Finn Kamper-Jørgensen Demografisk udvikling og udvikling i sygdomsforekomst på det medicinske område Finn Kamper-Jørgensen Konference om Det medicinske patientforløb 18. Januar 2006

Hvad sker der i en befolkning i løbet af 2 uger? Kilde: SUSY 2000

Føler sig frisk nok til at gøre hvad man har lyst til Sammen-hængen mellem oplevet livskvalitet og langvarig sygdom Føler sig frisk nok til at gøre hvad man har lyst til 26 % (syg med godt liv) 54 % (rask med godt liv) Har langvarig sygdom Har ikke lang- varig sygdom 15 % (syg med dårligt liv) 5 % (ikke syg med dårligt liv) Føler sig aldrig – eller kun af og til – frisk nok til at gøre hvad man har lyst til Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000, Statens Institut for Folkesundhed

Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne 1987 – 2000 (2005 data repræsentative for regioner på vej) Langvarig sygdom i voksenbefolkningen 1987: 32 % 1994: 38 % 2000: 41 % (børn: 16 %)

Langvarig sygdom % – køn og alder Mænd Kvinder Børn 18 15 16 – 24 år 29 31 25 – 44 år 34 33 45 – 66 år 44 45 67 – 79 år 59 80 + 60 64

Langvarig sygdom % - socioøkonomisk gruppe Selvstændig uden ansatte 38 Funktionær, høj 29 Funktionær, lav 33 Faglært arbejder 30 Arbejdsløs 45 Ufaglært arbejder Efterlønsmodtager 48 Alderspensionist 60 Førtidspensionist 88

Antal i befolkningen med langvarig sygdom og diagnosegrupper Muskel- skeletsygdomme 696.000 Hjerte-kar sygdomme 277.000 Sygdom i nervesystem og sanseorganer 222.000 Sygdom i åndedrætsorganer 217.000 Skader 197.000 Stofskiftesygdomme 159.000 Sygdomme i fordøjelsesorganer 96.000 Hudsygdomme 75.000 Psykiske lidelser 74.000 Svulster 58.000 Sygdomme i urinveje- og kønsorganer 44.000 Infektionssygdomme 34.000 Blodsygdomme 9.000 Andre sygdomme 212.000 I alt 1.766.000

Befolkningsprognose Danmark År 2000 = indeks 100

baseret på udviklingen 1987-2000. Indeks: 2000=100 Epidemiologisk fremskrivning af langvarige sygdomme i voksenbefolkningen: 2000-2012, baseret på udviklingen 1987-2000. Indeks: 2000=100 +18.000: Infektionssgd +73.000: Stofskiftesgd +23.000: Hudsygdom +61.000: Hjertekarsgd. +380.000 i alt med langvarige sygdomme

baseret på udviklingen 1987-2000. Indeks: 2000=100 Epidemiologisk fremskrivning af specifikke sygdomme i voksenbefolkningen 2000-2012 baseret på udviklingen 1987-2000. Indeks: 2000=100 +109.000: Astma +40.000: Diabetes +82.000: Eksem

Befolkningens reaktion på géner og symptomer Procent Gjorde ikke noget selv 27 Gjorde noget selv 30 Tog håndkøbsmedicin Tog receptmedicin 22 Talte med læge 8 Talte med familie og venner 7 Fulgte lægeordineret behandling 4 Tog naturlægemidler Talte med alternativ behandler 3 Gjorde andet 10 Havde géner og symptomer (2 uger) 72

Antal konsultationer Årligt i DK ugl./læge De otte folkesygdomme 7.751.075 42 Hjerte- karsygdomme 2.670.137 14 Muskel-skeletsygdomme 2.017.437 11 Psykiske problemer/sygdomme 1.246.064 7 Type-2 diabetes 667.534 4 Kræft 548.862 3 Rygerlunger 341.184 2 Astma og allergi 281.848 Knogleskørhed 74.170 <1

Patienten interesseret i forebyggelse (blå) Rådgivning i dag (grå)

Aktiviteten på sygehuse 2004 Udskrivninger 1.171.866 Sengedage 5.403.804 Ambulante besøg 2.641.279 Skadestuebesøg 944.477

Indlæggelser 2004 fordelt på alder

Sengedage 2004 fordelt på alder

Ambulante besøg 2004 fordelt på alder

Skadestuebesøg 2004 fordelt på alder

Indlæggelser 2002 eksklusive kønsspecifikke sygdomme og fødsler

Indlæggelser 2002 fordelt på hovedgrupper

Diabetes indlæggelser

Diabetes ambulante besøg

Indlæggelser med AMI

Patienter med blodprop i hjertet I 2004 var der 15.048 patienter, der var indlagt på danske sygehuse pga AMI. De havde i alt 43.773 indlæggelser, heraf 19.898 hvor AMI var blandt diagnoserne. Det gennemsnitlige antal indlæggelser var 3,1. Patienten med flest indlæggelser var indlagt 52 gange. Det samlede antal sengedage var 227.979, og den gennemsnitlige liggetid var 5,2 dage. AMI-patienterne havde i alt 30.577 ambulante besøg (gennemsnitlig 2,6) og 11.615 skadestuebesøg (gennemsnitligt 1,7).

Småt er godt – eller? Kilde:   Kilde: Rasmussen S, Zwisler AD, Abildstrom SZ, Madsen JK, Madsen M. Hospital variation in mortality after first acute myocardial infarction in Denmark from 1995 to 2002: lower short-term and 1-year mortality in high-volume and specialized hospitals. Medical Care. 2005 Oct;43(10):970-978.

KOL-patienter I 2004 var der 31.902 patienter, der var indlagt på danske sygehuse pga KOL. De havde i alt 71.340 indlæggelser, heraf 42.225 hvor KOL var blandt diagnoserne. Det gennemsnitlige antal indlæggelser var 2,8. Patienten med flest indlæggelser var indlagt 37 gange, og den gennemsnitlige liggetid var 6,5 dage.  KOL-patienterne havde i alt 73.891 ambulante besøg (gennemsnitlig 2,8) og 19.635 skadestuebesøg (gennemsnitligt 1,8). Ikke alle KOL-patienter havde ambulante eller skadestuebesøg. 

Den intern medicinske patient Blandt de hyppigste diagnoser på intern medicinske afdelinger er: DJ189: Lungebetændelse, uden specifikation DJ441 og DJ449: KOL DZ039: Obs pro, sygdom ikke specificeret DD649: Anæmi uden specifikation DK509: Morbus Crohn DK912: Sygdomme i fordøjelsessystem efter operation DI509: Hjertesvigt DZ038: Obs pro, anden specificeret sygdom DI109: Forhøjet blodtryk Af disse ti ekskluderes KOL, som indgår ovenfor, og obs pro-diagnoserne. For de resterende seks diagnoser fås:

Den intern medicinske patient I 2004 var der 91.748 patienter, der var indlagt med en af disse seks diagnoser. Disse patienter var indlagt 239.728 gange (gennemsnitligt 2,6 gang per patient), heraf 112.382 gange, hvor disse seks diagnoser indgik. Patienterne tegner sig for mere end 1,5 mio. sengedage, dermed er liggetiden på de 239.728 indlæggelser 6,4 dage i gennemsnit. De intern medicinske patienter tegner sig for 253.519 ambulante besøg, eller 2,8 per patient. Ikke alle patienter var på skadestuen, der var 60.339 skadestuebesøg i 2004, 1,6 i snit per de patienter der var på skadestuen (ca. 40% af patienterne)

Fremskrivning. Udskrivninger i 1.000   1998 2008 2012 Medicinske specialer. Hele Danmark 485 508 523 Kirurgiske specialer. 595 598 604  

Folkesygdomme og risikofaktorer

Konklusioner om den fremtidige sygelighedsudvikling   ·       langvarig sygdom, som i dag ses hos mere end hver 3. voksne dansker, forventes at øges med en årlig vækstrate på mellem 0,7 % og 1,8 %   ·       nogle specifikke sygdomme vokser meget, andre falder i samlet forekomst i samfundet ·       der må påregnes årlige vækstrater for nye kræfttilfælde mellem 1,0 % og 1,3 % ·       Nye tilfælde af blodprop i hjertet og blodprop i hjernen udviser faldende tendens med en årlig faldprocent på 2,5 % – 4 %, afhængigt af sygdommen. Nye undersøgelser af sygehusforbrug tyder på, at den ressoucemæssige gevinst ved faldende sygelighed stor set neutraliseres af den demografiske udvikling, der tenderer mod øget sygdomsforekomst. ·       Der forventes op mod en fordobling af antallet af personer med sukkersyge, først og fremmest på grund af en voldsom stigning blandt ældre. Med en relevant forebyggende indsats kan omkostningsudviklingen reduceres en del ·       Antallet af demente vil forøges betydeligt og de direkte omkostninger forventes at blive øget med ca. 0,5 % om året

Sygelighed og sundhedsvæsen Sygeligheden i befolkningen er den drivende kraft bag befolkningens brug af sundhedsvæsenets ydelser såsom alment praktiserende læge og sygehusvæsenet samt lægemidler. Den demografiske udvikling fører til øget sygelighed

Vend planlægningspyramiden på hovedet Fremtid: Fra befolkning og sundhed til institutionsplanlægning Hidtil:Top–down institutions planlægning Befolkningens sundhedstilstand, livsstil og levevilkår Sygehusvæsenet Sundhedscentre Almen lægepraksis Nye indsatser Aftaler Befolkningens sundhedstilstand, livsstil og levevilkår Sygehusvæsenet