Anna-Marie Hansen (Jelling) University College Lillebælt Litterære metoder (23.02.2011) Anna-Marie Hansen (Jelling) University College Lillebælt

Anna-Marie Hansen (Jelling) University College Lillebælt Hvad kendetegner en videnskab? (et fag) Kilde: Schnack (red.): Læreruddannelsens didaktik. DLH, 1993-95 Ifølge Jens Peter Møller er der 3 faktorer, der grundlægger en videnskab Genstandsfelt (den ”genstand”/ det felt vi undersøger er litteraturen) Metoder (og vi vil se nærmere på hvilke metoder, man anvender til dette) Systematiserede resultater (anerkendt viden) Anna-Marie Hansen (Jelling) University College Lillebælt

Hvad er litteratur(genstanden)? Lützen: Analyse og relevans. Skønlitteratur er en betegnelse for en tekst, hvor universet er fiktivt og hvor sproget bruges på en ”litterær måde” – hvilket det gør, når sprogets form er en del af betydningsskabelsen (s. 13-14). Jørgensen: Litteraturens spor. Fiktion dækker over både skrevne medier og andre medier. Litteratur er en fiktiv verden, man kan gå ind i og ud af (s.13). At læse fiktion kræver kendskab til litterære konventioner (s.17+ s.43). Litteraturens spor siger om sagprosa, at den henviser til en virkelighed (har reference til virkeligheden), mens fiktionen konstruerer eller opdigter en virkelighed (s. 43 + s. 92). Anna-Marie Hansen (Jelling) University College Lillebælt

Hvorfor læse fiktion? Kilde: Tekstens stemmer (s.32-36) Fordi litteraturen kan dække et behov for underholdning Fordi litteraturen kan dække et behov for information Fordi litteraturen kan dække et behov for identifikation Fordi litteraturen kan medvirke til personlighedsdannelsen Anna-Marie Hansen (Jelling) University College Lillebælt

Hvorfor læse fiktion? Kilde: Litteraturens spor (s.15-16 og s. 315) For at opnå viden (om en periode , om en tid…) For at blive underholdt For at blive bekræftet For at opnå erkendelse (s. 315 omtales dette som det at følge jegets projekt efter mening. Denne mening kan findes ved at spejle sig i litteraturens personer og univers. At læse kan således forårsage at man mister mening og får mulighed for at erobre ny mening). Anna-Marie Hansen (Jelling) University College Lillebælt

Hvorfor læse fiktion? Kilde: Litteraturens veje s. 14. ”Når vi læser sådan, at vi personligt tilegner os det læste, så føler vi her det inderste punkt i begivenhedernes gang, i handlingens oprindelse, karakterpunktet, viljespunktet, hvorfra jorden bevæges – tildragelsernes og selve historiens nerve ligger blottet for vores øjne. Hvorfor skal vi altså læse? For at forøge vores indsigt, aflægge vores fordomme og blive i stedse højere grad personligheder”. (dette kaldes ofte dannelse) Georg Brandes. Om læsning, 1908. Anna-Marie Hansen (Jelling) University College Lillebælt

Hvordan læse litteratur? - et par ord om metodevalg I Litteraturens tilgange siges det, at metá betyder efter/ hen til og hodós betyder vej. Så methodos betyder ”en vej eller tilgang til et emne” (deraf bogens titel). I Litteraturens tilgange defineres metode på flg. måde: ”planmæssig fremgangsmåde, en systematisk analyseprocedure” (s. 8) Ingen læsning er helt værdifri – ikke engang den impressionistiske, umiddelbare læsning, man foretager, når man bare læser for at læse. Ingen metode har patent på at være den rigtige (jvnf. Litteraturens veje s. 31) Metodevalg afstemmes både efter hvordan man grundlæggende opfatter litteratur hvilken hensigt man læse med og hvilket videnskabeligt og/eller didaktisk grundsyn man har Anna-Marie Hansen (Jelling) University College Lillebælt

Fibiger: Litteraturens tilgange Academica, 2008 Biografisk metode Nykritik Fænomenologisk læsning Ideologikritik Strukturalisme Semiotisk-pragmatisk litteraturteori Narratologi Dekonstruktionisme Psykoanalyse Feministisk litteraturkritik Receptionsæstetik Postkolonialisme Anna-Marie Hansen (Jelling) University College Lillebælt

AHH, UCLillebælt (læreruddannelsen i Jelling) Model fra Litteraturens tilgange, s. 19 Johannes Fibiger. Academica, 2008 AHH, UCLillebælt (læreruddannelsen i Jelling)

Anna-Marie Hansen (Jelling) University College Lillebælt Model fra Danskfagets didaktik Sørensen: Danskfagets didaktik (2004) s. 137 Anna-Marie Hansen (Jelling) University College Lillebælt

Anna-Marie Hansen (Jelling) University College Lillebælt Centrale ”spørgsmål”, der kan stilles til alle metoder (de flg. dias giver en overfladisk beskrivelse af tre udvalgte metoder - kilden er Litteraturens tilgange af Johannes Fibiger) Tidsmæssig placering (hvornår er metoden udviklet - og hvornår har den domineret?) Repræsentanter for metoden Varianter af metoden Metodens hovedspørgsmål (nøgleord) Metodens dominerende videnskabsområde (lingvistik, psykologi, sprog, historie…) Kritik af metoden (metodens svaghed) Hvordan ville man ifølge metoden analysere en konkret novelle Litteratur om metoden (eller repræsentative værker om metoden) Anna-Marie Hansen (Jelling) University College Lillebælt

Anna-Marie Hansen (Jelling) University College Lillebælt Biografisk metode Tid. Metoden slog igennem i 1800-tallet og var den dominerende metode frem til 1950’erne. Repræsentanter. Georg Brandes (1842-1927), Vilhelm Andersen (1864-1953) og Hans Brix (1870-1961). Senere har Aage Henriksen (f.1921) været en central biografisk forsker. Keld Zeruneith har i 1980’erne vist, at der stadig kan skrives biografisk litteraturteori. Nøgleord. Hvordan er sammenhængen mellem værket og forfatterens liv og levned? Centrale værk(er) Oehlenschläger: Digterne i levnet som i værker (1820) Andersen, Vilhelm: Illustreret dansk litteraturhistorie (bind 2-4), 1924-34 Anna-Marie Hansen (Jelling) University College Lillebælt

Anna-Marie Hansen (Jelling) University College Lillebælt Nykritisk metode Tid. Metoden kan spores tilbage til de amerikanske sydstater i 1920’erne og der var også tidligt nykritikere i England. Mange af de første nykritikere var selv lyrikere. I Danmark slog metoden for alvor igennem i 50’erne/60’erne. Den er stadig en anerkendt om ikke tilstrækkelig metode (Fibiger, s. 97) Repræsentanter USA: John Crow Ransom (1878-1974), Allen Tate (1899-1979), Cleanth Brooks (1906-94) England: T.S. Eliot (1888-1965) og I. A.Richards (1893-1979) Danmark: Johan Fjord Jensen m.fl. Nøgleord. Værket i centrum. Værket er autonomt. Værket er en organisme, og analysen af delene bidrager til en forståelse af helheden. Det vigtigste redskab til fortolkning er nærlæsning. Nykritikken gør op med både positivismen, biografismen og impressionismen (Fibiger, 92) Værker. Cleanth Brooks: Understanding poetry (1938), Johan Fjord Jensen: Den ny kritik, 1962 Anna-Marie Hansen (Jelling) University College Lillebælt

Ideologikritisk metode (også kaldt socialhistorisk metode) Tid. Ideologikritikken brød igennem i 1960’erne og var toneangivende indtil 1980’erne. Retningen tog afsæt i ungdomsoprøret på universiteterne og var et opgør med de traditionelle ”borgerlige” opfattelser af litteratur og fortolkning. Metodisk lånte ideologikritikken (senere omtalt som socialhistorisk metode) meget fra strukturalismen. Repræsentanter. Marx’s skrifter var inspirationskilde for mange litteraturteoretikere. (Marx omtalte religion og kunst som opium for folket). En af de litteraturteoretikere, der på europæisk grund fik stor betydning var Lukács, der skrev om de bevidsthedsmæssige konsekvenser af kapitalismen. Walter Benjamin skrev om kulturarven som de herskendes selvforherligende historiekonstruktion. Nøgleord. De samfundsmæssige forhold er afgørende for forståelsen af et værk. En litterær læsning skal inddrage et ideologisk perspektiv. Værker. Johan Fjord Jensen m.fl. : Dansk litteraturhistorie, 1983-85 Anna-Marie Hansen (Jelling) University College Lillebælt

Receptionsæstetiske metoder (mere om disse ved næste forelæsning) Tid De modtagerstyrede teorier slår for alvor igennem fra 1970’erne og 80’erne (i Tyskland og USA). Først i 90’erne slår teorierne igennem i Danmark. Repræsentanter De tyske fænomenologer Hans Robert Jauss og Wolfgang Iser Den amerikanske fænomenolog Stanley Fish Den franske semiotiker Umberto Eco. I Danmark kan blandt mange nævnes: Vibeke Hetmar, Birte Sørensen, Thomas Illum Hansen. Nøgleord. Læseren i centrum. Værket er et åbent værk, der står åbent for læserens fortolkning Receptionæstetikken gør op med nykrtikkens tro på, at man gennem nærlæsning kan ”finde et værks ide/mening”. Receptionsteorierne gør således op med ”mesterfortolkningen”. Værker. Værk og læser. En klassisk antologi fra 1981 med tekster af Jauss, Iser og Umberto Eco. Anna-Marie Hansen (Jelling) University College Lillebælt