Hvordan virker certificering som arbejdsmiljøregulering? Robson Sø Rocha, PhD Assistant Professor Copenhagen Business School

Outline Selvregulering De forskellige aktørers indflydelse på Certificering Fordeler og Ulemper

Delvis Selvregulering Arbejdsmiljøledelsessystemer skal opfylde en række mindstekrav til styringen af arbejdsmiljørisici og til evnen til at forbedre performance. Imidlertid opstilles der ikke specifikke krav til arbejdsmiljøperformance, og der gives heller ikke detaljerede specifikationer for designet af et ledelsessystem

Delvis selvregulering Effektiviteten påvirkes i høj grad af, hvilke roller de statslige organer spiller, og af hvordan andre kollektive aktører er tvunget til at indvirke på certificeringsprocessen og deres krav forbundet med denne.

Certificering som arbejdsmiljøregulering Troværdighed Gennemskuelighed

Troværdighed Certificering søges opretholdt for at opnå troværdighed hos kunder. Det handler om tillid til hele systemet med certificering.

Gennemskuelighed For at spille sammen med gode og seriøse udenlandske virksomheder må danske virksomheder udvikle ledelses og informationssystemer, som gør dem gennemskuelige.

Gennemskuelighed ”Vi har været certificeret i omkring fire år nu, men for nogen tid siden kom en af vores kunder til at besøge vores virksomhed... Selv om vi overholdt alle certificeringskrav, deres vurdering var, at vores firma havde problemer, som de ikke ville acceptere. Derfor tabte vi en meget god kontrakt... "

Aktører og Systemer Arbejdstilsynet DANAK Certificeringsburauerne

Arbejdstilsynet og selvregulering ” I sidste ende kan man jo sige, at certificeringen jo gør, at vi ikke får besøg af Arbejdstilsynet. Så lige præcis derfor får vi aldrig for alvor hammeren – fordi vi jo ikke inviterer dem ind, der virkelig kan svinge den store taktstok. Det gør vi ikke – dem holder vi jo ude af virksomheden. ”

DANAK Forholdet mellem DANAK og certificeringsorganerne er ikke rettet mod læring, men udelukkende mod kontrol. DANAK fungerer ikke som læringsagent og skal udelukkende sikre at certificeringsorganerne handler indenfor bestemmelserne i forhold til virksomhederne.

Certificeringsbureauerne Kompetencer I forbindelse med feltarbejdet blev det flere gange nævnt, at medarbejderne fra certificeringsorganerne generelt ikke ser problemer i relation til arbejdsmiljøet.

Certificeringsbureauerne ”Helt grundlæggende, synes jeg at vi får for få nye, virkelig banebrydende forslag – helt nye måder at kigge på vores sikkerhedsarbejde på, nye strukturer, nye arbejdsformer, nye måder at lære på i organisationen – det er de (auditorerne) ikke i stand til at bidrage med til certificeringen.”

Certificeringsbureauerne Virksomhederne oplever i praksis dette ved, at de får en meget forskellig feedback fra certificeringsbureauerne – både afhængig af hvilket bureau, man har engageret sig med, men også afhængig af, hvilken konkret auditør, der betjener virksomheden

Certificeringsbureauerne For det første er auditorerne pålagt ikke at rådgive virksomhederne, idet deres involvering i virksomheden dermed – siges det – gør dem mindre egnede til at foretage en uvildig vurdering på et neutralt grundlag.

Certificeringsbureauerne For det andet - og det er måske langt værre - har certificeringsbureauerne en økonomisk interesse i at lade så mange slippe gennem certificerings og auditeringsprocessen som muligt.

Certificeringsbureauerne En virksomhed, som hos et certificeringsbureau er blevet nægtet et certifikat kan forsøge at opnå det hos et andet certificeringsbureau

Selvregulering Har en udenlandsk storkunde ved sin egen audit af en dansk virksomhed opdaget, at dets certifikat ikke er det stykke papir værd, som det er udstedt på, kan det have omfattende konsekvenser. Vil man så ikke med rette tro, at det danske certificerings-system er så mangelfuldt, at man ikke kan have tillid til det?

Forbedringer DANAK – Certificeringsbureauerne Virksomhed

Forbedringer Viden Læring Troværdighed

Forbedringer Arbejdsmiljø på bordet Arbejdsmiljø som strategisk faktor Inddragelse af Medarbejderne

Arbejdsmiljø som strategisk faktor Arbejdsmiljø har været et af de sidste områder, som men forsøgt at sætte et pointsystem op for.

Arbejdsmiljø som strategisk faktor Antal ulykker som helst skal være så lavt som muligt  Antal rapporterede nærvedulykker som helst skal være så højt som muligt, fordi det giver materiale til at arbejde med arbejdsmiljøet og diagnosticere årsagskæder  Sygefravær som skal være så lavt som muligt  Registrering af APV problemer der løses fx i forhold til tunge løft, støj, ensidig gentaget arbejde, farer for gravide kvinder og brug af farlige kemikalier, som helst skal være så omfattende og dækkende som muligt.  Omfang af uddannelsesinitiativer over for medarbejdere og sikkerhedsrepræsentanter for at hæve professionalismen på arbejdsmiljøområdet