Et mærkeligt skib.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tema 4: Regulering af følelser Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Advertisements

Gitte Rosholm Advice A/S
At forholde sig professionelt Anne Skov
At bruge disse to ord rigtigt
Tænk over den!!! Klik med musen for at gå videre..
Dagens program Hvad er frivillig.dk Hvordan er frivillig.dk bygget op
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
Bevidst undervisning i billeder
Faglig læsning Dagsorden
Hvordan kommer vi videre? - Et oplæg om at navigere i forandringer
John.M.Nielsen Metode & Co.
Læringsstile og lektier
Afrejsebriefing 2013 Mødet med det fremmede
Elsker DU også at læse lektier?
I dag er temaet Visualisering
90’ernes litteratur og litteratur i det nye årtusinde
LæseUdviklingsSkemaet
Humanistisk fagsprog Humanistiske fag – dansk, engelsk, tysk, historie mfl. Udgangspunk i ”tekster” Forståelse og fortolkning er overordnet karakteristisk.
At bygge bro mellem teori, erfaring og læring
Sprogpakken Forældresamarbejde.
Hvordan er jeg blevet til dén, jeg er?
Hvad er en brugergrænseflade
Computerens anatomi.
Jeg støtter barnet ved:
Kultur i organisationer
Hvordan handler jeg ved æresrelaterede konflikter v. Susanne Willaume Fabricius Projektleder LOKK.
Strategier Kommunikationsstrategier Forståelsesstrategier
mine observationer Filmanalyse af OK Gloser til filmen
Gymnasietid Lektielæsning Læringsstile. Lektielæsning Hvad er god lektielæsning? ◦ Man når at lave det, man har planlagt (realistisk planlægning) ◦ Man.
Hvordan passer jeg på mig selv ?
Folkeskolens afgangsprøve
Charlotte, Patricia, Ricka og Mads H.
Juhu – nu skal jeg lære at læse….
Læsegruppel ederen. Kursets ethos  Den ethos som kendetegner Læseforeningens aktiviteter er, at litteraturen kan blive genstand for menneskelig erkendelse,
VELKOMMEN til Pædagogisk IT-vejledning efter din skolekultur IT-Vejlederens rolle ændrer sig!
Læseforståelses-pædagogik i et dsa-perspektiv
Et kursus om it som faglig udfordring og didaktisk mulighed for danskfaget. Ph.d. Jeppe Bundsgaard
Læs med blyant Sæt streg under de vigtigste
Afsenderens eget univers er - naturligt nok - udgangspunkt når budskaber skal formidles. Afsenderens univers er – foruden en masse viden - fyldt med: Afsenderen.
Humanistisk fagsprog og læringsstile Dagens program
Undervisningsforløb i 8. klasse.
Øjenstyringscomputer – og hva’ så? Familieweekenden d september 2014 Center for Rett Syndrom.
Vejlederens kommunikation
Snak med din sidemand om dette et par min.
Styr på begreberne EUX - REBSLAGERVEJ.
- En model til at sætte flere vinkler på en tekst
ved læsevejleder Dorthe Clausen
Læseteknik eUX - REBSLAGERVEJ.
Uge 2-6 Senmoderne ungdomslitteratur.
Pædagogisk forår i København
HVAD ER EN PROBLEMFORMULERING ?
Oplæg til Vejlederkonferencen, af Else Poulsen
Eventyrforløb 8.a½ Præsentation af forløb Gennemgang af genretræk
Anne Mette Rosendahl Rasmussen
90’ernes litteratur og litteratur i det nye årtusinde
Læsning.
Ipk-model.2 idé Ideen med at modellere en interpersonel kommunikationssituation – set med videnskabsteoretiske øjne er at vise og give overblik over :
Analyse af noveller.
Problemløsningsheuristik A.1 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved endnu? Dvs. hvad leder jeg efter (og hvorfor er det vigtigt/interessant.
Fortælleren MÅL: Kunne beskrive forskellige fortællertyper og forklare forskellene. Fortællertyper? Hvilken betydning har fortælleren? Hvad kan vi tilføje.
Epik – fortæller - fortællersynsvinkel
Relations kompetencer
Intro til fortælleren MÅL: Kunne beskrive forskellige fortællertyper og forklare forskellene. ”Flipped film” Fortællertyper? Lektie? Opgave – arbejde med.
DANSK Intro Dagens program.
‘I skal vandre i kærlighed’ (Ef 5, 2).
FØR LÆSNINGEN 1. 3 faser - fagets tekster  Før læsningen  Under læsningen  Efter læsningen 2.
Analyse af noveller Dias udarbejdet af Aksel Alminde 1.
Video i Undervisningen Hvorfor anbefales dette supplement til undervisningen / uddannelsen ??
Kommunikation Modul A.
Den glade skole på bjerget.
Præsentationens transcript:

Et mærkeligt skib

Personkarakteristik Elo, Susanne og Rune

Ydre personkarakteristik Ydrepersonkarakteristik(”Fortæl mig hvordan personen ser ud, og jeg skal fortælle dig, hvordan han er!” –red.): Alder Køn Udseende (ansigt og krop) Påklædning Erhverv Økonomisk Situation Familiær rolle( hustru, mand, mor…?) Disse ydre tegn, kan sige noget om personens personlighed, livsværdier, karakteregenskaber mm..

Indre personkarakteristik Indre personkarakteristik, kan sige noget om de mere eller mindre usynlige forhold, der kan sige noget om personens personlighed. Står der fx noget i novellen/romanen om: Persons fortid Personen opførelse/adfærd Personens følelser/holdninger Personen livsværdier Personens psykologi

Personens udvikling Fra Til Fordi Personen udvikler sig ofte i løbet af historiens forløb Personen behøver altså ikke nødvendigvis at være den samme fra start til slutning. I mange tilfælde bør man også se på personens sociale arv. Sidst Så Først

Personbeskrivelse Vi udfylder sammen Elo Alle skriver med i deres eget dokument på drev

Læseformål og læseteknik Læseformål Det er vigtigt og nødvendigt, at alle tekster ikke læses ens. Læsemåde, læseteknik og læseforståelsesstrategien afhænger af, hvad formålet er med læsningen. Er det at skaffe sig et hurtigt overblik over indholdet i en tekst for at se, om det er relevant at fordybe sig i den? Er det at søge efter ny viden og lære nyt? Eller er teksten valgt for at få en god oplevelse?

Læseformål og læseteknikker En læseteknik er en metode, læseren kan anvende i sin læsning for at tilgodese forskellige læseformål. Læseteknikker er fx • at skimme en tekst for at undersøge, om den kan bruges til et bestemt formål • at tage notater for at huske en tekst • at opstille vigtige informationer fra teksten i grafiske modeller for at skabe sig overblik over sammenhænge i teksten • at punktlæse for at finde ud af, om en tekst handler om det, man søger efter • at nærlæse passager for at fokusere på tekstens sprog og detaljer • at fragmentlæse når det gælder skærmtekster, fx hjemme sider, hvor den grafiske opsætning leder en rundt i for skellige dele af teksten.

At kunne danne indre forestillingsbilleder Når eleverne læser en tekst, kan man sige, at teksten indbyder eleverne til at aktivere det, de i forvejen ved qua bl.a. deres erfaring og baggrundsviden.

Miljø – hvad er det?

Miljøbeskrivelse Miljøet i en historie er mere end en kulisse, som personerne kan agere i. En miljøbeskrivelse vil ofte være subjektiv, det vil sige farvet af den person, der er synsvinkelbærer. Man kan altså bruge miljøbeskrivelse til at formidle en følelse. Miljø kan også bruges til at skabe kontrast i en historie. Hvis der f.eks. skal ske noget ubehageligt, kan det virke endnu stærkere, hvis det finder sted i et idyllisk miljø. Miljøbeskrivelser bidrager til læseoplevelsen, men det er vigtigt at dosere dem med omhu. Skildringerne af miljøet må ikke sætte handlingen totalt i stå, så man mister læseren. Det er en fordel at have kendskab til det miljø, man skildrer, men igen - pas på ikke at overdrive beskrivelserne. Hvis man ikke kender miljøet indefra, er det en god idé at lave grundig research.

Miljøanalyse Sociale lag, fx over-, middel eller underklasse Institutioner, fx skole, kirke, vuggestue Natur: samspillet mellem kultur og natur Geografi – navigation Overgange og grænser Rum: nære miljøer Rummets kvaliteter, fx varme, kulde Dele, der angiver helhed: fx interiør