Parkeringsplan under revision

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
orehoved Havn på falster
Advertisements

DAGSORDEN • Velkomst v/ Udvalgsformand Jesper Mathiesen • Områdefornyelse og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter • Visioner for områdefornyelsen.
DK-GBC medlemsmøde Februar DK-GBC har i dag 137 medlemmer heraf 40 styregruppemedlemmer I januar 2012 var medlemsantallet 90, det betyder at DK-GBC.
Velkommen til borgermødet i
Tema Menu Nye boliger Det må ikke være mangel på boliger og byggemuligheder der begrænser tilflytningen af nye borgere til Tønder. Byrådet mener der skal.
1 BORGERMØDE – 16. maj 2013 Udviklingsplan for AUNING - FORSLAG AUNING BYMIDTE BORGERMØDE 16. MAJ 2013.
1 Erfaringer med at indtænke handicapaspektet i sagsfremstillinger v/Kate Bøgh Socialdirektør, Middelfart Kommune.
Kalundborg erhvervs- og udviklingspolitik 2006 Resultat af interviewrunde At planlægge er At vælge er At gøre forskel.
Danske Forsamlingshuse
Køb af andelsbolig - hvorfor man altid skal tænke sig om, når man køber bolig – også når der er tale om en andelsbolig!
Fremtidens parcelhuskvarterer ”Kvarterløft” Instituttet for Fremtidsforskning Maj 2005 Hvorfor tale om ”kvarterløft” i 60ér og 70ér parcelhusområder?
1 Kokkedal V og NV Borgermøde 17. marts 2011 Status på plan- og anlægsarbejdet.
OPP i byomdannelse - undersøgelse af de europæiske erfaringer Lise Aaen Erhvervs- og Byggestyrelsen Pia Nielsen Socialministeriet.
Strandgrundejer- foreninger. Dagsorden 1. Renovation (REFA) 2. Orientering fra kommunen - Ny cykelsti – afsluttende arbejder - Trafikplan - Udvikling.
Marts 2007 Sags no Kerteminde Brugsforening - udvikling IDE OPLÆG.
Hvad kan København som hovedstad?
Fra bil-by …til gå-by Øhavets hovedstad.
NORDHAVN ENERGIPARTNERSKAB
Høring om byggeriets kvalitet, effektivitet og udvikling, 20. november 2002 Indledning ved Lone Møller Sørensen, direktør for By og Byg.
Forslag til Kommuneplan 2009 Nye Spor messen Planloven Stærk styring af kommunens handlemuligheder Muligheder: • Bymidte – dagligvarer max
Esbjerg Trafik- & Mobilitetsplan
PARKERINGS AFGIFTER OG LEDELSE
Præsentation af Universitetssygehus Køge
Af Anders J. Andersen Handicaprådet, fmd.
KLIMATILPASNING I KØBENHAVN - FRA PLAN TIL VIRKELIGHED
Frederikshavn Boligforening ”en hjertevarm og glad bolig, åben mod verden, og ikke helt firkantet”.
Modernisering af P-fondsreglerne
Parkeringsrestriktioner i Aalborg Kommune
Seniorbofællesskaber
Strandgrundejer- foreninger. Dagsorden 1. Renovation (REFA) 2. Orientering fra kommunen - Serviceændringer Trafikplan - Udvikling af turistområder,
Vedtaget af Byrådet den 7. oktober 2013
Formål og baggrund Jørgen Larsen. Grunden til at en revision af Biociddirektivet var nødvendigt  Lukke smutveje (”loopholes”) og fremme fri handel samt.
Velkommen til borgermøde om ”Udvidelse af Drejø Forsamlingshus og projekt ny Elmegaard”: - Lokalplanforslag 578 og tillæg til kommuneplan. Offentlig.
Kommunale Parkeringsfonde
Borgermøde 25. juni 2013 Velkommen til borgermøde! Ordstyrer: Formand for Plan- og Klimaudvalget Lars Simonsen 17:00 Velkomst ved udvalgsformand Lars Simonsen.
Dialogmøde om 2020 mål Flere borgere skal hjælpes ud af hjemløshed
Forslag til Kommuneplan 2009 Infrastruktur, transport og miljøbeskyttelse Veje og stier Trafiksikkerhed Havn og lufthavn Kollektiv trafik Tekniske anlæg.
Mobilitetsplanlægning i en dansk sammenhæng Johan Nielsen Danske Regioner GATE marts 2010.
DEN SELVEJENDE INSTITUTION (FOND) NYBORG IDRÆTS- & FRITIDSCENTER DEN ALMENNYTTIG FORENING NYBORG IDRÆTS- & FRITIDSCENTER HI - Campus 2014 – Fremtidens.
Sekretariatet for Landdistriktsprogrammet November 2005 Den nye fælles landdistriktspolitik v/ Rita Munk.
Placering af dagligvarebutik i Kvistgaard ‏ Kvistgård-Nyrup borgerforening 19. November 2014.
Masterplan for infrastruktur Region Midtjylland Give en status for hvordan infrastrukturen ser ud i dag, Redegøre for de udfordringer, vi står overfor,
Slke.dk Grønlandske Handels Plads - Et nyt byrum på Christianshavn.
Forslag til Kommuneplan 2009 VELKOMMEN. Forslag til Kommuneplan 2009 Planens principper På skuldrene af Planstrategi 2007 Bæredygtig byudvikling Inde-fra.
At handle i byen. * Interessant * Tema * Perlegade.
Information om anlæggelse af Bassinledning langs Kystvejen
SAMMEN ER VI STÆRKE.... Silkeborg under pres SITUATIONEN Et stærkt erhvervsliv er forudsætningen for en stærk by!
KMU – De store linier Tekniske sektorplaner – Varmeplan – Affaldsplan – Vand- og naturplaner – Spildevandsplan – Vandhandleplaner – Tilgængelighedsplan.
Plan- og Agenda 21 strategi 2016 Miljørådets møde 4. februar 2016.
Byplanafdelingen Teknik og Miljø Aarhus Kommune Lokalplaner på vej 11. marts 2013.
Sundhed og Bæredygtig Udvikling Jan Øhlenschlæger Kollektiv Trafik Aalborg Kommune.
VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune.
VÆKST OG BÆREDYGTIGHED EN NY POLITIK FOR BYLIV BYER & BYGNINGER I HOLBÆK KOMMUNE?
Bredbånd til alle - også på landet Kaj Møldrup Christensen – formand for Panel for Udvikling i Landdistrikter og Fiskeriområder.
1 Vindmølle- testcenter En klassisk konflikt om naturbeskyttelse og fremskridtets pris. DN viser konkrete alternativer til Østerild.
Forbindelse på tværs af banen. Grundejere Forbinde centrum og havn og åbne stationsområdet mod nord Udvide Danmarks Jernbanemuseum Give mulighed for etablering.
DABYFO kredsmøde i Odsherred 2. september 2015 Dispensation fra kravet til parkering i henhold til byggeloven Jens Bendix, Slagelse Kommune.
Bybækgrunden Forslag til lokalplan Miljørådets møde den 4. februar 2016.
Trine Blicher Folmer. MÅLSÆTNINGER Bassin 7 rummer et anderledes potentiale Den markante orientering mod havnebassin nr. 7 og det kommende havnebad skal.
14. MARTS 2016 YARAs etablering Kommunens Myndighedsrolle.
Landinspektør Robert Jakobsen
Plan for stationsområdet
Vintertjeneste på fortove
Brotorvet - Muligheder
Pressemøde Region Midtjylland
Samskabelse gennem et Bynetværk
Hvorfor tale om ”kvarterløft” i 60ér og 70ér parcelhusområder?
Status på gennemførelse – 20. maj 2008
Lokalt borgermøde om L 119.
Boligpolitik Temadrøftelse Økonomiudvalget 13. november 2018.
Præsentationens transcript:

Parkeringsplan under revision Eksisterende parkeringspolitik Problemområder Fremtidig udviklingen Interviewrunde Parkeringskrav sammenligning Status Det videre arbejde

Eksisterende parkeringspolitik Vedtaget af Byrådet 27. marts 1998 består af: Rapport om parkeringspolitik Regulativ for parkering i Indre by Vedtægter for Esbjerg Kommunes parkeringsfond Parkeringsbekendtgørelse I forbindelse med nyt Regulativ for parkering i Indre By var det nødvendig at revidere Parkeringspolitikken Parkeringspolitikken indeholder parkeringsmodel som fastlægger områder til kort- og langtidsparkering. Trafikmodel som stemmer overens med

Trafikmodel

Parkeringsmodel Korttidszone tæt på primærgader. Langtids-parkering i boligom-råder

Problemområder Manglende arealer til nye parkeringspladser Der skal anlægges parkeringsfondspladser Opførelse / udvidelse af parkeringstunge byggerier i centrum Beboerparkering Parkering ved Sydvestjysk Sygehus

Fremtidig udvikling Grundtanken – Det er ikke parkeringen som bestemmer udviklingen. Parkeringen skal tilpasses udviklingen.

Fremtidig udvikling Kommuneplan 2002 - 2014 Trafiksaneringsplan Bymidteplan 2013 Siden vedtagelsen af parkeringspolitikken 1998 er der både trafikalt og planlægningsmæssigt sket ændringer som har indflydelse på parkeringspolitikken Trafiksaneringsplanens mål er at give bilisterne i Indre By gode tilkørselsforhold, sænke hastigheden og søger for at bilisterne søger ud på primærvejen. A.h.t trafikmiljøet skal man sikre der køres med passende lav hastighed. Kommuneplan – overordnede politisk mål Styrkes som landsdelcenter og som nationalt knudetransportpunkt. Den indre by skal fortsat styrkes som et dynamisk og spændende midtpunkt for Esbjerg. Boligområderne skal fredeliggøres ved at mindske den gennemkørende trafik

Trafiksaneringsplan Parkering Hovedparten af pladserne er placeret i nærheden af de store trafikveje Indsæt kort nr. 4 Undgå belastning af gaderne med parkeringssøgende trafik. 2 timer p ( Havnegade og Englandsgade 4 timers ) ( Kirkegade, Museumspladsen og Estrupvej langtidsparkeringspladser ) 1 time på kantstenspladser.

Trafiksaneringsplan Fremtidig klassificering af vejnettet i Indre by. Problemerne er kortlagt i Trafik- og Miljøhandlingsplanen og i Trafiksikkerhedsplanen. Medfører en række fysiske foranstaltninger. Sikre at enkelttiltagene giver sammenhængende trafiknet udarbejdes en Trafiksaneringsplan. Hovedprincippet er at udpege et net af trafikveje - afvikle den gennemkørende biltrafik og trafikken mellem områderne. Indsæt kort nr. 10

Bymidteplan 2013 Stærkt handels- og kulturcenter Bymiljø med kvalitet Attraktive boligkvarterer Bedre trafikmiljø – by og havn Indsæt forsiden af 2013-planen 16 byprojekter 2002 –2013 Bymidteprojekt Esbjerg – hvad ???????????????????

Bymidteplan 2013 Torvegade – et af byens hovedstrøg Skolegade – en gade der swinger Banegårdspladsen – et vigtigt ankomstområde Forskønnelse af Norgesgade Flere attraktive boliger Vores Kvarter - Torvegadekvarteret Trafikforbedringer i boligkvarterer Trafiksikring i Kirkegade Bedre sammenhæng mellem by og havn

Torvegade Central placering i gadesystemet Vigtig handelsgade Forbindelsesled til Torvet Forbindelsesled til Musikhuset Vigtigt budskab Det er ikke altid antallet af parkeringspladser med at muligheden er der som er vigtigt Ombygge med trafikmængde på 8.500 ÅDT med parkeringsmuligheder langs hele strækning til 1.500 ÅDT med 11 (heraf 1 handi ) Dagligvare og specialbutikker. Tilfredshed

Banegårdspladsen Primær trafikvej Ankomstområde Rutebilstation, busknudepunkt og togstation Parkeringspladser

Flere attraktive boliger Kræver gode parkeringsforhold tæt på boligen Det er bare hovedtrækkene i hvad Esbjerg By skal rumme i fremtiden

Interviewrunde Formanden for turistforening og turistchefen Esbjerg City Esbjerg grundejerforening Ejendomsbesiddere og investorer Bygningsinspektøren v./ Esbjerg Kommune Byplanchefen v./ Esbjerg Kommune Administratoren af p-fonden v./ Esbjerg Kommune Afbud fra Esbjerg Erhvervscenter Interviewrunde med forskellige interesseorganisationer, brugere, projektmagere og myndighedspersoner

Interviewrunde Generelt Parkeringskrav Udviklingen i Indre By Betalingsparkering P-fonden Betaling af p-fondspladser Pendlere Zoneopdeling Beboerlicenser Parkeringshenvisningstavler Fremtidig mangel på parkeringspladser Finansiering af parkeringshus

Hovedprincipperne Parkeringsforholdene er tilfredsstillende Parkeringskravene bør differentieres mere Ændrede parkeringsforhold med indføring af privat parkeringsadministration Betydning for byens udvikling Kommunes opgave at etablere p-pladser så de bliver offentlige Ved nybyggeri og udvidelse er det bygherren Differentiering Lempe kravene for de aktiviteter man vil fremme, skærpe kravene for de aktiviteter man vil hæmme Privat parkeringsadministration Medio 1999 1. Private firma som administrator af private offentlige tilgængelig pladser. Medio 2003 ca. 550 pladser Kan man mærke op belægningsprocenten på kommunale pladser. Mere effektiv p-kontrol. Tager nok chancer på kommunale pladser Byens udvikling Delte meninger. Generelle samfundsudvikling som resultere i tomme erhvervslokaler Parkeringen har en begrænset betydning Der kan ikke holdes større konferencer i byen. Men ingen dokumentation og dermed belæg for at sige erhvervslivet lider under det. Heller ikke andre større byer. Kommunes opgave Har ansvaret for at parkerings fungere Nybyggeri / Udvidelse Når bygherren selv skal betale hele prisen er det også vigtigt har pladserne placeres og man ikke bare køber aflad til pladser placeret hvor som helst i byen.

Hovedprincipperne Ikke betalingsparkering Pendlere bør ikke optage centrum parkeringspladser Opsætning af parkeringshenvisning Beboerlicenser P-hus bør ikke anlægges uden der er behov Fremtidig mangel på p-pladser Betalingsparkering Bruges i markedsføring med turisme og almindelig handel kan indføres hvis der i fremtiden opstår p-pladsmangel. Optimere parkeringsreserven bedre og forbedre trafikmiljøet Pendlere Parkeringsreserven optages af ansatte i butikker og kontorer. Udpræget mening at det ikke er rimeligt. Reserven vil med fordel kunne benyttes bedre. Ansatte bør henvises til langtidsparkeringspladser i pereferien af bymidten. Acceptere gangafstand på 400-500 m. Parkeringshenvisning Eksisterende pladser lokaliseret forskellige steder – skaber parkeringssøgende trafik. Vil forbedre trafikmiljøet og et godt servicetiltag for besøgende til bymidten Beboerlicenser Regulere hvem og hvornår. Tilgodese beboernes p-forhold. 2/3 var for 1/3 i mod P-hus Ikke altafgørende. Svært af får investorer, når der ingen økonomi er i det. 1 mener det bør være en offentlig serviceopgave at opføre et hus Fremtidig mangel Ikke betaling, effektiv parkeringskontrol, flere langtidsparkeringspladser for ansatte nær ved Havnen, Roadpricing for pendlerpladser Et godt værktøj at have med

Parkeringskrav sammenligning bolig Alle de hovedprincipper mynder ud i hvad borgerne ligger vægt på i forbindelse med ændring af parkering De gældende parkeringskrav fremgår af ” Regulativ for parkering i Indre by”. Men for at matche målet med udviklingen så derfor skal de revideres Fortsat stille krav til nybyggeri / ombygning ikke p-underskud til gene for beboerne og handelslivet Revideringen har vi fået en rådgiver til sammenligne de nuværende parkeringskrav gældende for indre by for udvalgte kommuner. Odense, Kolding; Herning og Aalborg – Randers kommune udskiller sig hver enkelt byggesag vurdere man antallet og her ingen p-fond. Hemmelighed at vi jo ligger i en konkurrence situation med andre byer. Samtidig er vores politikere interesseret i hvordan andre kommuner ligger.

Parkeringskrav sammenligning erhverv Alle de hovedprincipper mynder ud i hvad borgerne ligger vægt på i forbindelse med ændring af parkering De gældende parkeringskrav fremgår af ” Regulativ for parkering i Indre by”. Men for at matche målet med udviklingen så derfor skal de revideres Fortsat stille krav til nybyggeri / ombygning ikke p-underskud til gene for beboerne og handelslivet Revideringen har vi fået en rådgiver til sammenligne de nuværende parkeringskrav gældende for indre by for udvalgte kommuner. Odense, Kolding; Herning og Aalborg – Randers kommune udskiller sig hver enkelt byggesag vurdere man antallet og her ingen p-fond. Hemmelighed at vi jo ligger i en konkurrence situation med andre byer. Samtidig er vores politikere interesseret i hvordan andre kommuner ligger.

Parkeringskrav sammenligning andet

Forslag til parkeringskrav Forslaget som rådgiveren gav tager udgangspunkt i Odenses krav Med fordel opdeling i forskellige erhvervsformål Gøre kravene skrappe for de funktioner der har et stort behov, når der er pres på den øvrige parkering Lempe kravene til formål som typisk har et stort parkeringsbehov uden for spidsbelastningssituationerne. Særlig kompensation for at etablere kælder på egen grund eller hus. Pladser tæller dobbelt Ungdomsboliger flere unge end tidligere anskaffer bil

Status Målsætninger Parkeringsforhold / Beboerlicenser Placering af fremtidig parkeringsanlæg Parkeringskrav Kommunal parkeringsfond Kommunal parkeringskontrol Indførelse af betalingsparkering