Transport, trængsel og planlægning – I klimaperspektiv Kommunernes Klimakonference – 31. marts 2008 Teknisk Forvaltning Teknisk Direktør

Teknisk Forvaltning Teknisk Direktør Er den så gal på transportområdet? Fra ”Grøn indikator- rapport”, IDA/CASA Grøn indikator- rapport

Teknisk Forvaltning Teknisk Direktør Køge Kommune – Et transportknudepunkt -Tre motorveje fletter sammen mod Hovedstaden/Sverige, Fyn/Jylland og Sydsjælland/Tyskland -S-bane og regionalbaner Kbh. – Ringsted og Roskilde - Næstved -Regionalt transportcenter med omlastning og transport af gods med lastvogn, bane og skib -Erhvervshavn og færgefart til Bornholm

Teknisk Forvaltning Teknisk Direktør Transportområdet i Kommuneplan- og Agenda 21-strategien Blandt de seks vigtigste satsninger som Køge Kommune vil være kendt for, er bl.a.: ”Effektive og miljørigtige transportløsninger, såvel regionalt som lokalt”

Teknisk Forvaltning Teknisk Direktør Udviklingstendenser med betydning for transportområdet -Byomdannelse og byfortætning indenfor eksisterende byområder -Forlængelse og fortykkelse af fingerbystrukturen, hvor der er gode muligheder for kollektiv transport -Forventet vækst for Køge Havn pga. udvikling i Østersølandene -Fortsat byudvikling med befolkningstilvækst og øget transportbehov (f.eks. Sdr. Havn, bymidten m.m.) -Udvikling af Køge By som regionalt detailhandelscenter -Udflytning af virksomheder fra de indre dele af Hovedstadsområdet til bl.a. Køge pga. trængselsproblemer

Teknisk Forvaltning Teknisk Direktør Udfordringer på klimaområdet -En stigende andel erhvervsaktive pendler over kommunegrænsen for at komme på arbejde -Flere og flere skifter ”ben”, cykel og kollektiv transport ud med personbil -Kødannelser og trængsel skaber øget CO2-udledninger -Mere godstransport transporteres på veje i forhold til bane (og skib) -Vækst i boliger og erhverv skaber øget bil og lastvognstrafik -Biler bliver større og tungere og brændstofeffektiviteten (km/l) stagnerer -Skoler centraliseres – børn cykler ikke til skole men køres …………..med en lang række afledte problemer som mangel på motion (folkesundhed), luftforurening, støjgener og trængselsproblemer

Teknisk Forvaltning Teknisk Direktør Virkemidler -Udvikling af nye erhvervs- og boligområder omkring stationer og eksisterende trafikal infrastruktur -Byfortætning -Øget satsning på cykeltransport -Fleksibelt transportsystem - kobling mellem privatbilisme, cyklisme og kollektiv transport (parker og rejs anlæg, cykelparkering m.m.) -Forbedret bus- og togdrift -Understøtte delebil- og samkørselsordninger aktivt -Transportplaner for virksomheder (mobility management) -Styrke regionalt samarbejde på trafikområdet

Teknisk Forvaltning Teknisk Direktør Planlægningsværktøjer -Anvende en trafikmodel som omfatter cykler -Opstille bæredygtighedsindikatorer på transportområdet

Teknisk Forvaltning Teknisk Direktør Information, holdninger og adfærd -Gennemføre kampagner som får flere til at gå, cykle eller tage tog/bus, f.eks. ved: -At støtte aktivt op om ”Cykle til arbejde kampagnen -At støtte op om ABC-kampagnen for skolebørn (Alle børn cykler) -At samarbejde med den forebyggende sundhedsindsats ved at sætte fokus på aktiv transport, sundhed og motion -Arbejde strategisk med at gøre kollektiv transport, cyklisme og gang synlig i kommunikation fra kommunen -Bruge lokal Agenda 21 og lokale Agenda 21-centre, Energitjensten eller andre lokale aktører til mobility-vejledning -Brev til tilflyttere med information om kollektiv transport

Teknisk Forvaltning Teknisk Direktør Case 1 Odense cykelby Odense Kommune har satser på at forbedre forholdene for cyklisme markant. Projekt Odense Cykelby løb fra Evalueringen har vist følgende: -Cykeltrafikken steg med 20 % -Ekstra cykelture pr. dag. Godt halvdelen fra bilister som frivilligt skiftede til cykel -På sundhedsområdet blev der påvist besparelser på 33 mio. kr. - Mere end de samlede udgifter til hele cykelby-projektet som kostede 20 mio. -Antallet af ulykker faldt med 20 % på trods af markant stigning i cykel km -Cykelby-projektet vandt 2131 leveår blandt borgerne i Odense, dødeligheden blandt 15 – 49 årige faldt med 20%. -Projektet har medført at Odense flere år er blevet kåret som landets cykelby

Teknisk Forvaltning Teknisk Direktør Case 2 Kollektiv transport i Helsingborg I Helsingborg har Arriva haft en fremgang i passagertal på busdriften på 18% fra 2004 til Ingredienserne i succesopskriften har være: 1.En politisk beslutning fra 2004 om at satse på kollektive transport 2.Klare målsætninger og langsigtet strategi 3.Konkrete virkemidler: -Bonus både efter passagertal og passagertilfredshed -Ekstra indsats for pæne, rene busser og chaufførerne er meget serviceminded -Kraftigt øget frekvens på travle ruter og kørebaner forbeholdt bustrafikken -Holdepladser placeret mere strategisk og adgangen til kollektiv transport lettet -Alle dieseldrevne busser udskiftet med biogasbusser -Stabile billetpriser -Tæt samarbejde mellem kommune og busselskaber

Teknisk Forvaltning Teknisk Direktør Case 3 Transportplaner for virksomheder Typiske elementer i transportplaner: -Firmacykler, gratis bus og togkort, samkørselstilbud på intranet, delebil, videokonferencer, opbakning til ”cykel til arbejde” kampagne, færre P-pladser m.m. Effekter af transportplaner: -Med firmacykler har syv virksomheder i Herning flyttet 5-10% bolig – arbejde transport fra bil til cykel -Tilbud om gratis månedskort fik 68 bilister til at skifte bil ud med offentlig transport hos Danica i Lyngby -Videokonferencer sparede DMU 9 % af transportarbejdet

Teknisk Forvaltning Teknisk Direktør Case 4 Pro.Motion- Et bud på fremtidens transport I Det Grønne Hus koordinerer stort EU-projekt for 15 lande: Nov. 07 – okt. 10 Mål at skabe levende boligområder samtidig med at energiforbruget til transport nedbringes Indsats i Køge -Hastrup parken udvalgt -Fokus på borgerinvolvering og behovsundersøgelse -Forbedre valgmuligheder (fysisk planlægning) -Indbyggeres transportbehov inddrages (perception) -Indbyggere motiveres

Teknisk Forvaltning Teknisk Direktør Case 4 Pro.Motion- Et bud på fremtidens transport II Indhold 1.Kortlægge målgruppens transportmønster 2.Undersøge målgruppes behov og ønsker 3.Borgerinvolvering – skaber forståelse af klimaproblemet og engagement i trafikløsninger 4.Tilpasning og afprøvning af virkemidler på baggrund af borgerinddragelse f.eks. Buslinier, delebil, cykeltilbud, information og velkomstpakke, direkte transportvejledning (mobility kontor i området), webside, m.m. 5.Evaluering