Agenda Forskning om design Stilbegrebet Generelle problemer ved historie-skrivning At bevare nutiden for eftertiden

Forskning i og om design (jvf. Christopher Frayling). Den designhistoriske faglighed? Forskning i design: proces, metodik - designprocessen. Design forståes kooporativt og syntetiserer mange fagområder med vidt forskellige fagligheder, fra ingeniørvidenskab, materialeteknologi, produktions- og miljøteknik til marketing, ergonomi og kognitiv psykologi. Designskoler, arkitekskoler, akademier, erhvervsskoler. Designere og arkitekter. Forskning om design: design i en historisk og diskursiv kontekst. Designs rolle i det sociale og kulturelle liv. Forskningen indskriver sig i en komplekst felt. Vidt forskellige teorihistorier og fagtraditioner. Typisk faglig matrice: kunst- og kulturhistorie, antropologi, sociologi, retorik og litteraturvidenskab. Humaniora.

Designhistorie som kunsthistorie (1930erne ): Connaisseur/kanonisering af eksemplariske designobjekter. Ting som æstetiske objekter, ”værk”. Designhistorie som social og kulturhistorie (1970erne-2001) Sociale og kulturelle strukturforhold. Designbegreb: alle hverdagslivets genstande. Kommercielle forhold, økonomiske og ideologiske betingelser. Designhistorie som antropologisk/etnografisk studie ( ) Materielle kulturstudier. Skildring af tingenes sociale hverdagsliv. Design et aspekt ved den materielle kultur. Med inspiration fra Hans Christian Jensen, Humanistiske designstudier, Syddansk Universitet.

Kulturstudier Ultimo 1950erne: strukturalisme, semiotik Roland Barthes Mytologier (1957), The Fashion System. Ultimo 1960erne: poststrukturalisme, dekonstruktivisme, receptionsteori. Primo 1980’erne: Design Design Discource (1984), The Idea of Design (1989), Design Studies, Design Research Society.

Mihaly Csikszentmihalyi mfl.: The Meaning of Things: Domestic Symbols and the Self. New York: Cambridge University Press, 1981.

Produkt semantik DesignerBruger Form Betydning giver mening Artefakt informerer skaberreagerer på set somset i forskellige kontekster Klaus Krippendorff’s model for produktsemantik, 1989.

Ferdinand de Sausurre ( ) : signifié (det betegnede) STJERNE signifiant (det betegnende)

Intrepretant Tegn/ Repræsentamen/ Signifiant (sa) Objekt Signifié (se) Charles Sanders Peirce ( ): Logic and Semiotic: The Theory of Signs”, in: ”philosophical Writings of Peirce, NY 1955.

Reader-response Criticism Wolfgang Iser: Tekstens appelstruktur (’ubestemthedssteder’, ’Leerstellen’) Umberto Eco: Læserens rolle (’tomme pladser’). På dansk: Michel Olsen og Gunver Kelstrup (ed): Værk og læser. En antologi om receptionsforskning. Borgen/Basis 1981.

Afsender - afsenderens kode - budskab/medie - modtager - modtagerens kode - ’channel and noise’. Lev Manovich: The Language of New Media. The MIT Press 3/2001

Operatør Tekst/maskine Det verbale tegnMedium Espen J. Aarseth: Cybertext. The John Hopkins University Press. Baltimore and London 1997.

Stilbegrebet Stil, ikonografi og historisk placering. En egenskab ved objektet? Stil som en ’læning’, der bliver normativ og konsensusdannende. Connaisseuren, eksperten, historikeren. Stil som pragmatisk klassificerings- og struktureringsprincip. Stil i større diskussioner om udtryk og perception.

Maurice Merleau-Ponty ( ): The Visible and the Invisible. Northwestern University Press Indirect Language and the Voices of silence, in: Signs. Evanston: North-Western University Press, ”Perception already stilizes….. Perception stylizes because it cannot help but to constitute and express a point of view” (1968: 233).

N. E. Enkvist: Någat om begrepp och metoder i språkvetenskaplig stilforskning, in: Om stilforskning/Research on Style. Kunglig Vitterhets Historie och Antikvitetsakademien, Stockholm Objekter systematiseres ved at vurdere stil i forhold til et givent system, som Enkvist kalder et ’netværk af normer’. ”This network of norms is a compilation of prior experiences with objects into a style taxonomy that makes it possible to find correspondences, both differences and similarities, between new objects and the previous norms”.

Nogle generelle problemer ved historie-skrivning: 1. Fortid/nutid distinktionen. Tæthed på materialet. Det arbitrære i distinktionen. Bagklogskabens fordel. (Frit efter John A. Walker: Design History and the History of Design, Pluto Press, Boulder 1989).

2. Kronologi/narrativitet Facts taler ikkefor sig selv, men skal kontekstualiseres, evalueres og fortolkes. ”Emplotment” (Hayden White: Metahistory, 1973). Igangsættende, transitoriske, terminerende begivenheder. ”The Fragment is the Gateway to the Whole” (Walter Benjamin).

Studieobjekt Ferdinand de Sausurre: Course in General Linguistics (1916). Diakronisk analyse tid analyse Synkronisk analyse rum

3. Kausation og determination Konditioner, årsager og determinering. Hvad er vigtigt? Prioritering? Interne eller eksterne faktorer?

At bevare nutiden for eftertiden. ”How much Information?” Peter Lyman: http// Internettet: et af samtidens mest originale bidrag til den danske og det moderne samfunds kulturarv?

Websites og elektroniske arkiver Permanent tilgængelige for rettelser - fysisk og indholdsmæssigt variable. Vidensvalidering? Fysisk invarians? Begrebet ’et værk’ eller ’repræsenteret genstand’ får en ny defintion.

Hvilke slags materialer - hvad? (Frit efter Niels Ole Finnemann) 1) Nyheder på nettet. 2) Private og offentlige virksomheders og institutioners netsider. 3) Netportaler 4) Private netsider og privatdrevne, interesseorienterede netsider. 5) chatfora 6) Genreudvikling på nettet 7) Individuelt tilpassefe netsider og brugergenerede sider. 8) Løbende opdatede databaser 9) Internettes linkstruktur 10) Musik/lyd/billede på nettet. 11) Digital kunst på nettet og særlige begivenheder 12) Programsoftware.