Bachelor-studiet: Geodæsi-Geostatistik Overbygning: Satellitgeodæsi

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Lyd fra musikinstrumenter
Advertisements

Drivhusgasfluxe fra jorde Dette slideshow vil give dig en introduktion til de grundlæggende principper ved måling af drivhusgasfluxe fra jorden.
Yachtskipper /2013 Navigation: Magnetisme Kurssætning
Overlyshastighed.
Yachtskipper /2010 Navigation: Magnetisme Kurssætning
Probabilistisk sårbarhedsanalyse
Geovidenskab A i praksis - i teorien
Fælles Mål 2009 – konklusioner
Newtons afkølingslov ”Ændringen i et legemes temperatur er proportionalt med temperaturforskellen mellem legemet og omgivelserne.” Af Ane, Casper og Andreas.
Misvisning og deviation
Geografi mellemniveau
Ørsted Satellitten Indsatsområder og eksempler på resultater Peter Stauning. DMI. Februar Model nameDegree/order of main field Deg/order.
Observation Veal Chapter 7. The nature of observation  Observation indebærer det at se!  Generelt er der ingen involvering af det/de observerede /som.
DTU uddannelser Per Knudsen 12. januar 2010.
Lektion 11 – Brug af GPS navigator, waypoints
Merkur solsystemets mindste planet
Tegning af en parabel I hånden.
1 Kap. 6, Geodætiske målemetoder, Tyngdefeltet. 1. Lodliniens retning: Astronomisk bredde og længde (tyngdevektorens retning). Astronomisk retning. 2.
På jagt efter en anden Jord
Klimaændringer – kort version
Satellite geophysics, Tentative plan Fall
Mdl. eksamen Emilie & Emil.
Hubbles lov. To linier fra Calcium II følges Fig p599.
Etablering af digitale grundkort,- geodæsi, fotogrammetri og opmåling
Tilføj hjælpelinier: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg ’Gitter og Hjælpelinier...’ 3.Tilvælg ’Vis hjælpelinier på skærm’
1 Kap. 10. GPS http /. 2 Kap. 10. GPS / 3 / 4 Kap. 10. GPS, Konfiguration /
Hvordan kan man se forskel på et sort hul og en neutron-stjerne?
LINEÆR FUNKTIONER MATEMATIK A.
Kap. 14. Geodætisk statistik og mindste kvadraters metode.
Kap. 7. Tidejord. Torge Kap og (S. Abbas Khan)
1 Kap. 12.Evalueringsmetoder, Torge 6.1 Anomale tyngdefelt: T=W-U.
Satellite geophysics, Fall E.Kaas og C.C.Tscherning, University of Copenhagen,
Geofysik 5 = Geodæsi og Geostatistik Kap 2. Matematiske Hjælpemidler. Koordinater. Forår C.C.Tscherning, University of Copenhagen,
Økonometri 1: Specifikation og dataproblemer1 Økonometri 1 Specifikation, og dataproblemer 7. april 2003.
Fra elektrisk modstand til lertykkelse – SSV konceptet Anders V. Christiansen og Esben Auken, GeoFysikSamarbjedet.
Matematikfaglighed i samfundsfag og EU
GPS-systemet I rummet 24+ Satellitter Konfigurationen sendes til brugeren på Jorden Monitor Stations Diego Garcia Ascension Island Kwajalein Hawaii Colorado.
1 Opgave 29 ”Statistisk Sikkerhed for Ei ” Kjeld Tyllesen Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS.
GIS - kort og dog mere end kort
Satellitbaner . Hvor er satellitten ? Kan vi se den ?
Matematik A på hhx v/fagkonsulent Marit Hvalsøe Schou.
Fra beregnet lertykkelse til sårbarhed - problemstillinger og mulige løsninger Flemming Jørgensen, Vejle Amt og GFS og Peter Sandersen, Watertech.
3. Geodætiske net og reference-systemer. IKKE INERTIAL SYSTEM CTS: Conventional Terrestrial System Middel-rotationsakse Greenwich X Y- Roterer med.
1 Kap. 4, Jordens Tyngdefelt = Torge, 2001, Kap. 3. Tyngdekraftens retning og størrelse g (m/s 2 ) Acceleration Tyngdepotentialet (W): evene til at udføre.
Satellitbaner . Hvor er satellitten ? Kan vi se den ?
Kap. 8. Bølgelængder. Refraktion.
1 Kap. 5, Tyngdefeltsafhængige koordinater, Kap. 5. Torge, s.39. Astronomisk system: astronomisk længde og bredde. W: potentialets værdi, g=
DMI’s indsats i og udbytte af Ørstedprojektet Ørsted Satellitten Peter Stauning. Danmarks Meteorologiske Institut. Februar For DMI har.
1 Kap. 9. Stellar-triangulation. 2 Kap. 9. Globalt netværk.
Økonometri 1: Heteroskedasticitet1 Økonometri 1 Heteroskedasticitet 31. marts 2003.
Økonometri 1: Den simple regressionsmodel Økonometri 1 Den simple regressionsmodel 7. september 2004.
Økonometri 1: F2 Økonometri 1 Den simple regressionsmodel 11. september 2006.
1 Kap. 13.Tyngdefelts-modellering samt Jordens overflade, Torge 6.5. Indtil 1990 kunne man ikke betragte Jordens overflade som kendt – nu kendt fra radaraltimetri,
GANSKE KORT OM KOSMOLOGIENS UDVIKLING FØR 1920: HELE UNIVERSET FORMODES AT VÆRE NOGENLUNDE AF SAMME STØRRELSE SOM MÆLKEVEJEN OMKRING 30,000 LYSÅR.
Lineære funktioner og udviklingsforløb. Tillægsspørgsmål  Tillægsspørgsmål 1: En særlig linje er tangenten. Redegør for hvordan man bestemmer tangentligningen.
Ellen Holm, Forskningscafé
Kapitel 5: Tabeller og sammenhænge
Parametrisk programmering
Matematikkens dag Andreas mogensen.
Principperne ved trigonometrisk nivellement
IFA, AARHUS UNIVERSITET
Vejr, vind og luft.. Hvordan opstår vejret? Hvor kommer vinden fra?
Velkommen til fagligt samspil
Herunder typisk med en MEKA-opgørelse
Præsentationens transcript:

Geodæsi på Geofysik (2009-10) Bachelor-studiet: Geodæsi-Geostatistik Overbygning: Satellitgeodæsi Jordens Tyngdefelt. C.C.Tscherning, University of Copenhagen, 2010-01-12 1

Formål med Geodæsi-Geostatistik kurset Grundlæggende kendskab til geodæsi og geostatistik Herunder Kendskab til reference-systemer der benyttes i geofysik Kendskab til danske forhold: kortprojektioner, kort, geodætiske net, geoide, differentiel GPS Lærebog, der er god reference (Torge, 2001) Inspitation til andre kurser: Potentialfelter (tyngde/magnetfelt) Satellitter C.C.Tscherning, University of Copenhagen, 2008-01-12 2

Kompetancemål (Studieordningen) Kan foretage stedsbestemmelse ved satellit og terrestiske metoder, måling og modellering af tyngdefeltet. Forstår de geodætiske reference- og koordinatsystemer. Kan producere en grafisk præsentation (et globalt eller lokalt kort) af geofysiske størrelser. Kan foretage en statistisk analyse af geofysiske data fordelt i tid eller rum. C.C.Tscherning, University of Copenhagen, 2010-01-12 3

Jordens Tyngdefelt, Formål med kurset (1) At forstå og kunne arbejde med basal fysisk geodæsi, potentialfeltsteori og praktiske metoder til håndtering af tyngdefeltsfeltsdata (kuglefunktioner, integral ligninger, Fourier transformation, Kollokation/Kriging, “dåse”software, plotning ..).   C.C.Tscherning, University of Copenhagen, 2010-01-12 4

Jordens Tyngdefelt, Formål (2) Forstå principper for udnyttelse af tyngdefeltsdata i geologisk tolkning og geofysisk exploration efter olie, gas og mineraler. Få kendskab til måling af jordens tyngdefelt på overfladen med fly eller satellit, geoideberegning og tidslige ændringer af tyngdefeltet.   C.C.Tscherning, University of Copenhagen, 2010-01-12 5

Kompetancemål: Satellitgeodæsi Formål: Kurset sigter mod at give en forståelse af anvendelsen af satellitter til stedsbestemmelse på Jorden og i rummet samt til bestemmelse af Jordens tyngdefelt. Geodætiske koordinatsystemer, teorien bag beregning af satellitbaner samt signaludbredelse i rummet indgår som en grundlæggende del af kurset. C.C.Tscherning, University of Copenhagen, 2010-01-12 6

Indhold (1) : Satellitgeodæsi De geodætiske koordinatsystemer, teorien bag beregning af satellitbaner, specielt teorien for pertuberede Kepler-baner. Signaludbredelse af elektromagnetiske bølger i ionosfæren og troposfæren behandles. De anvendte metoder til stedsbestemmelse hved hjælp af satellitter eller quasarer beskrives. Der lægges vægt på anvendelsen af Global Navigation satellite Systems, specielt GPS. Udnyttelsen af radarteknik til bestemmelse af specielt vand eller isdækkede flader beskrives. Metoder til bestemmelse af Jordens tyngdefelt udfra observationer af satellitbanernes afvigelse fra elliptiske Kepler baner eller udfra målinger i eller mellem satellitter gennemgås. C.C.Tscherning, University of Copenhagen, 2010-01-12 7

Indhold (2) forklare sammenhængen mellem kendskab til tyngdefelter og bestemmelse af satellitbaner. beregne Kepler-elementer udfra positione og hastighed under hensyntagen til den lineære tidsvariation of elementerne. beregne ændringer i positioner som funktion af skift af koordinatsystemer eller variation af tid. beregne ændringer af målte afstande eller retninger på grund af refraktion samt indflydelsen på satellitbaner forårsaget af ikke-gravitationelle kræfter. benytte mindste kvadraters metode til positionsbestemmelse udfra afstandsmålinger. forklare hvordan Doppler og afstandsobservationer kan benyttes til stedsbestemmelse. forklare hvordan en opmåling tilrettelægges og hvordan GPS benyttes til stedsbestemmelse. forklare hvordan højdemålinger eller andre radarmålinger fra satellit kan benyttes til bestemmelse af jord eller havoverfladens højde samt de tidsmæssige variationer. beskrive hvordan satellitbaner og målinger i eller mellem satellitter kan benyttes til bestemmelse af Jordens tyngdefelt.   C.C.Tscherning, University of Copenhagen, 2010-01-12 8