Hvorfor er valgsystemer interessante. De påvirker bl. a Hvorfor er valgsystemer interessante? De påvirker bl.a. *Hvilke valgmuligheder vælgerne har *Incitamenterne til at stemme *Om vælgerne kan stemme oprigtigt eller skal stemme strategisk *Om der er en retfærdig fordeling af mandaterne *Hvordan minoriteterne er repræsenteret *Hvor mange partier, der er i partisystemet *De enkelte partiers enhed (interne disciplin) *Konkurrencen og samarbejdet mellem partierne *Regeringsdannelsen og regeringsstabiliteten

Valgsystemer

Valg: Hvornår og til hvad? Til hvilke institutioner? Nationalt: Parlament, præsident, evt. andre offentlige embeder (politi, retsvæsen) Subnationalt: Region, kommuner, provinser Europæisk: Europa-Parlamentet Ikke-institutionelle valg: Folkeafstemning Om ”store” spørgsmål (fx grundlovsændringer) eller i ”tvær-politiske” sager (EU, moralspørgsmål) Hvornår? Faste intervaller (fx Norge, Sverige, Schweiz) og typisk i præsidentielle systemer Maksimumperioder, men ikke minimumperioder - Normen: Regeringen har prærogativ og dermed opstår strategiske hensyn m.h.t. timing og valg

Adgang til stemmesedlen Hvilke partier partier/kandidater har ”ret” til at opstille? Hvilke krav skal opfyldes: Repræsentation i folkevalgt forsamling Underskrifter Afgift eller depositum Sekundære krav Hvordan, hvornår… Lande med særligt høje krav: Japan, USA.

Krav for at kunne deltage i valgene I demokratisk lande kan man ikke uden videre stille op til valgene Der kan være krav om, at et vist antal underskrifter – se næste figur (USA: ca. 1,1, mill.) Der kan også være krav om et ”opstillingsgebyr” – se næstfølgende figur for priserne for at stille op i alle kredse

Deltagelsen ved valg Der er generelt tale om en faldende tendens, men der er stor variation mellem landene Er det et problem, hvis ikke alle deltager? - demokratisk er et repræsentativt fremmøde afgørende for valget - er der også en ”indre værdi” af fremmødet? To ”direkte” faktorer af betydning for fremmødet: 1) Obligatorisk deltagelse - hvad taler for og imod? 2) ”Omkostninger” ved deltagelse - registrering og praktisk adgang til stemmeafgivning

Hvem stemmer? Almindelig stemmeret for mænd fra 1. verdenskrig og for kvinder fra anden verdenskrig. Normalt 18-års valgret. Nu har enkelte lande (Østrig) og (tyske) delstater 16 år. I Europa udarbejdes valglister over stemmeberettigede af myndighederne i modsætning til i USA, hvor man skal registrere sig selv. Stemmeprocenterne normalt på 70-85 % i Europa. Tvungen stemmeafgivning i visse lande (så 90 %).

Hvad betyder noget for fremmødet? Politisk kultur - har nogle befolkninger en mere deltagende kultur end andre Er valget til en vigtig politisk institution – kommune, parlament, Europa-Parlament… Frekvens af valgene: - fx lav valgdeltagelse i Schweiz Konkurrence og afgørende valg - information og interesse kan motivere til fremmøde (opfattelse af, at det har betydning) - påvirker partiernes incitament til at mobilisere vælgerne Valgsystemets betydning for deltagelse – kommer senere

Tre karakteristika ved valgsystemet 1) Valgsystemets størrelse - antal valgkredse og mandater i hver - et eller flere kreds-niveauer 2) Formel fordeling af mandater - flertal, kvote eller divisor-metode – ofte en kombination på forskellige trin (jf. det danske valgsystem) 3) Stemmesedlens struktur - en eller flere stemmer, åben/ lukket, prioritering mv.

Duvergers lov/hypotese Duvergers lov: Flertalsvalg fører til topartisystemer. Duvergers hypotese: Forholdstalsvalg fører til flerpartisystemer. Duvergers lov og hypotese holder m.h.t. det brede budskab: Vælgernes frihed til at vælge mellem partier bliver begrænset af valginstitutioner, og Duverger har en teori om institutionelle begrænsninger m.h.t. valg- og partisystemer. Disse institutionelle begrænsninger er både af mekanisk (direkte) og psykologisk (undgå stemmespild) karakter. Men der er tale om begrænsninger, som ikke udelukker undtagelser (Grækenland, Spanien – forholdstalsvalg, men topartisystemer og Canada og Indien - flertalsvalg, men flerpartisystemer).

Maurice Duverger

Flertalssystemer - baggrund Dominerende valgsystem i hele 1800-tallet. I rendyrket form i dag i Europa: kun Storbritannien og Frankrig. Simpelt system: landet inddeles i valgkredse, der hver vælger én og kun én repræsentant til parlamentet. ”Først over gærdet”.

Flertalssystemer - fortsat Det enkle flertalssystem (plurality) 1) Valgkredse: ét mandat i hver kreds 2) Formel: flertal (ikke absolut) 3) Stemmesedlens struktur: ét valg Andre flertalssystemer - alternative vote: Australien - stemmeseddel: prioriteret To afstemningsrunder - Frankrig: Hvis der ikke er absolut flertal i første runde - tærskel for at komme fra første til anden runde: parlamentsvalg: 12,5 %. Præsident: top to.

Flertalssystemets fordele og ulemper 1) Reducerer antal partier: elektorale vs. parlamentære - Den psykologiske vs. den mekaniske effekt: incitamenter til strategisk adfærd hos politikere og vælgere 2) Retfærdighed i fordelingen - Disproportionalitet i stemme/pladsfordeling - Eksklusion af minoriteter (ikke repræsentativ) 3) Repræsentation: handlekraft og ansvarlighed - Peger mod enkelt-parti regeringer (stabilitet, funktion) - Øger ansvarlighed hos partierne (stemmes ind eller ud) - Bedre repræsentation af enkelte kredse (parti vs. kandidat)

Forholdstalsvalgsystemer - baggrund Baggrunden var utilfredshed med konsekvenserne af flertalsvalg i enkeltmandskredse – bl.a. for visse politiske nøglepartier. Førte til, at flere og flere lande gik over til en form for proportional repræsentation i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Skyldtes bl.a. udvidelsen af valgretten, som truede konservative og liberale partier i en række lande.

Forholdstalsvalg – modeller - fortsat 1) anvendt formel til fordeling af mandater: d’Hondts metode (fordel for store partier), Sainte-Laguë, modificeret Sainte- Laguë (lille fordel for store partier). 2) distriktsstørrelsen: store distrikter giver størst proportionalitet (Holland fx én stor valgkreds). System med tillægsmandater retter op på proportionaliteten (Danmark 20 %, Norge 11 % af alle mandater er tillægsmandater). 3) blandingssystemerne (bl.a. Tyskland): man kan vælges direkte via direkte valg i valgkredsen eller via valget på nationalt plan, hvor en række ”nationale” mandater skal sikre proportionalitet (to stemmesedler: en til valgkredskryds og en til partilistekryds). 4) spærregrænser: modellen er normalt, at partierne skal have 2 til 5 % af stemmerne på nationalt plan (enkelte tilfælde på valgkredsplan). Eller de skal mindste vinde et kredsmandat p.g.a. regional styrke.

Første- og andenstemme i Tyskland

D’Hondt metoden – kredsmandater i danske storkredse

Modificeret Sainte-Laguë metoden – 40 tillægsmandater

Hare kvote metoden – overordnede mandatfordeling mellem partierne

Forholdstalsvalgliste: Åben eller lukket? Hvad betyder en åben liste? - Vælgerne bestemmer, hvem der bliver valgt ind - Kandidater fra samme parti bliver konkurrenter Hvad betyder en lukket liste? - Partierne bestemmer, hvem der bliver valgt ind Mellem-varianter: graden af ”åbenhed” - Hvad betyder det for partierne? - Magtfordeling i partiet - Partidisciplinen (enhedsaktør?)

Forholdstalssystemer – fordele og ulemper - Afspejling af borgernes præferencer - Oprigtige præferencer - Nemt at finde et parti, der passer - Nemt for nye partier at komme ind, dvs. fleksibelt over tid - Repræsentation af minoriteter Ulemper: - Problemer med fragmentering - Evt. manglende identificerbarhed af regering/opposition - Evt. manglende sammenhæng mellem valg og regering - Evt. mindre handlekraftigt og stabilt

Opsamling Flertalsvalgsystemer - Fremmer klare vindere, reducerer fragmentering - Faciliterer ”ansvarlighed” (synlighed) - Inducerer konkurrence om midten Men - Høje barrierer for s.v. a. repræsentation (monopoler/ eksklusion) Forholdstalsvalgsystemer - Tillader ”oprigtighed” i valg og stimulerer vælgermobilisering - Faciliterer repræsentation af alle synspunkter (afspejling) - Gør nye partiers indtræden lettere - Vanskeligere at identificere ansvarlige og konsekvenser af valg - Tillader ideologisk polarisering