Hvor skal vi sammen bringe DKT hen? Hvem er vi? Hvordan er dette oplæg struktureret? - Hvilke uløste tandplejeproblemer er der? - Visioner og senarier?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Udkast til rammeaftale på det specialiserede socialområde for Specialkonsulent, Hilde E. Thun Holst Politiske visioner Faglig udviklingsstrategi.
Advertisements

Men hvad er forskellen på disse to lovgivninger?
Inspirationstema: Børns rettigheder
Anne K. Lützhøft Projektkoordinator i Thisted Kommune Fysioterapeut på Trænings- og Rehabiliteringsafdelingen.
Det gode samarbejde København Syd Samarbejde
Hvordan kan resultaterne fra Sundhedsprofil 2010 bruges i den regionale folkesundhedsstrategi? Bente Lauridsen Regionsrådets 1. næstformand og medlem af.
Intro til kommende praktikanter og praktikvejledere
Ny Førtidspension og fleksjob reform
Breddeidrætsudvalgets betænkning •Foreningsidræt •Kommerciel idræt •Selvorganiseret idræt •Institutionsidræt •Offentlig idræt.
Reform af førtidspension og fleksjob
Informationsmøde for koordinatorer i de faglige netværk – rammeaftalen for det specialiserede socialområde Konsulent Ann Kühnel Liljenberg, Sekretariat.
Økonomien i det boligsociale arbejde Bo Andersen Konsulent Boligsocial Funktion.
Evaluering af kommunalreformen og den nye nationale koordinationsstruktur Oplæg ved Torben Buse, Vicedirektør, Socialstyrelsen 8. Maj 2014.
Introduktion til NY SUNDHEDSPOLITIK 28. Februar 2012 kl –
Netværk af forebyggende sygehuse
Chefanalytiker, Oxford Research
Almen praksis rolle i det nære sundhedsvæsen
Resultater og indsatser for projekt Sædding og Ådalen på Toppen
Geriatri og geriatrisk sygepleje i et vadested
VELKOMMEN TIL DOFT´S ROADSHOW 2013
Forventninger til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center - mission og vision ved Driftschef, Else Ammitzbøll Den 6. marts
Regionale Kontaktfora på handicapområdet Møde med repræsentanter fra DH Stig Langvad, formand, DH.
Temadag om forebyggelse og sundhedsfremme for personer med handicap
Sven Erik Bukholt Center for Primær Sundhed og Forebyggelse
Proces for sundhedsaftaler med 19 kommuner
Sundhedsstyrelsen - specialeplanlægning
Temadag for tandlægekonsulenter
Omsorgstandpleje – brugernes perspektiv Jens Højgaard, Ældre Sagen 8. April 2013.
Sundhedsaftaler De endelig rammer for arbejdet med den kommende sundhedsaftale kendes endnu ikke Udkast til ny bekendtgørelse og vejledning er sendt i.
Grundlaget for indgåelse af aftale med et begrænset antal tandlæger. At gøre det organisatorisk muligt at gennemføre servicenivellering og at arbejde med.
Tjek-ud konference Projekt styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade 22. September 2014 Velkommen.
Byrådsseminar 23. januar 2012 Sønderborg Enhedschef Annemarie Knigge Enhed for Sunde Rammer Sundhedsstyrelsen Sundhedspolitikken – relevant i alle fagudvalg.
Oplæg på samordningsudvalgsmøde d. 27. februar 2014 v. Conni Christiansen Sundhedsaftale 2015 – 2018.
Sundhedsaftale V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden
Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen
Elementer i ”Forebyggelsespakken om Tobak”, der i særlig grad kan løfte kommunernes indsats Tobakstemagruppemøde i Sund By Netværket 17. juni 2013 Chefkonsulent.
Politisk temamøde den 8. maj 2014 Det specialiserede social- og specialundervisningsområde Borgmester Mogens Gade, formand for KKR Nordjylland.
Den kommunale virkelighed med telemedicin
6. maj Henning Nilausen, vicekommunaldirektør, Gribskov Kommune Kommunernes rolle og udfordringer i forhold til sygehus- og specialeplanlægning.
Den nye overenskomst for praktiserende læger. Nye muligheder og udfordringer Regionsældreråd. Hovedstaden.
Almen praksis – Ønsker fra en kommune 13. november 2014 Det samarbejdende sundhedsvæsen Perspektiver og visioner.
Koncern Plan & Udvikling Sundhedsaftale V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden Oplæg til møde i Regionsældrerådet den 9. marts 2011.
Den nye sundhedsaftale 2015 – 2018
Hovedpunkterne i en ny strategi
Hvad kan den nye sundhedsaftale give, hvor stiller den især krav til kommunerne og hvad skal vi hver især have fokus på, for at få det fulde.
Der var engang…………….. Broen til bedre sundhed Preben Cramon, sundhedsfaglig chef, overlæge Region Sjælland.
Orientering vedr. praksisplan Sundhedspolitisk dialogforum, KKR Nordjylland, 20. maj Rådmand Mads Duedahl, Sundheds- og Kulturforvaltningen, Aalborg.
KL´s visioner for kroniske patienter
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Forandringsprogrammet/Organisationsudvikling 9. Maj 2007 Bilag 2 BUF’s strategiske grundlag.
Grundaftale for hjælpemidler i et overordnet perspektiv
1 Møde i Sundhedspolitisk Dialogforum 23. oktober 2014 Genoptræning og rehabilitering – indsatsområde 3.
Sundhedsaftaler og sundhedskoordinationsudvalg Specialkonsulent Andreas Jull Sørensen Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Ældre- og Handicapforvaltningen Seminar for tillidsrepræsentanter og Kredsbestyrelse i DSR Kreds Nordjylland Mandag den 3. juni 2013 Sundhedsaftaler i.
Ledelses- og Styringsgrundlag. Oplæg v. Bo Johansen – 20. aug
Sådan administrerer vi § 82a – samspillet med § 82
AKUT TEAM ”Hvad kan sygeplejersker byde ind med for at inddrage borgere og patienter i relation til den akutte sygdom” v/Gitte Nørgaard, Chef for Sygepleje.
Hvordan skabes sammenhæng i kapacitet og ressourcer på tværs? Oplægsholder : Forebyggelseschef Eva Henriksen Kommunen har ca indbyggere En af to.
Navn (Sidehoved/fod)Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler FAS’ Års- og medlemsmøde, 3. oktober 2014 Ane Friis Bendix Vicedirektør, dr.med. Sammenhæng.
Sundhedsaftalernes betydning for bedre sektorovergange Det sammenhængende sundhedsvæsen – set fra regionernes perspektiv Kontorchef Janet.
Introduktion Nationale retningslinjer - for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser april 2016.
Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund T F Temadrøftelse SUS Sundhedsaftale.
HL7-FHIR DK profilering – governance?
Sådan administrerer vi § 82a – samspillet med § 82
Temamøde om social ulighed i sundhed
Optakt til samarbejdet om sundhedsaftaler og praksisplan 2014
Tværgående samarbejde –
Sådan administrerer vi § 82a – samspillet med § 82
Oplæg på samordningsudvalgsmøde d. 27. februar 2014
Mere sundhed i det nære På borgernes præmisser Vision:
Godt du kom - et Fælles Ansvar Udviklingsindsatser
Præsentationens transcript:

Hvor skal vi sammen bringe DKT hen? Hvem er vi? Hvordan er dette oplæg struktureret? - Hvilke uløste tandplejeproblemer er der? - Visioner og senarier? - Hvilke vilkår og muligheder har vi for at skabe en ønsket udvikling?

Hvilke udfordringer/ uløste opgaver er der? -Social ulighed i tandsundhed -Frafald i overgangen fra kommunal tandpleje til privat praksis -Omsorgstandpleje klientel med stigende behov for egentlig tandbehandling -Manglende kvalificeret tandplejetilbud til svage og sårbare voksne, der falder uden for den kommunale specialtandpleje og omsorgstandplejen -Manglende kvalificeret tandplejetilbud til den mindre bemidlede del af voksne befolkningen - Flere??

Er der sundhedspolitikker, der er rettet mod de uløste problemer? En dansk tandsundhedspolitik? Har DKT en fælles tandsundhedspolitik? DOFT har en sundhedspolitik! Alle kommuner har en sundhedspolitik. Sundhedsaftalerne? Det nære sundhedsvæsen?. Kampen mod ulighed i sundhed er italesat! MEN

Udviklingsorientering som forudsætning 1.At man ved hvor man er, og man ved hvor man vil hen! 2.Vision, mål og midler. 3.Kompetencer som middel. 4. Kvalitet. 5. At man har øje for og vurderer, hvad det er et offentligt tilbud kan, vil og skal. 6. En forståelse af, at ingen udvikling fører til afvikling. 7. Kommunikation og strategi. 8. Vilkår i den kommunale organisation, der giver mulighed for indflydelse.

visionen VISIONEN. Den nuværende. En ægte vision? Visionens fokus? Ejerskab til Visionen?

Et scenarie, hvor man bygger videre på det nuværende. Mulige udviklingsområder: - Børne-ungetandplejen overfører flere unge til en ny omsorgstandpleje, der er ændret til en tandplejeordning med en udvidet målgruppe. (Nyt omsorgsbegreb og nye behandlingsmål) - Unge, der overgår til offentlig forsørgelse under den sociale lovgivning ved 18 år kan forblive i den kommunale tandpleje. - Social tandpleje udvides med kommunale socialmedicinske klinikker i de større kommuner. - Alle kommuner har en ”Herlev ordning”. - Kommunerne laver sociale tandplejeplaner, der sikrer koordinering mellem de kommunale ordninger og sammenhæng med ”det nære sundhedsvæsen” og arbejdsmarkedsområdet. Rehabilitering. Social tandpleje indarbejdes i Sundhedsloven.

Scenarie: Fri og lige adgang til tandpleje. Lige muligheder for sundhed til alle. Al lovgivning om tandpleje forankres i Sundhedsloven. Al tandpleje i primær sektoren er et kommunalt ansvar. Alle kommuner har en kommunal tandplejeplan. Alle 0-18 årige har ret til vederlagsfri behovsorienteret tandpleje. Alle over 18 år har ret til tilskud til behovsorienteret tandpleje hos praktiserende tandlæger eller i den kommunale folketandpleje. Alle borgere med særlige behov har adgang til vederlagsfri tandpleje. Alle borgere, der er under offentlig forsørgelse, har ret til udvidet tilskud til tandpleje efter nærmere regler. (Op til 100%) Den nye Bekendtgørelse om tandpleje.

Scenarie: Økonomi og marked styrer. Al lovgivning om tandpleje er forankret i Sundhedsloven. Al offentlig tandpleje er et kommunalt ansvar. Alle kommuner har en kommunal tandplejeplan. Al offentlig tandpleje er tilskudstandpleje. Alle familier under offentlig forsørgelse har adgang til tilskud til behovsorienteret tandpleje efter nærmere regler. (Op til x%) Alle borgere med særlige behandlingsbehov har adgang til tilskud til tandpleje efter nærmere regler. (Op til x%) Al offentlig tandpleje sættes under udbud underlagt kvalitetsstandarder. Den kommunale tandpleje har ret og pligt til at afgive tilbud.

Scenarie: Udfasning/afvikling Børn og unge har et så højt tandsundhedsniveau, at kun de udsatte børn får tilbudt vederlagsfri tandpleje. Kriterierne for vederlagsfri ortodonti strammes. Ressourcerne fjernes fra tandplejeområdet. Og /eller: Besparelser bringer rådighedsbeløbet pr. barn så langt ned, at behovsorienteret tandpleje ikke er muligt. For lidt tid og for få kompetencer til at kvalitetsudvikle. Fortsat forringelser på uddannelsesområdet. Resultat: Mere privatisering. Dårligere kvalitet. Og mere ulighed i tandsundhed.

Temaer, der påvirker scenarierne Udviklingen i tandsundhed Den økonomiske prioritering i konkurrencestaten Konkurrenceudsættelse og tandplejekoncerner (Falck, ISS m.v.) Uddannelsespolitikken for uddannelserne af tandplejens medarbejdergrupper, herunder specialiseringer for tandlæger. Autorisationslovgivningen. Rekruttering og uddannelse af ledere -

Sundhedsaftalen i Region MIDT samarbejde om borgere med tandproblemer. I aftale perioden vil der blive arbejdet for en tættere integration af tandområdet med resten af sundhedsområdet (jf. sundhedslovens § ). Særligt for udsatte grupper er der behov for integrerede sundhedstilbud. Kommuner og region ønsker fortsat at arbejde mere med forebyggelse på dette område eksempelvis ved at hjælpe borgere til de rette sundhedstilbud. Dette kan eksempelvis ske ved at sundhedspersonale kender til tilbud indenfor omsorgstandplejen og adviserer de rette instanser. Men det gælder også den anden vej, når tandplejepersonale på et tidligt stadie oplever indikationer på ikke-diagnosticeret sygdom hjælper til, at der bliver taget hånd om disse sårbare borgere hos relevante aktører. Indenfor tandplejeområdet vil der endvidere være behov for at koordinere indsatsen inden for tandplejeområdet på tværs af sektorerne. Kommuner, region og privat praksis har et delt ansvar her, og specielt i forhold til specialtandpleje og regionstandpleje er der behov for fortsat koordinering mellem sektorerne. Region, kommuner og praksis har etableret et teknisk administrativt udvalg, der varetager den overordnede koordinering af det tværsektorielle samarbejde under Sundhedskoordinationsudvalget. ”Ledere må krydse grænser og lede på tværs og dermed skabe bæredygtige fælles løsninger” (Citat fra aftalen)

Målaftale, Budget 2015, Silkeborg Kommune Udvalget for sundhedsfremme og forebyggelse: Mål: At social ulighed i tandsundhed reduceres. Indsats: At der i udarbejdes og effektueres en social tandplejeplan. - at de sociale tandplejeordninger koordineres, således at de respektive målgrupper får dækket deres behov for tandpleje - at tandpleje bliver en integreret del af den sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats, der ydes

2 sæt spørgsmål 1.Hvis vi i kommunal tandpleje skal arbejde for en fælles vision, hvordan skal den så se ud? Hvem kan vi dele den med? Hvor er de mulige alliancer? Hvordan og af hvem markedsføres den? 2.Hvilket scenarie skal forsøges realiseret i forlængelse af den ønskede vision? Hvordan ser du din rolle som tandplejeleder i den sammenhæng? Hvordan er dine muligheder for at påvirke udviklingen i din kommune?