Hvilke behov har regionerne for en samlet risikovurdering og prioritering af forurenede grunde på oplands- og regionsniveau ? Præsentation af GIS-P. v. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Region Hovedstaden Hvordan kan vi praksis lave en samlet risikovurdering og prioritering af punktkilder i et indvindingsopland ? v. Projektleder, ph.d. Nina Tuxen, Orbicon A/S Hvad er miljøcentrenes behov for risikovurdering af punktkilder på oplandsskala ? Rollefordeling og metoder til risikovurdering af punktkilder. v. Hydrolog, ph.d. Jens Asger Andersen, Miljøcenter Roskilde Oplandsskala – mange punktkilder

Risikoscreening og prioritering af forurenede grunde på oplandsniveau og regionalt niveau - Regionernes opgave og behov - Præsentation af regionernes screeningsværktøj GISP (GIS-baseret Prioritering) Fagleder Carsten Bagge Jensen, Region Hovedstaden Oplæg på møde atv-vintermøde 2009

Regionernes opgave: Kortlægge, Risikovurdere, og Oprydde - forurenede lokaliteter i DK FAKTA: Ca kortlagte lokaliteter i Danmark (V1 + V2 pr. 1. jan. 2008) Kortlagte lokaliteter : Ca jan ’Store forureningssager’ (124 stk.) Budget > 10 mio. kr. Opgaven i regionerne

Nogle væsentlige udfordringer – Mange forurenede grunde som skal ”håndteres” og prioriteres Udvidede undersøgelser 0,6-0,8 mia. Afværgetiltag 2,5-3,5 mia. V1-kortlægning 0,1-0,2 mia. V2-kortlægning 0,5-0,6 mia interessante arealer, heraf måske skal kortlægges på V1 Total måske arealer skal kortlægges på V2 Totale omkostninger 4-6 mia. kr. i Region Hovedstaden Årligt budget ca. 110 mio. kr. Dvs. oprydningshorisont på år (prioritering nødvendig) Drift 0,7-0,9 mia. Total måske skal undersøges Total måske etableringer

Skal iht. § 6 i jordforureningsloven prioritere den offentlige indsats på de arealer, hvor der er forurening eller forureningskilder, der truer indsatsområder for hhv. grundvand og arealanvendelse Skal iht. § 18 i samme lov udarbejde en oversigt over den offentlige indsats. Oversigten revideres en gang om året Er politisk, administrativt og juridisk forpligtiget til, overfor den enkelte grundejer, i rimeligt omfang at kunne redegøre for prioriteringen af lokaliteterne i forhold til hinanden. Regionerne En stor udfordring med mange tusinde lokaliteter i hver region Prioritering i regionerne

Tradition, administration og lovgivning ”tænker” i enkeltlokaliteter Viden og store datamængder spredt på mange sagsbehandlere og et stort antal sager På nogle lokaliteter indenfor samme område er vidensniveauet højt og på andre er det meget lavt Varierende viden på lokalitetsniveau

Overblik Således at indsatsen på én lokalitet ikke ødelægges af manglende indsats eller viden på en nabolokalitet Overordnet prioritering Hvad skal der f.eks. til for at rede et konkret vandværk. -Skal alle grunde undersøges og ryddes op eller kun halvdelen? Løbende prioritering - Forurenede grunde kortlægges hver dag og skal indplaceres i prioritering på lokal og regionalt niveau Både prioritering af grundvand og arealanvendelse -Prioritering skal ske både i relation til grundvandsbeskyttelse, kontaktrisiko og indeklima Behov i relation til prioritering

Hvilket risikoscreenings- og prioriteringsværktøj skal jeg vælge, når jeg har mange grunde på et lavt vidensniveau ? GISP GISP GISP Valg af risiko- og prioriterings- værktøj

Hvad indgår i prioriteringen Kontakt og indeklimarisiko  JAR-data eller GEOEnviron-data  Data fra Stof- og branchedatabase* Grundvandsrisiko  JAR-data (eller GEOEnviron-data)  GIS-temaer  Data fra Stof- og branchedatabase* JAR Regionernes nye fælles prioriteringssystem (GISP) NB! Der er tale om risikoscreening * Stof- og branchedatabasen: Branchedelen omsætter brancheoplysninger på V1 lokaliteter (historiske oplysninger): Til potentielt forekommende forurenende stoffer En branchevægt der afspejler risikoen for at forureningen forekommer Stofdelen bidrager med stoffernes egenskaber Fysiske-kemiske egenskaber der har betydning for prioritering Toksikologiske egenskaber (Kvalitetskriterer og grænseværdier) el. GEOEnviron

Risiko score Grundvands- dannelse OSD/OD/ OBD Dæklag Afstand til indvinding GISP (Gis-baseret prioriteringsværktøj) JAR el. GeoEnviron 500 m GISP

Chlorerede stoffer naturgiven sårbarhed (risiko) SI risikoscore Eks: Score (rate og vægt) for 7 naturgivne parametre for chlorere- De opløsningsmidler Eks: 7 naturgivne parametre: Magasin forhold Infiltration Lerlagstykkelse Dybde til primært vandspejl Afstand til indvinding Mægtighed af sekundært magasin Vandtype =

V1-lokalitet Metalvarefabrik Risiko-score på V1- og V2- lokaliteter Filter: TCE Risiko-score for anaerob nedbrydelige stoffer Risiko score for aerob nedbrydelige stoffer Filter: Benzen Risiko-score for aerob nedbrydelige stoffer V2-lokalitet Bly, benzen & olie Risiko-score for anaerob nedbrydelige stoffer

Oversigt over væsentlige parametre for prioritering i forhold til grundvand: Beliggenhed i OSD, i kildepladszoner i OD, oplande til almen vandforsyningsanlæg, områder for vedtagne indsatsplaner mv. Beliggenhed i indvindingsoplande/ grundvandsdannende oplande Grundvandressources størrelse og kvalitet Mægtighed af dæklag Infiltration/grundvandsdannelse Magasinforhold Vandtyper Forurenende stoffers egenskaber dvs. mobilitet, flygtighed, giftighed og nedbrydelighed I fremtiden vil GISP også kunne håndtere: Indikation på eller kendskab til store mængder forurening, høje koncentrationer, fri fase, stor forureningsflux osv. Naturparametre for Risiko/sårbarhed NB! Der er ikke data til alle parametre i dag – og der vil være regionale forskelle

GISP- prioritering – en simpel udgave af GISP fra Birkerød oplandsgrænse Brutto: 328 lokaliteter Netto: 43 lokaliteter

Eksempel på brugerflade: De enkelte lokaliteter fordelt på ”indsatsområde” Problemstoffer (grundvand, indeklima, kontakt) Indsatsområder

Eksempel på brugerflade: Resultat af prioriteringskørsel Score:kontaktrisiko Score: indeklimarisiko Score: Grundvandsrisiko

Målet med GISP (opsummering) Et værktøj der hjælper regioner I den årlige oversigt over prioriteringen af den offentlige indsats I den daglige prioritering samt i forhold til service og information overfor borgere og politikere Et værktøj der sikrer Stor fleksibilitet og opdateringsmuligheder, f.eks.:  Frie muligheder for opdatere med nye grænseværdier og brancheerfaringer  Frie muligheder for valg og opdatering af GIS  At prioriteringen kan gennemføres i alle regioner trods regionale og lokale forskelle i vidensgrundlag samt politiske og administrative prioriteringer  Nye temaer kan indgå i prioriteringen (også flux)

På hvilket niveau prioriteres i GISP? Historik niveau (V1) ud fra en worst case få databaseoplysninger og overordnede GIS-temaer PÅ V2-niveau er det de fundne stoffer der prioriteres – tager derfor ikke højde for dårlige undersøgelser Erstatter ikke den konkrete og detaljerede viden der er indhentet gennem f.eks. detaljerede undersøgelser Kun stoffer med officielle kvalitetskriterier og grænseværdier indgår i prioriteringen

Sammenfatning  Prioritering i regionerne skal ske både på lokalitetsniveau, på oplandsniveau og på regionalt niveau og på meget forskellige vidensniveauer  Der er behov for prioriteringssystemer som indledende screener på få data (som i GIS-P) og som screener på grundvands, indeklima- og kontaktrisiko  Flere data og større økonomiske indsatser giver grundlag for mere detaljerede risikovurderings- og prioriteringsmetoder i oplande  Status for GISP: GISP er under implementering i regionerne. Forudsætninger: Klargjorte Jordforureningsdatabaser og GIS-lag.