Reformulering og implementering af den Europæiske beskæftigelsesstrategi Mikkel Mailand FAOS-eftermiddagsseminar 13. juni, 2006 FAOS, Sociologisk Institut, Københavns Universitet
Reformulering og implementering af den europæiske beskæftigelsesstrategi (EES) Forskningsspørgsmål Hvilke aktører – medlemsstaterne, KOM, eller andre – har haft størst indflydelse på EES løbende reformulering? I hvilket omfang er MSernes beskæftigelsespolitik blevet påvirket af EES og hvilke faktorer er afgørende for påvirkningen? Metode 64 interview med nøglepersoner fra KOM og medlemsstater + dokumentanalyser
Den europæiske beskæftigelsesstrategi – kort fortalt Beskæftigelses-retningslinierne: På baggrund af forslag fra KOM fastsætter Rådet retningslinier for for medlemsstaterne NAP/NRP: MS beskriver hver år i en plan hvordan retningslinierne omsættes til praksis [ Fælles beskæftigelsesrapport: Rådet og KOM evaluerer i fællesskab NAPerne. KOM formulerer udkast til nye retningslinier Henstillinger: Rådet kan, på forslag fra KOM, udstikke landespecifikke henstillinger
Forskningsresultater politikformulering Fire beslutningsprocesser 2003 – 2005: EES revision ’03: Fleste MS vil have EES forsimpling, KOM ikke for meget > færre retningslinier, flere måltal Kok 1: UK initiativ pga. skuffede forventning > kun lidt nyt i rapport Kok 2: Forberede Lissabon-revision > ikke særlig ’liberal’ rapport, vægt på vidensamfund, fokus, nationalt ejerskab EES revision ’05: Integration af retningslinierne. EES revision udramatisk, måltal + henstillinger usikker fremtid Samlet set - hvem bestemmer og hvordan? KOM svækket og MS styrket. AM-parter og Europa- parlament relativ svag, primært uformel, indflydelse MS og KOM agerer i revisionerne via en minimalist- koalition og en regulerings-koalition
Forskningsresultater implementering 1) Overensstem. og 2) Påvirkning Henstillinger Direkte påvirkede områder DK1) høj 2) lav kønsopdelte am, skat på arbejde, integration, tilbagetrækning, efteruddannelse timing af aktivering UK1) middel - høj 2) lav ligeløn, partnerskaber, aktivering, efteruddannelse, børnepasning sociale partnerskaber? ES1) middel - lav 2) middel - lav aktivering, AF, køn, admin. byrder, efteruddannelse, skat på arbejde, børnepasning, arbejdsorg., drop- outs, midl.kontrakter, tilbagetræk., løn-differentiering timing af aktivering, køn, inter-min. koordination, statistik, evalueringer PL1) lav 2) middel iværksættere, skatteklemmen, arbejdsomkostninger, AF, aktivering, efteruddannelse AF, skatte-klemme, pensioner, inter-min. koordination, statistik, evalueringer
Forskningsresultater implementering (fortsat) Omfanget af den direkte påvirkning Varierende, men generelt svag direkte påvirkning af MSernes beskæftigelsespolitik Revisionerne 2003 og 2005 har ikke øget gennemslagskræft i MSerne; EES nedprioriteres Faktorer der øger EES’ påvirkning via pres Lav grad af overensstemmelse (PL,ES) Dårlig performance (PL) Økonomisk eller politisk EU-afhængighed (PL,ES) Faktorer der øger EES’ påvirkning via strategisk anven. Fravær af Euro-skepsis (ES) Fravær af konsensus (ES, PL)
Den europæiske beskæftigelsesstrategis fremtid Det hårdere scenarium henstillinger og måltal vender tilbage Den europæiske socialfond kobles tættere til EES Det bløde scenarium læring uden ’naming and shaming’ ’fælles principper’ for flexicurity indenfor EES ’Deroute-scenarium’ EES og Lissabon-processen fortsætter ned af den politiske rangstige