retrospecting Prospects and Prospecting Retrospects. Technology Analysis & Strategic Management, Vol. 15, No. 1. Lektor Cand.Psych. et Ph.D. Lotte Huniche, Institut for Sundhedstjenesteforskning

Udforskningen af kroniske hjerte- patienters perspektiver på sc-terapi Udvælgelse og kontakt til informanter/ informeret samtykke i samarbejde med Prof. Dr. Med. Jens Kastrup, Rigshospitalet Deltagerobservation på Rigshospitalets hjerteafdeling 5 interview om dagligliv med en kronisk, livstruende sygdom og om eksperimentel behandling i patienternes hjem I ét tilfælde deltog en ægtefælle Lektor Cand.Psych. et Ph.D. Lotte Huniche, Institut for Sundhedstjenesteforskning

Forskningsspørgsmål Personlige perspektiver på: daglig livsførelse her og nu livsførelse med sygdomserfaring og behandling over tid forventninger og forbehold overfor eksperimentel stamcelleforskning og behandling Lektor Cand.Psych. et Ph.D. Lotte Huniche, Institut for Sundhedstjenesteforskning

Hvad betyder eksperimentel stamcelleterapi for patienter? Kontekst: Længerevarende, livstruende sygdom, stærkt nedsat funktionsevne, angst for nye hjerteanfald, mange tidligere behandlingstiltag En ny mulighed for at ”leve lidt længere og bedre” Afgørende ”ikke at være opgivet og sendt hjem” En lettelse at være ”et liv der er værd at satse på” SC-behandlingen vurderes som et ”bedre alternativ” end konventionel behandling: ikke-invasivt, aktiverer kroppens egne ressourcer Afvejning beskytter mod skuffelse ”jeg kan få det bedre, værre, eller også sker der ingenting” Lektor Cand.Psych. et Ph.D. Lotte Huniche, Institut for Sundhedstjenesteforskning

Hvordan får sc-behandlingen betydning? Eksperimentel behandling er en aktiv håndtering af kronisk, livstruende sygdom Fornyet kontakt til sundhedsvæsnet og et fast ekspert-team Angst og forbehold knytter an til den konkrete behandlingsform og de sundhedsprofessionelles håndtering og ekspertise Lektor Cand.Psych. et Ph.D. Lotte Huniche, Institut for Sundhedstjenesteforskning

Konklusioner Patienters forventninger bliver til i en biomedicinsk forståelsesramme, gennem engagement i behandling og relationer til sundhedsprofessionelle Forventninger formes af ønsker til daglige aktiviteter Forventninger næres af den attraktive idé om stamcellen som ”kroppens egen ressource” Patienter reflekterer den eksperimentelle behandlings ønskværdighed, men er samtidig afhængige af effekten og kvaliteten af behandlingen Patienter udviser grundlæggende tillid til det offentlige sundhedssystem og dets professionelle Biomedicinsk forskning og sundhedspraksis udgør en platform for skabelsen af forventninger og håb Lektor Cand.Psych. et Ph.D. Lotte Huniche, Institut for Sundhedstjenesteforskning

Udfordringer lokalt Tage i betragtning at patienter er skeptiske, men samtidig basalt tillidsfulde og afhængige af sundhedspraksis og behandlingsmuligheder Opretholde håb, undgå hype (sc-terapi under udvikling) Balancere mellem forsigtighedsprincippet og kravet til udvikling af nye effektive terapier gennem kliniske forsøg Udvikle regulatoriske praksisser og fremgangsmåder, fx i forbindelse med informeret samtykke, som tager højde for ovenstående udfordringer Prioritere biomedicinske forsknings- og behandlingsområder Lektor Cand.Psych. et Ph.D. Lotte Huniche, Institut for Sundhedstjenesteforskning

Udfordringer globalt Stamcellebehandling på ”begynderstadie” – stamceller lover, men hvad kan de holde? Global kommercialisering af stamcelleforskning/terapi Mangel på/utilstrækkelig national regulering af nye former for biologisk medicin (safety/efficacy/priority) Stamcelle turisme Patientberetninger bruges til at promovere sc-terapi på privathospitaler Celebrities bruges til at promovere sc-terapi Dustin Hofman, Michael J. Fox, Larry King, Nancy Reagan: Juvenile diabetes, Parkinsons (Fox), Alzheimers (Ronald Reagan) Lektor Cand.Psych. et Ph.D. Lotte Huniche, Institut for Sundhedstjenesteforskning