Sundhedsvæsenet: Nationalt projekt eller kamparena –

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland Workshop D Konference den 24. maj 2012.
Advertisements

Sundhedsfremme på arbejdspladsen i et etisk perspektiv
Evidens og accelererede operationsforløb
* 07/16/96 Sundhedsteknologi og fremtidens sundhedsvæsen i Danmark: Etiske problemstillinger Seminar om Etik og Velfærdsteknologi UNIK og MedicNet Syddansk.
Kan man gøre andre mennesker lykkelige?
Sygeplejerskens virksomhedsfelt
Fra integration til inklusion
Omsorg sundhed eller samvær? Rehne Christensen filosofisk firma
Medicinsk relevante filosofiske og videnskabsteoretiske spørgsmål
SFU’s Skolestartskampagne i et ideologisk perspektiv
Lasse T. Krogsbøll, læge Det Nordiske Cochrane Center
Narrativ terapi Bedre Psykiatri, Slagelse 26/ Jacob Mosgaard
Brugerinddragelse i et uddannelsesperspektiv
VELFÆRDSSTATEN SUNDHEDSVÆSENET.
VELFÆRDSSTATEN SUNDHEDSVÆSENET.
Klinisk retningslinie (clinical guideline)
Mulige fremtidsperspektiver Introduktion
Den gode patientrejse og det gode liv
”Du skulle jo gerne ville være derhjemme” Ansvarlighed som nøglen til patientinddragelse Mari Holen Post.doc. ved Center for sundhedsfremmeforskning, RUC.
Mogens K. Skadborg exam.art.phil., MEVO Overlæge
Klinisk etiske komiteer – i hvis interesse? Uffe Juul Jensen Center for humanistisk sundhedsforskning Au Fagdag 2. februar 2012.
Ekspansiv læring – Hvad betyder det?
Sygeplejerskeuddannelsen
FS Sasmo Temadag for operations- og ambulatoriesygeplejersker Tirsdag den 27 Maj 2014 Uddannelseskonsulent Annette Kolding Rørvik, Center for HR, Region.
Forbrugsgenetik - Etiske aspekter Mickey Gjerris Lektor, Ph.d. Medlem af Det Etiske Råd.
1 New Right September Hvordan skabes politik Supply side – fokus på staten som bestemmende aktør Demand side – fokus på grupper som bestemmende.
Demokratiteori I 21. September a. Kriterier for en demokratisk proces Udgangspunkt for kriterier for en demokratisk politisk beslutningsproces:
Pædagogisk forebyggelse og sundhedsfremme
SYGDOMSBEGREBER - NØGLEORD
Forskningsenheden for Almen Praksis Århus Universitet Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitetshospital Sundhedssystemet.
Synergi og samarbejde mellem kommuner og frivillige organisationer Center for frivlligt socialt arbejde 6. Juni 2012.
Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet
Brugerinddragelse og palliation
Patienten i centrum for den bedste europæiske behandling Morten Freil Direktør
Mangel på sammenhæng i sundhedsvæsenet En udfordring, der rammer ældre medicinske patienter Præsentation af Lars Engberg, formand for Danske Patienter.
Evidens og accelereret patientforløb
Patientens svære kamp – patientinvolvering i praksis - TAK
Kultur, familiestruktur og sygdomsforståelse
6. maj Henning Nilausen, vicekommunaldirektør, Gribskov Kommune Kommunernes rolle og udfordringer i forhold til sygehus- og specialeplanlægning.
Den nye overenskomst for praktiserende læger. Nye muligheder og udfordringer Regionsældreråd. Hovedstaden.
Tine Jerris, projektleder i Kronikerprogrammet
Offentlig privat partnerskab og Konkurrenceudsættelse af sundhedsydelser Erfaringer fra Sundhedssektoren.
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland
Offentlige goder, succeskriterier og ledelsesformer
Inklusion og inkluderende processer
Vædderen Af Cecil bødker.
Kulturens plads – central eller decentral styring af kulturopgaverne?
Balance i livet, rationalernes arena
Peter Nedergaard: Kritisk realisme Dagsorden
Værdier i forebyggelsesarbejdet
Hvad er humaniora? Søren Hattesen Balle Lokale: 1.104Mandag d. 9.10:
Introduction to consent: ethical and legal issues
Rehabiliteringsbegrebet på Psykiatrisk Center Ballerup
Ledere mellem profession, management og demokrati
Kapitel 6: Teorier om social ulighed – fokus på funktionalismen og Bourdieus teori om social ulighed Ulighedens mange ansigter – perspektiver på social.
Intro: elever/STUDERENDE CENTER Nord-Vest
Evidensbaseret medicin ”Europæere har brug for nemme forklaringer. De vil til enhver tid foretrække en entydig løgn for en modsigelsesfyldt sandhed.” ”Frøken.
Projekt PaRIS Projektgruppemøde d.14.januar 2009 Præsentation af: definition af innovation de foreløbige data fra de kvalitative data Projektleder Mette.
Rasmus Antoft, Oktober 2008 Opgaveglidning - mellem kontrol med arbejdsområder og forhandling om arbejdspraksis.
Fremtidens sundhedsvæsen - Fra patientens perspektiv Lars Engberg Formand
Spændingsfelt Sygepleje, klinisk lederskab og ulighed i sundhed
Det nye landskab i sundhedsvæsnet
Temamøde om social ulighed i sundhed
Det nære sundhedsvæsen
E-læring på patientens præmisser
E-læring på patientens præmisser
FS Sasmo Temadag for operations- og ambulatoriesygeplejersker Tirsdag den 27 Maj 2014 Uddannelseskonsulent Annette Kolding Rørvik, Center for HR, Region.
Kræft på Tværs Patienten som subjekt ?
En stærk pædagogprofession i bevægelse BUPL’s nye professionsstrategi
Præsentationens transcript:

Sundhedsvæsenet: Nationalt projekt eller kamparena – om behovet for en ny filosofi om sundhedsfaglig viden og rationalitet Uffe Juul Jensen, Medicinsk filosofi og videnskabsteori Center for Sunded, Menneske og Kultur, AU Sygeplejeforskere København Juni 2012

Værdier og rationaler, Når sproget forhekser forstanden fra neutralt indhold: ‘grunde til bestemte tanker og handlinger’ Til værdiladet indhold: ‘styringsredskaber’ Men hvem styrer? ‘Rationaler’ eksisterer ikke løsrevet fra samfund/politik; fra interesser og kamp om magt og indflydelse Sygeplejeforskere København Juni 2012

Sygeplejeforskere København Juni 2012 Medicinsk og sundhedsfaglig viden – institutionelt og historisk situeret Medicin som erkendelsespraksis Bestemt af sit ‘objekt’: det lidende menneske og hendes sygdom ‘Foranderlig og begrænset forudsigelig’ Sundhedspraksis: Kunst/techne ‘Decisions under uncertainty’ Men også bestemt af sin institutionelle forankring Sygeplejeforskere København Juni 2012

Det medicinske hegemoni Sundhedspraksis-institutionelle forankring Fra Hippokrates til velfærdsstatens sundhedsvæsen Medicinsk autoritet og magt – I forhold til patienter, borgere,politikere, andre professionelle Rationaler: Etisk (ansvaret for den enkelte) Erkendelsesmæssigt (den unikke, tavse ikke-delelige viden) Sygeplejeforskere København Juni 2012

Sundhedsvæsenet som nationalt projekt Medicinsk og sundhedsprofessionel ekspertise realiserer I det moderne samfund ikke blot et professionelt erkendelses og etisk rationale Men et erklæret politisk/samfunds-mæssigt rationale: Retfærdighed (alles lige og frie adgang til sundhedsvæsenet) 1948(NHS) – 1970erne: ‘The Golden age of medicine’/ kulminationen af det medicinske hegemoni. Sygeplejeforskere København Juni 2012

Rationaler under forvandling Fra tavs/hemmelig klinisk viden til biomedicin Men hvordan kan den biomedicinske viden være et rationale I et offentligt sundhedsvæsen med fortsat medicinsk hegemoni? Lægernes særlige evne til at ‘oversætte’ eksperimentel viden til individuel intervention ? Sygeplejeforskere København Juni 2012

De bestående rationaler kritiseres indefra 1960erne/ 1970erne……. Klinisk epidemiologi (Feinstein): uden viden om forskelle I sygdommes forløb- ingen rationel praksis Archie Cochrane: uden selv-kritisk undersøgelse af de biomedicinske rationaler, er det ikke muligt at realisere det politiske rationale: retfærdighed Sygeplejeforskere København Juni 2012

Idag: Kamp om videns-rationalerne Videns-rationaler: vidensformer som begrundelse for planlægning og handling EBM: Hos Cochrane et rationale for håndtering af den specialiserede biomedicin Idag: et rationale for rationalisering og standardisering Sygeplejeforskere København Juni 2012

Patient-perspektiver som rationale i fremtidens sundhedsvæsen ? Men er det ikke allerede virkelighed? (jvf Lægeløftet, ‘Patienten i centrum’ etc etc) Læren fra Feinstein og Cochrane: Afgørende at de etiske rationaler matcher de erkendelsesmæssige (epistemologiske) Hvilke erkendelsesmæssige rationaler I et moderne patient-orienteret sundhedsvæsen? Sygeplejeforskere København Juni 2012

Perspektivering af den biomedicinske viden- gennem patientens viden Forskellen på perspektivering og perspektivisme Viden om patientens dagligliv og livshistorie giver (a) dybde til den generelle biomedicinske diagnose (b) et udviklingsperspektiv i interventionen (behandling og forebyggelse). Sygeplejeforskere København Juni 2012