Landdistriktspolitik i Mariagerfjord kommune - En vision for fremtidens landsbyer.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Blenstrup et godt sted at bo
Advertisements

Struer Kommuneplan Vision, mål, strategi Forside Indledning Vision, mål og strategi Byer, landsbyer og landdistrikter Natur og miljø Politiske.
Debatmøde om lokale interesser i Ll. Næstved - Præsentation af Kommuneplanstrategi.
Breddeidrætsudvalgets betænkning •Foreningsidræt •Kommerciel idræt •Selvorganiseret idræt •Institutionsidræt •Offentlig idræt.
Tema Menu Nye boliger Det må ikke være mangel på boliger og byggemuligheder der begrænser tilflytningen af nye borgere til Tønder. Byrådet mener der skal.
Fundraising Jakob Ugelvig Christiansen
Regionale kulturaftaler En frivillig aftale, der indgås mellem Kulturministeriet og en række kommuner; en ’kulturregion’
Formål at videreudvikle Silkeborg som en attraktiv uddannelsesby med fremtrædende uddannelsesinstitutioner, der sikrer erhvervsliv og offentlige institutioner.
Mobilitet og personbefordring i landdistrikter
Regionernes rolle Foto: Ole Malling Oplæg til møde i Friluftsrådet d. 29. oktober 2011.
Anbefalinger til et fremtidigt samarbejde
Ventilen - på biblioteket Ventilen Danmark –
Visionsproces Fra ord til handling.
Hvem er LandboUngdom? … med frivillig mener vi, at vi brænder for vores forening og skaber den med vores engagement … med samler mener vi, at vi gør det.
Udviklingsplaner Sønderborg
FBUs visionsplan 2015.
Infrastruktur og bosætning
Valg til Skovlunde Lokalråd 2006Side 1 Skovlunde Lokalråd - hvad laver vi ? Valg til Skovlunde Lokalråd 1. marts 2006.
Hvad er dit køn? 00:00 Kvinde Mand Kan ikke/ ønsker ikke at svare.
Det midlertidige vækstforum. sommer 2005 – 1. april 2006 Det nuværende fra 1. april 2006 Etableringen af Vækstforum Sjælland.
Mandag 3. marts januar Borgmester Jannich Petersen, V Udbud og partnerskaber i Gribskov Kommune.
Kommunikation og medbestemmelse. Ole Futtrup Kjær Salgschef/Pædagog.
DEMOKRATI SOM POLITISK ANSVAR – POLITISKE STRATEGIER ER NORDEN DEMOKRATIETS PARADIS?
________________________________________________________________________ Møde med foreningerne 6. oktober 2011 Landsbyvisions-modellen ”Byrådet ønsker,
Leder af Frivilligcenter Aarhus
Oplæg til Strategi for kreds-FDF HB møde februar 2012, bilag 4.2 Status – februar 2012 Ver.2.5.
LAG Tønder LAG Tønder Om status i LAG Tønder Sommersted, den 19. august 2009.
Kulturpolitisk temamøde, Struer Byråd, 20. november 2007 STRUER KOMMUNE Møde den 29. november 2007 Til første møde om Udviklingsprojekt på Dagtilbudsområdet.
Usammenhængende og sporadisk landdistriktsudvikling i Rebild kommune såvel i lokalsamfundene, som på forvaltningsplan. En del ildsjæle brænder ud, flere.
Samrådenes Temamøde Velkommen Modtagelse af flygtninge i Aalborg Kommune – v. Famile- og Beskæftigelsesforvaltningen Tema: Fysisk Udvikling.
Vækstpolitik Byrådets seminar d Program 17.00Velkomst og intro v/borgmester Michael Ziegler 17,05Præsentation af vækst- analysen V/vicedirektør.
Strategi for Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek DEF 03/056.
1 Borgerpanelet i Silkeborg Kommune.
Mobilitetsplanlægning i en dansk sammenhæng Johan Nielsen Danske Regioner GATE marts 2010.
Forslag Energi 2020 – Lemvig Kommune % VE i 2020
Sekretariatet for Landdistriktsprogrammet November 2005 Den nye fælles landdistriktspolitik v/ Rita Munk.
Biblioteket som katalysator for social kapital
FDF vil styrke det lokale samarbejde med kirker, skoler og kommuner Kirken skal holde fokus på børn og unge FDF skal nå udsatte børn og unge FDF skal være.
Placering af dagligvarebutik i Kvistgaard ‏ Kvistgård-Nyrup borgerforening 19. November 2014.
PROCES OG TIDSPLAN Godkendelse af forslag i Byrådet den 22. april Offentlig debat i maj og juni måned Udstilling i Utzon Centeret Endelig godkendelse.
Netværk og lokalsamfund - som ressource i landdistrikterne Formål blandt andet at styrke: de frivillige ildsjæle i lokalområderne samarbejdet på tværs.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Forandringsprogrammet/Organisationsudvikling 9. Maj 2007 Bilag 2 BUF’s strategiske grundlag.
Idrætten i en ny storkommune  Kommunens idrætspolitiske målsætninger  Tilskudsordninger  Haller og anlæg  Brugerindflydelse i fremtiden  Strukturen.
Private investeringer i byomdannelse og byfornyelse Lars A. Engberg SBi.
Lokal Aktions Gruppe Lokal Udviklingsstrategi
Borgermøde i distrikt Engskov Mandag d. 23. marts 2015 kl
Hvordan samarbejder vi om kulturen?
Lokaldrevet udvikling. Strategi Et Vendsyssel - i balance. LAG Nords væsentligste opgave er at sikre bosætning i hele aktionsgruppens område. Det er derfor.
Præsentation Annette Langhoff Innovationskonsulent i Velfærdsudvikling
Planlovsdag 2004, 2., 3. og 9 marts Fælles planstrategi for Sønderborg-området Opgaven fra Landsplanafdelingen Hvordan organiseres samarbejdet mellem kommunerne?
Fælles fremtid – fælles ansvar Ledelsens strategi Hoved-MED 27. februar 2013.
VÆKST OG BÆREDYGTIGHED EN NY POLITIK FOR BYLIV BYER & BYGNINGER I HOLBÆK KOMMUNE?
Blenstrup et godt sted at bo Visioner for fremtid og udvikling i Blenstrup Unik for privat-bosætning og erhvervs-etablering Blenstrup har alt dét der skal.
Idrættens Analyseinstitut l Kanonbådsvej 12A l 1437 København K l Tlf l Senioridrætten i vækst -idrætsvaner blandt 60+ i Danmark.
Udviklingsstrategi 2012 Kommuneplan 2013 Udviklingsstrategien er den overordnede udviklingsplan, der justeres og udvikles hvert år og revideres hvert 4.
Borgermøde 17. september Forslag til Miljø- og Klimapolitik 2014 Velkommen! – Borgermøde 17. september 2013 Program Vision Furesø – Vi skaber løsninger.
Regional udvikling (1) Regionsrådet skal varetage nedennævnte regionale udviklingsopgaver: a) Udarbejde regionale udviklingsplaner og varetage opgaver.
Naboskabsundersøgelse Skt. Klemens Resultater og idéer 2. marts 2010.
Bredbånd til alle - også på landet Kaj Møldrup Christensen – formand for Panel for Udvikling i Landdistrikter og Fiskeriområder.
Landdistrikter/Yderområder Hvad er et landdistrikt? Hvad er et yderområde? Kan vi afgrænse begrebet ”landdistrikt /yderområde” på en nutidig måde? Natur.
Høje-Taastrup Kommune er kendt for sine stærke lokalsamfund, hvor det er attraktivt at være frivillig, og hvor borgerne er aktivt engagerede, har indflydelse.
Opsamling på de fire klyngemøder v. Jeanette Lund
Strategisk tænkning og samarbejde?
Mobil- og bredbåndsdækning
KØBENHAVNS UNIVERSITET
Nærdemokrati i Esbjerg Kommune Nærdemokrati, Lokalråd og Landdistrikter Sekretariatschef Søren Abildtrup.
Dagsorden Præsentation - hvad er en Landsbyklynge?
Gladsaxestrategien omfatter også erhvervslivet
Boligpolitik Temadrøftelse Økonomiudvalget 13. november 2018.
Hvordan vil vi samarbejde fremover?
Præsentationens transcript:

Landdistriktspolitik i Mariagerfjord kommune - En vision for fremtidens landsbyer

Program

Tidsplan

Politikkens indhold Indledning ved Borgmester H.C.Maarup Indledning: Beskrivelse af baggrund og arbejdsgrundlag Byrådets Vision for Mariagerfjord kommune - Visionscirkel Landdistriktsvisionen Målsætninger for landdistrikterne Indsatsområder / temaer – konkrete handlinger Lokalområdernes status, idenditet og udviklingspotentialer

Indledning Mariagerfjord kommune er et af Danmarks mest attraktive bosætningssteder – kendetegnet ved kvalitet, kreativitetet og frihed. Vækst og udvikling er i højsædet, baseret på lokale værdier som omsorg for mennesker og natur borgerinddragelse, fritid unikke oplevelser et godt miljø En kommune hvor det er sjovt og rart at være, og hvor der kan lades op.

Visionen for kommunen

Vision for Landdistrikterne Dialog – Samarbejde -Udvikling – Lokalt engagement Det er byrådets vision:  at støtte en fortsat udvikling af landdistrikterne i kommunen  at udviklingen skal tage udgangspunkt i de lokale ressourcer og værdier  at udviklingen skal bygge på det lokale engagement og initiativ for at sikre ejerskab i lokalområdet.  at dialog og samarbejde er et vigtigt element for en fortsat udvikling i landdistrikterne

Fra vision til mål Et godt sted at bo betyder:  at der er forskellige, attraktive bomiljøer i landsbyerne  at der er kvalitet i de servicetilbud, som lokalområderne er tilknyttet – bl.a. skoler, daginstitutioner, ældreomsorg m.v.  at der er en god, stabil og fremtidsikret energiforsyning med attraktive priser  at det fysiske miljø skaber stolhed omkring lokalsamfundet

Fra vision til mål Et godt sted at arbejde betyder:  der et varieret udbud af arbejdspladser indenfor en rimelig geografisk afstand  at der en god infrastruktur, der forbinder lokalområder med hovedfærdselsåre  at den kollektive trafik er tilpasset hurtig og hyppig transport til større byer, og målrettet specifikke brugergrupper bl.a. skoleelever, studerende og ældre medborgere.  at der er gode vilkår for iværksætteri, bl.a. gennem en veludbygget it- infrastruktur.  at der er en god dialog mellem beboere og erhvervsliv i lokalområderne

Fra vision til mål Et godt sted at leve betyder:  at der er gode fritidstilbud til alle aldersgrupper  at der er let adgang til rekreative naturområder  at der forefindes attraktive mødesteder i lokalområderne  at der er en god ”sammenhængskraft” i landsbyer/lokalområder

Fra mål til indsatsområder Byrådet i Mariagerfjord kommune ønsker med udgangspunkt i vision og mål for landdistrikterne at sætte specielt fokus på flg. indsatsområder/temaer i perioden : Infrastruktur  Infrastruktur Sikre hurtige og gode forbindelser mellem by og land IT-forbindelser optimeres By og Områdefornyelse  By og Områdefornyelse Sikre et fysisk miljø, der fremmer fastholdelse og øget bosætning Gode Mødesteder  Gode Mødesteder Sikre drift og udvikling af landsbyernes uformelle og formelle mødesteder Det gode liv for børn, unge og ældre  Det gode liv for børn, unge og ældre Sikre et godt og varieret foreningsliv og kvalitet i den offentlige service i lokalområderne

Fra indsatsområde til konkrete handlinger Infrastruktur:

Fra indsatsområde til konkrete handlinger By og områdefornyelse:

Fra indsatsområde til konkrete handlinger Mødesteder:

Fra indsatsområde til konkrete handlinger Det gode liv:

ByrollerEgnshovedby Hobro Egnsby Hadsund Områdebyer Mariager og Arden Byzonelandsbyer Als-Assens-Astrup-Hvilsom*-Rostrup- Sdr.Onsild, Skelund-Valsgård-Vebbestrup-Veddum- Ø.Hurup Større landzonebyer Døstrup-Handest-Hvornum-Hørby-Norup-Oue* Rold-Skrødstrup-Snæbum-Visborg-Vive-Ø.Doense Mindre Landzonebyer Ajstrup-Lystrup-Fladbjerg-Dania-Brøndum-Helberskov-Hou- Kielstrup Stinesminde-Tisted-True-V.Tørslev-Nr.Onsild-Hannerup Skjellerup-Hem-Sem-Svenstrup-Lille Arden-St.Arden Multifunktionsbyer

Hovedbyer Hobro – Hadsund – Arden - Mariager  mange servicefunktioner  uddannelsessteder  bosætning  erhvervsudvikling  kulturelle tilbud

Byzonelandsbyer  servicefunktioner (skole, daginstitution m.v.)  Nulvækst med undtagelser  byudvikling  mindre erhverv  mange foreninger  ca. 600 – 2000 indb. (området)

Større landzonelandsbyer  få servicefunktioner  negativ vækst  sammenhængskraft  enkelte byggegrunde  forfaldne boliger  ca. 300 – 600 indb.

Mindre landzonelandsbyer  ingen servicefunktioner  stor negativ vækst  stigende aldersprofil  ingen byggegrunde  delvist forfaldne boliger  Ca. 75 – 300 indbyggere

En landsby