Krisen, de unge og arbejdsmarkedet Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning 17. November 2009

Mønsterbrud eller social mobilitet? Unge indvandrere mellem integration og marginalisering af Flemming Mikkelsen Mønsterbrud eller social mobilitet? Unge indvandrere og efterkommere i Danmark (Projekt under Trygfonden)

Mønsterbrud eller social mobilitet Mønsterbrud eller social mobilitet? – unge indvandrere og efterkommere i Danmark Flemming Mikkelsen, Malene Fenger-Grøndahl & Tallat Shakoor Kapitel 1 Fortællinger om at vokse op i Danmark Kapitel 2 Indvandrere, flygtninge og efterkommere i Danmark Kapitel 3 Unge indvandrere og efterkommere i Danmark – teoretiske, metodiske og kildekritiske overvejelser Kapitel 4 Veje til Danmark – forældregenerationen Kapitel 5 At være barn og vokse op i Danmark Kapitel 6 Unge indvandrere og efterkommere i det danske uddannelsessystem Kapitel 7 Arbejde og karriere Kapitel 8 Familieliv, parforhold og ægteskab Kapitel 9 Ungdomsliv og kulturaktiviteter Kapitel 10 Religiøse strømninger blandt unge indvandrere og efterkommere Kapitel 11 Indvandrerorganisationer og ungdomsorganisationer Kapitel 12 Unge indvandrere og efterkommere i det politiske liv Kapitel 13 Mønsterbrud, social mobilitet eller en ny elite?

Mønsterbrud eller social mobilitet? Kilder og datamateriale Kvalitative Ca. 60 biografiske interview (”livsfaseinterview”) med etniske unge i aldersgruppen 20-30 fra Tyrkiet, Pakistan, Marokko, Iran, Irak, Libanon, Vietnam, Somalia, Eksjugoslavien og Indien. Emneinterview Kvantitative Etniske gruppers værdier, 2006. 4478 respondenter. IntegrationsStatus. Catinét. 19.000 respondenter (indsamlet 1999-2009). Tryghedsdata. 1224 respondenter i alderen 15-29 (indsamlet 2006-07). Diverse dokumentarisk materiale plus litteratur

Forældrene ”Veje og omveje til Danmark” Özlem Cekic beskriver i sin selvbiografi Fra Føtex til Folketinget (2009), hvordan ekstrem fattigdom i faderens familie førte til at han blev en del af de mange ’fremmedarbejdere’ og ’gæstearbejdere’, der ankom til Europa i 1960erne og 1970erne. Özlems far havde aldrig set sin far og kan ikke huske sin mor. Faderen døde, da moderen var gravid, og hans moder døde da han var to et halvt år. De var fire søskende i familien og klarede sig for en tid ved at bo hos noget familie. Søsteren i familien blev gift med en langt ældre mand, der havde en kone i forvejen, da hun var blevet en økonomisk belastning for familien, og da den ene bror døde af en kræftsygdom, stod de to brødre nu tilbage i en endnu mere presset økonomisk situation. Faderen tager derefter til Tyskland for at arbejde i byggebranchen, derefter til Finland, hvortil moderen og kommer for at arbejde på den tyrkiske ambassade: ”Det var fantastisk at være samlet som familie. Vi var stadig fattige, men de materielle afsavn fyldte ikke så meget i hverdagen”.

At etablere sig i Danmark Men det var hårdt fysisk arbejde fra morgen til aften og især moderen savnede nogen at tale og være sammen med. Moderen fik overtalt faderen til at tage til Danmark, og de flyttede ind i en taglejlighed på Blågårds Plads hos nogle af forældrenes venner fra landsbyen. Pladsen var imidlertid trang, og efter nogen tid flyttede Özlems familie – der bestod af to voksne og to børn – ind i en toværelses på Nørrebrogade lige over for Assistens Kirkegård. Özlems forældre arbejdede: de gjorde rent om morgenen og om aftenen. ”De tog hjemmefra klokken fire om morgenen og havde fri igen klokken halv otte. Om aftenen skulle en af dem møde klokken seks, mens den anden blev hjemme hos os børn. De skiftedes til at passe aftenarbejdet”. Med tre børn, der ofte blev sat til at passe hinanden, var denne døgnrytme ikke holdbar i længden, og familien besluttede at sende de to ældste ned for at bo hos deres mormor i Tyrkiet. Özlem Cekic refererer sin far for at sige, at han ”… takker sin Gud, og han takker Danmark for, at han har kunnet skaffe sin familie brød på bordet, og for, at hans børn har fået en uddannelse. Han er godt klar over, at de ting, han har opnået i Danmark, kunne han aldrig have drømt om at få som fattig hyrdedreng i Tyrkiet. Kløften mellem rig og fattig er trods alt ikke nær så uoverstigelige i Danmark, og den økonomiske lighed er langt større. Og ud fra sine egne erfaringer som indvandrer har han altid givet udtryk for den moral, at i det land, hvor man får sit levebrød, har man også pligt til at opføre sig ordentligt.”

Migration og social mobilitet – forældregenerationen Socioøkonomiske, politiske, Institutionelle og kulturelle forhold i oprindelseslandet Økonomiske, sociale, og politiske mulighedsstrukturer i oprindelseslandet Fysisk kapital Human kapital Social kapital Transnational kapital

Migration og social mobilitet – indvandrere og efterkommere Kilde: CEPOS notat 21.03.2009.

Social mobilitet og tilfredshed Kilde: CEPOS notat 21.03.2009.

At være barn og vokse op i Danmark Muhammed fortæller om sin barndom: ”Jeg kan huske, at vi var kun 5 tyrkiske familier, men der var simpelthen 10 eller 15 makedonske og bosniske familier, som jo også bare var en del af os, for vi voksede op sammen, og vi var alle sammen sådan jævnaldrende. Jeg havde mine to storesøstre, og de havde en masse … der var simpelthen fest og farver hver dag. Alle de her børn i de her lejligheder, og den legeplads, der var lige foran, og det var simpelthen det bedste sted på jorden. Du ville ikke drømme om at flytte andre steder hen som barn, fordi der var … sommetider var der 40-50 børn, der bare råbte og skreg og legede på den legeplads. Vi spillede fodbold og diverse stenlege. Alle havde det sjovt og alle boede i de der små lejligheder deroppe”.

Migration og social mobilitet – unge indvandrere og efterkommere Forældregenerationens sociale mobilitet Unge indvandrere og efterkommeres sociale mobilitet Mobilitetsfremmende og mobilitetsbegrænsende forhold (uddannelse) (social kapital)

Etniske unge i det danske uddannelsessystem I publikationen Æblet falder langt fra stammen af Morten Ejrnæs & Üzeyir Tireli (1992) siges det, at ” næsten 2/3 af tyrkiske andengenerations-indvandrere, der klarer sig godt i det danske uddannelsessystem, har gået i børnehave, og de har dermed lært dansk sprog og tænkemåde fra en tidlig alder. Karakteristisk for disse unge var også, at de havde fået moralsk støtte fra forældrene, og at det ellers var deres selvtillid, der var det vigtigste kendetegn” (cf. Integrationsforskning i Danmark 2002: 137).

Indvandrerforældres og danske forældres forventning til børnenes uddannelse Kilde: IntegrationsStatus 2.halvår 2008, Catinét

Forældre, børn og uddannelse Imrana fortæller om hendes forældres holdning til deres børns uddannelse: ”Jamen, de har været, helt fra jeg var lille af altså jeg synes selv nogle gange, det er lidt halv sygt. Men min mor var nogle gange, ikke sådan noget med godnathistorier inden man skulle sove, nej nej, man skulle ligge og øve tabeller. Så hun kunne sidde og sige ”Hvad er 8 gange 7, og hvad er 5 gange 9”. (griner) Hun var meget fokuseret på, at vi fik lavet lektier. Også i gymnasiet, der sagde hun hele tiden, at ’Jeg er ligeglad med, hvad du vælger at læse, bare du læser på universitet. Så bare find ud af hvad du vil, men du skal læse på universitet”.

Forældre og uddannelse Kilde: IntegrationsStatus 2.halvår 2008, Catinét

Hjælp fra forældrene Kilde: IntegrationsStatus 2.halvår 2008, Catinét

”En rigtig perker” En ung mand med indvandrerbaggrund fortæller, at han i folkeskolen havde været ”lidt af en ballademager” – ”en rigtig perker” – men så besluttede han at skifte kurs … ”… da følte jeg, at hvis jeg skulle tage HF, så skulle jeg gøre noget ved mine skriftlige færdigheder. Da arbejdede jeg målrettet og fik faktisk gode karakterer til eksamen. Og så blev jeg egnet til at starte på HF. Først derefter følte jeg, at jeg var kommet ud i det danske samfund, fordi så var jeg lige pludselig den eneste dansker med anden etnisk herkomst i klassen. Det var et stort spring fra folkeskolen og derop til, og det var også hårdt. Det var en hård periode for mig, for jeg skulle virkelig kæmpe med det hele, men det gik godt. Jeg kæmpede og fik gode resultater ud af det, jeg fik min HF eksamen med tilfredsstillende karakterer. Jeg følte at man skal ligesom bryde ud, eller komme ud af de miljøer som man færdes i, hvis man vil gøre noget ved sig selv, og hvis man tænker lidt på fremtiden og vil gerne udvikle sig, så bliver man nødt til, at ofre en masse ting og komme lidt ud af miljøet”.

Barrierer for social mobilitet Talrige undersøgelser har beskæftiget sig med de barrierer, som unge med indvandrerbaggrund støder på i det danske uddannelsessystem. Sædvanligvis kan disse barrierer klassificeres under fem punkter: Manglende sproglige kvalifikationer og faglige færdigheder fra grundskolen Negativ social arv og manglende viden om det danske uddannelsessystem Dårlige økonomiske forhold Fordomme og diskrimination Mangel på netværk, der rækker ud over den etniske gruppe Kønsrollemønstret som en mulighed og barrierer.

Uddannelse og job Kilde: IntegrationsStatus 2.halvår 2008, Catinét

Uddannelse og beskæftigelse Kilde: Tal og fakta (Integrationsministeriet 2009)

Uddannelse og arbejdsmarked (andelen af 20-24-årige indvandrere, efterkommere og danskere der er i gang med en uddannelse og/eller er i beskæftigelse 2007) Kilde: Tal og fakta (Integrationsministeriet 2009)

Uddannelsesniveau for indvandrere og danskere Kilde: Tal og fakta (Integrationsministeriet 2009)

Unge indvandrere og efterkommeres forventninger til fremtiden Kilde: IntegrationsStatus 2.halvår 2008, Catinét

Faktorer der fremmer den sociale mobilitet Migranternes/forældrenes socioøkonomiske aspirationer Mere stabile familier Opbakning fra familien Påvirkning fra moderen Søskendeeffekt Modersmålsundervisning Etnisk og transetnisk kapital

Bemærkninger om social kapital, netværk og arbejdsmarkedet

Hvordan skaffer man sig et job? Kilde: Petersen, Ditte (2006). Det sociale netværk. Aalborg Universitet.

Arbejdsgivernes job-rekrutteringsnetværk Administrerende direktør Arne Pedersen fra ISS-koncernen siger, at ”når man først åbner dørene for integration af nydanskere, så viser det sig, at det er en selvforstærkende og frugtbar kilde til konstant rekruttering. Vi har undersøgt rekrutteringskanalerne til ISS. Det viser sig, at mund-til-øre-metoden er den hyppigste kanaler ind i ISS for nydanskere, fordi vores nydanske medarbejdere anbefaler os til deres venner og bekendte. Og det på trods af, at vi hovedsageligt kan tilbyde servicejobs – om end med gode karrieremuligheder, når evnerne er til stede. … På nogle arbejdspladser har det betydet, at der har været tale om ’familier’ – især tyrkerne oplever vi som medarbejdergrupper, der bruger deres netværk fremragende. På disse arbejdspladser er der aldrig problemer med bemanding og rekruttering” Kilde: Ejrnæs, Anders (2008). Integration eller isolation? Nyt fra Samfundsvidenskaberne.

Arbejdstagernes jobsøgningsnetværk En studievejleder på et af landets gymnasier siger: ”… at når man ser på mønsterbrydere, så skal man se 30 år frem i tiden, om det holdt. Fordi man kan godt tage uddannelsen, men hvad så? Deres netværk er stadig skrøbeligt, og man har stadig ikke forældrenes venner til at sørge for, man får det første job. Der kan være mange glaslofter stadigvæk, for at mønsterbryderen er lykkedes med sit projekt. En yngre iransk mand fortæller: ”Mange af dem [danskerne] havde lovning på et job før de var færdiguddannede, fordi de brugte deres netværk: Ved at kende nogen – eller at forældrene gjorde det – der eksempelvis havde en virksomhed eller lignende. Denne mulighed har man som indvandrer ikke”. Kilde: Petersen, Ditte (2006). Det sociale netværk. Aalborg Universitet.

Indvandrere og danskeres jobsøgningsnetværk Kilde: IntegrationsStatus 2.halvår 2006, Catinét.

Alder og jobsøgningsnetværk Kilde: IntegrationsStatus 2.halvår 2006, Catinét.

Jobsøgningsnetværk og etno-national gruppe Gennemsnitligt omfang af jobsøgningsnetværk Tyrkiet 7,9 Eksjugoslavien 7,3 Pakistan 7,1 Libanon 6,3 Iran 5,3 Irak 5,0 Somalia 2,9 Kilde: IntegrationsStatus 2.halvår 2006, Catinét.

Intervieweren fortæller om en yngre iransk kvinde ”Hun har haft jobs, som hun har fået gennem aktivering, men har ikke haft almindeligt og permanent job. Hun giver udtryk for, at hun meget gerne vil have arbejde, og hvor hun tidligere var meget opsat på at få arbejde indenfor bestemte områder, er hun i dag helt ligeglad. Hun er meget frustreret over, at have søgt rigtig mange jobs uden nogen sinde at få dem, og tilskriver en stor del af sin ledighed sit manglende netværk. Hun siger: ’Jeg har en kuffert fuld af afslag. … Jeg har intet netværk, jeg kender ingen. Jeg er nærmest isoleret” Petersen, Ditte (2006). Det sociale netværk. Aalborg Universitet.

Intervieweren fortæller om en yngre tyrkisk kvinde ”Hun har siden hun afsluttede sin uddannelse gået ledig, og har søgt et væld af stillinger indenfor hendes fagområde, og hun giver udtryk for, at hun meget gerne vil i arbejde. Hendes far har en restauration, ligesom hun kender flere andre tyrkere der er selvstændige, og her ville hun godt kunne få arbejde, stort set med det samme, siger hun. Hun vil dog helst have et arbejde, hvor hun kan bruge sin uddannelse, så hun fortsætter med at søge” Petersen, Ditte (2006). Det sociale netværk. Aalborg Universitet.

Lidt opsummering om social kapital Arbejdsgivernes synsvinkel: Jobrekrutteringsnetværk Arbejdstagernes synsvinkel: Jobsøgningsnetværk Rekrutteringsnetværk Matching Jobsøgningsnetværk

Yderligere opsummering Jobsøgningsnetværk – omfang Specificerede jobsøgningsnetværk Stærke netværk Svage netværk (jf. ”the strength of weak ties”, Granovetter)

Social mobilitet unge indvandrere og efterkommere Opsummering Mobilitetsfremmende og Mobilitetsbegrænsende forhold: Familiestruktur Forældrenes holdninger Forældrenes human kapital Social kapital Etnisk kapital Økonomiske forhold Diskrimination Forældregenerationens sociale mobilitet Unge indvandrere og efterkommeres sociale mobilitet

Æblet Morten Ejrnæs & Üzeyir Tireli (1992): Æblet falder langt fra stammen. Vort projekt (2009): Æblet falder ikke langt fra stammen, eller Anasina Bak Kizini Al (”Datteren kendes på moderen”)

Brud eller kontinuitet? Mønsterbrud eller social mobilitet?

En sidste bemærkning om klasse, etnicitet og ulighed Den ’gode’ historie Kilde: Årbog for udlændinge i Danmark 2005

En sidste bemærkning om klasse, etnicitet og ulighed Den ’dårlige’ historie En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2009) kommer frem til, at: Hver 7. indvandrer fra ikke-vestlige lande lever i relativ fattigdom, mens det ”kun” gælder for hver 40. etniske dansker. Mellem 2001 og 2006 er andelen af fattige i procent for etniske danskere steget fra 2,0 % til 2,4 %, mens det for indvandrere fra ikke-vestlige lande og for efterkommere er steget fra henholdsvis 10,2 % til 14,0 % og fra 8,0 til 12,4 %. (Årsagen til den øgede fattigdom skal ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd søges i politiske tiltag som starthjælpen, introduktionsydelsen, 300-timers reglen og kontanthjælpsloftet, der især rammer indvandrere og efterkommere).