Seminar for Ungdomsskoleledere kreds Midt- og Vestjylland d. 25. september 2008 Fremtidens ungdomsskole – udfordringer, opgaver, ledelse, ungdomsskolens kulturskabende opgaver. Ved børne- og kulturdirektør Per B. Christensen, Næstved Kommune, formand for BKF

Hvad påvirker ungdomsskolen Samfundsudviklingen og de unge Strukturreformen – sammenlægninger og serviceniveau Kvalitetsreformen – fokus på kvaliteten i den offentlige sektor Principper for god offentlig service – fokus på borger/bruger Trepartsaftalen – organisationernes blå stempel på reformen Økonomiaftalen – knappe ressourcer Ungestrategi og ungdomskultur Lokal og national ungdomspolitik – ungdomsskolepolitik Behov for en dynamisk ungdomsskole og en dynamisk ledelse

Samfundets udvikling mod 2015?  Grænser for hvad den offentlige sektor kan løse og regulere  Dialog på tværs af faglighed, sektorer og organisationsformer  Udvikling af demokrati  Behov for at forskellige fællesskabsformer og kulturer finder sammen  Større konkurrence og mere marked  Modsætninger mellem generationer  samfund  Kultur og folkeoplysningen kan blive kittet

VidensamfundKulturfællesskab Forenings- Danmark Nye deltagelses- former Kulturens egenværdi Kultur som økonomisk dynamo SelvdannelseAlmendannelse

Ungdomsskolens fundament  Den historiske arv fra folkeoplysningen  Den uddannelsespolitiske søjle – f.eks. Erhvervsklasser, brobygning, 10. klasse centre, 20%-gruppen, vejledning – sikre de unge en uddannelse – de bliver glade for, som de er stolte over og kan leve af  Den kultur- og fritidspolitiske søjle – kernetilbudene  Den socialpolitiske søjle – klubtilbud – SSP - integration  Den demokratiske søjle – al virksomhed  Ungdomsskolen som fristed og værested  Sammenhængen i indsatsen  Hænger det sammen i dag ?

Ungdomsskolens kompetencebegreb At være At gøreAt vide Kompetence

De unge

Udgangspunktet : De unge  Troløse  Usikre  Krævende  Urolige  Fagligt stærke og svage  Flagrende og omskiftelige  Meget forskellig gruppe – mange subkulturer  Tendens til at samfundet dyrker ungdommen som ideal  Tidligere ung – længere ung  Unge der ikke deltager – unge der vil selv – unge der har et særligt talent.

De unge – en kæmpe ressource  Sociale  Innovative  Aktive  Mobile  Engagerede  Fleksible  Selvstændige

Fremtidens ungdomsskole - udviklingstendenser  Individualisering  Frit valg  De unge  Helhed og sammenhængskraft  Ressourcekonflikt mellem generationer  Subkulturer  Mange om de unge  Vi skal udvikle og bevise vores værd (dokumentere)

Informant Informant i dialog Deltager i fælles proces Selvbestemmende Selvbestemmende og udførende Demokratitrappen

Ungestrategi - ungdomskommission En ungestrategi med følgende elementer  Fritids- og kulturliv  Uddannelse  Arbejdsliv  Socialt sikkerhedsnet,  Inklusion og integration,  Boligmuligheder  Et sundt liv  Indflydelse  Tværfaglig koordination  Vi har haft ungdomskommissioner i 50`erne og 80`erne – er der behov for en ny

Kvalitetsreformen – vedkommer den ungdomsskolen ? Udgangspunktet er: Befolkningens ( de kræsne unge) stigende forventninger til velfærdsservice Begrænsede samfundsmæssige og personalemæssige ressourcer Dette gør det nødvendigt med: Nytænkning og udvikling Ledelse og kompetenceudvikling Derudover er der en styringsmæssig dagsorden: Central styring/decentral udmøntning

Overvejelser om kvalitet – forskellige former Oplevet kvalitet Brugernes oplevelse af kvaliteten Organisatorisk kvalitet Udtryk for effektiv arbejds- tilrettelæggelse, ledelse, ressourceudnyttelse o.s.v. Faglig kvalitet Vurderes ud fra faglig viden om muligheder på området Vi skal sikre, at vi taler om det samme! Brugertilfredsheds- undersøgelser m.m. Selve ydelsen og uddannelse Rammerne

Ungdomsskolens værdier  Åbenhed  ”højt til loftet”  Omstillingsparathed  ”plads til det umulige”  Fornyer  Solidaritet  Engagement  Samarbejde og respekt  Tydelighed  Arbejde med at bryde den negative sociale arv

Den politiske rolle  Formulere mål og visioner for ungdomsskolen  Prioriterer indsatsen indenfor de rammer byrådet har fastsat indholdsmæssigt og budgetmæssigt  Formulerer en ungdomsskolepolitik  Vurderer tilbudene til de unge i by og på land  Drøfter ungdomsskolens rolle i forhold til det samlede tilbud i kommunen  Kan komme med ideer til nye aktiviteter  Har et særligt fokus på de unge, der ikke deltager aktivt i fritids- kultur – og uddannelseslivet  Overordnet ansvarlig for budgetoverholdelse  Sparringspartner til ledelsen – anerkendende kritisk

Ledelse og ledelsesprincipper – et eksempel 1. Vi skaber resultater med klart formulerede mål 2. Vi skaber helhed og sammenhæng 3. Vi udøver professionel og situationsbestemt ledelse 4. Vi anerkender og hjælper hinanden 5. Vi lærer og tænker nyt 6. Vi skaber en kommune, der er lydhør og kan påvirke omverdenen

Ungdomsskolens politiske og administrative ledelse  Ordentlighed og redelighed  Fasthed og gennemslagskraft  Den klare og bevidste kommunikation  Generøsitet og ”kulturel tolerance”  Varsom formningsvilje  Indfølingsevne  Tydelighed  Innovation

Udfordringer for ungdomsskolen i fusionstider  Faglig bæredygtighed  Fleksibilitet - selvorganisering  Nærhed  Central – decentral  Differentierede tilbud  Målgruppeorientering – særlige tilbud til Brian og Bettina  Give de unge livsfærdigheder  Brobygger  Kompetenceudvikling  Styring og dialog  Dokumentation af indsats

Ungdomsskolens medarbejderprofil  hvor de voksne stiller tydelige krav og forventninger til de unge  hvor de unge føler sig anerkendt  hvor de unge får kompetencer, der sætter dem i stand til at løse fremtidige og ukendte problemer på utraditionelle måder i en kompleks verden, der er svær at overskue.  en pædagogik præget af megen systematik og hvor de unge får faglige udfordringer  hvor de voksne er synlige rollemodeller  hvor de unge får respons og føler sig anerkendt

Udvikling i sammenhæng – ungdomsskolens kompetenceregnskab

Spørgsmål til overvejelse  Hvilken rolle skal ungdomsskole spille i fremtiden ?  Hvordan skal dialogen med brugerne tilrettelægges ?  Hvilke forventninger har man/I til ungdomsskolens rolle ?  Er der behov for en egentlig ungdomsskolelov i fremtiden eller er der behov for en rammelov om ”aktiviteter for unge”  Ungdomsskolens søjler – skal de fornys?  Hvilket værdigrundlag skal ungdomsskolen basere sig på?  Er der behov for at formulere en egentlig ungdomsskolepolitik lokalt