Hvad kan den nye sundhedsaftale give, hvor stiller den især krav til kommunerne og hvad skal vi hver især have fokus på, for at få det fulde udbytte af sundhedsaftalen? strategiseminar januar 2015

Sundhedsaftalens potentialer 3. generations SA Et stærkt politisk afsæt og ejerskab og et bedre samarbejde med almen praksis gennem ny praksisplan. 5 sundhedsaftaler og større fokus på patientforløb: SKU, sundhedsaftaler og PPU og praksisplaner kan skabe bedre sammenhæng og kvalitet i det sammenhængende, nære sundhedsvæsen. Behov for fælles vision og mål (KKR). Psykiatri og somatik ligestilles. Mere integrerede samarbejdsmodeller mhp. mere sammenhængende og effektivt sundhedsvæsen. Aftale, når en opgave overgår fra en sektor til en anden.

Krav til kommunerne Generelt: Forløbsorienteret tilgang skal sikre sammenhæng for borgeren: Koordinering skal øges for beslægtede områder (ventetider til genoptræning, tilbud til hjerneskadede, mv.) Sundhedsaftalen indgår i hierarki med Praksisplan og underliggende aftale. Patientinddragelsesudvalg inddrages systematisk. KLU er relevant høringspart til praksisplan og kan lave udkast til lokalaftaler i underliggende aftale. Sundhedsaftalen for Region Syddanmark: Udviklingen af én indgang til den enkelte kommune. Udviklingsaftaler. Realisering af politiske visioner strategiseminar januar 2015

Fokuspunkter til realisering af potentialer i Sundhedsaftalen 1) Prioritering: Størst mulig sundhedsmæssig effekt for udvalgte borgergrupper: Patientvolumen/-tyngde Størst betydning for lighed i sundhed Mulighed for ”hurtig gevinst” Betydning for den hhv. kommunale og regionale driftsøkonomi Kausalitet mellem forskellige indsatser? Mere sundhed for pengene pr. borger? Borgeroplevet kvalitet? Bidrag til den almene sundhedstilstand? Differentieret tilgang: Veludviklede indsatser vs. udviklingsaftaler Fælles prioritering af ØA-midler til patientnære indsatser strategiseminar januar 2015

Prioritering for Sundhedsaftalen i 2015/2016 Den rehabiliterende tilgang og sammenhængende forløb - Fælles model for den rehabiliterende tilgang indeholdende værktøjer og samarbejdsmodeller (2.1 og 7.3.3). - Nye rammer for samarbejdet om personer med kronisk (8.4.4). - Tidlig Opsporing og Forebyggelse (TOF) og indsatser for tidlig opsporing (4.2.1 og 7.1.4). - Udvikling og test af tværsektorielle borgerorienterede kvalitets- og effektmål – patientuddannelse (senere end 2015) (4.2.6 og 6.1.1). - Udvikling af fælles retningsgivende mål og handleplaner for borgere (4.2.3 og 6.1.1). Telekommunikation og telemedicin - Tilpasning af SAM:BO, så den kan dække både somatik og psykiatri (7.2.2). - 1) Videreudvikling af it-understøttelsen: elektronisk kommunikation og telemedicin for somatik og psykiatri (SAM:BO - og børn)(7.2.3). - Udvikling af digital landevej - fælles fiberbaseret infrastruktur og platform for telemedicinske løsninger (4.2.5 og 6.3.3). - Udvikling af Shared Care Platform (4.2.5 og 6.3.2). Nye samarbejdsaftaler og opgaveoverdragelse - Aftale om økonomi, kapacitet og effekt (senere end 2015). - Aftale om rådgivning, hygeijne. -FMK - Samarbejdsaftalen for Børn og Unge (8.2.2). - Ny samarbejdsaftale om arbejdsmarkedsområdet - Samarbejdsaftale om ”Samarbejde mellem kommunale akutfunktioner og regionale behandlingstilbud” (7.2.5). - Model og aftale for aftalt og planlagt opgaveoverdragelse, herunder delegation (6.2.7). Størst mulig sundhedsmæssig effekt for udvalgte borgergrupper: Patientvolumen/-tyngde Størst betydning for lighed i sundhed Mulighed for ”hurtig gevinst” Betydning for den hhv. kommunale og regionale driftsøkonomi – fælles ØA-prioritering Kausalitet mellem forskellige indsatser? Mere sundhed for pengene pr. borger? Bidrag til den almene sundhedstilstand? Borgeroplevet kvalitet? Differentieret tilgang: Veludviklede indsatser vs. udviklingsaftaler

Fokuspunkter til realisering af potentialer i Sundhedsaftalen 2) Implementering: VEJL: SKU kan hensigtsmæssigt udarbejde en implementeringsplan. Hvordan arbejde med implementering i SA? Ledelsesforankring, fælles kompetenceudvikling og let tilgængelig adgang til aftalen for frontmedarbejderen? Kommunikationsstrategi? Definition af implementering – hvornår er SA implementeret? Succeser/fejl i hidtidig implementering – læring? strategiseminar januar 2015

Fokuspunkter til realisering af potentialer i Sundhedsaftalen 3) Organisering: Kriterier for, hvornår en sag skal i DaK, medlemmer, mødehyppighed/–form. Understøttende organisering: mandat, roller, opgaver, bemanding i følgegrupper og SOF og disses relation til DaK. Forretningsorden/kommissorium for DaK/SSF. Følge- og arbejdsgruppers mandat? Kommissorium og mandat for SOF. Ledelse i det tværsektorielle felt med wicked problems er svært: Netværksledelse: samarbejde, samordning og synergieffekter, ingen ledelse i at gå fra vision til konkret handling. Collaboration/boundary spanners: Tværgående lederskab for at skabe fælles mål og vilje til at indgå i tværgående samarbejde med fokus på forløb, sammenhæng – ej enkeltydelser strategiseminar januar 2015

Plenum Kommentarer? I grupper: Hvordan prioriterer vi implementeringsaftalerne og hvordan får vi - i samspil imellem det, den enkelte kommune gør, og det, der sker i Sundhedsstrategisk Forum - sat handling bag ordene? Fælles plakat for højest prioriterede implementeringsaftaler Plenum: Hvad betyder det for dagsorden i det kommende år for Sundhedsstrategisk Forum? ImplementeringsaftaleHvad skaI I selv gøre, indenfor egen kommune? Hvad skal Sundhedsstrategisk Forum?