– Administrative og tekniske udfordringer

Præsentationer af emnet: "– Administrative og tekniske udfordringer"— Præsentationens transcript:

1 – Administrative og tekniske udfordringer
16. juni 2009, Schæffergården, Gentofte Hvor langt er vi nået med pesticidpunktkilder i forhold til grundvandet? – Administrative og tekniske udfordringer Jacqueline Falkenberg, NIRAS Nina Tuxen, Orbicon Ida Holm Olesen, Region Syddanmark

2 Overblik over præsentationen
Introduktion Status for regionernes igangværende indsats Giver pesticidpunktkilder et væsentligt bidrag til grundvandsforureningen med pesticider i Danmark? Hvilken indsats er gennemført indtil nu? Hvor mange punktkilder er der? Hvordan håndterer vi pesticidpunktkilderne effektivt? Hvor langt er vi kommet? Igangværende projekt: Formål Administrative udfordringer Tekniske udfordringer Foreløbige resultater Tidsplan for færdiggørelse Opsummering

3 Introduktion Hvad er en punktkilde? Hvad kan vi gøre?
Koncentreret forurening på et lille område Eksempler på punktkilder til pesticidforurening: Lossepladser Gartnerier Gårdspladser og vaske-/fyldepladser (hvor sprøjten er fyldt op, vasket og måske tømt) Spild ved uheld Hvad kan vi gøre? Forebyggelse, så fremtidig forurening minimeres. Indsats mod eksisterende forurening Bygger på viden spredt i mange forskellige projekter

4 Pesticidpunktkilder: Regionernes igangværende indsats
Systematisk opsporing V2 Systematisk undersøgelse Andet Ja Nej Ja/Nej * Nordjylland x Sjælland Hovedstaden Aktuelt projekt Midtjylland Projekt vedr. frugt-plantager, fokus på overfladeforurening med bly, arsen og DDT. 2010: Pilotpro-jekt omkring landbrug Syddanmark *) Tages med når regionen alligevel arbejder med en lokalitet.

5 Giver pesticidpunktkilder et væsentligt bidrag til grundvandsforureningen med pesticider i Danmark?
LOOP data fra : Almindelig anvendelse giver anledning til max. konc. i grundvand på 0,1-0,3 mg/l Højere koncentrationer vurderes at stamme fra punktkilder

6 Vandværkernes boringskontrol
Hvad finder vi i grundvandet? GRUMO (1065 analyserede filtre) Vandværkernes boringskontrol (5643 analyserede filtre) Koncentration Antal % af fund < 0,1 µg/L 186 57 617 48 0,1 g/L - 0,5 µg/L 106 32 504 39 > 0,5 g/L 35 11 161 13 Totalt antal fund 327 1282 Data fra Punktkilder er sandsynlig årsag til de høje koncentrationer Punktkilder står for mindst % af fundene (fortynding vil mindske konc.)

7 Ja, pesticidpunktkilderne giver et væsentligt bidrag
Behov for indsats!

8 Hvilken indsats er gennemført indtil nu?
Enkelte detaljerede case-studies (amt/forskningsinstitution) Amtslige undersøgelser ca. 150 sager indledende kortlægningsopgaver ikke målrettet mod pesticider få boringer – ofte placeret midt mellem punktkilder

9 Fund overalt! (selvom formål tit var andet)
Høje koncentrationer på ca. 10% 90 forskellige pesticider Ofte flere på samme lokalitet

10 Hvor mange punktkilder er der?
En stor del af de potentielle pesticidpunktkilder findes på landbrug, f.eks. vaske-/fyldepladser. ? ? ? Potentielt punktkilder i DK (estimeret ud fra antal bedrifter)

11 Hypotese Punktkilder udgør en væsentlig andel af problemet med pesticider i grundvandet Kun på en brøkdel af de potentielle punktkilder har uheldig kombination af spild, indretning, geologi osv. givet anledning til væsentlig pesticidforurening af grundvandet Der kan gøres noget ved punktkilderne Forprojekt , finansieret af Miljøstyrelsen

12 Forprojekt: Strategi Pesticidpunktkilder
Stigende omkostninger pr. lokalitet Faldende antal lokaliteter Udvælge områder med særlig interesse – fx indvindingsoplande Risikovurdere med skrivebords-værktøjer Lave feltundersøgelser Afværge punktkilder der udgør trussel

13 Forprojekt De 5 delprojekter
Pesticid database EDB-værktøj til risikovurdering fra skrivebordet Fysiske undersøgelser af pesticidpunktkilder Teknikker til oprensning af forurening fra pesticidpunktkilder Miljøøkonomi Fase 1, Orbicon, Niras og Dansk Jordbrugsforskning. Fase 2, i gang Orbicon, Niras

14 www. pesticiddata.dk. Brugernavn/password “pesticid”

15 Skærmbillede fra risikovurderingsværktøj (1/2)

16 Skærmbillede fra risikovurderingsværktøj (2/2)
X vandværk, flux, mg/år

17 Fysiske undersøgelser af pesticidpunktkilder
Strategier over for pesticidtruslen mod grundvandet fra punktkilder – fase 2 Delprojekt 3: Fysiske undersøgelser af pesticidpunktkilder Udførende:

18 Formål At validere risikovurderingsværktøjet
At udvikle og afprøve metoder til praktisk bestemmelse af pesticidflux fra punktkilder At udbrede kendskabet til pesticiddatabasen, risikovurderingsværktøjet og undersøgelsesmetoder

19

20 Mange forskellige bidragsydere Store/små organisationer
Jordforureningsfolk/vandforureningsfolk Spænder bredt, men også en udfordring at finde fælles ”ramme”

21 Administrative udfordringer
Vandforsyning + Region + Region = 3 forskellige indfaldsvinkler til udførelsen af undersøgelserne Eksempel: Frivillig deltagelse i undersøgelser eller ej? Region: Undersøgelser sker med hjemmel i Jordforureningsloven Vandforsyning: Frivillighed som udgangspunkt Hvad gør vi så? Grundig undersøgelse af mulighederne for frivillighed. Konklusion: Det kan ikke lade sig gøre. Praktiske undersøgelser gennemført med hjemmel i jordforureningsloven. Fokus på klar kommunikation i forhold til grundejere.

22 Tekniske udfordringer
Overordnede vilkår Karakteristika ved pesticidpunktkilder Aktiviteter Bruttoliste Interview og besigtigelse Screening Fluxbestemmelser Konklusion Tidsplan og produkter 22

23 Overordnede vilkår Mange potentielle punktkilder
Billige undersøgelser – ellers en umulig opgave En rimelig sikkerhed i beslutningen Største udfordring: Balancen mellem økonomi og sikkerhed Risikerer at få falske negativer Ofte aktive landbrug 23

24 Karakteristika ved en punktkilde
Lille (få m2) Komplekse forhold Geologi Hydrogeologi Grundvandskemi Spild sandsynligvis sket for mange år tilbage Mistanke til vaskepladser, men også mange andre potentielle kilder Mange stoffer forskellig skæbne Fokus på mobile – (findes kun i ét medie) 24

25 Faseopdelt strategi Pesticidpunktkilder
NIRAS ansvarlig for de fysiske undersøgelser Stigende omkostninger pr. lokalitet Faldende antal lokaliteter Bruttoliste Interview og besigtigelse Screening Pesticidpunktkilder 25 Fluxbestemmelse 25

26 Bruttoliste Kilder Udfordringer Matrikeludtræk CVR registret
Kommuners arkiver Regioners kortlægninger Kort og flyfotos (nye og historiske) Landbrugskonsulenter Udfordringer CVR registret mangelfuldt Kort og flyfotos for ”groft” 26

27 Interview og besigtigelse
Oplysninger meget vigtige for at finde punktkilderne Paradigma for interview (MST projekt 1158) Oplysninger Ejerforhold Pesticider/typer Opbevaring Påfyldning og vask Renholdelse af gårdsplads Deponi Uheld Andet Interview 27

28 Udfordringer ved besigtigelse
Interviewer skal kende til landbrug og sprøjtningskutymer Forholdene kan lettere drøftes med ejeren, når man efter interviewet går en rundtur på lokaliteten Ikke altid muligt at interviewe den rigtige person (ny ejer) Ejeren kan være bange for konsekvenser og give de svar, som de tror, er de ”rigtige” Bedst at der ikke er mere end 1 eller maks. 2 personer Interviewer skal give god tid til at informere om formål Ejeren skal have mulighed at stille spørgsmål Fotodokumentation skal aftales med ejeren og der skal forklares hvorfor der tages billeder 28 28

29 Screening Formål: at finde de mest værste, dvs. ”Er der høje koncentrationer i et betydende magasin?” Forskellige strategier ud fra forskellige indledende konceptuelle modeller Screening 29

30 Analysepakke Mange pesticider på de værste lokaliteter
Muligt at udpege ”indikator-pesticider” Besparelse dog minimal 30

31 Flux Forhold i øvre jordlag meget komplekse
Der findes pesticider alle steder Det er fluxen væk fra kilden, der afgør om der er en ”regional” trussel Fokus på det første betydende magasin Mange metoder Niveauspecifik prøvetagning Volumenpumpning Passive prøvetagere Flux 31

32 Foreløbige resultater
Placering af transekt ”Smart” prøvetagning Prøver fra alle filtre Få indledende analyser Efterfølgende analyser på baggrund af vurdering 32

33 Foreløbige resultater
33 Filter m u.t. GP01 GP02 GP03 GP04 GP05 GP06 GP07 GP08 GP09 GP10 GP12 4,5-5,5 5,5-6,5 2,6 2,1 6,5-7,5 0,016 0,4 0,57 10 5,1 3,4 7,5-8,5 0,47 3

34 Foreløbige resultater
Flux: 3 g/år, heraf 1,25 g atrazin/år (svarende til forurening af en lille vandforsyning på m3/år) Vigtigste parametre: Afgrænsning af fane Hydraulisk ledningsevne Vandspejlsgradient Sum pesticid 34 Redox potentiale Ledningsevne

35 Foreløbig konklusion Nødvendigt med et faseopdelt forløb
Tæt kobling mellem faser vigtig Vanskeligt at finde balance mellem økonomi og detaljeringsgrad På 1 ud 3 undersøgte lokaliteter var der en væsentlig flux Fluxbestemmelser kan gøres relativt billigt og troværdigt, hvis man er lidt smart 35

36 Tidsplan og produkter Feltarbejde afsluttes i juli
Resultater testes i risikovurderingsværktøjet (aug-sep) ”Håndbog” for undersøgelser skrives (sep-okt) Projektet formidles (nov-dec) 36 Undersøgelse af pesticid-punktkilder

37 Opsummering Punktkilder vurderes at være væsentlige bidragsydere til grundvandsforurening med pesticider Problemstillingen er kompleks Mange interesserenter Administrative udfordringer Tekniske udfordringer Vi er optimistiske Interessenter har samme mål Vilje til at løse administrative udfordringer Det er muligt at undersøge punktkilder billigt – men hvad med sikkerheden? 37

38 Udvalgte referencer Strategier overfor pesticidtruslen mod grundvandet fra punktkilder, Miljøprojekt nr. 1159, 2007 Risikovurdering af pesticidpunktkilder, Miljøprojekt nr. 1158, 2007 Pesticidtruslen mod grundvandet fra pesticidpunktkilder på oplandsskala – pesticiddatabase og risikovurdering”, Miljøprojekt nr. 1152, 2007 Tuxen, N., Albrechtsen, H.-J. og Bjerg, P.L., Forurening af grundvandet med pesticider – hvor mange fund kan relateres til pesticidpunktkilder, AVJ info, 10, AVJ, Erfaringsopsamling – amternes undersøgelser af pesticidpunktkilder. Amternes Videnscenter for Jordforurening, Teknik og Administration, nr. 2, 2002. Bay, H. og Hansen, H.P.B., Gårdspladser og vaskepladser forurener grundvandet med pesticider. Vandteknik, 1, Bay, H., Hvilke pesticider finder man ved en punktkilde. ATV møde ”Pesticider og punktkilder”, januar 2002, 1-12. 38