Rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. (Hvidbogen 2004)

Rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. (Hvidbogen 2004)

Målsætning Sundhedscenter for Kræftramte skal: Tilbyde et evidensbaseret, individuelt, fleksibelt rehabiliteringsforløb til alle borgere med kræft i Københavns Kommune Bidrage til at kræftpatienter og deres pårørende bevarer og fremmer livskvalitet Levere en rehabiliteringsindsats baseret på kontinuitet, tværfaglighed, empati, tryghed og et tæt samarbejde tværfagligt og tværsektorielt Være kendt i København og ved sin unikke arkitektur bidrage til en venlig, imødekommende og afslappet atmosfære Ved sine fysiske rammer skabe nysgerrighed om stedets funktion, tiltrække kræftramte familier og åbne op for dialog

Medarbejdere Rådgivningsenhed (KB): Rehabiliteringsenhed KK): Centerchef, læge Jette Vibe-Petersen 3 sygeplejersker 7 fysioterapeuter 2 kliniske diætister 2 adm. medarbejdere 1 socialrådgiver 1 kommunikationsmedarbejder 1 projektkoordinator Rådgivningsenhed (KB): Rådgivningschef, psykolog Marie Lawæts 3 psykologer 2 socialrådgivere 1 sekretær Frivillige

Citat fra beretning af kvinde 71 år ”Jeg føler, at når man går ind ad døren og ind i cafeen, er man det rigtige sted, hvor man kan komme ud med sine spørgsmål og får beroligende svar og forklaringer. Man møder også altid ligestillede, som man kan få en sludder med over en kop kaffe eller et stykke frugt.” ”Det er ikke bare mig, der har generne, der er mange andre. Så går det lidt lettere at komme igennem. Vi føler alle, vi kan tale om problemerne frit fra leveren.” ”Man kan også følge samtalegrupper med psykolog eller sygeplejerske, hvor der drøftes sygdom og bivirkninger og erfaringer med at holde humøret oppe, som igen kan gives videre til andre.” Kvinde 71 år