Praksisformers objekt og objektivitet Morten Nissen www.psy.ku.dk/mnissen Objektivitet - kritik! Ideologikritikken manglede i forelæsningen 25/2

To spørgsmål ”Eksperimenter” i socialt arbejde – 25/2 Lokal praksis som model (af og for) Prototypisk ideal og ideologi ”Vidensbaseret” socialt arbejde – 18/3 Hvad er egentlig objektet (genstanden)? Hvordan kan man opnå ”objektivitet”?

Objekt / Kausalitet Årsag Virkning Middel Mål Subjekt / Teleologi Fra Højrup, T. (1995). Omkring livsformsanalysens udvikling. København: Museum Tusculanum Oprindelse: Aristoteles’ etik og arbejdsbegreber Adskillelsen mellem natur og kultur, mellem ånd og materie Samtænkning ved Hegel – at tænke på tværs af den givne kulturelle kløft mellem hvad der bestemmes som natur og hvad der er kultur

INTERVENTIONENS LOGISKE STRUKTUR OBJEKT MIDDEL MÅL AKTØR Praksisformens begreber i abstrakt form her Nogen gør noget ved noget med noget for noget Væsentligt at begreberne bestemmer hinanden gensidigt Modellen skal bruges ikke til at definere, men til at problematisere, til at spørge hvad der foregår Vi har abstraheret fra det partikulære, situerede osv. og ser på betydningen, metoden, formen, altså for sig Centralt er her en vis ’objektivitet’, altså objektet er relativt uafhængigt af subjektet, der er årsager og virkninger, der kan bruges som midler og mål Også selvom ”objektet” ikke nødvendigvis er en ting man kan tage og føle på Vi har også abstraheret fra processen, fra tiden, frosset handlingen fast i en struktur INTERVENTIONENS LOGISKE STRUKTUR

Kompetencer MÅL Problemer .   Værdier Hensyn Kvaliteter Kompetencer MÅL Problemer . . Roller AKTØRER OBJEKTER Entiteter .     . Forholdemåder MIDLER Konstruktioner . Muligheder Årsager . Teknologier   De enkle begreber kan bruges som en analytisk ramme hvori man kan sætte en række andre begreber der relaterer sig til en given praksis Igen her skal vi lægge mærke til at dimensionerne definerer hinanden - det er under forudsætning af et bestemt objekt at et middel er en årsag; det er i kraft af midlet at vi kan forstå hvordan objektet er en konstruktion osv.

Foucault: Seksualitetens historie, bind 2 4 dimensioner i ”etik” (selvteknologier) Objektformation: Etiske/styringsmæssige substans Subjektformation: Underkastelsesform Techne: Arbejdet og dets redskaber (midler) Målet eller telos …men poststrukturalismen er ikke langt fra denne tankegang! Objektformation: Etiske/styringsmæssige substans: Det der gøres til genstand for refleksion og handling. Bestemte personer; noget i en selv eller andre; ens egen eller andres andres adfærd, væremåde, livsførelse mv. Subjektformation: Underkastelsesform: Subjekt betyder underkastelse. Hvem forstår sig på og kan handle i forhold til substansen? Hvilke betingelser skal man opfylde, hvilke positioner må man indtage, hvilke sandheder, normer og værdier må man acceptere for at blive anerkendt som subjekt? Jeg kalder det aktør fordi jeg ikke mener dette er hele historien om subjektet Techne: Arbejdet og dets redskaber (midler): Hvilke handlinger, hjælpemidler og organisationsformer tages i anvendelse for at bearbejde eller påvirke genstanden for opmærksomhed? Hvilken form for relation etableres dermed mellem subjekt og objekt? Målet eller telos. Hvilke idealer og mål stræber man efter ved at bearbejde og påvirke andre eller en selv? Blive udødelig, være en tro ægtefælle, være en god medborger…målet hænger sammen med større værdistrukturer m.v.

Engeström’s activity system www.edu.helsinki.fi/activity/pages/chatanddwr/activitysystem/

Fra ”praxis” til dens ”former” Spontan forforståelse: Forskelle mellem ”undervisning”, ”behandling”, osv. som praksisformer… Vi kan bruge modellen heuristisk på disse kendte former

Lærer/ Symbolsystemer, . Elev / elev Tilegnelse x 2 . Lærer/ Symbolsystemer, . Elev / elev Disciplin /refleksion Undervisningens form kan også sættes i forbindelse med objektet viden, eller en erkendelse sat på en socialt sanktioneret, gyldig form med symbolsystemer Formidlet over disse symbolsystemer kan elevens tilegnelserealiseres, dvs både at hun lærer det, som hun skal lære, og at hun derved disciplineres ind i den givne socio-kulturelle sammenhæng Det centrale middel er udfra denne betragtning slet ikke formidling i betydningen transport af små pakker fra hoved til hoved - en metafysisk forestilling - men derimod den refleksion, som symbolsystemerne muliggør Eleven gøres til objekt, for læreren og for hende selv Det indebærer også at undervisningens aktør ikke bare er læreren, men både lærer og elev

. Behandler krop / sygdom . Helbredelse Patient: . . Behandler krop / sygdom . Medicin Det traditionelle billede af medicinsk behandling er enkelt Behandleren er suveræn aktør Patienten er objekt, i sin egenskab af en krop, hvori sygdommen raser, og kan betragtes som sådan fordi målet er helbredelse af en sygdom - sygdommen er det egentlige objekt, der organiserer denne praksis, men spændingsforholdet til den hele krop og endda til den hele patient er der konstant Medicin er defineret som alt hvad der kan afstedkommehelbredelse, og strukturen her er i høj grad med til at styre at vi tænker voldsomt instrumentelt omkring sundhed Prøv at rokke ved behandlerens monopol på aktørpositionen her, og vi har stofmisbrug - en meget lille knap der skal drejes på Traditionelt er psykoterapi beskrevet i en sådan struktur, som en behandlingsform, netop terapi, men spørgsmålet er om det holder - om ikke det snarere er en selvteknologi:

Selvindsigt/ ”det gode liv” Terapeut Klient . .  Selv Problem  Selv Rum: Samtale / Refleksion Man kan se en bevægelse i psykoterapi, både historisk og i selve den konkrete proces, i retning væk fra et forhåndsafgrænset problem, afvigelse, forstyrrelse osv., og henimod at det er hele selvet der er genstand, og tilsvarende at målet ikke er helbredelse men det gode liv eller bare selvindsigt Det centrale middel er samtalen og refleksionen - ligesom i undervisning, på en måde, men de givne symbolsystemer og deres disciplin er ikke styrende I stedet er det det terapeutiske rum, rammen i sig selv, eller mao relationen. der er centralt middel Aktøren er i samme forstand samspillet mellem terapeuten, der definerer det terapeutiske rum, og klienten selv Vi nærmer os en situation hvor selv-begrebet figurerer på alle 4 positioner og det er ikke underligt hvis man bliver forvirret

Forbehold 1. Arbejdet eller livet! To tilgange til organisation: Funktionalisme: Opgavers fordeling og koordinering, input-output (fx Mintzberg). Lineær. Produktion. Interaktionisme: Systemer af vaner. Symbolsk opretholdelse. (fx Mead, Bateson, Goffman, Luhmann): Cirkulær. Reproduktion.

Forbehold 2. Struktur og situation 3. Afgrænsning Plans are weak resources for action (Suchman) Logik tilskrives som ”account” (Garfinkel) 3. Afgrænsning Vi kan ikke bare regne med at de overleverede begreber om praksisformer holder vand Ex. nye hybridformer - psyko-edukation, netværksmøder, selvhjælpsgrupper osv. Hvordan berettiges skelnen af en form fra en anden? Det andet forbehold handler om at der ikke er et én-til-én forhold mellem en logik og en konkret situation Planer, metoder, opskrifter er ikke Guds hånd, der styrer begivenheder – men en ressource i konkret handling, endda en svag, som Lucy Suchman siger Enhver handling i en konkret situation følger mange mulige logikker alt efter hvad man fokuserer på Logikken er måske snarere noget den tilskreves efterfølgende? Det tredje forhold

Hvordan konstitueres en form? Erving Goffman: Framing, keying Deltagerne bruger formen til at skabe deres interaktion med ….og dermed sig selv Goffman, E. (1974). Frame Analysis

META-INTERVENTIONENS (~metodens) LOGISKE STRUKTUR MIDDEL MÅL AKTØR OBJEKT MID. MÅL AKTØR Denne refleksivitet kan nogen gange skræmme nogen, når man skriver om den. Men som jeg var inde på sidst, med Goffman, er det en helt almindelig ting, som almindelige mennesker gør hele tiden, langtfra en sag for teoretikere META-INTERVENTIONENS (~metodens) LOGISKE STRUKTUR

Collectivity Form Recognition Exchange Object TYPE OF Means Ends INTERVENTION Constitu- Agent tion SITUATION CONDITIONS Participant Participant Participant premises Participant premises But of course the logic of any practice is insufficient

2 B: =Um: (.) i-its d- really dif.cult Hepburn, A. & Potter, J. (2003) “I’m a Bit Concerned”— Early Actions and Psychological Constructions in a Child Protection Helpline Research on Language and Social Interaction, 36(3), 197–240 1 A: oka:y?= 2 B: =Um: (.) i-its d- really dif.cult 3 to be honest I know of a (0.2) a e- 4 (.) a young child who- (0.6) 5 h .hh I don’t have any solid evidence. 6 A: Ri[: ght.] 7 B: [An’ I’]ve not seen any evidence.= 8 A: =Okay well let’s have a chat about what 9 your concerns are[: an then we] can 10 B: [ R i : g h t ] 11 A: deci:de together wh[at the mo]st 12 B: [o k a y .] 13 A: appropriate [course of] action 14 B: [ o k a y .] 15 A: might [ be. ] 16 B: [aha,] 17 (1.6) 18 A: So what you worried about.= 19 B: =Er:m (0.8) a- a f- a friend of 20 mi:ne [has two] children erm (0.5) 21 A: [M m : .] Helpline - folk ringer ind til socialarbejdere, som enten giver råd eller formidler information videre til sociale myndigheder. En ny nybrid praksisform Her er vi i discursive psychology, hvor de bruger en teknik fra conversations analysis til at gå i detaljer med hvordan samtaler er handlinger, og hvordan deltagerne selv skaber situationen - i fællesskab Her ser vi et fælles arbejde med unpacking. Det er en praktisk opgave, som de to skal løse i fællesskab og i denne konkrete situation over telefonen - at komme ind på det det drejer sig om. Den der ringer op har brug for at ikke blive opfattet som hverken emsig eller ufølsom, hverken en der angiver og har beviser, eller en der slet ikke sku ha ringet. Altså afgrænsning fra andre kendte praksisformer er central Concern er det centrale begreb her, linie 9, læg mærke til hvordan rådgiveren tager hurtigt over fra den ringer op, samt en anden udgave af det samme, worry, linie 18 - det objekt organiserer samtalen Med det begreb kan udpakningen finde sted, omkring dette objekt kan det lille fællesskab konstituere sig, og de to kan finde ind i de givne aktørpositioner og arbejde sammen Fællesskabet konstituerer sig omkring det objekt - målet er fremstillingen af dette objekt mhp videreformidling - men det mål er del af en videre etik - man kan sige et sæt af visioner, en utopi om et samfund af passende bekymrede voksne

Rådgivere + Børnesager Offentlighed . Fintmasket net Rådgivere + Børnesager Offentlighed . Telefon rådgivning

2 B: =Um: (.) i-its d- really dif.cult Hepburn, A. & Potter, J. (2003) “I’m a Bit Concerned”— Early Actions and Psychological Constructions in a Child Protection Helpline Research on Language and Social Interaction, 36(3), 197–240 1 A: oka:y?= 2 B: =Um: (.) i-its d- really dif.cult 3 to be honest I know of a (0.2) a e- 4 (.) a young child who- (0.6) 5 h .hh I don’t have any solid evidence. 6 A: Ri[: ght.] 7 B: [An’ I’]ve not seen any evidence.= 8 A: =Okay well let’s have a chat about what 9 your concerns are[: an then we] can 10 B: [ R i : g h t ] 11 A: deci:de together wh[at the mo]st 12 B: [o k a y .] 13 A: appropriate [course of] action 14 B: [ o k a y .] 15 A: might [ be. ] 16 B: [aha,] 17 (1.6) 18 A: So what you worried about.= 19 B: =Er:m (0.8) a- a f- a friend of 20 mi:ne [has two] children erm (0.5) 21 A: [M m : .] Helpline - folk ringer ind til socialarbejdere, som enten giver råd eller formidler information videre til sociale myndigheder. En ny nybrid praksisform Her er vi i discursive psychology, hvor de bruger en teknik fra conversations analysis til at gå i detaljer med hvordan samtaler er handlinger, og hvordan deltagerne selv skaber situationen - i fællesskab Her ser vi et fælles arbejde med unpacking. Det er en praktisk opgave, som de to skal løse i fællesskab og i denne konkrete situation over telefonen - at komme ind på det det drejer sig om. Den der ringer op har brug for at ikke blive opfattet som hverken emsig eller ufølsom, hverken en der angiver og har beviser, eller en der slet ikke sku ha ringet. Altså afgrænsning fra andre kendte praksisformer er central Concern er det centrale begreb her, linie 9, læg mærke til hvordan rådgiveren tager hurtigt over fra den ringer op, samt en anden udgave af det samme, worry, linie 18 - det objekt organiserer samtalen Med det begreb kan udpakningen finde sted, omkring dette objekt kan det lille fællesskab konstituere sig, og de to kan finde ind i de givne aktørpositioner og arbejde sammen Fællesskabet konstituerer sig omkring det objekt - målet er fremstillingen af dette objekt mhp videreformidling - men det mål er del af en videre etik - man kan sige et sæt af visioner, en utopi om et samfund af passende bekymrede voksne

Rådgiver + Concern . Decent caller Præmisser Acceptabel beretning Rådgiver + Concern . Decent caller Præmisser Unpacking ”concern”

Objektivitet ”Entäusserung” – yderliggørelse Intentioner (middel-mål) eksternaliseres i objektet som effekter (årsag-virkning) Objektets egenskaber fastholder virksomhedens struktur Bruno Latour: ”The objective is that which objects” Alment: Varigt, socialt distribueret Berger & Luckmann (1966): “Accessible to both producers and others as parts of a common world” Ikke ”subjekt / omverden” men bestemt objekt Fokusering, afgrænsning, bestemmelse

Objektivitet Praksis som objekt (objektivering) forskellige praksisformer kan skelnes fremstilles i artefakter (modeller) Objektet i en praksis giver objektivitet til en praksisform som objekt… eksternalitet, afgrænsning …men: objektiveringen er selv vilkårlig modellen giver også selv en særlig objektivitet indeksikalitet: Situeret konstituering og (betinget) disciplinering Objektivitet af en praksisform kræver også at praksisformen selv, som objekt, kan afgrænses og er ekstern – Der er en afsmitning på grund af relevanskravet – den vilkårlige praksis kan kun objektiveres vilkårligt. Dens objektivering har ingen nytteværdi uafhængigt af praksis’ egen nytteværdi Hvilke grunde kunne man fremføre for at netop denne praksisform er en relevant enhed? Men: Der er særlige regler for metode som ikke gælder for praksis Typisk fx modsigelsesfrihed. Hvis man vil beskrive en metode som noget særligt må man så at sige rense den for blandinger der uden problemer findes i praksis Der er intet der forhindrer en praktiker i at være supereklektisk, at skifte mellem praksisformer hele tiden osv. Et af problemerne i dialogen mellem teori og praksis

Socialt arbejde Socialt arbejde, socialarbejdere, socialrådgivere, socialpædagoger Det ”sociale” som residual og/eller som alment? Velfærdsstaten som løsning på ”det sociale problem”? Socialt arbejde  Social work Defineres gennem forskel til: Specialiseret uddannelse, behandling, specialpædagogik m.v. Magtudøvelse Religiøse barmhjertighedsgerninger Kasper Villadsen: Det sociale arbejdes genealogi, 2003

Socialt arbejde - problemet Problemet om forholdet mellem helheden og en specialiseret praksis Objektet er ikke afgrænset, overskrider afgrænsning Problemet om subjektivitet som objekt, subjektivering som mål Objektet er ikke eksternt og alment, men spejles og er unikt Mark Philp: Notes on the Form of Knowledge in Social Work, 1979

Instrumentel rationalitet – og dens grænser Er mennesket eller menneskelivet et ”objekt”, en ”årsag-virkning-sammenhæng”? Skal det være det? Hvilken ”effekt” har et hjem? ”Virker” et parforhold? Kan det ”betale sig” at angre en forbrydelse? Fixets ideologi – og det hinsides Sml. fx Horkheimer & Adorno: Oplysningens dialektik eller (i al beskedenhed) Nissen, M. (2002). To be and not to be. The subjectivity of drug taking. Outlines 4:2, 39-60

1. Helhed og specialiseret praksis Begrebet om det ”sociale”, samfund: En totalitet Overskrider det private, individuelle Statens Andet Hverdagslivet det uafgrænsede ”stuff of social practice” og dets kritiske påkaldelse Community – den diffuse omverden Lewins formel: B = f (P; E) Kommune psykologi? Sagsbehandleren – den mest almene instans

2. Subjektivitet som objekt At ”danne” anerkendte selvansvarlige borgere Som almenpædagogik, men inkluderer negativt definerede mål Integrere objektive egenskaber i en unik subjektivitet Interpellation (Althusser) Spejling, identifikation Det gode liv defineres Objektivering af subjektet Dikotomi: ”Objektgørelse” eller ”Empowerment”? Subjektivering, Rekonstituering

Fire løsninger / håndteringer 1. Grænseobjektivitet 2. Evidensbasering 3. Frirum 4. Kritisk socialt arbejde

1. Grænseobjektivitet Omdefinering fra socialt arbejde til specifik intervention i bestemt objekt Grænseobjekt - formidler mellem praksis’er / fællesskaber Bowker, G. & Star, S.L. (1999). Sorting Things Out. Classification and its Consequences, Cambridge, Mass./London:MIT Press Normen som grænseobjekt Krop, kemi, instrumentelle standarder Fx ”sygdom” eller ”kvalifikation” Den (delvist) skjulte disciplinering

Selv / Afhængighed Fællesskab (og kun det!) . Clean narkoman Selv / Afhængighed Fællesskab (og kun det!) . De 12 trin Bogen Her har vi en helt anden form, nemlig 12 trins behandling i fx Minnesota regi Vi ser bort fra forskellene mellem institution og bevægelse Der er tale om en selvhjælpsbevælgelse, men der er her – i modsætning til meget psykoterapi – sat skarpe grænser mellem objekt og aktør Objektet er afhængighed, et begreb der ligger 100% fast Det kan det bl.a. ved hjælp af det trick at målet ikke er helbredelse, men afholdenhed – afhængigheden består Og derved at det ikke breder sig ud – det er ikke brede sociale problemer, men en velafgrænset størrelse Bogen med de 12 trin er ligeledes givet på forhånd

Selv / Åndeligt selv Fællesskab. Ydmyghed De 12 trin Bogen Her har vi en helt anden form, nemlig 12 trins behandling i fx Minnesota regi Vi ser bort fra forskellene mellem institution og bevægelse Der er tale om en selvhjælpsbevælgelse, men der er her – i modsætning til meget psykoterapi – sat skarpe grænser mellem objekt og aktør Objektet er afhængighed, et begreb der ligger 100% fast Det kan det bl.a. ved hjælp af det trick at målet ikke er helbredelse, men afholdenhed – afhængigheden består Og derved at det ikke breder sig ud – det er ikke brede sociale problemer, men en velafgrænset størrelse Bogen med de 12 trin er ligeledes givet på forhånd

2. Evidensbasering Fra essentialistisk fundamentalisme til evidensbasering Uffe Juul Jensen: Sygdomsbegreber i praksis Den ”postmoderne” drejning Vildvækst af universelle standarder Pragmatisk implementering Hyperreelle tegn (referencen blegner) Nyinstitutionalisme Peter Dahler-Larsen: Den rituelle refleksion

Campbell oversigter http://www.sfi.dk/sw1957.asp ”En Campbell-oversigt svarer på, om én bestemt indsats virker overfor én bestemt gruppe af mennesker målt på ét bestemt succeskriterium – hverken mere eller mindre”

3. Frirum Heterotopi - rummet som forskel Foucault, M. (1986). Of Other Spaces. Diacritics, 16, 22-27 www-unix.oit.umass.edu/~bweber/courses/foucaultspaces Det intersubjektive rums utopi Det tvangsmæssige kontinuum Autentisk og uautentisk socialt arbejde

4. Kritisk socialt arbejde Den stadige selvoverskridelse Højrup, T. (2002). Dannelsens Dialektik, København: Museum Tusculaneum Ideologi- /kritik som proces 1. Abstrakt negation 2. Utopisk konstituering 3. Substantialisering er forvandling! Objektivitetens momenter Fremstilling Overskridelse

Om hash - nr 3. Erfaringer og holdninger i forhold til hash 18.05.2002 Om hash - nr 3. Erfaringer og holdninger i forhold til hash Pige på 16 år Første gang jeg selv prøvede at ryge hash, var jeg 12 år. De første par gange, jeg røg, røg jeg sammen med nogle venner, som var vant til at ryge. I starten kunne jeg faktisk ikke lide at være skæv, så jeg ved ikke hvorfor jeg fortsatte. I dag ville jeg ønske, at jeg aldrig var startet, for nu kan jeg godt lide det, og ryger det hver dag. Jeg startede med at ryge hver dag, da jeg lige var fyldt 16. Det startede i sommerferien, hvor vi begyndte at gå sammen med nogle drenge, som røg hver dag. Jeg giver ikke dem skylden, for at jeg ryger hver dag nu. Men det blev bare almindeligt at ryge hver dag, når man var sammen med dem. Jeg går ikke sammen med de drenge mere, men ryger stadigvæk hver dag. På en måde vil jeg gerne stoppe med at ryge, på en anden måde vil jeg ikke. Jeg vil gerne stoppe, fordi jeg selv føler, at jeg bliver dum af det og glemmer. Grunden til at jeg ikke vil stoppe er, at jeg godt kan lide at ryge og være skæv. (http://www.vildelaereprocesser.dk/kronik/kroniktekst.php3?id=95 pr. 20/2 2004) Jeg arbejdede med misbrugsproblematikker SM bad mig kommentere disse kronikker Et andet artefakt: Internettet De er fra maj 2002 - jeg har også skrevet min kritik på samme hjemmeside Internet hjemsier er interessante som genre fordi hele verden kan læse dem; de er ikke helt faste, men alligevel sanktionerede af og for institutionen VildeLæreprocessers ansigt - og derigennem Københavns Kommune Anerkendelsen af den unge Tillidsprincippet – brugerperspektiv Det etnografiske blik - flig af en hverdag Misbrugsdiskursen Abstinenser, afhængighed, peer group, skolegang, kognitive defekter osv. Selvberetningens form, paradokset - jvnf Mariana Valverde Fremstillingens pædagogik Fremstillingen af Vilde Læreprocesser og af ”pige 16 år” som subjekt Den bevægelige objektivitet - i modsætning til ekspertisebaseret fremstilling

Ideologikritik Anerkendelsen Misbrugsdiskursen Tillidsprincippet – brugerperspektiv Det etnografiske blik - flig af en hverdag Misbrugsdiskursen Abstinenser, afhængighed, peer group, skolegang, kognitive defekter osv. Selvberetningen (paradokset) Valverde, M. (2002). Experience and Truth-Telling: Intoxicated Autobiographies and Ethical Subjectivity. Outlines 3 (1):3-18 Fremstillingens pædagogik Fremstillingen af Vilde Læreprocesser og af ”pige 16 år” som subjekt Den bevægelige objektivitet Her er så denne ideologikritik opsummeret