Principper for stationsvalg Hvad er en station - og hvordan udlægger vi den Jesper Bak DMU/TERI.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
HUNDE SPEED km h 34,4 HUNDE SPEED km h 34,1 HUNDE SPEED km h 32,8 HUNDE SPEED km h 31,9 HUNDE SPEED km h 31,8 HUNDE SPEED km h 30,9.
Advertisements

Den danske befolknings syn på handicappedes rettigheder
VMS data Geografisk og tidsmæssig udvikling af indsatsen i tobisfiskeriet v/ dataspecialist Josefine Egekvist Sekretariat for myndighedsbetjening.
Atomer Et programmeret forløb. En måde at lære på.
EJERSKIFTE Statistik om ejerskifter i Danmark baseret på resultater fra spørgeskemaundersøgelse Okt./nov for Erhvervs- og Byggestyrelsen og INSEAD.
Hvad viser de foreløbige progressionsdata på tværs af landet? Michael Rosholm Aarhus universitet.
Prospekt. Ideen •Casa della filosofia er navnet på en forening, der giver almin- delige mennesker mulighed for at have brugsret til et hus i Italien på.
A&B ANALYSEs Danmarkspanel - Foreningen ”Odinstårnet” -
NOVANA – Valg af naturtyper
v. Erik Thorlund Jepsen Funktionsleder, Biblioteksudvikling
Formål og strategi for overvågning af arter
Natura 2000 områder 246 områder Godkendt af EU
Ravn Sø Opland ca ha, heraf ca ha med landbrug.
Dias nr. 1V2 på tværs – ATV møde den 4. november 2009 V2 kortlægning Et kig ind i forskelle på tværs af regioner ATV-møde den 4. november 2009 Schaeffergården.
AMICA - skaber et godt psykisk arbejdsmiljø bedre service og produktivitet 5. november 2008.
Analyse for Ældre Sagen: Trafikundersøgelse: Cykel, cykelhjelm mv Rapport Marts 2010.
Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering
Baggrund Natura 2000: fuglebeskyttelsesdirektiv 1979 og habitatdirektiv 1992 Vandrammedirektiv Miljømålslov: Målsætning, Indsatsprogram & Køreplan.
Vandindvinding og natur
 87,4 % er i uddannelse (933)  59,0 % går i gymnasiet (629)  24,7 % er i erhvervsuddannelse (264)  1,0 % er i andre ungdomsuddannelser (11)  2,4 %
Boligselskabernes Landsforening – Danmarkspanel - Januar A&B ANALYSEs Danmarkspanel - Boligselskabernes Landsforening - Januar 2010.
Afslut Frem >>
Biodiversitet i de kommunale skov
NOVANA - Naturtyper og Arter.
LC-lederoverenskomsten
Arbejdsmarkedsuddannelser – også for personer med læse-, skrive- og regnevanskeligheder Oplæg fra AMU-Fyn Konference d. 22/5 -07.
Chefkonsulent Leif Knudsen,

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Skitse til ny pesticid miljøindikator.
Økonometri 1: Specifikation og dataproblemer1 Økonometri 1 Specifikation, og dataproblemer 4. november 2005.
Representations for Path Finding in Planar Environments.
Lineær funktioner.
Valg af stationer - regional fordeling Jesper Bak DMU/TERI.
Naturstyrelsens opdatering af den vejledende § 3 registrering i Aabenraa Kommune.
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Er behandlingshyppighed et godt mål for pesticiders miljøbelastning? Christian Kjær, Peter Borgen Sørensen,
UTA- Årshjul. Optag på ungdomsuddannelserne 11. September 2013.
Pleje og Sundhed Gennemførte719 Inviterede895 Svarprocent80% FREDERICIA KOMMUNE MTU og Psykisk APV 2012 Rapportspecifikationer.
Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering Anæstesiologisk Afdeling Flere ledere
Tekniske anvisninger for naturtyper 1. april 2003 DMU.
1 Algoritme til at løse knude P-center problemet Algoritmen brugte set covering problemet Virker derfor kun til knude problemer Vi vil alligevel bruge.
ETU 2008 | Elevtilfredshedsundersøgelse Erhvervsskolen Nordsjælland HTX (Teknisk Gymnasium) - Hillerød Baseret på 313 besvarelser.
1 Borgerpanelet i Silkeborg Kommune.
Velkommen til informationsaften om overgangen til Hornbæk Skole.
ELSE ELLY THØGERSEN UDDANN AARHUS UNIVERSITET UDDANNELSE I DEN NYE ØKONOMISTYRINGSMODEL 1.
1 Budgetorientering 13. oktober 2010 v. Borgmester Flemming Eskildsen Kulturcenter Limfjord.
Matematik B 1.
Claus Brabrand, ITU, Denmark Mar 10, 2009EFFECTIVE JAVA Effective Java Presentation Workshop Claus Brabrand [ ] ( “FÅP”: First-year Project.
Anvendelse af systemet i konkrete afgørelser
Fuglene i de kommunale skove. Høj-aktuelt emne! Skovdebatten fortsætter Af Anders Jerking |Anders Jerking 2. september 2013 kl. 22:00 DEBAT: En rapport.
Ammoniakdeposition og husdyrbrug
Grunde til at jeg elsker dig
Skov- og Naturstyrelsen 1 Hvordan skal habitatdirektivet udmøntes i praksis ? Anni Hougaard Dalgas Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 2006.
Fundamentale datastrukturer
Hvordan bevares agerlandets naturtyper?
Naturkvalitetsplan i Århus Amt.
Gevinster ved multifunktionelt jordbrug v. Jesper S. Schou Cand agro, Ph.D. DMU - afdeling for Systemanalyse Hvad er multifunktionelt jordbrug? Gevinster.
Beregninger Hvornår skal der laves udregninger? I skal kunne beregne:
1 Fundamentale datastrukturer. 2 Definitioner: abstrakt datatype, datastruktur Elementære datastrukturer og abstrakte datatyper : arrays, stakke, køer,
Disposition Generelle regler VVM screeninger Miljøgodkendelse fra 2007.
Økonometri 1: F151 Økonometri 1 Specifikation og dataproblemer 10. november 2006.
Danmarks Miljøundersøgelser. Baggrund Habitatdirektivet Praksis: Ingen ekstra belastning tilladt, hvor tålegrænsen allerede overskrides ➪ Forskellig praksis,
Landbrugets udviklingsmuligheder i områder med Natura 2000-udpegninger Natur- og Miljøkonsulent, Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret |
Hvad betyder Natura 2000 for landbruget? Miljøkonsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Status i 2005 for 188 lysåbne naturarealer i Vejle Amt De 188 lysåbne naturtyper er udvalgt ud fra eksisterende viden om naturkvalitet,
Kvalitetsstyringsordning for sagsbehandling på natur- og miljøområdet Maj 2010.
Miljøportalen – de vigtigste registreringer
Natura 2000-handleplaner 2. handleplanperiode
Justering af Natura 2000-områdegrænser
Natura 2000-områder Sammensat af :
Terrestriske naturdata i amterne
Præsentationens transcript:

Principper for stationsvalg Hvad er en station - og hvordan udlægger vi den Jesper Bak DMU/TERI

Valg af stationer Baggrund Definitioner - det anvendte stationsbegreb Strategi for udlægning af stationer Ønsket dækning - geografisk og mht. typer Amtsfordeling Procedure

Stationsbegrebet En overvågningsstation er den mindste geografiske enhed, hvor tilstand og udvikling vil kunne rapporteres

En overvågningsstation

Afgrænsning af mulige overvågningsområder 50 m 150 m

Habitatområderne

Natur i habitatområderne.. Andel i habitatområderne: Hede / klit:47% Mose / kær:32% Overdrev:18% Strandeng:66%

Fordeling af naturtyper

Placering af overvågningsområder mose / kær strandeng hede / klit overdrev

Oversigtskort over mulige overvågningsområder

Kortlægning af habitatområderne 7230

Dækning af naturtyperne Andel i habitatområderne: ca. 40% Andel i 670 mulige overvågningsområder: 36%, hede / klit: 46%, 110 ha mose / kær: 24%, 30 ha overdrev: 10%, 17 ha strandeng: 61%, 41 ha 1385 polygoner (2,1 pr. station); < 1% af samtlige Gennemsnitsstørrelse af resterende områder i habitatområderne: < 1 ha; 50% flere områder giver 1% større arl stationer i alt  mulighed for mere end 50% dækning 2207 områder, prøvetagningssteder, plots Habitatnaturtyperne er formentlig overrepræsenteret i habitatområderne

Størrelsesfordeling af mulige overvågningsområder

Amtsfordeling Principper 15-20% arealstikprøve for habitatnaturtyperne - rimelig dækning for §3 naturen Primært i habitatområderne Tilstrækkelig dækning til at muliggøre tolkning mellem forskellige - størrelsegrupper, belastning-, intensitet af drift / pleje - jordbunds- og nedbørsforskelle mv. Kobling mellem intensive og ekstensive stationer Datagrundlag for forvaltning af habitatområderne Mulighed for at bestemme tilstand og udvikling på regionalt niveau

Amtsfordeling

Forekomst i udpegningsgrundlaget

Antal overvågningsstationer

Antal ift. fordeling efter naturtypernes fordeling

Status Der forventes på baggrund af det eksisterende datagrundlag at kunne udpeges et tilstrækkeligt antal stationer til, at overvågningen kan påbegyndes For de mere sjældne naturtyper skal kortlægningen afsluttes De beskrevne mulige overvågningsområder bør udgøre kernen i stationsnettet Der vil blive arbejdet på en metode til at sikre den overordnede dækning og repræsentativitet og minimere bias i den endelige udlægning af stationsnettet.