Ny Fælles Naturfagsprøve Nørbølling 29. januar 2015

Ny Fælles naturfagsprøve - Fra skoleåret 2015/2016 indføres en bunden praktisk- mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi i 9. klasse som erstatning for den nuværende bundne praktisk-mundtlige prøve i fysik/kemi. - Prøven tilrettelægges således, at eleverne udarbejder en selvvalgt problemstilling inden for et lodtrukkent tema. Forberedelsen til prøven finder sted i den sidste del af undervisningstiden med lærervejledning.

Ny Fælles naturfagsprøve og projektopgave For at styrke den naturfaglige kultur på skolerne og elevernes interesse for naturvidenskab gennemføres der i skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 forsøg med en ekstra obligatorisk projektopgave i 9. klasse, der evalueres i efteråret 2017. Elever, der indgår i forsøget, har både en projektopgave inden for de humanistiske fag/samfundsfag og en projektopgave i matematik/naturfag. I relation til projektopgaven i matematik/naturfag udmøntes forsøget på to måder: Projektet skal inddrage elementer fra alle tre naturfag (fysik/kemi, biologi og geografi) og danne grundlag for den fælles prøve i de tre naturfag. Projektet kan inddrage elementer fra to eller flere af fagene i den naturfaglige blok (fysik/kemi, biologi, geografi, matematik og idræt).

Fra naturfagligt projektforløb til naturfaglig projektopgave

Hvordan NTS har arbejdet med et naturfagligt projektforløb Hvordan griber vi et naturfagligt projektforløb an? Planlægning, gennemførelse og evaluering af et naturfagligt projektforløb foregår i fagteamet af naturfagslærere i biologi, fysik/kemi og geografi omkring den eller de klasser/hold, projektforløbet omfatter. Planlægning Indkreds de målpar i Fælles Mål, der skal være omdrejningspunkt for dette naturfaglige projektforløb. Husk både de naturfaglige mål (som er fælles for biologi, fysik/kemi og geografi) og de fagspecifikke. Tag stilling til hvilke(t) kompetenceområde(r), der skal være hovedfokus på i det naturfaglige projektforløb: Er det undersøgelse, modellering, perspektivering eller kommunikation? Overemnet manifesterer sig nu, hvis ikke det allerede var fastsat, da I indkredsede de relevante målpar. Opstil læringsmål for hele klassen/holdet på baggrund af de valgte målpar. Opstil en lektionsplan for gennemførelsen af det naturfaglige projektforløb: Hvor mange lektioner og uger strækker forløbet sig over? Hvordan ligger lektionerne - som de “plejer” efter klassens/holdets skema eller er der omlagt skema? Se inspiration i de to eksempler på naturfaglige projektforløb her på siden. Gennemførelsen af det naturfaglige projektforløb finder sted i samarbejde mellem naturfagslærerne.  Undervejs i gennemførelsen er det centralt, at både de fælles læringsmål for klassen eller holdet og de særlige for hver gruppe holdes for øje. Evalueringen finder både sted løbende (formativt) og ved afslutningen af det naturfaglige projektforløb (summativt).

Spørgsmål ang. prøven 2015/16 Mulighed 1 9. klasseprøve i fysik/kemi (som hidtil, dog mulighed for gruppeprøve)  Derudover udtræksprøve i enten biologi, geografi, mundtlig matematik eller idræt Mulighed 2 Frivillig fælles naturfagsprøve (biologi+fysik/kemi+geografi), hvor eleverne på baggrund af et lodtrukket naturfagligt emne formulerer en problemstilling og arbejder projektorienteret. Proces og resultater fremlægges praktisk og mundtligt til afgangsprøven (vælges denne form næste år skal det sandsynligvis omkring en dispensation i UVM) Derudover udtræksprøve i enten biologi, geografi, fysik/kemi, mundtlig matematik eller idræt 2016/17 Fælles naturfagsprøve (biologi+fysik/kemi+geografi), hvor eleverne på baggrund af et lodtrukket naturfagligt emne formulerer en problemstilling og arbejder projektorienteret. Proces og resultater fremlægges praktisk og mundtligt til afgangsprøven. Derudover udtræksprøve i enten biologi, geografi, fysik/kemi, mundtlig matematik eller idræt. Fra 2015 igangsættes desuden et femårigt evaluerings- og følgeforskningsprogram (2015-2020) med fokus på effekten af den fælles naturfagsprøve. .

Følg med på NTSnet og i NTSnyhedsbrev