Nymindegab 23. okt. 2014 Afgræsning og planlægning af denne m.v.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
OM AT STOPPE TABET AF BIOLOGISK MANGFOLDIGHED
Advertisements

Danske dyr Dette er en oversigt over de største danske dyr.
Katte.
Klima.
Midtvejsevaluering af Landdistriktsprogrammet
Tilskud til naturpleje. - 1-årig eller 5-årig ordning
Denne præsentation indeholder 9 mulige forside layouts
Goldkøer Skal på græs i minimum 6 timer pr. dag
Natura 2000 områder 246 områder Godkendt af EU
Ordninger under Landdistriktsprogrammet
Session 2 Skovene – hvad skal der gøres? Foto Kirstine Marchman.
Fuglene i Landdistrikt programmet
Evolution.
Fra jord til bord Lidt om Jersore Galloway:
ALT eller intet Om græsning og småpattedyr. Undersøgelser viser at flest arter og individer af småpattedyr i det åbne land findes i områder med permanent.
Erfaringer med at starte græsningsprojekter
KLIMATILPASNING I KØBENHAVN - FRA PLAN TIL VIRKELIGHED
Konsulent Heidi Buur Holbeck Afd. for Plan & Miljø.
1 Naturbørnehavens græsserlaug. 2 Hvad er et kogræsserlaug.
Det fede landskab Landskabets næringsstoffer og naturens tålegrænser NATURRÅDET Forlaget NICHE
1 Mere biodiversitet for pengene – muligheder indenfor EU Thyge Nygaard Danmarks Naturfredningsforening.
Naturskoven af i dag Hvorfor denne opgave! Forskellige skovtyper
SÅDAN LIGGER LANDET… - tal om landbruget 2011.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet 500 køer på græs – hvordan kan planteavlsforskning og –udvikling bidrage Seniorforsker.
Præsentation til Naturpleje.net Netværkssamarbejde mellem 9 naturforeninger Biologisk Forening for Nordvestjylland (BFN) Danmarks Jægerforbund.
Netværkssamarbejde mellem 9 naturforeninger
Made by RoboGenius. Mette Mie ChristiansenClaus Davidsen Morten S. Jensen Susanne Andersen Jesper N. Jensen Robin K. Asmussen Nana S. Jensen Søren Melchior.
Punktopstilling Marker den ønskede tekst og vælg Forøg indrykning: For at fjerne punktmarkering vælg Formindsk indrykning: Skal en (gen-)registrering af.
Praktisk bekæmpelse af kæmpebjørneklo
Oplæg d Ved Peter Kjøngerskov og Rune Carlsen.
Skovlovens §25 Beskyttelse: andre naturmæssigt særlig værdifulde skove
Regler om drift af naturarealer
De største barrierer sidder mellem ørerne Anne Gravsholt Busck Institut for Geografi og Geologi, KU.
Projekt: Effektive afgræsningsstrategier med skiftevis forskellige dyrearter Kan afgræsning med forskellige dyrearter få effektivitet ind i naturplejen?
Hvad bringer fremtiden ?. Det er svært at spå om Skørring Å.
EnviNa-møde den 4. september 2013: Fuglene i forvaltningen Fuglene i den daglige drift Forvaltning for engfugle v/ Specialkonsulent/biolog Annita Svendsen,
Michael Stoltze biolog, ph.d. og forfatter,
Islands- hesten.
Lille Vildmose efter tørveindvindingen
Nationalparkerne i lyset af den øvrige naturforvaltning Per Christensen Aalborg Universitet.
Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab
Kan økologiregler sikre dyrevelfærd?
Er randzoner og naturpleje attraktivt? Konsulent Heidi Buur Holbeck.
Disposition Landbrug og Natur tilbageblik Dyrkningsfaktorerne
Aftensprogram Generalforsamling Udvalg Medlemskab Gennemgang af græsning.dk KAFFE Torben Høj Nielsen, Holstebro kommune.
Management og naturpleje (Kvæg)
Status i 2005 for 188 lysåbne naturarealer i Vejle Amt De 188 lysåbne naturtyper er udvalgt ud fra eksisterende viden om naturkvalitet,
Hvilken betydning får habitatdirektivet for den fremtidige arealforvaltning? Lars Rudfeld Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 12. Januar 2005.
Hvad vil jeg sige noget om? Miljøordningerne Landmændenes tilgang til ordningerne Barrierer Mål med ordningerne Kan målene opfyldes? Mere fokuseret rådgivning.
Kommunikation Hvad er det og hvordan udvikler vi bedst muligt sproget sammen med vores børn? Hej jeg hedder Mette og er dagtilbuddets sprogvejleder, jeg.
NATURSYN HVAD ER NATUR? Afhænger af hvem man er Når man er Kurt Due Johansen er naturen: Alt hvad der omgiver os – land, hav, luft og dyr og planter i.
Stæren Når stæren synger, er det forår. Stæren er en af de fugle, som vi er mest glade for. Mange mennesker føler, at det er forår, når stæren er kommet.
Stæren Når stæren synger, er det forår. Stæren er en af de fugle, som vi er mest glade for. Mange mennesker føler, at det er forår, når stæren er kommet.
Beplantninger i landskabet.
LEKTIE TIL : side 8 og side 28
Tropisk.
Management og naturpleje (Kvæg)
Naturværdier i bondeskove og sprækkedale
Status og udvikling for MVJ-ordningerne
Bekymringer og faldgruber i tilskudsreglerne
Smag på landskabet Landskonsulent Heidi Buur Holbeck
Den direkte landbrugsstøtte Landbrugsreformen
Vildt/landskab Beplantninger i landskabet.
Fodring af Bison Vicki Pedersen.
heste Sarah Levring Møller.
God landbrugsmæssig og Miljømæssig stand (GLM)
Chinchilla Pels & kæledyr:
Biodiversitet & oplevelser
Hvad betyder det for vores økonomi? Hvad er det og kan vi påvirke det? HNV-score Hvad betyder det for vores økonomi? Hvad er det og kan vi påvirke.
Husning af dyr.
Præsentationens transcript:

Nymindegab 23. okt. 2014 Afgræsning og planlægning af denne m.v.

Naturpleje Ønske om pleje og mulighed for tilskud Natura 2000 Udenfor Natura 2000: områder med HNV

HNV=Høj Natur Værdi (High Natura Value) Ønske om at prioritere tilskud målrettes til de arealer der har den højeste naturværdi Min. HNV 5 for at give tilskud 14 indikatorer 6 Arter: Maj-Gøgeurt 3 Landskab: ekstensiv dyrkede arealer, beskyttet natur 3 Levesteder: beskyttet natur, små biotop og levende hegn 2 Driftsform: økologisk, ekstensiv

Strategi for naturpleje Målet med plejen Græsningsform der kan tilgodese plejen Dyreholdets trivsel, dyreholders ønske og andre særlige forhold

Driftsformer på naturpleje Sommergræsning Variabel græsningstryk Konstant græsningstryk Sen udbinding Vintergræsning Helårsgræsning

Afgræsning og planlægning Får Geder Kvæg Heste

Får Stammer oprindelig fra buskstepper Æder selektivt, gode til at udvælge nærringrigt foder Foretrækker lave spæde planter og urter frem for græs Fårenes erfaring er vigtigere end racen

Geder Stammer oprindelig fra buskstepper og kratskove i bjergegne Effektiv kratrydder, ingen indvækst af vedplanter Foretrækker buske og urter, samt yngre træer og buske Topgræsser og græsser helst ikke under 10 cm Geder trives ikke på våd og blød bund og dårlige til at gå ude i vinterhalvåret.

Kvæg Stammer oprindelig fra lysåbne skove Æder bredt sortiment af planter, men mest græsser, græsser på plantesamfund River planterne af ved hjælp af tungen Afgræsser vedplanter i begrænset mængde Gode til tagrør og siv da de æder friske skud og tramper resten ned

Heste Stammer oprindelig fra stepper Græsser meget selektivt, udvælger sig plantedele bid for bid, skåner urter Græsser kort og efterlader langt vækster Æder gerne løv, grene og bark Giver artsrig vegetation Groft foder passere hurtigere gennem fordøjelsen, der kompenseres ved at æde mere

samgræsning Forskellige dyrearter på samme areal Sammen Efter hinanden, hvor mest kvalitets krævende græsser først, og mindst krævende sidst.

Samgræsning Stiller krav til hegning Stiller krav om viden, til hvad målet er for plejen Græsningstrykket og intensiteten kan varieres efter plejens formål Alle dyregrupper kan bruges når viden om deres præferencer kendes

Opdeling af græsarealerne Foldskifte på naturarealer Som ved øvrige græsarealer, mere græs i tørke perioder, mindre parasittryk Større græsningstryk i kort periode Kræver hegning Hyrdning Bunden opgave at flytte med dyrene Fordel at kunne kortvarigt holde højt græstryk