Nye veje for landbruget i producentperspektiv Fremtidens landbrug – barrierer og muligheder.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Landbrug i Tanzania med B2B
Advertisements

Kan Netværkstedet drives som socialøkonomisk virksomhed?
Projektprioritering og -finansieringsstrategi 2012
Fundraising Jakob Ugelvig Christiansen
Politisk udgangspunkt Byrådet besluttede den 1. november 2010, at Fredensborg kommune skal have en ny skolestruktur. Ønsket er at skolerne bedre kan imødegå.
Produktion og Logistik
Kort indspark til strategiprocessen - Afsætningen • MA’s Rolle • Sådan tænker vi • Hovedområder • Målsætninger/område • Udfordringer i markedet • 3 Dilemmaer.
Danske Forsamlingshuse
DLBR Landmandens Bundlinje NU! v. Udviklingsdirektør Ivar Ravn.
Grønt Flag Grøn Læreruddannelse GFGL. 27/08/10 Det Grønne Flag er hejst på Zahle Ved en flaghejsningsceremoni fredag den 27. august overrakte Børne- og.
Marianne Mollerup KBH Madhus
Hvad kan jobcentrene tilbyde?
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Udvikling og Centerservice Nyt Landdistriktsprogram – nye muligheder Jan Kjær Madsen Dansk Landbrugsrådgivning,
Vejle som vækstlokomotiv i 2020
Trine Leerskov LandboCentrum
MARTS 2013 NATIONAL BENCHMARKUNDERSØGELSE RESULTATER OG ANBEFALINGER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 NATIONALE RESULTATER Alternative title slide.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Flerårige energiafgrøder som miljøfremmende foranstaltning Irene Wiborg.
En dansk vækstsucces (jf. Peder J. Pedersens Tabel 17.2 fra første time) Både landbrug og byerhverv viste høje vækstrater fra 1880, jf. næste.
Trafik og beliggenhed i Øster Snede
Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik?
Landbruget og fødevareindustriens betydning for beskæftigelsen i ”udkantsdanmark”
7 Årgang Langmarkskolen
Reformer og retfærdighed Der er en del ulande der udnytter godt af landbrugspolitikken. I Ægypten importeres fødevarer og nyder godt af de lave verdensmarkeds.
AGWAPLAN Side 1 · · Projekt om balance mellem produktions- og miljøhensyn Vandplan – indhold, udarbejdelse og realisering.
AGWAPLAN AGWAPLAN Integration af miljø- og landbrugsmål Eksempel på en buttom up tilgang til løsning af udfordringerne i Vandrammedirektivet Irene Asta.
Den attraktive arbejdsplads!
Kapitel 15 VÆKST OG/ELLER BÆREDYGTIG UDVIKLING ? – målkonflikt i den økonomiske politik?
Plantekongres 2008 Velkommen!. Formiddagens program.
”Kvalitetssikret IKV – et bidrag til løft fra ufaglært til faglært” ”RKV i Region Midtjylland” Mandag den 24. november 2014.
Landlivs seminar den 24.november 2012 Hvad er der brug for på landet: Nytænkning af landdistrikter? Fokus på ressourcer v. Mona Hvid
Et samlet overblik over landdistriktsordningerne
Netværk og lokalsamfund - som ressource i landdistrikterne Formål blandt andet at styrke: de frivillige ildsjæle i lokalområderne samarbejdet på tværs.
Region Midtjylland som en af Europas førende bioøkonomi-regioner
Af Tommy Dalgaard, Inge T
De største barrierer sidder mellem ørerne Anne Gravsholt Busck Institut for Geografi og Geologi, KU.
Indlæg ved Landsplanteavlsmødet 13. januar 2009 Michael Brockenhuus-Schack.
Kaplan og Norton: The balanced scorecard
Landbrugets Rådgivningscenter Krav til planteavlsrådgivningen -når kravet til landmanden er tilpasning. V. Heidi Hundrup Produktionsøkonomigruppen.
Sådan ligger landet En del af ”Alle har ret til rig natur” samarbejdet mellem Udgivet sammen med –Dyrenes Beskyttelse –Danmarks Sportsfiskerforbund –Det.
Markedsudsigter for økologisk planteavl Thomas Vang Jørgensen Landscentret I Økologi.
System til kvalitetssikring af økologiske fødevarer
Gdr. cand oecon agro. Simon Simonsen
Kick-off seminar Öresund Cleantech Testbed Finn Lauritzen, Direktør, Öresundskomiteen.
Miljøprioritering ? Per Christensen Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Rørvig 2. oktober 2003.
Nationalparker i Danmark Hvad betyder det for landbruget i Thy? Ved gdr. Niels Jørgen Toft Pedersen Formand for LandboThy.
Knæk kurven! Med en transparent kultur og fokus på kerneopgaven Henrik Kongsbak Resonans A/S.
GASA NORD GRØNT I/S GASA NORD GRØNT i 2010 Med en markedsandel på 65% er GASA NORD GRØNT Danmarks største salgsorganisation indenfor friske.
En fremtid med muligheder: Fremtidens produktion i Danmark Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker.
Vilje til vækst Winni Grosbøll. Vilje til vækst Ruster samfundet til morgendagens udfordringer gennem udvikling af kompetencer og resurser, der øger konkurrenceevnen,
Landbruget for godt 100 år siden. Landbruget krævede meget arbejdskraft. De fleste maskiner, vi kender fra landbruget i dag, var endnu ikke opfundet.
Overskrift her Brødtekst her Brødtekst starter uden bullets Hvis du vil have bullets brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at få de forskellige niveauer.
LAG SYDSJÆLLAND. LAG Sydsjælland Forening: LAG Sydsjælland er en forening med det formål at fremme landdistriktsudvikling bl.a. ved at støtte projekter.
21. november Lejre – Den Økologiske Kommune.
ATV temamøde Den Danske Fødevaresektor – globale og fremtidige muligheder 10. december 2012 Flemming Nør-Pedersen Direktør, Landbrug & Fødevarer.
To change the document information in the footer, press [Alt + F8] and use the “FORM“ Chaîne des Rôtisseurs du Danemark.
Gram Slot Muligheder for vækst. Drømmen: ”At Gram Slot bliver et kulturelt og erhvervsmæssigt fyrtårn i Nordeuropa”
Urban farming i albertslund
Lokale fødevarer i dit supermarked - Har vi brug for et madmanifest?
Ledelsens betydning for at lykkes!
Fra Muld til Mund.
KNÆK KODEN Samfundsfaglige område
Glamsbjerg Fritidscenters fremtidshus
Frankrigs Europapolitik under Hollande – holder den fransk-tyske akse?
Strategisk udvikling af landbrugsbedriften Torben Ulf Larsen
Integreret Plantebeskyttelse, IPM
Dagsorden Præsentation - hvad er en Landsbyklynge?
Next Step for at fremme telemedicin
A/S Jydsk Aluminium Industri
Ny målrettet arealregulering af landbruget
Organic RDD 5 Det nye økologiske forsknings-, udviklings- og demonstrationssprogram
Præsentationens transcript:

Nye veje for landbruget i producentperspektiv Fremtidens landbrug – barrierer og muligheder

Historie Knuthenlund oprettes i 1729 af Knuthenborg ifbm med nedlægningen af landsbyen Bregerup Knuthenlund afhændes i 1913 til J. P. Hansen, som havde tjent penge på nogle præmierede oste Nuværende ejer er 4. generation efter J. P. Hansen

Driftsgrene Knuthenlund Gods Markbrug Skovbrug Udlejning af huse Jagt Maskinstation ?

Landdistrikter er under pres Fald i antallet af ansatte i virksomheden Stigende krav til forvaltningen af vores fælles miljø Pres på afregningspriser Udfordringer

Muligheder Trading-up og få en ‘større andel af kagen’ Nicheproduktion og økologi Økologien kan forene storproduktion og samtidig give mere plads til naturen Tættere kontakt til kunden

Muligheder Genfinde de gamle håndværksmetoder Genfinde vores lokale madkultur Fødevarer med en stærk lokal forankring Nye samarbejdskonstellationer (ikke kun primær produktion og forskning men nærmere i udvikling på tværs af faggrænser) Fornyelse af andelstanken = værdiskabende samarbejde mellem specialiserede bedrifter

Produktion med udgangspunkt i stedbundne potentialer

Nyt Mejeri og mejeriudsalg i tidligere kostald Tidligere har man talt meget om, hvordan man får kvalitetsfødevarerne bragt ind til byen Vi har hele tiden arbejdet på at få bragt byboerne ud på landet, så de kan se hvordan kvalitets fødevarer bliver til

Et gastronomisk centrum i Europa

Guldmedaljer i kåringen af Nordens Oste Politikken Økologisk Guld Guld i Premio Roma Guld ved World Cheese Awards Ambitiøse produkter - tænk ud af boxen

Hvem har glæde af projektet Der er opnået markante forbedringer mht. biodiversiteten Knuthenlund er blevet gastronomisk centrum, som er kommet på det internationale landkort Markedet har fået nye smagsoplevelser Lokalområdet har fået et løft imagemæssigt Der er skabt 15 nye arbejdspladser på 4 år Medarbejderne har fået mere ansvar og nye opgaver- hvilket giver motivation

De største Barrierer Den praktiske erfaring med økologi findes i dag og det er muligt at drive et professionelt økologisk landbrug der er økonomisk konkurrencedygtigt med det konventionelle Afregningen til primærproducenten er dog et generelt problem for både konventionelle landmænd og økologer Centraladministrationen er for tung – både ved naturprojekter og udbetaling af økologistøtte – evt. brug HA-støtten mod mere grøn produktion a la UK, hvor landmanden har flere valgmuligheder

De største barrierer Der er stigende interesse for økologiske kvalitetsprodukter og nye smagsoplevelser indenfor alle produktkategorier i både DK og udlandet Stort fokus på detailmarkedet i ind- og udland Det gastronomiske marked og dets betydning er overset

De største barrierer Fødevarereglerne er tunge for småproducenter Risikoanalyse, nyt cost-center til engros, fedtafgift gør det administrativt tungt at starte op for ‘almindelige mennesker’. Likviditetskrævende at opstarte en fødevareproduktion, som kan være svær at skaffe pt. Logistik i både DK og ifbm eksport