90’ernes litteratur og litteratur i det nye årtusinde
Kendetegn Ingen fælles værdier Alt er tilladt – stor frihed til at eksperimentere Stilsammenblanding Der eksperimenteres med fortællertyper Inspiration fra film og tegneserier (sceniske fremstillinger, korte klip, hurtige skift) Sampling (forfatteren låner fra eller citerer fra andre kunsterne fx og sampler det på sin egen måde)
Opbygningen Opbygningen er ofte filmisk Præget af korte klip og skift mellem scener og personer Ingen lange forklaringer
Sproget Letforståeligt Hurtigt Præget af knaphed og præcision
Personbeskrivelsen Ingen psykologisk forklaring på handlinger og adfærd Sammenhængen skal søges i scenerne, vi ser
Handlingsforløbet Ofte ultrakorte forløb Glimt af liv Åben for fortolkning Skildrer ofte ensomme/hjemløse mennesker
Tendenser i 90’er-litteraturen Skildring af almenmenneskelige spørgsmål Alt overflødigt er skåret væk Minder om dogmefilm (film der bruger et minimum af effekter, fx “Festen” af Thomas Vinterberg) Øjebliksbilleder (mange tekster gengiver korte episoder) Optagethed af kroppen Realisme: Realistisk litteratur i den forstand, at den typisk henviser til den virkelighed, der omgiver os
Tendenser i 90’er-litteraturen Civilisationskritik: -> Beskrivelse af den moderne kulturs påvirkning: vi zapper rundt uden kontakt med andre mennesker -> vi mangler evnen til fordybelse, haster afsted Det groteske, ondskab, det makabre: form for civilisationskritik -> Forfatterne beskriver afstumpede mennesker i en afstumpet verden
Minimalisme “Isbjergsteknik” Den centrale begivenhed er ofte gjort utydelig Læseren bliver kastet direkte ind i handlingen Tomme huller Genkendelig hverdagsverden Megen brug af dialog
Minimalisme Forfatteren tager ikke stilling til sine personer Novellerne er enkle, overfladiske og nøgterne Forfatteren tager afstand fra det symbolske aspekt i skrivningen i et forsøg på at gøre novellerne konkrete i deres handliner og beskrivelser Intensiteten i novellerne er det usagte!