Behandling transkulturelt

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Den danske befolknings syn på handicappedes rettigheder
Advertisements

Hvad er behovene i Danmark?
Børn som pårørende til alvorligt syge forældre Anbefalinger til sundhedspersonalet Udarbejdet på baggrund af: Retningslinier for god praksis ved forebyggende.
Temadag om unge og stofmisbrug
Den 16.august 2010 Regionsgården
Dialysebehandling er, uanset dialysemetode, en belastning og betyder store ændringer i det daglige liv for den hvis liv afhænger af dialyse og for de nære.
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland Workshop D Konference den 24. maj 2012.
Konklusion på Workshop om sindslidende
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Afdeling for Specialfunktioner
Psykoedukation til unge i OPUS
Kan man gøre andre mennesker lykkelige?
Ved sous- chef Said Akrim
Omsorg sundhed eller samvær? Rehne Christensen filosofisk firma
Hvem er vi? •Vi er organiseret i KBH Amts behandlingscenter for stofbrugere. •Vi er 3 år gamle. •Hjulpet i gang af fokus på Ecstasy. •Hjulpet i gang af.
Diana Kristensen, Overlæge, Psykiatrisk Center København
Afslut med at henvise til Modstrøm
Døende i plejebolig Den lindrende indsats Den 23. august 2010
Information til samfundet og politikere
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Pårørendeundervisning 1 Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
”Du skulle jo gerne ville være derhjemme” Ansvarlighed som nøglen til patientinddragelse Mari Holen Post.doc. ved Center for sundhedsfremmeforskning, RUC.
Kulturforståelse niveau C
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet OPFRISKNING AF BEGREBER FRA DAG 1 August 2011.
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
T. Rune Nielsen, neuropsykolog, Ph.D.
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Integrationsinitiativer på børne- og familieområdet. Hvad ved vi
Pårørendeindsatser, hvorfor og hvordan?
Ubrudt behandlingskæde for selvmordstruede børn og unge
Netværk for Etniske minoriteters sundhed Februar 2007
1 National konference d. 21. november Workshop III Systematisk rekruttering til telefonrådgivning – et eksempel.
Forebyggelse af ældres selvmordsadfærd – Indsatsområder og anbefalinger National Konference om selvmordsforebyggelse 1. november 2005 V/ Konsulent Elene.
Kodeks for offentlig topledelse
Overordnet mål og formål med CABI- projekt (LUP): Fastholdelse, glidende bevægelser gennem systemer og samarbejde på tværs. At opnå mindst 60 % kommer.
Forskningsenheden for Almen Praksis Århus Universitet Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitetshospital Sundhedssystemet.
Adfærd, Kontakt og Trivsel Undervisningsministeriet
Børn og Palliation Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker
Recovery-mentor projektet
Psykoedukation til patienter med skizofreni
Patienters oplevelser på færøske sygehuse 2010 Spørgeskemaundersøgelse blandt 886 indlagte patienter Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af det færøske.
Belastningsreaktioner angst og søvnforstyrrelser
Højskolernes Internationale og Europæiske arbejde Resultater fra undersøgelse forår 2006 På baggrund af besvarelser fra 74 ud af 79 højskoler.
Recovery - At komme sig Aulum d. 10. oktober 2010
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland
Hjemmeside om handicap og etnicitet Videnscenter for Autisme
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Unges holdninger til kriminalitet, staf og behandling
Velkommen Inddragelse af barnets udtalelse i analysen.
Rehabiliteringsbegrebet på Psykiatrisk Center Ballerup
SKABELON.
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
Psykoedukation skizofreni Session 6 – Ikke medikamentelbehandling Undervisere:
Arbejdsmiljøforskningens bidrag til indsatsen for trivsel og sundhed Seniorforsker Vilhelm Borg Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Psykoedukation skizofreni Session 4 – Hvad er skizofreni Del 2. Undervisere:
"Stigma betyder ’miskrediterende særtræk’. Stigmatisering rammer mange grupper i samfundet, der på en eller anden måde skiller sig ud fra normen eller.
Oplæg til Immun Defekt Foreningens Landsmøde 17. April 2010 Samarbejdet, foreningsarbejdet og meningen med det hele… v. Lene Jensen, direktør.
Aktuel forskning om fremmende og hæmmende faktorer i forbindelse med implementeringen af evidensbaseret praksis Temamøde Implementering af ergoterapeutiske.
Viden kan være erfaringsbaseret eller forskningsbaseret
Seksualitet.
Almen praksis.
SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling
Metoden fælles beslutningstagning
Metoden brugerstyret behandling
A tool for the assessment of strengths and weaknesses in NGOs
Barnesyn og børneperspektiv
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Præsentationens transcript:

Behandling transkulturelt Marianne Kastrup Videnscenter for Transkulturel Psykiatri 7. Marts 2007

Videnscentrets etablering Baggrund: Udækket behov for videns-og erfaringsudveksling i forbindelse med Udredning Behandling Opfølgning hos patienter hvis etniske, eller kulturelle baggrund er forskellig fra dansk kultur

Videnscentret Landsdækkende funktion Bevilling fra Indenrigs-og Sundhedsministeriet Start 1.1. 2002 3-årig bevilling nu forlænget til udgang af 2008 Placeret administrativt som del af psykiatrisk klinik, v. Rigshospitalet

Videnscentrets formål Vidensopsamling Vidensformidling Netværksdannelser Konsulentfunktioner

Videnscenter kontakt www.vftp.dk Nyhedsbrev

Videnscentrets opgaver Vidensopsamling viden og erfaring fra lokale praksismiljøer nationalt og internationalt etablering af database etablering af biblioteksfunktion afdækning af patienters tilgang til behandling afdækning af særlige behandlingsproblemer

Videnscentrets opgaver Vidensformidling servicere fagfolk via database/biblioteksfunktion undervisning PR virksomhed publikationer

Videnscentrets opgaver Netværksdannelse dannelse af netværk mellem fagfolk inden for området afholdelse af konferencer, seminarer skabelse af interessegrupper

Videnscentrets opgaver Konsulentfunktion Med baggrund i faglig ekspertise rådgive og vejlede fagfolk om: Løsning af konkrete problemstillinger Vejledning i hvor løsning af problem kan findes Kontaktformidling Supervision Rådgivning m.h.t. kurser eller undervisning

Videnscentrets opgaver Aktuelt: Projekt: Etniske forskelle i psykisk sygdom blandt unge i Danmark Projekt:Undersøgelse af hvorledes flygtninge og indvandrere gør brug af det psykiatriske system Cultural Formulation Kursus og bog, Psykiatrifonden Kongres CNNP Møde AEP Cultural Section + kongres Kongres + kapitel tysk-tyrkisk psykiaterforening

Videnscentrets opgaver Aktuelle publikationer: Artikler: Etniske forskelle i psykisk sygdom blandt unge i Danmark Artikler:Undersøgelse af hvorledes flygtninge og indvandrere gør brug af det psykiatriske system bog Psykiatrifonden kapitel bog udgivet af tysk-tyrkisk psykiaterforening Kapitler: Immigrant medicine Kapitel: lærebog psykiatri, lærebog psyk. + for ergo/fys Kapitel: Psychiatry Kaptiel: International transition Artikel: Global mental health UfL

Kulturpåvirkning Etniske minoriteter repræsenterer andre problemstillinger Hvorledes har offentlige instanser inkl. sundhedsvæsenet og fængselsvæsenet tilpasset sig disse problemstillinger i de ca. 30 år de har haft til det Ofte er det snarere patienterne/klienterne, der tilpasser sig disse instanser med deres kultur, rutiner, etc. Nielsen 2002

Værdigrundlag Værdier i sundhedsvæsenet Lige og fri adgang til ydelser Humanistisk grundsyn Høj etisk standard Social retfærdighed

Værdigrundlag Værdier: Moralske og etiske principper medarbejdere er bundet til Socialt skabte Dynamiske Hvorledes tilgodese de værdier personer med etnisk baggrund har?

Disease-Illness Disease opfattelse. Her ses sygdom : Medicinsk referenceramme Uønsket funktionsforstyrrelse der kan konstateres og afgrænses ved klinisk undersøgelse Sygdomsforløb og årsagsforhold søges baseret på evidens Møller Nielsen et al 2002

Disease-Illness Illness opfattelse: Focus på hvorledes patient og pårørende ser på sygdommen En folkelig opfattelse der kan tage udgangspunkt i folkelig viden Møller-Nielsen et al 2002

Forklaringsmodeller Potentielle problemer: Behandleren har disease opfattelse og forklarer ud fra det. Patienten har illness opfattelse og søger hjælp ud fra det

Afgrænsning af sygdom Forklaringsmodeller: 1. Overnaturlige forklaringer Magisk forestilling om indtrængen af genstande, f.eks en sten e.l. Tab af sjælen Besættelse af ånder Brud på tabu som en straf evt. fra guderne Hekseri dvs påført af en person med overnaturlige evner Tseng 2001

Afgrænsning af sygdom Forklaringsmodeller: 2. Naturlige forklaringer Disharmoni mellem naturens elementer, de 5 elementer og temperamenter Uforenelighed med naturens principper, f.eks. Feng-Shui Filosofiske forklaringer, skæbnen Skadelige forhold i omgivelserne, f.eks, kulde Tseng 2001

Afgrænsning af sygdom Forklaringsmodeller: 3. Biomedicinske forklaringer hvor sygdom ses som et resultat af uønskede forhold der findes i kroppen. Fysiske problemer pga forkert udseende Dysfunktion af visse indre organer, f.eks nyrer, hjerte Fysiologisk ubalance eller udmattelse f.eks forkert kost Mangel på vitalitet Medfødte handicaps

Afgrænsning af sygdom Forklaringsmodeller: 4. Psykologiske forklaringer Frygt Belastninger Overdrevne emotionelle udsving 5. Samfundsmæssige forklaringer, hvor samfundet tillægges at være sygdoms fremkaldende

Afgrænsning af sygdom Kulturen skaber forsknings paradigmer Måleinstrumenter for psykopatologi skal tage højde for dette F.eks. Hvilken adfærd ses som afvigende resp. Sund i en given kontekst Vestlige børn contra Chippewa børn Ændring i hvad der ses som afvigelse afhængig af hvilke tilbud denne gruppe kan få F.eks undersøgelse Senegal Beiser 2003

Transkulturel psykiatri Bred afgrænsning: omhandler alle kulturelle og subkulturelle påvirkninger af psykiatriske tilstandes opståen, udbredelse, fremtrædelsesformer, forløb og behandling. overlap til antropologi og sociologi fælles understregning af psykiske lidelsers sociokulturelle grundlag

Transkulturel psykiatri Kulturens indflydelse på: afgrænsning af normalitet del af årsag til visse lidelser påvirkning af klinisk fremtrædelsesform og udbredelse indflydelse på hvorledes lidelsen erkendes, forklares og behandles i et givet samfund udvikling og formning af sygdom dvs modulering af den kliniske tilstand betydning i relation til planlægning af behandling og sikring af acceptable tilbud beskyttende funktion f.eks i form af socialt netværk

Historiske aspekter Slutningen af 19.årh. til start 20. årh. forskelle i psykiatriske tilstande blandt tidlige migranter til USA europæiske psykiateres opdagelse af sjældne syndromer i koloniserede samfund pioner interesse i komparativ psykiatri overvejelser om anvendelighed af psykoanalytiske begreber i “primitive” samfund Tseng 2001

Historiske aspekter Perioden fra 1930-1950’erne interesse for at studere relationen mellem kultur og personlighed psykiatrisk interesse for healings praksis blandt indfødte grupper udvikling af komparativ psykiatrisk epidemiologi fokus på “minor” psykiatriske lidelser Tseng 2001

Historiske aspekter Perioden 1960 - 1970 Perioden fra 1970 fremme af minoritetsbevægelser i USA øget bekymring for minoritets indvandrere til Vesteuropa Perioden fra 1970 fra isolerede til komplekse samfund vestligt uddannede, ikke-vestlige psykiateres bidrag erkendelse af at kulturel psykiatri ikke er lig med ikke-vestlig teoretisk udfordring af global anvendelse Tseng 2001

Historiske aspekter Perioden fra 1970 - nu to tendenser: den “gamle” transkulturelle psykiatri tendens at adskille sygdomme med underliggende biologiske forklaringsmodeller fra reaktioner på ydre belastninger adskille form, dvs grundsymptomernes hvilen på en hovedsagelig biologisk kerne og indhold dvs individuelle kulturelle forestillinger kritiseres for at fastholde vestlige værdier og begreber eksempel: WHOs IPSS studie Kleinmann 1977

Historiske aspekter Perioden fra 1970- nu to tendenser: den “nye” transkulturelle psykiatri: erkendelse af problemerne med at overføre vestlige kategorier til ikke-vestlige samfund nødvendighed af tværfaglige fænomenologiske beskrivelser medinddragen af kulturens opfattelse af selvet, sygdomsopfattelse, relation mellem psyke og soma understregning af variabiliteten Kleinmann 1977

Transkulturel psykiatri Sygdomsbegreb (f.eks. Skizofreni): Snæver afgrænsning giver fokus på det universelle Anvendes hvis man vil fremhæve ligheder tværkulturelt (WHO) Bred afgrænsning giver fokus på kulturelle forskelle Anvendes hvis man vil fremhæve forskelligartethed (antropologer)

Transkulturel psykiatri IPSS (WHO) Demonstrerer ligheder på tværs af kulturer hvad angår skizofreni kernesymptomer Lægger ikke vægt på forskelle, f.eks. Forekomst af katatoni i visse lande (Indien, Nigeria) Vægten lægges på lighederne mere end forskellene mellem kulturer

Transkulturel Psykiatri Multi-etnisk service kræver information om: sociodemografi vedr. etniske grupper i området definition og betydning af racisme/etniske problemer forskelle og ligheder mellem kulturer på mikro- & makroniveau samspil mellem kultur, sundhed og sygdomsadfærd omfang og praksis af alternative healere begreber anvendt til at udtrykke lidelse/forstyrrelse Bhugra & Bhui 2001

Transkulturel Psykiatri Udvikling af multi-etnisk service: erkendelse af at etniske grupper har andre behov efterspurgt behandling varierer efter kultur og differentieret anvendelse service modifikation sv.t. etniske gruppers behov, f.eks tosproget forståelse for kulturspecifikke reaktioner på interventioner innovation med udvidelse af behandlingstiltag og tilpasning til specifikke grupper Bhugra & Bhui 2001

Transkulturel Psykiatri Arbejde i lokalsamfundet: Samarbejde med NGO’er inden for feltet Afklare religiøse lederes rolle og holdning til psykiatri Invitere lokalt aktive til samarbejde Sikre etniske minoriteter blandt de ansatte Service tilbud skal afspejle lokale behov Samarbejde med etniske frivillige La Grenade 1999

Transkulturel Psykiatri Etnisk kritik af psykiatrien: Psykiatere er præget af stereotype forestillinger om etniske minoriteter Psykiatri ses som et værktøj til social kontrol Psykiatere kan fejltolke psykiske klager pga manglende viden/erkendelse om etniske og kulturelle forskelle Smaje 1995

Transkulturel Psykiatri Good practice: Afklar pt.s primær sprog, religion, etnicitet, kulturel identifikation Definer begreber anvendt af både behandler og pt. for at sikre forståelse Identificer stress områder Ingen forudfattede meninger om patienten Belys uklare punkter Kommuniker konfidentialitet Vær ikke dømmende Bhugra & Bhui, 2001

Transkulturel Psykiatri Good Practice: Vær sensitiv over for sociale og religiøse tabuer Anvend ikke patientens pårørende som tolk Inddrag pårørende når relevant Diskuter fund med person bekendt med pågældende kultur uden brud på konfidentialitet Bhugra & Bhui, 2001

Transkulturel Psykiatri Good Practice: Undervisning og supervision integreret i behandlingsplanlægning Multidisciplinære teams Samarbejde på tværs af institutioner og professioner Vidensopsamling anvendes i daglig klinisk praksis bl.a. på baggrund af regelmæssig supervision. Bhugra & Bhui, 2001

Transkulturel Psykiatri Compliance: patienter fra Mellemøsten ofte forventning om medicinsk behandling særlig fokus på injektioner opmærksomhed på at forklare rette dosering ekstra opmærksomhed på vedligeholdelsesbehandling ved opnået effekt ofte samtidig anvendelse af traditionel behandling Nørregaard, 2002

Transkulturel Psykiatri Compliance: opmærksom på stress og social støttes betydning for compliance opmærksom på kønsaspektets betydning forventning hos pt om en paternalistisk holdning hos behandler hypotese at ptt fra kulturer der lægger vægt på inter-dependence kræver mindre medicinering bipolære ptt fra kulturer med fokus på kontrol klager mindre over tab af extroversion f.eks ved litiumbeh. Bhugra & Bhui 2001

Transkulturel Psykiatri Psykofarmaka: ringe fokus på kulturelle og etniske faktorers betydning i valg af behandling mgl erkendelse af biologisk diversitet “euro”centrisk attitude til behandling opmærksomhed på ordinations vaner

Transkulturel Psykiatri Psykoterapi: etniske grupper “ikke egnede” - somatiserer, mgl. verbaliseringsevne fordomme og modstand mod “hvide”terapeuter ofte ignorer terapeuter etnicitets betydning mgl. fokus på etniske gruppers adgang til terapi

Transkulturel Psykiatri Dyaden D.terapeut/D.pt. D. terapeut/I.pt. Fordele Bekræfter kultur Fælles identitet Opmærksom på forskelle Ulemper Mgl.mulighed for at lære mere Følelse af kulturel ulighed I.terapeut/I pt. I.terapeut/D.pt. Fælles identitet & erfaringer Mulighed for læring Mulig mgl. Tillid Dårlig kommunikation Bhugra&Bhui,2001

Transkulturel Psykiatri Behandlingsplan: overbringe diagnosen til pt og pårørende forklare anbefalet behandling diskutere ovennævnte i letforståeligt sprog sikre at budskabet er overstået diskutere fordele og ulemper ved behandling afklare pt og pårørende forventninger være forberedt på follow-up diskussion Bhugra & Bhui, 2001

Transkulturel Psykiatri Help-seeking: begrænset forskning om etniske gruppers help-seeking adfærd systemets manglende evne til at opnå etniske gruppers tillid påvirkes af individuelle og sociokulturelle forhold etniske gruppers alternative ”pathways to care” Bhugra et al 1999

Transkulturel Psykiatri Fokusgruppeinterviews Formålet med interviews var at: få indblik i eksisterende erfaringer i arbejdet med målgruppen få et nuanceret billede af både problemer og gode erfaringer i praksis afdække behov for viden og erfaringsudveksling inspirere hinanden udveksle erfaringer og viden få ideer til forandringer i praksis til fremme af kvaliteten af behandlingen  

Transkulturel Psykiatri Oversigt: Sprog/kommunikationsvanskeligheder Kulturens betydning for behandlingen / relationen Betydning af flygtningens belastninger Samarbejde med familien Holdningers betydning Behandling og miljøterapi Tværfagligt samarbejde Organisatoriske tiltag

Transkulturel Psykiatri    Sprog     manglende psykiatrisk/ psykologisk viden hos tolke     manglende tolkeanvendelse i miljøterapeutisk arbejde    personalemodstand ved at anvende tolk     sproglig nuancering mistes ved tolkning vanskeligheder med at skaffe tolk, især akut     usikkerhed om tolken oversætter alt     kontakten hæmmes af tilstedeværelse af tredje person særlige vanskeligheder ved at bruge tolk til psykoterapi

Transkulturel psykiatri Kulturens betydning for relationen · forveksle adfærd med kultur · skelne mellem hvad er et kulturelt udtryk, og hvad er et symptom i forhold til diagnosticering og behandling · anderledes sygdomsopfattelse · anderledes kropsopfattelse, som kan betyde modstand mod f.eks. fysioterapi · anderledes autoritetsopfattelse · andre behandlingstraditioner og forventninger til behandling · patientens sygdomsudtryk kan mistolkes, f.eks. psykiske problemer udtrykkes i fysiske klager · kulturelt betingede udtryksformer kan tolkes som vrangforestillinger · manglende compliance ved psykofarmakologisk behandling

Transkulturel psykiatri Betydning af flygtningens belastninger hører patienter med PTSD ind under psykiatriens målgruppe? · øget mistro hos flygtninge, især pga traumatisk baggrund · PTSD kan forvirre billedet af psykisk sygdom · dissociative symptomer kan være vanskelige at skelne fra psykotiske symptomer · tilstanden kan forværres af migrationsbelastninger · risiko for retraumatisering ved tvangsforanstaltninger

Transkulturel psykiatri Samarbejde med familien Længere tid at skabe tillid Større afhængighed familiemedlemmer imellem Stor social belastning Manden ofte mistet autoritet i familien Store børneflokke Ingen erfaring med pårørendegrupper

Transkulturel psykiatri Holdningers betydning Fordomme fører til generaliseringer Arbejdet føles tidskrævende, “tungere” Usikkerhed hos behandlere Behandlere kan overinvolvere sig i patienterne Frygt for at blive opfattet som racist Problemer med adækvat grænsesætning

Transkulturel psykiatri Behandling og miljøterapi Manglende dansk medfører begrænset kontakt til miljøterapi Manglende tolk ved kontaktpersonsamtaler Patienter isolerer sig socialt på afdelingerne Færre tildeles kontaktpersoner

Transkulturel psykiatri Tværfagligt samarbejde Vanskeligt at udsluse til meningsfuld beskæftigelse Vanskeligt at integrere patienterne i eksisterende aktivitetssteder Få strukturerede tilbud i socialpsykiatrien målrettet gruppen Behov for større samarbejde mellem socialforvaltning og psykiatrien

Transkulturel psykiatri Organisatoriske tiltag Manglende holdningstilkendegivelse fra lederside Erkendelse af mere tids- og ressourcekrævende behandling Behov for fokus på holdninger og værdier

Transkulturel psykiatri Samtale med transkulturel patient: Behandler kan ikke gå ud fra fælles baggrund Fordomme og forudfattede meninger om hinanden Forskelle i traditioner og normer for at kommunikere følelser Forskelle i normer for og forestillinger om behandling Forskelle i forventninger til behandler-patient relation

Transkulturel psykiatri Patient-behandler relation: Fordomme/forventninger til hinanden Direktiv kontakt contra dialog Autoritær contra demokratisk form Forskelle i tradition for at modtage gaver o.l.

Transkulturel Psykiatri Forskelle mellem terapeut og patient vedr. kultur køn sprog socialgruppe kan medføre “ikke passende” terapeutiske interventioner og give anledning til kommunikationsbrist

Transkulturel Psykiatri Forhold der kan føre til kommunikationsbrist: forskelle i sygdomsopfattelse mellem terapeut og patient overvældende familiære og sociale problemer migrationsbetingede faktorer, f.eks. indvandrerstatus befolkningens accept af migranter forskellige synspunkter på hensigt med hvordan service bør indrettes Hegemann 2001

Transkulturel Psykiatri Ved sikring af kommunikation opmærksom på social vurdering af: kønsroller religiøs indstilling erhvervsmæssig position kulturelle værdisæt socialt tilhørsforhold sprogkompetence Hegemann 2001

Transkulturel psykiatri Interkulturel kommunikation: Evnen til at kunne overskride kulturelle barrierer kræver opmærksomhed på de sociale dimensioner af livet og psykisk lidelse Respektfuld nysgerrighed er bedste forudsætning for selv at kunne udvikle en mere kompleks forståelse for vekselvirkningen mellem kulturelle værdier og sundhedsmæssige belastninger Hegemann 2001

Transkulturel psykiatri Interkulturel kompetence forudsætter: evne til at reflektere over egen kulturel bundethed villighed til at øge egen viden om andre kulturer refleksion over kulturel viden for at undgå at ligge under for kulturelle stereotypier Hegemann 2001

Kulturel Kompetence Opnåelse af kendskab til kulturer: Basal viden om variationer i vaner, skikke, værdisystemer, sygdomsopfattelser for at kunne yde kulturelt relevant behandling og pleje Umuligt at have kendskab til alle kulturer Tseng 2003

Kulturel Kompetence Skærpelse af kulturel sensitivitet : Acceptere forskelle i livsstil, synspunkter, holdninger og måder at håndtere og mestre tilpasning Vilje til at lære fra patienter og familier vedr. deres værdier, tro og holdninger og lyst til at lære om andres levevis Modtagelig over for kulturelle forskelle og godtage dem uden fordomme Tseng 2003

Kulturel Kompetence Evne til kulturel tilpasset rådgivning: Erkendelse af at der ikke er særlige behandlings modeller til særlige etniske grupper Evne til at vurdere i hvilket omfang patientens problemer har relation til kulturelle forhold Evne til at forstå situationens kompleksitet herunder de biologiske, psykologiske, sociale, og kulturelle aspekter Tseng 2003

Kulturel Kompetence Sikring af kulturelt relevante interaktioner: Behov for at tage patientens og terapeutens kulturelle baggrund i betragtning Opmærksomhed på kulturelle mønstre i adfærd over for autoritetsfigurer Evne til at opdage og håndtere kulturel grundet overføring og modoverføring Opmærksomhed på etiske aspekter af klinisk praksis og mulige kulturelle modifikationer Tseng 2003

Kulturel Kompetence Bedring af kulturel empati: Evne til at føle og forstå patientens perspektiv og udvise empati Evne til at føle og dele patientens ængstlese basret på folketro Udvise omsorg og tilbyde støtte til patienten Tseng 2003

Anbefalinger Psykiatrisk Service Organisation: Erkendelse af problemernes kompleksitet med involvering af mange instanser Akkrediterings standarder for good practice ved vurdering og behandling af transkulturelle patienter Skarpe grænser mellem det almene psykiatriske behandlingssystem og behandlingen af traumatiserede flygtninge er ikke hensigtsmæssige

Anbefalinger Psykiatrisk Service Organisation: Kvalificerede tolke med viden om psykiatrisk terminologi skal være tilgængelige Tilgængelighed af informationsfoldere, etc på relevante sprog Omfang af tilgængelige aktiviteter skal være sammenlignelige for indvandrer- og danske patienter Tilpasning af den fysiske indretning af psykiatriske institutioner mhp indvandrerpatienters behov

Anbefalinger Psykiatrisk Service Behandling: Behandling bør fokusere på distriktspsykiatrisk behandling og involvere eksperter på kulturelle områder Behandling kræver en multidisciplinær tilgang med opmærksomhed på psykologiske, somatiske, sociale, juridiske, og spirituelle aspekter Væsentligt af fokusere på empowerment som en del af al behandling

Anbefalinger Psykiatrisk Service Behandling: Opmærksomhed på, men ikke over-fortolkning af kulturens betydning Bedre introduktion af transkulturelle patienter til lokale hospital rutiner Etablering af pårørendegrupper

Anbefalinger Psykiatrisk Service Undervisning: Sikre at undervisning om kulturelle forhold indgår som en del af curricula for sundhedsuddannelserne Styrke undervisning af psykiatrisk personale om tværkulturelle emner Styrke kultursensitivitet og opmærksomhed på kulturelle værdier blandt psykiatrisk personale Undervisning i brug af tolk Mulighed for regelmæssig supervision

Behandling set med psykiatriens øjne Anbefalinger: Erkendelse af problemernes kompleksitet Skarp skelnen mellem almen psykiatri og behandlingssteder til traumatiserede ikke hensigtsmæssig Multidisciplinær tilgang Distrikts/lokalpsykiatrisk tilgang med koordinering af indsats på tværs af instanser Medinddragelse af etniske grupper

Behandling set med psykiatriens øjne Anbefalinger: Sikring af personalets kulturelle kompetence: Basal viden om andre kulturer Kulturel sensitivitet og accept af forskelle i holdning og værdier Evne til kulturelt tilpasset rådgivning Respektfuld nysgerrighed over for det fremmede mhp bedring af kommunikation

Formål At beskrive karakteren af de psykiske lidelser, der medfører kontakter til det sekundære behandlingssystem, psykiatrisk og somatisk At vurdere kontaktmønsteret blandt forskellige etniske grupper

Baggrund Internationale undersøgelser, specielt i Holland og England, har påpeget betydelige etniske forskelle i visse psykiske lidelser, specielt skizofreni Tidligere danske undersøgelser har overvejende omfattet voksne og har haft fokus på de tunge psykiatriske sygdomme (skizofreni og andre psykoser) Undersøgelserne har fokuseret på betydningen af migration Den større forekomst af psykiske lidelser blandt efterkommere kan muligvis især relateres til psykiske problemer hos forældrene (følger af årsagerne til migration (PTSD) og til socioøkonomisk belastninger, oplevelse af fremmedhed, racisme) og til akkulturation (tilpasning til nye normer)

Registerundersøgelsens population Personer, der i 2003 er registreret med mindst en kontakt i det Psykiatriske Centralregister eller i LPR med en aktionsdiagnose inden for ICD10; F0-F9 (psykiske lidelser), X600-X849 (selvmord/selvskade) eller kontaktårsagskode 4 (selvmordshandling) samt udvalgte Z-koder (retspsykiatri + obs. psykisk lidelse). Udtræk: registreringer i det Psykiatriske Centralregister og LPR i perioden 1995-2003

Registerundersøgelsens population Variable: Dato for indlæggelse/ambulant/skadestue- eller distriktspsykiatrikontakt Udskrivelsesdato Aktions- og bidiagnoser Kontakttype Kontaktårsag Indlæggelsesvilkår (tvang….) Afslutningsmåde Udvalgte procedurer Tvangsbehandling

Indsamlede data Data i Danmarks Statistik Lægemiddelregisteret IDA-databasen Eget fødeland Forældres fødeland Tidspunkt for egen ankomst til Danmark Højeste uddannelse Civilstand Husstand

Kategorier af etnicitet Dansk: født i Danmark og begge forældre født i Danmark Adoptivbarn: Begge forældre født i Danmark, selv født i ikke-vestligt land, hovedsageligt: Korea, Kina, Sri Lanka og Indien, Rumænien, Bulgarien, Rusland, Columbia, Brasilien Indvandrer: Født i andet land end Danmark og mindst en forældre født i andet land end Danmark Efterkommer A: Født i Danmark og begge forældre født i andet land end Danmark Efterkommer B: Født i Danmark og en forældre født i andet land end Danmark

Populationen: 50.877 personer fordelt på etniske kategorier og hvor de er registreret

Kontakter til somatiske sygehusvæsen (LPR-data) i 2003. Rate pr. 10

Patientrater; Antal forskellige personer registreret med kontakt i 2003, pr. 10.000, fordelt på køn og etnisk kategori

Kontaktrate for udvalgte psykiske lidelser blandt mænd i 2003.

Kontaktrate for udvalgte psykiske lidelser blandt kvinder i 2003.

Tværsnitsundersøgelse 23.4.04 DPC Indre Nørrebro Mindreårige børn Civil status Indlæggelser CGI – sygdomsgrad Grad 1-7 GAF – funktionsniveau Niveau 1-100 Alder og køn Diagnose Psykosediagnose Sidemisbrug Indvandrer Beskyttet boform Økonomi Diagnosekriteriet ”Svært psykisk syg” = Psykosediagnose og Aktuelt sidemisbrug eller mindst 4 indlæggelser eller 50 indlæggelsesdage inden for de seneste 2 år

Vurdering af GAF Funktionsvurdering ved GAF = Global Assessment of Function 1-10 Manglende evne til at opretholde et minimumskrav af personlig hygiejne. 21-30 Pt. er ude af stand til at fungere på næsten alle områder. 31-40 Pt. er svært hæmmet på mange områder, f.eks. det arbejdsmæssige, familieforhold, vurderingsevne, tænkning eller stemning. 41-50 Pt. er hæmmet i sin funktion socialt, beskæftigelsesmæssigt. 51-60 Pt. har moderat besvær ved at fungere socialt. 91-99 Pt. fungerer godt på alle områder og har kun dagligdags problemer eller bekymringer.

Vurdering af CGI Sygdomsgrad vurderet ved CGI = Clinical Global Impressions: 0 = Ikke vurderet 1 = Normal 2 = Grænsetilfælde af psykisk sygdom 3 = Mild grad af psykisk sygdom 4 = Moderat grad af psykisk sygdom 5 = Udpræget grad af psykisk sygdom 6 = Alvorlig grad af psykisk sygdom 7 = Blandt de mest ekstremt syge patienter

Fordelt på køn, alder, CGI, GAF Alle UNG + VKS TRK Statistik Mann-Whitney test N Pct 261 100% 210 51 Mænd 143 55% 112 53% 31 61% Kvinder 118 45% 98 47% 20 39% Alder middel 45,9 46,8 41,9 P = 0,026 CGI middel 5,1 5,2 4,7 P = 0,002 GAF middel 47,9 47,2 50,6 P = 0,033 Tværsnitsundersøgelse 23-04-2004,

Diagnostisk fordeling Alle UNG + VKS TRK Statistik 2-test N = 261 Pct N = 210 N = 51 DF 00-09 3 1 % 0 % ns DF 10-19 7 3 % 6 1 2 % DF 20-29 210 80 % 175 83 % 35 69 % P = 0,018 DF 30-39 28 11 % 15 7 % 13 25 % P < 0,001 DF 40-49 DF 50-59 DF 60-69 12 5 % 11 Psykosedg. 235 90 % 191 91 % 44 86 % Minus psykd. 26 10 % 19 9 % 14 % Intet misbrug 143 55 % 102 49 % 41 Akt. misbrug 58 22 % 54 26 % 4 8 % P = 0,006 Tidl. misbrug 60 23 % 12 % P = 0,034 Svært p. syg 106 41 % 94 45 % 24 % Tværsnitsundersøgelse 23-04-2004,

Boform, børn, indlæggelser Alle UNG + VKS TRK Statistik 2-test N = 261 Pct N = 210 N = 51 Beskyttet boform 36 14 % 34 16 % 2 4 % P = 0,023 Hjemmeb. mindreårige børn 40 15 % 12 6 % 28 55 % P < 0,001 Antal børn 97 17 80 *P < 0,001 Do middel 2,4 1,4 2,9 Ingen indl. 35 13 % 15 7 % 21 41 % 1-3 indl el. < 50 dage < 2 år 19 7 P = 0,048 ≥ 4 indl el. > 50 dage < 2 år 81 31 % 72 34 % 9 18 % P = 0,021 Indl. > 2 år 125 49 % 111 53 % 14 27 % P = 0,001 Statistik: * = Mann-Whitney Test Tværsnitsundersøgelse 23-04-2004,

Økonomi, civilstand Alle UNG + VKS TRK Statistik 2-test N = 261 Pct Førtidspens. 167 64 % 145 69 % 22 43 % P = 0,001 Folkepens. 18 7 % 9 % 0 % P = 0,030 Efterløn 1 ns Kontanthj. 46 18 % 21 10 % 25 49 % P < 0,001 Sygedagp. 4 2 % 3 1 % Arb.l.dagp. 5 Under udd. 6 I arbejde 13 5 % 11 2 4 % Flexjob Samboende 55 21 % 12 % 30 59 % Enlige 193 74 % 177 84 % 16 31 % Enlig plus 8 4% Tværsnitsundersøgelse 23-04-2004,

Første - anden generations antipsykotika FGA SGA FGA + SGA FGA el SGA N Pct Alle 261 80 31 % 159 61 % 26 10 % 213 82 % Alle < 36 år 59 9 15 % 43 73 % 7 12 % 45 76 % Alle > 35 år 202 71 35 % 116 57 % 19 9 % 168 83 % Danske 193 63 33 % 118 21 11 % 160 DK < 36 år 5 30 70 % 4 31 72 % DK > 35 år 150 58 39 % 88 59 % 17 129 86 % Indvandrere 68 25 % 41 60 % 7 % 53 78 % Indv < 36 år 16 13 81 % 3 19 % 14 88 % Indv > 35 år 52 28 54 % 2 4 % 39 75 % TRK ptt. 51 12 24 % 8 % TRK < 36 år 11 36 % 8 27 % TRK > 35 år 40 20 % 23 58 % 1 3 % N = 261 hvoraf 90 % har psykosediagnoser Tværsnitsundersøgelse 23-04-2004,

Vurdering af Fordeling på køn, GAF, CGI Alle Danske Indvandrere Statistik Mann-Whitney test N Pct 261 100% 193 68 Mænd 143 55% 102 53% 41 60% Kvinder 118 45% 91 47% 27 40% Alder middel 45,9 47,1 42,4 P = 0,020 CGI middel 5,1 5,2 4,8 P = 0,001 GAF middel 47,9 47,0 50,3 P = 0,010 Tværsnitsundersøgelse 23-04-2004,

Diagnostisk fordeling Alle Danske Indvandrere Statistik 2-test N = 261 Pct N = 193 N = 68 DF 00-09 3 1 % 2 % 0 % ns DF 10-19 7 3 % 6 1 DF 20-29 210 80 % 159 82 % 51 75 % DF 30-39 28 11 % 14 7 % 21 % P = 0,002 DF 40-49 DF 50-59 DF 60-69 12 5 % 11 6 % Psykosedg. 235 90 % 175 91 % 60 88 % Minus psykd. 26 10 % 18 9 % 8 12 % Intet misbrug 143 55 % 96 50 % 47 69 % P = 0,006 Akt. misbrug 58 22 % 24 % 16 % Tidl. misbrug 23 % 50 26 % 10 15 % Svært p. syg 106 41 % 86 45 % 20 29 % P = 0,029 Tværsnitsundersøgelse 23-04-2004,

Boform, børn, indlæggelser Alle Danske Indvandrere Statistik 2-test N = 261 Pct N = 193 N = 68 Beskyttet boform 36 14 % 31 16 % 5 7 % ns Hjemmeb. mindreårige børn 40 15 % 10 5 % 30 44 % P < 0,001 Antal børn 97 14 83 *P < 0,001 Do middel 2,4 1,4 2,8 Ingen indl. 35 13 % 13 22 32 % 1-3 indl el. < 50 dage < 2 år 19 11 6 % 8 12 % ≥ 4 indl el. > 50 dage < 2 år 81 31 % 66 34 % 15 22 % Indl. > 2 år 125 49 % 102 53 % 23 P = 0,007 Statistik: * = Mann-Whitney Test Tværsnitsundersøgelse 23-04-2004,

Økonomi, civilstand Alle Danske Indvandrere Statistik 2-test N = 261 Pct N = 193 N = 68 Førtidspens. 167 64 % 132 68 % 35 51 % P = 0,012 Folkepens. 18 7 % 17 9 % 1 1 % ns Efterløn 0 % Kontanthj. 46 18 % 19 10 % 27 40 % P < 0,001 Sygedagp. 4 2 % 3 Arb.l.dagp. 5 3 % Under udd. 6 I arbejde 13 5 % 11 6 % 2 Flexjob Samboende 55 21 % 22 11 % 33 49 % Enlige 193 74 % 163 84 % 30 44 % Enlig plus 8 4% 7% Tværsnitsundersøgelse 23-04-2004,