Peter Nedergaard: Hypotesetest Dagsorden Hypoteser – hvad, hvorfor, hvordan? Teori og hypoteser Kriterier for udvælgelses af hypoteser Evaluering af hypotesetest Deduktion, induktion og forskningsprocessen

Ordet ”hypotese” kan bl.a. dække over (eller forklæde sig som): Hvad er en hypotese? Ordet ”hypotese” kan bl.a. dække over (eller forklæde sig som): Forventninger Propositions Problemstillinger Problemformulering Uanset dens nærmere karakter er en hypotese bindeleddet mellem teori og empiri

Resultatet af en tragtform: litteratur forskningsspørgsmål (RQ) problemstilling hypotese

Formålet med hypoteser: sikre, at fremskaffelsen af viden sker både systematisk og vidensforøgende kan anvendes på både kvantitative og kvalitative kilder redskab til at strukturere den videnskabelige proces

Hypotese – et eksempel H1: The greater the effective number of veto players in a political system, the less change there will be in the level of public spending over time

Durkheim Klassisk eksempel: hypotese hos Durkheim: H: Selvmordsraten er højere for protestanter end for katolikker Antagelser bag (dvs. det teoretiske argument for) Durkheims hypotese: Social integration højst blandt kapolikker. Høj social integration mindsker sandsynligheden for selvmord.

Hypotese – definition: Udledt af eksisterende teori. En påstand om virkeligheden, som man undersøger for at finde ud af, om den er sand eller falsk. Afprøves i forhold til udvalgte observationer af virkeligheden : = empiri = data = kilder

Teori og hypoteser I Hypotesers funktion: Konkretisere en eksisterende teori til noget, som kan undersøges empirisk. En hypotese bør formuleres, således at der som minimum er mulighed for, at den kan falsificeres. Hvis hypotesen er gennemtænkt – dvs. bl.a., at den er klar og præcis – bliver man klogere uanset, om ens hypotese afvises eller accepteres.

Teori og hypoteser II Teori: Eksplicitte, intersubjektivt overførbare forestillinger om virkeligheden, der: Er på et vist abstraktionsniveau Anvender klart definerede begreber Indeholder påstande om sammenhænge

Hvorfor hypoteser – og ikke bare teori? Tvinger os til at definere og præcisere centrale begreber Afgrænser, hvad vi studerer emnemæssigt og tidsmæssigt Hjælper til stringent afrapportering, som er gennemskuelig for andre

Valg af hypoteser Testbarhed Styre (eller "vovethed") Vælg den stærkeste hypotese, der ikke er blevet falsificeret - H: Jo højere en vælgers indkomst er, des større sandsynlighed er der for, at vedkommende stemmer på et parti, der ligger til højre for midten i den økonomiske politik. - eller endnu stærkere: H: Jo højere en vælgers indkomst er, jo længere til højre for midten i forhold til den økonomiske politik vil det parti ligge, som får vælgerrens stemme. En meget sikker hypotese kan derimod være uinteressant: H: En vælgers indkomst påvirker vedkommendes stemmeafgivning ved valg. Simpelhed: "Ockhams ragekniv". Så få betingelser som muligt.

Konservativ test eller most likely design? Konservativ test: Hypotesen har odds imod sig. Hvis et resultat fås her, kan man forvente lignende resultater andre steder. Hypotesen har odds imod sig. Most likely test: Hypotesen har odds med sig. Kan alligevel være interessant at afdække, hvis det ikke er sket før.

Eksempler på konservativ og ”most likely” test Eksempel H: Dårligt vejr på valgdagen hænger negativt sammen med valgdeltagelsen. Konservativ test: En valgdag med let regn. "Most likely" test: En valgdag med snestorm.

Kvantitative test er ingen automatpilot Der er altid et subjektivt element forbundet med evaluering af (selv) kvantitative hypoteser: Forskerens egen dømmekraft Andre forskeres vurdering Det er en fordel, hvis forskeren eksplicit melder et (eller flere) kriterier ud for accept/afvisning af sin egen hypotese.

Kvalitativ hypotesetest Klargøre kriterier for, hvornår en hypotese afvises hhv. accepteres: 1) Triangulering: tiltroen til en hypotese øges, hvis den testes ved hjælp af flere teoretiske vinkler, metoder, datakilder og begreber. 2) Dokumentation: man skal dokumentere, hvad man gør.

Kvalitativ hypotesetest 3) Datagrundlag: Det skal tydeligt fremgå, hvad der ligger til grund for datavalget. 4) Konklusioner: Skal være tydelige. 5) Overraske: Fokus på det usete. Ny viden. 6) Informanter: kan validere, men må ikke ændre kritiske konklusioner.

Deduktion/ induktion Deduktion: fra forskningsspørgsmål via litteratur og teori til hypotese Induktion: fra forskningsspørgsmål via empiriske data/kilder og til dannelse af teori og evt. hypoteser

Deduktion Forskningsspørgsmål Litteratur Teori Hypotese

Observation (dataindsamling) Induktion Hypotese Teori Observation (dataindsamling) Forskningsspørgsmål

Arbejdet med hypoteser Vedvarende møde mellem teori og empiri En iterativ proces Vekselvirkning mellem teori, forskningsspørgsmål og svaret på disse.

Videnskabens hjul

Afrunding Hypotesetest er et anvendeligt redskab i både kvantitative og kvalitative studier. Den grundlæggende logik er den samme.   Vekselvirkning mellem: Teori og empiri Deduktion og induktion Falsifikation som ideal: Forskeren forsøger intentionelt og ihærdigt at falsificere sin egen hypotese.