Udpegning af grå strækninger i det åbne land Michael Sørensen, civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Trafikdage på Aalborg Universitet, 25. august 2003

Baggrund for oplæg Afgangsprojekt –Civilingeniør i trafikplanlægning ved Aalborg Universitet i juli 2002 –Titel: ”Grå strækninger i åbent land – Hvordan de skal udpeges og analyseres” –I dette oplæg fokuseres der på udpegningsmetoden Ph.d.-projekt –August 2003 – august 2006 –Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet samt Ringkøbing Amt og Viborg Amt –Videreudvikling af afgangsprojekt

Problemstilling Manglende fokus på det åbne land –Mindre reduktion i dræbte og tilskadekomne –Uheld er generelt alvorligere i det åbne land (1/3 personskadeuheld → 2/3 dræbte) Fald i tilskadekomne i ByzoneLandzone Dræbte37 %27 % Alvorligt tilskadekomne45 %32 % Lettere tilskadekomne26 %7 %

Problemstilling Problemer med nuværende metoder 1.Sort plet metoden –Manglende teoretiske overvejelser om metodens duelighed i dagens Danmark –Metode (antal) >< strategi (alvorlighed) –Effektivitet/rentabilitet er reduceret –Tilbageskuende karakter (helbreder i stedet for at forebygge) –Ikke hensyn til mørketal i uheldsstatistikken 2.Mass action (generelle tiltag) –Risiko for at fravælge bedste løsning –Lav prioritering af trafiksikkerhed –Ikke formaliseret metode

Problemstilling Problem med udpegning af grå strækninger –Ingen fælles og entydig definition og brugbar metode til udpegning Eksempler: –I ”Hver ulykke er én for meget” refereres der til ”Rute 9 metoden” –I ”Vej- og trafikteknisk ordbog” defineres grå strækninger som: Længere, sammenhængende strækning inkl. kryds, som samlet set ikke er en sort plet, men hvor de registrerede uhelds antal, type eller koncentration alligevel giver grundlag for at udføre rentable sikkerhedsfremmende foranstaltninger –I det amtslige trafiksikkerhedsarbejde defineres og udpeges grå strækninger på mange forskellige måder

Metoder i projektet –Litteraturstudier af danske trafiksikkerhedsplaner –Udenlandske litteraturstudier – primært af norsk metode –Interviews med danske trafiksikkerhedsmedarbejdere –Interview med repræsentant fra det norske Vegvesen –Erfaringer fra en konkret udpegning i Ringkøbing Amt

Opstillede udpegningsmetode –Vejnettet opdeles i ca km lange strækninger mellem knudepunkter i form af byer eller større kryds –Til hver strækning tilknyttes registrerede personskader fra nyeste 5-årige periode fratrukket personskader, der er sket i større gennemfartsbyer og på sorte pletter –Personskader vægtes således, at dræbte vægtes med 33, alvorligt tilskadekomne vægtes med 15 og lettere tilskadekomne vægtes med 1 –De vægtede personskader sættes både i forhold til strækningslængde og trafikarbejde således, at tæthedsudpegning benyttes til at udpege 40 % af vejnettet, mens frekvensudpegning benyttes til at udpege 50 % af disse, svarende til 20 % af det samlede vejnet –De udpegede 20 % af vejnettet defineres som grå strækninger –En rangordning af de grå strækninger på baggrund af de vægtede personskadefrekvenser og –tætheder skal sammen med lokalkendskab benyttes til prioritering af, hvilke strækninger der først skal forbedres

Case - konkret udpegning –Det amtslige vejnet er 878 km (37 km indgik ikke i udpegningen) –Vejnettet blev opdelt i 86 strækninger med en gennemsnitslængde på 9,8 km –17 grå strækninger er udpeget –Uheldsperiode: –I gennemsnit 4,7 personskader pr. strækning pr. år fordelt på: 0,5 dræbt, 2,1 alvorlig tilskadekomne og 2,1 lettere tilskadekomne

Vurdering af metode Fordele: –Sammenhæng mellem strategi og metode – tager hensyn til uheldenes alvorlighed –Metoden giver mulighed for høj effektivitet/rentabilitet – førsteårsforrentning på % –Metoden er formaliseret, men tager hensyn til medarbejdernes lokalkendskab –Udpegning kan bruges til udpegning af strækninger, hvor der skal laves standardforbedringer –Analysen kan bruges til at bestemme, hvilke standardforbedringer der skal gennemføres på en given strækning

Vurdering af metode Ulemper: –Metoden tager ikke hensyn til det forventede antal personskader –Metoden er ikke automatiseret og derfor meget arbejdskrævende

Det videre arbejde Revurdere metoden: –Hvordan skal vejnettet opdeles, og hvordan kan processen automatiseres –Hvilken uheldsperiode skal benyttes –Hvordan skal uheldene vægtes –Skal strækningerne udpeges som tætheds-, frekvens- eller tæthedsfrekvensudpegning –Hvordan skal metoden kombineres med sort plet metoden Inddrag det forventede antal personskade - kræver uheldsmodel for personskade Automatisere udpegningsmetode – gøre den praksis anvendelig for de amtslige vejbestyrelser