Hermeneutik 1: Forståelse og forklaring

Præsentationer af emnet: "Hermeneutik 1: Forståelse og forklaring"— Præsentationens transcript:

1 Peter Nedergaard: Holdundervisning 2: Hermeneutik og hypotesetest/ 2017
Hermeneutik 1: Forståelse og forklaring Hermeneutik 2: Nomotetiske og ideografiske videnskabsidealer Hermeneutik 3: Den hermeneutiske cirkel Hypotesetest - hvad er det? Hypotesers funktioner Hypoteser og metoder Forskningsprocessen

2 Hermeneutik – grundlaget for tekstanalysen
Især vigtigt, når kilderne består af "meningsfulde fænomener” Forskningsspørgsmål: ´ Hvorfor handler sociale aktører, som de gør? Hvilke betydninger tillægger sociale aktører deres handlinger? Hvordan er menings- og betydningssammenhænge konstituerende for de sociale aktørers handlen?

3 Forståelse og forklaring
Kategorier Forståelse Forklaring Videnskabsteoretiske retninger Hermeneutik, fænomenologi. Generelt: socialkonstruktivisme. Logisk positivisme, kritisk rationalisme. Generelt: naturalisme. Formål Søge meninger i handlinger. Søge årsager til handlinger. Hovedfokus Faktorer inden i aktøren (bevidsthed) samt indbyrdes mellem aktører. Faktorer uden for aktøren samt eksternt observerbare faktorer inden i aktøren (præferencer). Status angående samfundsmæssige strukturer Intersubjektive strukturer findes, fordi en stor del af os opfatter, at de findes. Objektive strukturer findes, fordi de eksisterer uafhængigt af, at mennesker opfatter, at de findes.

4 Nomotetiske og ideografiske videnskabsidealer
Kagegorier Nomotetisk ideal Ideografisk ideal Fortolkning eller ej Eksplicit uden fortolkning Eksplicit med fortolkning og forforståelse Abstraktionsniveau Universel. Højt abstraktionsniveau baseret på love og regler. Historisk og gældende på bestemt tid. Konkret og kompleks med eksempler. Kontekst Kontekstuafhængig. Kontekstafhængig. Forudsigelser Muligt med præcise forudsigelser. Ikke muligt med præcise forudsigelser.

5 Interviews og tekstfortolkning

6 Forforståelse, erfaringshorisont, horisontsammensmeltning
Sætte os ind i tekstproducentens egen sprogbrug Mest muligt undgå egne for-domme, åbenhed Men indse, at for-domme ikke kan undgås Anerkende den historiske dimension. Medtænke sin egenhistoricitet = egen begrænset horisont Horisontsammensmeltningen er målet

7 Den hermeneutiske cirkel

8 Hvad er en hypotese? Redskab til at frembringe ny viden
Redskab til at strukturere den videnskabelige proces Redskab med henblik på at præcisere begreber En slags samfundsvidenskabernes skalpel Kaldes også til tiden forventninger, læresætninger (propositions) = en påstand om virkeligheden, som man undersøger med henblik på, om den er sand eller falsk

9 Resultatet af en tragtform
litteratur forskningsspørgsmål (RQ) problemstilling hypotese

10 Et eksempel på en hypotese
The greater the effective number of veto players in a political system, the less change there will be in the level of public spending over time

11 Hvorfor hypoteser - og ikke bare teori?
Tvinger os til at definere og præcisere centrale begreber Afgrænser, hvad vi studerer emnemæssigt og tidsmæssigt Hjælper til stringent afrapportering, som er gennemskuelig for andre

12 Valg af hypoteser Styrke (eller "vovethed")
Vælg den stærkeste hypotese, der ikke er blevet falsificeret - H: Jo højere en vælgers indkomst er, des større sandsynlighed er der for, at vedkommende stemmer på et parti, der ligger til højre for midten i den økonomiske politik. - eller endnu stærkere: H: Jo højere en vælgers indkomst er, jo længere til højre for midten i forhold til den økonomiske politik vil det parti ligge, som får vælgerrens stemme. En meget sikker hypotese kan derimod være uinteressant: H: En vælgers indkomst påvirker vedkommendes stemmeafgivning ved valg.

13 Durkheim Klassisk studie med hypoteseanvendelse
Hypotese: Selvmordsraten er højere for protestanter end for katolikker, fordi det sociale tilhørsforhold er højere i katolske samfund end i protestantiske samfund. Hypotesen bekræftet.

14 Durkheim

15 Induktion/deduktion Er vigtige begreber ved hypotesetest:
Deduktion: Fra teori til forudsigelser og forklaringer. Hypotetisk-deduktiv metode Induktion: Fra empiri til teorigenerering og hypoteser

16 Deduktion og induktion

17 Hypotese-formuleringens hovedindhold
Eksisterende viden + diverse antagelser (= påstande om virkeligheden, som IKKE testes empirisk) Konservativ hypotesetest: Hvis hypotesen er imod alle odds. Hvis et resultat fås her, kan man forvente lignende resultater andre steder. Most likely-hypotesetest: Hvis hypotesen har odds med sig. Kan være nyttig, hvis man kan vise, at hypotesen IKKE holder. Eller vise for første gang, at den holder.

18 Eksempler på konservativ og ‘most likely’-test
Eksempel H: Dårligt vejr på valgdagen hænger negativt sammen med valgdeltagelsen. Konservativ test: En valgdag med let regn. "Most likely" test: En valgdag med snestorm. Eksempler på konservativ og ‘most likely’-test

19 Hypotesens funktioner
Konkretiserer eksisterende litteratur og teori til noget, som kan undersøges empirisk. Gør det muligt at designe undersøgelser, således at vore påstande kan falsificeres. Gør én klogere – uanset om hypotesen forkastes, godkendes eller modificeres.

20 Ockhams ragekniv anvendt på hypoteser
Gå efter simpelhed eller sparsommelighed Hvis der er to lige gode hypoteser angående et fænomen, skal man foretrække den mest simple: Bohr versus Heisenberg Anvend altid Ockhams ragekniv: skær unødige og komplicerede betingelser væk

21 Ockhams ragekniv

22 Videnskabsteori og kvantitativ metode
Der er faste konventioner inden for kvantitativ metode for, hvornår en hypotese skal afvises. Ofte kræves 95 procent statistisk sikkerhed for, at hypotesen holder for hele populationen.

23 Kvantitative tests er ingen automatpilot
Der er altid et subjektivt element forbundet med evaluering af (selv) kvantitative hypoteser: Forskerens egen dømmekraft Andre forskeres vurdering Det er en fordel, hvis forskeren eksplicit melder et (eller flere) kriterier ud for accept/afvisning af sin egen hypotese. Kvantitative tests er ingen automatpilot

24 Hypotesetest i kvantitative studier

25 Videnskabsteori og kvalitativ metode
Konventionerne vedr. afvisning og accept er langt mindre veldefinerede end for kvantitativ metode. Triangulering (flere teoretiske vinkler, metoder, kilder osv.) Dokumentation (kildevalg og analysemetoder) Konstruktion af data (systematisk, relevant, synkront, homogent og ”mættet”) Bred beskrivelse af resultater og konklusioner Fokus på det nye og overraskende Informanter bør validere (men ikke rette i ) resultater

26 Videnskabens hjul

27 Konklusion ang. hypoteser
Hypotesetest er et anvendeligt redskab i både kvantitative og kvalitative studier. Den grundlæggende logik er den samme. Vekselvirkning mellem: Teori og empiri Deduktion og induktion Falsifikation som ideal: Forskeren forsøger intentionelt og ihærdigt at falsificere sin egen hypotese.

28 Næste uge Forståelse og mening samt Diskursanalyse