Børn med særlige behov! Hvordan rummer vi dem? Ninna Olsen ninnaolsen84@gmail.com Børn med særlige behov! Hvordan rummer vi dem? Oplæg for FDF Roskilde d. 8/1 2014

Ninna Olsen Uddannet pædagog KFUM-spejder i 24 år Leder i 11 år, assistent 5 år Kursusleder på Pindstrupcentret Forfatter af bogen: Hvordan rummer vi børn med særlige behov? – En udfordring til spejder og FDF

Aftenens program Diagnoser What to do Pause (20:15-20:30) ADHD og Aspergers syndrom What to do Værktøjer og gode råd Pause (20:15-20:30) Dilemma-spil i grupper Andagt

Fordomme Uopdragne børn, uhøflige børn, voldelige børn Børn som afbryder, ikke hører efter og kravler på væggene Børn som har svage forældre, der ikke kan sætte grænser Børn som overreagerer, og som er vant til at få deres vilje Børn som er mærkelige, grænseoverskridende og uintelligente Børn som ikke respekterer andre, og som har en dårlig effekt på andre børn

ADHD Attention Deficit Hyperactivity Disorder Opmærksomhed Underskud Hyperaktivitet Forstyrrelse En medfødt neurologisk dysfunktion i frontallapperne (hjernens general) En dysfunktion i de eksekutive funktioner

ADHD Generelle vanskeligheder: Organisering Planlægning Sadle om og prøve noget nyt, danne sig et overblik, holde styr på sine ting, huske at aflevere sedler. Planlægning Forudse konsekvenser, lære af sine fejl, tænke fra A til B til C, huske fra gang til gang, administrere en tidsfrist, modtage flere beskeder på en gang.

ADHD Impulskontrol Hyperaktivitet Vente på tur, holde fokus på opgaven, at lytte, kontrol over impulsers indvirkning på opmærksomheden. Hyperaktivitet At sidde stille længere tid, tie stille når andre taler, stå stille og modtage beskeder, lege fysiske lege på en passende måde, udadvendt/indadvendt.

ADHD Selvbevidsthed Omstillingsparathed Se eget ansvar i konflikter, kunne selvtale, kunne sætte ord på følelser og tanker. Omstillingsparathed Skift mellem aktiviteter uden varsel, sadle om og improvisere, lege uden de sædvanlige regler.

ADHD Kontrol af følelser Evne til at indgå i sociale samspil Kunne afstemme følelser til en given situation, føle med den rette intensitet, kunne modtage trøstende berøring. Evne til at indgå i sociale samspil Kunne aflæse sociale koder og spilleregler, forstå non-verbal kommunikation, fornemme andres følelser og tanker, forstå ironi og talemåder, ikke fortolke det talte sprog bogstaveligt.

ADHD Overudviklet retfærdighedssans Administration af størrelsesforhold Deling af tuscher, legetøj, slik mm. Slik og kage er okay – helst ikke senere end eftermiddag Ekstra måltider kan være at foretrække

Aspergers syndrom En medfødt gennemgribende udviklingsforstyrrelse indenfor autismespektret. Ofte normal eller høj intelligens. Gode forudsætninger for at arbejde med/træne de manglende kompetencer.

Aspergers syndrom Generelle vanskeligheder: Kommunikation Det talte sprog virker stift og overkorrekt Smalltalk uden formål dur ikke. Ironi, ordsprog, talemåder, indforståethed forstås ikke korrekt. Det talte sprog bliver ofte fortolket bogstaveligt. Forestillingsevnen er mangelfuld.

Aspergers syndrom Social forståelse Ringe fornemmelse af andres følelser, tanker og behov. Ringe forståelse af egne følelser, tanker og behov. Manglende situationsfornemmelse. Manglende forståelse af andres adfærd/motiver. Tiltrækkes ofte af fysiske ting frem for mennesker.

Aspergers syndrom Særegent interesseområde Ofte interesser af nørdet karakter, som indebærer en sans for detaljer. Ofte interesser som dyrkes meget intenst, og som kræver meget tid. Ofte interesser med en vis sværhedsgrad, som kræver logisk tænkning. Sjældent fysiske interesser, da motorikken ofte er kluntet og mangelfuld.

Aspergers syndrom Struktur og forudsigelighed Færdigheder udvikles gennem intuition og instruktion – oftest gennem instruktion. Struktur og forudsigelighed er nødvendigt for at overlade mest muligt overskud til udvikling af færdigheder. En nærmest overdreven angst for at begå fejl, mindskes, når der er struktur og forudsigelighed i barnets hverdag. For at undgå konflikter og sårbarhed, er der brug for struktur og forudsigelighed.

Og hvad skal vi så gøre ved det? Værktøjer og gode råd

Børn gør det rigtige, hvis de kan og alle børn er forskellige! Som mennesker stræber vi efter, altid at leve op til andres forventninger. Det er nærmest instinktivt, at vi forsøger at passe ind i flokken – vi er jo flokdyr. Uopdragenhed er voksendefineret begreb. Børn gør altid det, som i øjeblikket giver mening for dem.

Vær tydelig i kommunikationen Giv korte og konkrete beskeder. Giv kun en eller to beskeder af gangen. Hvis det er nødvendigt at give flere beskeder, så rems op og følg op på beskederne. Start altid beskeder med ”Når jeg er færdig med at tale, skal I…” Brug ikke lange sætninger, hellere korte og præcise med et klart budskab. Sørg for at det sagte ord, kropssproget og tonelejet passer sammen, og brug gerne gestikuleringer – dog ikke voldsomme og hurtige bevægelser. Fortæl barnet hvad det skal, og hvad du forventer af det. Forvent ikke at det selv kan læse dine tanker. Brug ikke ironi og sarkasme.

Struktur og forudsigelighed Når man ikke skal bruge energi på, at tænke over hvad man skal lave og hvornår, så er de meget mere overskud til at have det sjovt. Informér altid børnene om hvad der skal ske på mødet. Hold fast i planen, så der ikke kommer overraskelser. Improvisér kun hvis det er nødvendigt, og advar børnene i god tid, gerne flere gange. Ved skift mellem aktiviteter – advar børnene flere gange inden, så de kan nå at omstille sig. Mellem aktiviteter kan en leg, hjælpe børnene til at omstille sig.

Struktur og forudsigelighed Strukturen må gerne være synlig, f.eks. en plan som er hængt op på væggen. Brug gerne piktogrammer, så man tilgodeser børn som ikke kan læse, eller læser dårligt. Fortæl først børnene hvad de skal lave, når alle er kommet og I er samlet. Lav et måneds- eller halvårsprogram. På lejre er det meget vigtigt at programmet overholdes. Spis alle måltider på samme tidspunkter, hver dag. Start aktiviteter på samme tidspunkter, hver dag. Inddel evt. programmet i farver og med piktogrammer.

Gentagelser og genkendelighed Gentagelser afføder genkendelighed! Start møderne på samme måde, hver gang. Afslut møderne på samme måde, hver gang. Brug den samme mødestruktur, hver gang. Kald børnene sammen på samme måde – ved et bestemt kaldeord, en klokke der ringer eller lign. Hvis muligt, sørg for at børnene har faste pladser når de står/sidder samlet. Start lege med at remse reglerne op, så alle er enige – det forebygger konflikter.

Bevar roen Kaos udenfor, giver kaos indeni. Vær opmærksom på din egen rolle i samspillet. Benyt et roligt kropssprog, rolig tale og et stille toneleje. Træk vejret, og gør brug af kunstpauser, så du når at tænke dig om. Hvis du bliver rigtig vred, så sæt ord på det – så mindskes følelsen med det samme. Stemninger smitter – husk at være positiv. Der skal to til at starte en konflikt – bevar roen.

Bestem og sæt grænser Børn søger grænser, hvis de ikke har nogen. Børn trives bedst hvis de ved hvor grænserne går – så behøver de nemlig ikke søge dem selv. Sæt ord på hvad børnene må og ikke må. Tag den tydelige lederrolle, og vis børnene hvem der bestemmer. Sæt ord på. Flyt børnene hvis de står eller sidder på en uhensigtsmæssig plads. Stil dig ved siden af eller bag ved barnet – læg evt. en hånd på barnets skulder. Beslut om du kan abstrahere fra noget af barnets adfærd, i stedet for at skulle skælde ud hele tiden. Vælg dine kampe med omhu.

Lav aftaler lederne imellem Hav altid styr på hvem der gør hvad, og hvornår – især når børnene er tilstede. Aftal hvordan man bruger konsekvenser. Aftal hvem der evt. har ansvar for hvilke børn, og hvornår. Gør det klart hvad I forventer af hinanden, og ikke mindst hvad I forventer af børnene. Bak hinanden op i situationen, og vend det efter mødet, hvis I er uenige.

Forstå barnet Der er altid en grund til, at vi gør, som vi gør. Ingen handling uden intention. Vi gør aldrig noget, som ikke giver mening. Spørg barnet om dets følelser. Hjælp barnet til at sætte ord på dets følelser og oplevelse. Det er okay at gætte, så længe barnet har mulighed for at be- eller afkræfte. Spørg aldrig ”hvorfor” – det er et dømmende ord, og man får næsten aldrig det svar, som man gerne vil have.

Hjælp barnet ”Han skal bare lige have to minutter mere” – virker ikke. Er det ikke lykkedes samtidig med de andre børn, så lykkes det ikke uden voksenhjælp. Vis barnet først, hjælp barnet igennem, lad barnet prøve selv med opsyn, lad barnet prøve selv. OG FORFRA NÆSTE GANG! Drop de høje forventninger og hjælp barnet, første gang det beder om hjælp.

Forudse konflikter Konflikter opstår når to, eller flere parter, er uenige. Når budskabet og motivet i kommunikationen ikke er klart for modtageren. Stop, mens legen er god Tag ansvar for børnene Tag ansvar for konflikten Tag ansvar for din egen rolle Aftal et helle-sted Gør brug af tænkepauser Afled barnet, for at stoppe konflikten

Skift voksen Børn forbinder ofte konflikten med den pågældende voksen. Især børn med ADHD. Skift voksen, når du kan se at du ikke kan tale barnet til ro, eller stoppe konflikten. Overlevér hurtigt konflikt til en anden voksen, som så kan spørge ind til hvad der er sket. Mens barnet fortæller om konflikten, får det mulighed for at få det på afstand, og kan så forholde sig mere rationelt til konflikten. Nogle gange er det nok bare at skifte voksen, og på den måde aflede barnet.

Tag ansvar for konflikten Stop konflikten – placer evt. børnene i hvert deres rum. Stop op, og træk vejret. Bevar roen, og lad dig ikke rive med i konflikten. Vær opmærksom på den ulige magtfordeling mellem barn og voksen. Barnets reaktion er et tegn på afmagt – tag ikke reaktionen personligt, gå ikke til modangreb. ”Se på mig, når jeg taler til dig” ”Bliv her” ”Du skal ikke smække med døren” At tage fat i barnet og holde fast. ER FORBUDT! Husk på, at barnet gør det, som i øjeblikket giver mening, og reaktionen er det mest kompetente barnet kan lige dér.

Drop formaninger og skyld Børn ved som regel godt, når de har gjort noget forkert. De opdager det lige så snart, lederen gør dem opmærksom på det. Lange formaninger og skyld og skam, er udelukkende for den voksnes skyld – det hjælper ikke barnet. Man må sætte sig ud over sine egne behov, og sin stolthed, og spørge barnet om det har hørt hvad man sagde. Fortæl barnet hvad det kan gøre anderledes næste gang, og hvordan det påvirker situationen.

At få ro uden at råbe Klap tre gange og børnene klapper efter – gentages indtil der er ro. Ræk hånden i vejret, børnene gør det samme og tier stille. Det hjælper ikke at råbe højere Det hjælper ikke, ikke at gøre noget

”Buffere” er guld værd ”Fri leg” er ofte svært for disse børn, og ender ofte i konflikter. Lege og aktiviteter der kun varer 5-10 minutter. Bruges mellem større aktiviteter, hvis der er korte tidsrum, hvor børnene skal ”passe sig selv”. Lav en liste over ”Buffere”, så man ikke skal opfinde den dybe tallerken hver gang.

Konsekvenser Konsekvenser skal altid bruges med omtanke, og aldrig for at straffe barnet. En konsekvens som er givet i vrede, fører aldrig noget godt med sig. Advarsler Gule og røde kort Informer forældrene Tag barnet væk fra situationen Konsekvensen skal altid stemme overens med adfærden. Den skal komme med det samme, og den skal følges til dørs og afsluttes.

Hvis det virker, så bliv ved! Alle børn er forskellige! Vi er ledere, ikke behandlere!