Pædagogfagets kernefaglighed

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvorfor denne opgave Fordi erfaring og forskning viser, hvad der duer
Advertisements

Hjerterum og opsøgende funktion
Set i forældreperspektiv
Styrket inklusion i Kerteminde Kommune
Præsentation Pædagogisk konsulent Erik Hønge Uddannet fritidspædagog Leder af en børnehave Leder af et fritidshjem SFO-konsulent Freelancekonsulent bl.a.
V ELKOMMEN TIL FÆLLES P- AFTEN I G L. B RABRAND DAGTILBUD Fællesskab skaber vi sammen Mangfoldigt fællesskab.
Når lærere samarbejder med forældre
Inklusion – et fælles anliggende Daugaard
Pædagoguddannelsen Professionsbachelor 3½ år Teori – praksis
Hierarki for styringsredskaber
De pædagogiske læreplaner i dagplejen.
TIP TEAMET Teamet for inkluderende pædagogik
Lærerprofessionen.
2 år og 3 måneder i skole. 1 år og 3 måneder i praktik.
Børns udvikling Af Sasja og Caroline.
Forældremøde X årgang.
Sygeplejerske Hvad siger Henderson? Hvad er en sygeplejerske?
Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier x x.
Jeg støtter barnet ved:
Måltidet – lyst og fællesskab
½.
Hvad er en pædagog?.
Hvad render vi rundt og laver?
Pædagoguddannelsen Vi kommer fra Ikast pædagog seminarium. I de følgende slides vil vi fortælle om pædagoguddannelsen. Pædagogens arbejde handler kort.
Pædagoguddannelsen VIA Ikast.
At inddrage studerende i udviklingsarbejde
Et refleksivt perspektiv på de socialpædagogiske område v. Jan Jaap Rothuizen d
Den inkluderende skole
Skolens fællesskab er for alle. Hvordan arbejder vi i DH med inklusionsbegrebet ? Et paradigmeskift: Fra de gode viljer til rettigheder Fra parallelle.
Forældremøde august Skoleområdets oplæg – Trørødskolens indskolingsplan.
Når fritiden kobler til læring- Muligheder i SFO v/ Thomas og Benny Espergærde Skole og SFO 4 blev til én – nye muligheder.
Udviklingsprojekt - Drømmeskole Skoleår 2011/2012 og 2012/2013 En fælles rejse.
Effektivitet, kvalitet og udvikling i daglig drift Konference om tværprofessionelle uddannelsesperspektiver Professionshøjskolerne, Aarhus 22. maj 2012.
Folkeskolereformen Lystrup Skole. Dagsorden Reformen generelt Skolehverdagen i børneperspektiv Skole-hjemsamarbejdet.
Lærerprofessionen.
Inklusion Noget der sidder mellem ørerne. Alt er en del af noget større Inklusion er et fælles ansvar – ikke kun noget lærere og pædagoger skal beskæftige.
O RIENTERINGSMØDE FOR KOMMENDE 0. KLASSE. D AGSORDEN Præsentation af Langsøskolen Fra børnehave til skole Ny på en skole Forventninger til forældresamarbejdet.
Skoleparathed Sunds skole.
Pædagog uddannelsen – Professionens kernefaglighed
Det gode børneliv - og det tværprofessionelle samarbejde Børn og Kultur Internt seminar 22. Juni 2012.
Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?
Det robuste barn – et foredrag om opdragelse
Unges holdninger til kriminalitet, staf og behandling
HANDLEPLAN PÆDAGOGISK IDRÆT Dato:
RÅDGIVNINGS- OG KONSULENTOPGAVER I SKOLER OG DAGINSTITUTIONER KAREN WISTOFT, PH.D. POST DOC. DPU Konsulentfunktionen - pædagogiske kompetencer.
Pædagogens univers.
Hvor er vi? Hvem er vi? Vores uddannelse Hvad bliver vi uddannet til? Demokrati Ligeværd Faglighed CKF’er Alsidig udvikling Almen dannelse Pædagogik.
Dybkær Specialskole - ikke for ikke helt almindelige børn.
Pædagogens univers Fra vugge til krukke… En generalist uddannelse – Børn og unge – Mennesker med sociale problemer – Mennesker med nedsat funktionsevne.
Det pædagogisk upåagtede og dets inklusionsmuligheder
Det sammenhængende børneliv
Inklusion for alle – Illusion eller virkelighed?
Allindelille skoles værdigrundlag og profil Udarbejdet i marts 2009.
KVALITET I SAMSPIL OG LÆREPROCESSER I DAGTILBUD Oplæg v/ Maybritt Larsson Institutionsleder Barnets Hus-Amerikavej.
A) Professionens arbejdsområder og opgavefelt Hvad, hvorfor og hvordan: Hvad: Vi forventer den studerende får indblik i misbruger/ socialt udsatte, og.
Familieiværksætterne Et sammenhængende forløb om fødsels og forældre- forberedelse for førstegangsforældre Information, vejledning og dialog om de udfordringer.
1 Faglige udfordringer og kommende initiativer på dagtilbudsområdet Ny Dagtilbudslov Læring, udvikling, omsorg og dannelse Pædagogiske læreplaner Krav.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Sammenhæng mellem indsatsområder på Dagtilbud v/Birgit Lindberg Arbejdsmøde for Dagtilbud den 18. august 2015.
BEVÆGELSE OG IDRÆT I DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS. GRUNDLAG  Pædagogisk idræt  Bevægelse er mere end fysisk: - fysisk, psykisk, social og kognitiv udvikling.
+DIG. AKTØRER OG SYSTEMER DER HAR INDFLYDELSE PÅ ENSOMHED BLANDT BØRN & UNGE Det enkelte barn Objektive livsbetingelser Familie Sociale normer og værdier.
Kompetencemål 5  Borgerens ønsker og livskvalitet skal holdes ved lige, imens man motivere dem til en sundere livsstil – og få en bedre livskvalitet.
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
HVORDAN DEFINERER VI DET I BV 3
Den pædagogiske læreplan
Forløbet: Unge – identitet, socialisering og sociale medier
Sundhed for alle Social ulighed i det danske sundhedsvæsen
En stærk pædagogprofession i bevægelse BUPL’s nye professionsstrategi
EGU – hvad virker? EGU – et godt redskab til inklusion af unge til
Rammesætning Aftaler om indhold Jeg taler ud fra en faglig position
Præsentationens transcript:

Pædagogfagets kernefaglighed 2012

selve uddannelsen Professionsbachelor i pædagogik. Uddannelsen tager 3 ½ år. Tre praktikker.

Tre former for specialisering Børn og unge. Mennesker med nedsat funktion. Mennesker med sociale problemer.

Børn og Unge Vuggestue, børnehave, fritidshjem og fritidsklub. Normalområdet.

Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med fysisk og psykisk handicap. Botilbud. Specialområde. Både børn og voksne.

Mennesker med sociale problemer Opholdssteder, krisecenter, misbrugscenter, børnehjem og udviklingstilbud for børn med sociale problemer. Specialområde. Det er både voksne og børn.

Fokus i praktikkerne 1. praktik: observation- og relations arbejde. 2. praktik: det tværprofessionelle samarbejde. 3. praktik: Specialisering og professionsidentitet.

nøglebegreber Anerkendelse. Inklusion. Socialisering. Brugernes alsidige udvikling.

anerkendelse Anerkendende tilgang til individet. Fokus på styrker frem for svagheder.

Inklusion Vi stræber efter, at inkluderer alle i fællesskabet. Fokus på at tilpasse gruppen, fremfor at eksludere dem fra fællesskabet.

Socialisering Dobbeltsocialisering. Der bliver brugt mere og mere tid i institutionerne. Gået fra at være sekundære til primære opdragere. Vi har en vigtig rolle i, at vejlede og guide vores brugere i det der kan være svært i hverdagen og det som er mindre svært.

Brugernes alsidige udvikling Fokus på brugeren som helhed. Både mentalt, socialt og fysisk sundhed.

kulturformidler Højtidligheder Udflugter Lejr Musik Drama Sundhed Krop og bevægelse

Lovgivning Danner rammen for det pædagogiske arbejde. Dagtilbudsloven Serviceloven Forvaltningsloven

Konflikthåndtering Guider, vejleder og give redskaber i at håndtere konflikter. Udvikle brugerens kompetencer i konflikthåndtering.

Forældresamarbejde Fokus på et godt samarbejde med forældre, alt efter brugergruppe. Fokus på at få en god dialog med forældre, for på den måde at mindske misforståelser og skabe gensidig respekt.

Det tværprofessionelle samarbejde Fokus på et godt samarbejde med respekt for de andre professioner man møder. For at danne et helhedsbillede af en bruger og give brugeren den bedst mulige behandling i en sag.

Sundhedsfremme Guider i sundhed Mental/psykisk Social sundhed Fysisk sundhed

Overordnet kan man sige at pædagogen har fokus på brugerens alsidige udvikling og er guider i livskvalitet

SLUT