De naturvidenskabelige fag identificerer sig som EKSPERIMENTELLE FAG Eksperimenter.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer

Advertisements

Læringens fundamentale processer
Portfolioeksamen Studieområde 2
AT opgave 2014 Mad og Mennesker
”Den røde tråd” - overgange i naturfagsundervisningen
Fysik/Kemi i samspil og udvikling Vejle Peter Norrild
Progression i samfundsfag
Hvad er videnskab? - videnskabsteori i relation til projektarbejde
De naturvidenskabelige fag identificerer sig som EKSPERIMENTELLE FAG
Metode i AT Religion.
Indsatsområdet ”Naturvidenskab for Alle” Naturvidenskab for Alle •Målet •Projektet tilbyder •Planer for næste års indsats •Eksempler på pilotprojekter.
Evalueringskriterier for artikel
Prøveformer og evaluering af kompetencer i biologi
3/1 – 15/1: Synopsis og AT-eksamen
HTX – teknisk gymnasium
Retorik og eksamen - den mundtlige eksamen i samfundsfag
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Naturvidenskabeligt Grundforløb
En dansk personlig kommentar til forslag til læreplan i naturfag og til fysikk 1 og 2 Albert Chr. Paulsen, IMFUFA, Roskilde Universitet.
Viden, læring og progression
Velkommen! Til projektseminar på ferskvandscentret marts 2008 ___________________ Udviklingsprojekt Invention og Innovativ Naturvidenskab i teknologiundervisningen.
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm"
Brug af progressionstræ i fagteam og netværk Martin K. Sillasen
Karl Henrik Flyums model
Faglige mål for AT – forskellige metoder til komplekse problemer
Humanistisk fagsprog og læringsstile Dagens program
AT8 3a 2010.
Inquiry Based Science Education - IBSE
Problemstilling Hvordan tilrettelægges et læringsforløb der understøtter lærens kompetenceudvikling ved implementering af ipads i undervisningen Lærerne.
Fra sanseindtryk til fagudtryk
Inquiry Based Science Education
De naturvidenskabelige fag identificerer sig (også historisk) som
Fagdidaktisk kursus i biologi
Skriftlighed i biologi
Fra vejledning til biologi c
Innovation og fagligt samspil i biologi
Biologi i AT.
Ny Fælles Naturfagsprøve
Sæt jer ikke for godt til rette! I vil blive flyttet rundt på…
Naturfagsprøve Forældremøde 16. marts 2011.
Vejen Kommune Det er besluttet, at alle skoler i Vejen Kommune arbejder med Vurdering for Læring. Alle skoler arbejder efter en fælles procesplan. Arbejdsgrupper.
Statusrapporter fra de faglige fora Indtryk fra en læsning
Den undersøgende dimension
FYSIK (STX) Carsten Claussen Februar 2008.
1 Kommunikation i og fra gruppen MÅL: At gruppen og dens medlemmer bliver bevidste om deres måde at kommunikere på, samt dens betydning for gruppesamarbejdet.
Videnskabsteori & metode
Pernille Ulla Andersen, VIA University College,
Erfaringer fra næsten 2 år med 2.w, NAG
Relations kompetencer
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Madkamp og madkundskab Kursus Madkamp – DM i madkundskab september 2014 Kirsten Marie Pedersen UC Lillebælt/ Læreruddannelsen på Fyn.
Astra* Nationalt center for læring i natur-, teknik- og sundhed Sprogbaseret læring i naturfag Del 2 Astra* v/Anette Vestergaard Nielsen.
Teori og metode i AT?. AT – læreplan – faglige mål De faglige mål med almen studieforberedelse er, at eleverne skal kunne: – tilegne sig viden om en sag.
Samarbejde mellem matematik og samfundsfag. Disposition Indledning Hvorfor skal vi bruge 2 i samfundsfag? Hvordan kan matematikken bruges? Eksempel. Oplæg.
Synopsen skal indeholde titel på emnet og angivelse af fagkombination problemformulering præsentation af de underspørgsmål, der er arbejdet med diskussion.
UNIVERSITY OF COPENHAGEN
Den naturvidenskabelige metode
Fagdidaktisk kursus i biologi
Digital præsentation som grundlag for den faglige samtale om projektarbejdet ved eksamen i dramatik.
De naturvidenskabelige fag identificerer sig (også historisk) som
Faggruppemøde Naturfag, fysik og kemi Bodil Tange.
Skriftlighed i nv Skriftlighed i nv Aalborghus Gymnasium.
Naturfag.
Praktikvejledertræf PAU den 28/9 2015
Talentudvikling SOSU elever.
Temadag om grundfag og de pædagogiske intentioner i eud-reformen
Informationsmøde om erhvervsområde og erhvervsområdeprojekt i tekniske eux-forløb Bjørn René Hansen, Erik Engel og Rasmus Schou Christensen Styrelsen.
Synopsen skal indeholde
AT-EKSAMEN 2019 SSM 28. januar kl
A tool for the assessment of strengths and weaknesses in NGOs
Præsentationens transcript:

De naturvidenskabelige fag identificerer sig som EKSPERIMENTELLE FAG Eksperimenter

Hvad regner vi med at eleverne lærer ved eksperimenter?

Fra lærerplanen Fysik ”Gennem et samspil mellem eksperimenter og teorier udvikles en teoretisk begrundet, naturfaglig indsigt, som stimulerer nysgerrighed og kreativitet.” stx fysik B Biologi ”Biologi er et eksperimentelt fag, hvor feltundersøgelser og laboratoriearbejde er en væsentlig baggrund for forståelse af biologiske sammenhænge.” htx bi B Kemi Faget er et eksperimentelt fag, hvor kemisk viden udvikles i et samspil mellem eksperimenter, modeller og teorier.” htx Kemisk viden og begrebsforståelse udvikles gennem vekselvirkning mellem på den ene side observationer og eksperimenter og på den anden side teori og modeldannelse. Denne vekselvirkning er essentiel for kemiundervisningen” stx

Konklusion Forståelsen af og viden om naturvidenskab og naturvidenskabelige metoder går via eksperimenter - som bør udgøre mindst 20% af undervisningstiden

Men.. Er det rigtigt at det øger læringen? Lever virkelighedens eksperimentelle arbejde op til de idealer der står i læreplaner? Findes der undersøgelser/dokumentation, der kan underbygge dette?

Derek Hodson, canadisk uddannelsesforsker: ”Et kritisk blik på praktisk arbejde i naturfagene” (genoptryk af artikel fra Mona 2008, 3) se fagdidaktisk pensum - review-artikel om sammenhængen mellem praktisk arbejde og læring

Læreres begrundelser for eksperimenter sammenfatter Hodson i 5 kategorier 1) stimulere interesse 2) laboratoriefærdigheder 3) videnskabelig viden 4) naturvidenskabelige metoder 5) objektivitet

Om praktisk arbejde som motiverende Eksperimenter er at udforske lærerens problemstillinger efter lærerens opskrift… Man kan sagtens følge en kogebogsvejledning uden at begribe hvad forsøget går ud på… Meget praktisk arbejde er kedeligt.. Men det kan være motiverende, f.eks når eleverne selv deltager i formulering af projekt og planlægning af eksperimenter og selv designer den undersøgelsesprocedure der skal følges

Om praktisk arbejde som tilegnelse af færdigheder Tilegnelse af laboratoriefærdigheder har meget begrænset værdi Man skal være mere kritisk i udvælgelsen af hvilke færdigheder, der skal undervises i

Om praktisk arbejde til at fremme læring af videnskabelig viden Det der foregår i laboratoriet bidrager kun i ringe grad til elevernes læring af naturvidenskab eller til deres læring om naturvidenskab De bliver heller ikke engageret i at udøve naturvidenskab i nogen meningsfuld forstand.

Hodsons konklusion: Meget svært at eftervise at eksperimentelt arbejde styrker elevernes læring om naturvidenskab og om naturvidenskabelig metode, Nogle lærere anvender med held eksperimentelt arbejde og når i forhold til nogle elever nogle af deres mål!!

Ergo: Vi skal ikke tro at bare fordi vi laver eksperimenter lærer eleverne noget….. Kan vi gøre det praktiske arbejde mere effektivt?

Robin Millar, professor, udannelsesforsker, fysiker, University of York  Har opstillet en model, der er blevet brugt til at vurdere en læringsaktivitets effektivitet (se f.eks. Sara Tougaard og Lene Hybel Kofod, red ”Metoder i naturfag – en antologi”, København 2009)

Millars vigtigste pointer (3)

Millar pointerer Grundlæggende effektivitet (1): Gør eleverne som det var tænkt i det praktiske arbejde – både med de involverede naturvidenskabelige tankegange, teorier og genstande

Millars vigtigste pointe Effektivitet 2, vanskelig at måle!

Millar konkluderer Man kan ikke tale generelt om praktisk arbejdes effektivitet, men må vurdere hvert eksperiment for sig Lærerens opgave er at bestemme læringsmålene så præcist som muligt og gøre sig umage med at designe det praktiske arbejde, så eleverne når målene.

Analyse af praktisk arbejde Millar’s skabelon (2009)  Læringsmål  Udformning Åbenhed/lukkethed Logisk struktur De naturvidenskabelige teoriers betydning Hvad eleverne skal ’gøre med genstande og materialer Hvad eleverne skal gøre med teorierne  Præsentation  Elevernes bevidsthed om formålet med forsøget  Forklaring af opgaven for eleverne  Diskussion før aktiviteten  Diskussion efter aktiviteten  Elevernes notater i forbindelse med aktiviteten