Neuroaffektiv udviklingspsykologi & Intervention

De sociale interaktioner styrer følelser - Alle følelser er sociale (Richard Davidson)

Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin søgen efter omsorg og spejling.  Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. 

Vi er alle født til at deltage i hinandens nervesystem Daniel Stern

Nervesystemets struktur bestemmer de interaktioner, det kan have med omgivelserne, og det svar det får tilbage er med til at ændre strukturen. I nervesystemet findes der således ikke et indenfor eller udenfor, men nervesystemet præges gennem den stimulering det får

Epigenetisk forståelse Udvikling foregår gennem et dynamisk samspil mellem genetiske anlæg og miljø I nervesystemet findes der ikke et udenfor og et indenfor Den neurale struktur skaber anlægget, mens erfaringen giver det dets specifikke udmøntning

Epigenetisk forståelse Børn fødes med et forskelligt temperament og på denne baggrund bliver deres møde med omverdenen forskelligt Der er et biologisk beredskab til at deltage i sociale interaktioner og kommunikation

Epigenetisk forståelse Børn er aktive fra fødslen og tager initiativ og styring i samspilssituationer Børn er afhængige af social tilknytning og erfaring for at udvikle sig normalt Det er nødvendigt med optimale niveauer af arousal og stimulation for at udvikle neurale kredsløb

Når barnet er sammen med voksne reagerer nervesystemet på det, der foregår, uanset om det vækker begejstring eller frustration. Barnets relation til betydningsfulde voksne sætter sine spor og bliver integreret i de neurale kredsløb. De erfaringer barnet har haft i sin relationer til omsorgspersonen tidligere i dets liv, udspilles i kommunikationen med andre, i nysgerrigheden overfor omverden og i opmærksomhedsfunktionerne.

Alle børn har fra fødslen et grundlæggende behov for hjælp til fysiologisk selvregulering og til at etablere regulering i nervesystemet på grundlæggende niveauer, hvilket øger deres resiliens overfor stress. Dette gøres bl.a. gennem almindelig forældreadfærd, hvor omsorgspersonerne synkroniserer sig med barnets nervesystem.

Stressresiliens/stressfølsomhed Hvis rotteunger adskilles fra moderen i de første uger efter fødslen, sker der en permanent forøgelse i det gen, som kontrollerer hormonet for tilknytningsstress, og det vil udvikle en livslang følsomhed overfor stress. Rotteunger, som slikkes og plejes som spæde af deres omsorgsgiver, udvikler en livslang beskyttelse mod stress. Hofer 1975, Plotsky & Meaney 1993

Arv er miljøreaktiv

Sociale interaktioner Sociale interaktioner resulterer i forøget metabolsk aktivitet, mRNA-syntese og neural vækst. Relationer kan skabe et fysiobiologisk miljø, som støtter neural plasticitet. (Louis Cozolino)

Sociale interaktioner Når man i voksenlivet udsættes for manglende reaktion fra andre, og der ikke længere finder en spejling sted, påvirkes man psykisk og immunforsvaret svækkes. Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling.

Donald D. Winnicott ”Når jeg ser og bliver set, så er jeg” Det er i spejlingerne med den voksne, at barnet gradvist kan erkende, hvem det selv er.

Traumatisering En almindelig form for traumatisering af personligheden, består i en fortløbende relation, der kan virke traumatiserende på grund af katastrofal mangel på almindelig omsorg, enten højstressfyldt i tilfælde af overgreb og ambivalens eller medføre manglende udvikling på grund af lav arousal i tilfælde af deprivation

Traumatisering Den traumatiske relation bliver efterhånden integreret i det psykiske system, og for voksne er infantile traumer, ligesom alle andre hændelser, blevet en del af en kompliceret psykisk struktur. Den vanskelige opgave er at forklare, hvordan bestemte ydre forhold bliver til indre psykiske processer.

Fra tilstande til personlighedstræk Efter mange fejlafstemninger og overgrebserfaringer reagerer barnet med en forøget årvågenhed og stress respons systemet vil konstant reaktiveres. Almindelige erfaringer begynder at udløse overdreven reaktivitet og barnet vil i tiltagende grad udvise hyperreaktivitet og overfølsomhed. Efterhånden vil frygt tilstanden udvikle sig fra en tilstand til et personlighedstræk.

Psykiske forstyrrelser Et symptom er en respons som er blevet adskilt fra den situation som forårsagede den. Psykiske forstyrrelser kan relateres til forskellige familiemæssige erfaringer, der muligvis kan knyttes sammen med neurofysiologiske forandringer, som er relateret til forstyrrelsen. (John Bowlby)

Den hierarkiske hjerne Igennem millioner af år har vores hjerne udviklet sig nedefra og op, således at højere centre har udviklet sig som overbygninger af lavere og ældre dele. Herved spiller sansninger og følelsesliv en væsentlig rolle i alle oplevelser, overvejelser og handlinger.

Den tredelte hjerne Den neomammale hjerne Den paleomammale hjerne Reptilhjernen

Den tredelte hjerne Den neomammale hjerne: Den paleomammale hjerne: Bearbejder mentale og kognitive rationaler. Indeholder centre der sammenholder og skaber mening i perceptionerne og giver mulighed for et komplekst følelsesliv Den paleomammale hjerne: Gør de basale affekter, som fx angst og vrede mere sofistikerede og muliggør udviklingen af sociale emotioner og udvidede hukommelsesfunktioner Reptilhjernen: Regulerer basale kropsfunktioner, arbejder instinktivt og udarbejder de basale motoriske planlægninger og basale affekter, som fx søgning, visse aspekter af angstadfærd og aggression

Den tredelte hjerne Præfrontal cortex - tænkende Limbisk -følende Autonom - sansende

Sensitive perioder med stort udviklingspotentiale Windows of opportunity Sensitive perioder med stort udviklingspotentiale

Use it or lose it!

Den menneskelige hjerne har ca. 100 mia. neuroner Menneskets neuroner Den menneskelige hjerne har ca. 100 mia. neuroner Hvert neuron har i gennemsnit ca. 10.000 synapser Mennesket har i alt ca. 10 billiarder = 10.000.000.000.000.000 synapser

Pruning - beskæringsproces Parcellation - specialiseringsproces Neural udviklingsproces Pruning - beskæringsproces Parcellation - specialiseringsproces

Antal synapser som funktion af alder Niveau Max. 60% Alder 27uger 1,5 år 16 år 72 år 74 - 90 år Huttenlochker

Neural progression Opblomstring Styring Reduktion Balance 27 uger 1,5 år 16 år 72 år 74 – 90 år Alder Geday, 2002

Hjerneudvikling De genetiske systemer som programmerer hjerneudviklingen, aktiveres og påvirkes af det postnatale miljø Barnets hjerne udvikler sig i stadier og organiseres hierarkisk

Hjerneudvikling Hjernes vækst finder sted i kritiske perioder og påvirkes af det sociale miljø Det sociale miljø forandrer sig gennem barndommens stadier og fremkalder reorganisering af hjernestrukturer

Erfaringer kan ændre den modne hjerne men erfaringer i barndommens kritiske faser organiserer hjernesystemer (Bruce Perry)

Børn er resiliente og malleable

Hjerneaktivitet hos spædbarnet PET skanninger - Chugani, Phelps & Mazziotta 1987 5 uger: Sansemotorisk cortex. Thalamus. Midthjerne. Vermis. 3 måneder: Parietal-, temporal- og occipital cortex. Basalganglier. Lillehjernen. Frontallapper. Associationsområder. Dorsolateral occipitalcortex. 8 måneder: Visuelle funktioner hos nyfødte igangsættes af subcortikale visuelle funktioner. Det primære visuelle cortex spiuller først en vigtig rolle ved 2-3 måneders alderen.

Udviklingsniveauer ifølge Chugani m.fl. 8 måneder gamle spædbørns udviklingsniveau: Aktivering af frontal- og occipital cortex påbegyndes 3 måneder gamle spædbørns udviklingsniveau: Parietal-, temporal- og occipital cortex. Basalganglier. Lillehjernen 5 uger gamle spædbørns udviklingsniveau: Sensorisk cortex. Thalamus. Hjernestammestrukturer. Vermis

Neurons that fire together wire together Hebbs grundsætning Neurons that fire together wire together

Optimalt arousalniveau Tid Optimalt arousal niveau

Zone of proximal development Barnets nærmeste udviklingszone Barnets mestringsområde Uden for barnets mestringsmuligheder

Hjerneorganisering og plasticitet Neocortex Limbisk system Mellemhjerne Kompleksitet Plasticitet Hjernestamme

Top-down & bottom-up processer

Spejlneuroner Spejlneuroner blev opdaget af forskerne Rizzolatti, Fadiga, Fogassi og Gallese i 1990’erne De blev først fundet i præmotorisk cortex, men er nu også opdaget i områderne: insula, den forreste del af gyrus cinguli og STS (sulcus temporalis superior)

Spejlneuroner Spejlneuroner skaber en implicit intuition, som gør det muligt at forudsige handlinger Programmering af handle- og følesekvenser danner et fælles intersubjektivt handlings- og betydningsrum

Subliminal stimulation Beredskabet til at spejle et andet menneskes følelsesmæssige udtryk registreres ikke eksplicit (bevidst) og er ikke underlagt viljens kontrol.

Subliminal stimulation Venligheds- og smilemuskel (musculus zygomaticus major) Bekymrings- og irritationsmuskel (musculus corrugator supercilii) Forsøg foretaget af Ulf Dimberg

Spejlingsudtryk På grund af manglende indøvning sker der ingen udvikling af spejlende ansigtsudtryk hos blinde Barnet spejler også auditive udtryk ved at efterligne andres stemmeudtryk med egne artikulationer Evner kan kun udvikles, hvis de stimuleres og på en passende måde aktiveres ud fra biologiske anlæg, der står til rådighed fra genernes side

Spejlneuroner Løfter det oplagrede handlingsprogram ind i vedkommendes indre forestillinger Gør situationer forudsigelige, uanset om de er gode eller dårlige Når en situation ikke kan forudsiges, og en intuition ikke kan hjælpe opstår der en stressreaktion

Spejlingsprocesser Forudsigelighed er grundlaget for fortrolighed Systemet af spejlneuroner er et socialt orienteringssystem Når orienteringssystemet forsvinder, betyder det uberegnelighed og fare I faresituationer aktiverer kroppen selvbeskyttelsesstrategier De sociale omgivelser må stille de signaler til rådighed, som spejlsystemerne har brug for

Angst og anspændelse Angst, anspændelse og stress reducerer spejlneuronernes signalrate massivt

Det neurologiske spejlsystems udvikling Hvis ikke barnet får mulighed for at skabe relationer i løbet af dets første par leveår, hæmmes spejlsystemets funktionsdygtighed

Thalamus Ægformet struktur, som udgår fra toppen af hjernestammen og muliggør samtidig brug af sanserne Relæstation for alle fiberforbindelser fra kroppen og sanseorganerne til cortex og det limbiske system Modtager sensoriske impulser fra hele kroppen, undtagen fra lugtbanerne, og fordeler dem til neocortex og det limbiske system. I den præcorticale hjerne var den ansvarlig for at modtage og behandle information fra den ydre verden, mens basalganglierne tog sig af motorisk adfærd og handling

Insula Indeholder et neurobiologisk kropskort. Området registrerer kropsfornemmelser Videresender informationer om kropslige tilstande (fx klump i halsen, sommerfugle i maven, skær i hjertet osv.) til dele af præfrontal cotex, bl.a. gyrus cinguli

Insula Insula er med til at skabe oplevelsen af et somatisk selv Spædbarnet evne til at skelne mellem egen berøring og andres berøring skyldes, at dele at insula er aktiv fra fødslen Insula spiller en vigtig rolle for både at fornemme sig selv og evnen til at skelne mellem sig selv og andre

Regulation i den autonome hjerne Arousal: En energi som har sit udgangspunkt I CNS Hedonisk tone: Et arousal kan opleves eller opfattes enten positivt eller negativt. Den subjektive oplevelse af arousal. Vitalitetsaffekter: Forbigående affektive kvaliteter, som er forbundet med dynamiske, kinæstetiske udtryk, som fx eksplosiv, brusende, aftagende osv.

Hedonisk tone Et arousal niveau kan enten erfares negativt eller positivt. Det har at gøre med det oplevede niveau af at noget er behageligt eller ubehageligt. Ved erfaringen af arousal er man optaget af de subjektive træk mere end de adfærdsmæssige processer.

Telisk fase Lav arousal foretrækkes og opleves behagelig, hvorimod høj arousal opleves ubehagelig. I den teliske fase foretrækkes ro. Glæde og anspændthed kan opleves ubehagelig. Den teliske tilstand kan karakteriseres som en arousal undvigende tilstand.

Paratelisk fase Høj arousal foretrækkes og opleves behagelig, mens lav arousal opleves som kedsomhed (ubehag). I den parateliske fase opleves høj arousal som spændning (spændende). Den parateliske tilstand kan karakteriseres som en arousal søgende tilstand.

Det autonome nervesystem Består af det sympatiske og parasympatiske nervesystem Bevarer kroppens homeostase Fungerer i balance og reciprokt Begge systemer er altid aktive

Det sympatiske nervesystem Aktiveres ved interesse og stress tilstande Forøger hjerterytmen, åndedrætsrytmen, pupiller udvides, blodtrykket stiger, blodet ledes til musklerne og nedsætter fordøjelsen og spytsekretionen nedsættes

Det parasympatiske nervesystem Aktiveres ved hvile og afslapning Kan aktiveres ved følelser som sorg, skam og flovhed Nedsætter hjerterytmen, åndedrættet bliver langsommere og dybere, pupillerne sammentrækkes og huden bliver varm og får farve Fordøjelses processen igangsættes og spytsekretionen stiger Gråd og tårer er forbundet med parasympatisk aktivering

Gensidig aktivering af det sympatiske og parasympatiske nervesystem Ved ekstremt livstruende situationer, kan begge systemer aktiveres til et ekstremt niveau Som at træde på bremsen og speederen på en gang Kan forårsage immobilisering ”freeze” Tegn på gensidig aktivering: Bleghed (SNS), spredt rødmen (PNS) Langsom hjerterytme (PNS), hurtig hjerterytme (SNS) Vidt åbne pupiller (SNS) Langsom åndedræt (PNS), hurtig åndedræt (SNS)

Den polyvagale teori Det vegetative umyeliniserede vagussystem: Freeze (gå-død) adfærd (Aktivt fra fødslen) Sympatisk nervesystem: Kamp/flugt adfærd Hæmmer det vegetative vagale system (Aktivt fra fødslen) Det mammale myeliniserede vagussystem: Justerer engagement og disengagement, bl.a. gennem ansigtsudtryk, vokalisering og gestik Hæmmer sympatisk aktivitet (Modnes gennem de første 6-8 uger) (Stephen Porges)

Balancering på hjernestamme niveau Arousalregulering Hedonisk tone Timing/rytme Imitation/spejlneuroner Regulering af hjernekemi Sympatisk aktivitet – motivation Parasympatisk aktivitet – ro og fordybelse Udvikling af vitalitetsaffekter Vejrtrækning

Psykoterapeutisk område Registrering af kropsfølelser/vitalitetsaffekter/hedonisk tone Sanseintegration Opsporing af oplevelser og følelser, der er lagret i kroppen Zoner med større følsomhed, svaghed, spændinger eller stivhed Skabe fokus på autonome områder

Amygdala Amygdala regulerer frygt og aggression. Amygdala har en overvågningsfunktion, den scanner konstant efter sensoriske stimuli over hele hjernen og gør klar til handling på baggrund af det mindste tegn på potentiel fare. Frygtaktivering, som er betinget af fx lyde og lys, kan være svær at slukke. Amygdalas hukommelsesfunktion er implicit (ubevidst) og dermed ikke normalt tilgængelig for bevidst bearbejdning.

Hippocampus Hippocampus er vital for korttidshukommelsen og forbinder erindringer med tid og sted. Hippocampus er vigtig for at kunne huske sin livshistorie i tidsmæssig sammenhæng. Hippocampus har en regulerende funktion og hindrer en overaktivering af arousal tilstande, bl.a. fordi den har mange receptorer for stresshormoner, hvilket gør den til en skrøbelig struktur i forbindelse med kronisk stress og traumer.

Hippocampus Overdreven og kronisk udsættelse for stresshormoner ændrer strukturer i hippocampus og kan i sidste ende medføre svind. Højaktivering af amygdala og det sympatiske nervesystem kan hæmme hippocampus’ funktion, og ved nedsat hippocampusfunktion kan nervesystemet ikke skabe relevant sammenhæng, hvilket stresser det yderligere. Skader i hippocampus medfører hyperfølsomhed overfor ydre stimulering og nervesystemet vil hurtigere kunne indgå i voldsomme følelsesmæssige reaktioner. Ligeledes forstyrres hukommelsesfunktionerne og tid- og stedfornemmelsen.

Cortisol Når amygdala aktiveres, udløses neurotransmitterestoffet noradrenalin. Det aktiverer stresshormoner i hypothalamus, som sender besked til binyrerne om at producere cortisol. Tidlig omsorg synes at have en stærk indflydelse på etablering af cortisolreceptor tætheden i hippocampus, og derved også en modulerende funktion i dette område. En mangelfuld hippocampusfunktion betyder, at cortisolniveauet ikke kan nedreguleres. Hvis ikke hippocampus fungerer optimalt, er der ingenting til at afbalancere påvirkningen fra amygdala.

Etablering af tilknytningsmønstre Gensidige resonansmønstre udvikles til fastlagte intersubjektive mønstre. Resonansmønstre dannes ud fra summen af interaktionsmønstre nedlagt gennem en periode. Adskillelse af interaktion fra relation.

Resonansmønstre De resonansmønstre, som nærtstående personer fremkalder, bliver inden for kort tid en fast installation Vores viden om os selv og andre er hentet fra summen af en årelang tilbagemelding om, hvordan andre oplever os, og hvad de mener om os

Balancering på limbisk niveau Psykobiologisk regulering igennem kontakt Affektiv/limbisk afstemning Ufuldstændig kontingens og markering Tilknytningsdannelse Afgrænsning mellem selv og andre Udvidet opmærksomhedsstyring Begyndende empati Objektkonstans

Psykoterapeutisk område Limbisk resonans Dopaminerg aktivering/glæde og stolthed Følelsesmæssig afstemning Jeg ved, at du ved, at jeg ved Arbejdsalliance

Gyrus cinguli Udvikling af objektkonstans (latinsk: bæltesnoning) Udvikling af objektkonstans Registrerer den emotionelle side af smerte sammen med vores basale følelsesmæssige tilstand og motivation Har tætte forbindelser til den inferiore parietale cortex Systemet for medfølelse og empati

Gyrus cinguli anterior Den forreste del af gyrus cinguli aktiveres ved andres glæde og smerte. Området er vigtigt for indlevelse og empati.

Orbitofrontal cortex Orbitofrontal cortex repræsenterer den hierarkiske top både af det limbiske system og det autonome nervesystem. Det har en ultimativ funktion i forbindelse med affektregulering. Orbitofrontal cortex er i stand til at hæmme aktivering af alle uhensigtsmæssige handlinger. Orbitofrontal cortex sikrer behovsudsættelse, og det at gå fra lyst til realitetsprincip. Når orbitofrontal cortex ikke er i stand til at hæmme de subcortikale strukturer, opstår der ukontrollable impulsgennembrud, som personen ikke altid selv forstår.

Narcissistisk deflationsaffekt 15-16 måneder gamle børns narcissisme er særlig sårbar overfor deflation. Når det glædesfyldte ophidsede barn uventet møder et ansigt af misafstemning, udløses en narcissistisk deflationsaffekt. Narcissistisk deflation transformerer det narcissistiske raseri til mere modne former for aggression. Barnet lærer affektmodulering og reparation af misafstemning. Ved fastholdelse kan barnet dissociere.

Narcissistisk deflationsaffekt  barn mor  Transformation fra lyst til realitetsprincip Misafstemning Skam  mor Lav arousal  barn Regulering af skam Genopretning af sikker tilknytning  mor  barn

Udvikling af samvittighed Skam: En sansning af ubehag eller flovhed Skyld: En følelse af have gjort noget forkert Moral: Tanker om hvad der er rigtig og forkert

Kravspørgsmål 1) Hvorfor opførte dine forældre sig som de gjorde under din opvækst?   2) Tror du, at dine barndomserfaringer har en indflydelse på den du er i dag? 3) (Som undersøgelse af barndomserfaringer) Nogle nederlag, tilbagefald? 4) Har du nogensinde følt dig afvist som barn? 5) (Som en undersøgelse af tab) Hvordan følte du dig dengang og hvordan har dine følelser forandret sig over tid? (Score separat for hvert tab) 6) Har der været forandringer i din relation med dine forældre siden barndommen? 7) Tillæg til krav spørgsmål. Og hvorfor tror du, at de gjorde som de gjorde?

Rating scale -1: Negative RF: Klart anti-refleksivt (fjendtlig eller aktivt undvigende, normalt fordi spørgsmålet opfattes som et angreb). Bizzart ( umuligt at forstå uden at formode irrationalitet omkring den interviewede). Upassende i interview konteksten (overfamiliaritet eller grove formodninger om intervieweren). 1: Fraværende men ikke afvisende RF: Passivt undvigende Kun lidt eller ingen fjendtlighed Der må ikke være: Opmærksomhed på mentale tilstande, eksplicit bestræbelse på at udlede mentale tilstande af underliggende adfærd, genkendelse af de udviklende aspekter af mentale tilstande, interaktioner der indikerer opmærksomhed på interviewerens mentale tilstande.

Rating scale 3: Tvivlsomme og problematiske eller bare lav RF: Indeholder nogen forslag om mentaliseringsforsøg, som dog er blottet for et hvert element, der gør RF eksplicit (fx reflekterer aldrig blandede følelser, konflikt eller usikkerhed på andres forestillinger og følelser). 5: Afgrænsede eller almindelige RF: Indeholder nogen træk som gør refleksionerne eksplicitte (fx eksplicit reference til beskaffenheden eller logikken af de mentale tilstande, hvordan mentale tilstande er relateret til adfærd eller mentale tilstande i relation til intervieweren). Ikke være en kliché

Rating scale 7: Markeret RF: Refleksionerne er eksplicitte og sofistikerede og usædvanlige eller overraskende, og viser et originalt perspektiv, som også er umiddelbart forståeligt. Er komplekse eller forarbejdede, og beskrevet i en usædvanlig detalje som vidner om mangfoldige mentale tilstande til en person er vurderet i relation til hinanden. Forståelse for årsagssammenhænge, hvordan tanker har indflydelse på adfærd. 9: Fyldig eller exceptionel RF: Har en slående personlig karakter, som får intervieweren til at føle sig overbevist om, at hændelsen er oplevet som personlig signifikant og betydningsfuld.

Mentalisering Mentalisering kan kun udvikle sig, hvis de mellemmenneskelige relationer tilbyder tilstrækkelige interaktionserfaringer.

Mentalisering Evnen til at aflæse og tolke mentale tilstande hos sig selv og andre og forbinde det med følelser og adfærd. Måder at tilnærme sig relationer som reflekter en forventning om, at ens egne tanker og følelser kan blive udvidet, beriget og forandret ved at lære om andre menneskers mentale tilstande. Eia Asen

Vellykket mentalisering Interpersonel relateren Nysgerrighed Rumme uforudsigelighed Eftertanke og reflektion Tage andres perspektiv Tilgivelse Styring af opmærksomnhed Sund skepsis Ikke paranoid attitude Intrapersonel relateren Opmærksomhed på indre konfliktstof Selvobservation og selvreflektion Opmærksomhed på hvordan følelser påvirker tanker og handlinger Accept af ubeviste og førbevidste funktioner Tro på forandring Eia Asen

Vellykket mentalisering Selv repræsentationer - Rigt indre liv Autobiografisk kontinuitet Avancerede forklaringsmodeller Avancerede lyttefærdigheder Generelle værdier og attituder Afprøvende Modereret ydmyghed Munter og humor Fleksibilitet “Giv og tag” Ansvarlighed Eia Asen

Konkret og simpel mentalisering Mangelfuld genkendelse af emotioner Sammenblanding af følelser og tanker Andres adfærd forstås konkret uden opfattelse af den bagvedliggende hensigt Vanskeligheder ved at observere egne tanker og følelser Mangelfuld genkendelse af hvordan egne handlinger påvirker andre Vanskeligheder ved at se hvordan en handling medfører den næste Overgeneralisering afr mentale tilstande Manglende evne til fleksibilitet vedrørende tanker og siutationer Oplevelse af at andres tanker er farlige Vanskeligheder med at relatere tanker til realitet Handlinger foretages uden omtanke eller gennem undgåelse af omtanke Eia Asen

Balancering på præfrontalniveau Behovsudsættelse/Impulshæmning Adskille fantasi og virkelighed Theory of mind Koordinerer sansninger, følelser og tanker Undertrykker forstyrrende tanker Hæmmer impulser fra amygdala Styrer adfærd implicit og eksplicit Finder løsninger på følelsesmæssige problemer

Psykoterapeutisk område Sprogliggørelse gennem dialog Udvikling af mentalisering Tolkning og analyse Ændring af ufrivillige tanker Arbejde med konfliktende indre repræsentationer Mental bearbejdning af selvfølelse

At finde bølgen der bærer

Mentale organiseringer - udviklingsmæssige domæner Domænet for fornemmelsen af væren i verden - 0-2 måneder Interaktions- og protokonversationens domæne - 2-6 måneder Fra interaktion til relation - relationsdannelsens domæne - 6-12 måneder Narcissistisk deflation - den begyndende socialiserings domæne - 12-18 måneder Det verbale og kognitive bearbejdningsdomæne - 1½ -2 år Forståelse af andres sind og det narratives domæne - 2-4 år Symboliseringens domæne - 4–7år Abstraktions og den logiske tænknings domæne - 7–13 år Individuationens domæne - pubertet

Barnets følelsesmæssige progression Imitation – 0-2 måneder Protokonversation – 2-6 måneder Affektiv afstemning – 6-12 måneder Empatisk sansning – 9-24 måneder Forståelse af andres intentioner – 2-4 år Viden om andres og egne mentale tilstande – 4-7 år Selvrefleksion – 7-13 år

Frontallapkorset

Frontallapkorset Struktur/rammesætning Rytmer Forudsigelighed Forberedelse Følelsesmæssig neutralitet

Følelsesmæssig neutralitet Personlig forankring Empatisk/Indlevende Ikke dømmende Relativ kontingens Markering

Intersubjektivitet Barnets iboende forudsætninger Intersubjektivitet Omsorgspersonens forældreadfærd

Ressourcer på proto-, følelsesmæssig- og tænkende mentaliseringsniveau Strukturerer, organiserer og foretager langtidsplanlægning: Udvider en følelse med tanker. Fastholder mentale billeder og manipulerer med dem. Kan behovsudsætte. Udvælge strategier. Kan hæmme eller styre følelser og handle anderledes. Har kontrol over primitiv adfærd og basale emotioner. Forfinelse af sociale samspil gennem emotioner: Legelyst, henrykkelse og tristhed. Finindstilling af responser. Viderebearbejder og nuancerer affekter. Forbinder perceptuelle og kognitive processer. Filtrerer og værdisætter hvad der sker internt og eksternt. Kropssansning og væren: Motoriske planer Styrer primitive emotioner. Regulerer vejrtrækning, hjerterytme, forskellige organers stofskifte. Produktion af neurokemiske stoffer. Sanser værenstilstanden gennem vitalitetsaffekter.

Aflæser sindstilstande, der ligger bag fysiske begivenheder Mentale organisation Aldersniveau: Kompetence: Autonomt/sansende: 2-3 måneder: Exteroception (De ”5 sanser”) Interoception (Proprioception+vestibulære sans) Ansigtsmimik Basal opmærksomhedsstyring Synkronisering med andres ansigtsudtryk (primær intersubjektivitet) Basal arousalregulering Nysgerrighed Reagerer på den menneskelige stemme Limbisk: 3-6 måneder: Kategorialfølelser Joint attention (fælles opmærksomhed) Protokonversation Kan aflæse andres kropsudtryk Inviterer til leg og samspil 6-9 måneder: Kan regulere sig ud fra sindsstemninger Aflæser sindstilstande, der ligger bag fysiske begivenheder

Mentale organisation Aldersniveau: Kompetence: 6-9 måneder: Kan regulere sig ud fra sindsstemninger Aflæser sindstilstande, der ligger bag fysiske begivenheder Kan tillægge andre hensigter Humørmodificering Kan skabe et resonansfelt Har et indre liv med følelser Fælles opmærksomhed mod noget udenfor sig selv Teleologisk forståelse Viser tilknytningsadfærd 9-12 måneder: Empatisk sansning Fastholdelse af opmærksomhed Evne til fuldstændigt at følge blikretning Dannelse af indre repræsentationer (12mdr.) Frit associerende (primær procestænkning) Psykisk ækvivalens modus

Mentale organisation Aldersniveau: Kompetence: Præfrontal: 12-18 måneder: Forstå andres intentioner Benytter sig af gestik Social refereren Begynder at opfatte andres følelser fx smerte Narcissistisk deflation (skam/flovhed) 18-24 måneder: Udviser omsorgsfuld adfærd Fornemmer egen subjektive tilstand, som kan projiceres over på anden person eller objekt Begynder at bruge symboler ”lade-som-om leg” Have mentale repræsentationer af andres mentale repræsentationer Kan sortere og skelne mellem egne og andres oplevelser og indre repræsentationer Kontrol over følelsesmæssige udtryk og kan planlægge adfærd Kan kontrollere og modulere emotioner gennem leg og privat tale Kan benytte sig af selvtrøst

Mentale organisation Aldersniveau: Kompetence: 2-4 år: Forståelse af egne og andres mentale tilstande Fra egocentrisme til socialisering (væk fra psykisk ækvivalens) Udvikling af forestillingsmodus Forstår andres opfattelse og kan forstå ud fra eget perspektiv Udvikling af episodisk hukommelse Kan identificere sig selv som et objekt i et spejl Kønsidentitet Indhold i sprog får stor betydning og kan erstatte handlinger Finder mening gennem narrative strukturer Indgår i rolleleg Skelner mellem lyst og realitet Sekundær proces tænkning Tillægge sig selv og andre forudgående intentioner Kan skelne mellem rigtigt/forkert, almindeligt og enkeltstående begivenheder Forstår andre kan tage fejl og lyve Kan opleve skyldfølelse Kan benægte forkerte handlinger og skjule uacceptable følelser

Mentale organisation Aldersniveau: Kompetence: 4-6 år: Foretrækker bestemte børn Indgår i fælles leg, som er opbygget i en gensidig proces Indgår i sammenhængende fortællinger om oplevelser og erfaringer Tiltagende brug af symboler Integrerer psykisk ækvivalens modus med forestillingsmodus Udvidet evne til kognitiv mentalisering Udvikling af moral Forholder sig til sig selv på et tankeplan Kan se sig selv gennem andres øjne Kan lægge planer og se frem Kan repræsentere 2. persons oplevelse af en 3. persons indre verden Udvikling af et selvbiografisk selv Kan knytte forbindelse mellem flere sammenhængende repræsentationer i tid

Mentale organisation Aldersniveau: Kompetence: 6-12 år: Selvcentrering opløses Kan forstå generelle erfaringer og livsbetingelser Forstår at regler er sociale konstruktioner (9-10 år) Dæmpe neural baggrundsstøj Tænke hypotetisk Danne højere kognitive abstraktioner og symboldannelse Kan manipulere med tanker og regulere sig i overensstemmelse med sine overvejelser Kan indgå i vekslende roller, med et utal af samtidige perspektiver Selvrefleksion, selvobjektivering og fortolkning af social sammenhæng (ca.12 år) Fastholde arbejdshukommelse Ser forskel på hvordan barnet betragter sig selv, og hvordan det ønsker at være

Mentale organisationer og tests Delprøver fra ADOS, modul 2 og 3 CAT/TAT, sætningsfuldendelses test Temas, Family Relation test SSAP, Sceno, Theory of Mind test Klinisk indtryk gennem leg, tegning og samtale Reflective Functioning test, Rorschach Colour cards of emotion Delprøver fra ADOS, modul 1og 2, CAT/TAT Klinisk indtryk gennem leg, tegning og samtale Exteroception og Interoceptiv bearbejdning, dvs. delprøver fra sanseintegrationstest Aktivitetsgrad, afledelighed, impulskontrol, dvs. delprøver fra NEPSY Verbalt-taktilt tilhørsforhold, dvs. delprøve fra DEP

Selvbeskyttelsesstrategier Forsvarsmekanismer = Selvbeskyttelsesstrategier Selvbeskyttelsesstrategier balancerer nervesystemet på det mentale organiseringsniveau det befinder sig på Regression er en tilbagevenden til tidligere udviklede selvbeskyttelsesstrategier

Afstemning i den tredelte hjerne Afstemning på præfrontalt niveau: Oplevelser sprogliggøres, bl.a. om hvordan noget sanses og føles i kroppen. Bekræftigelse og støtte gennem sproglig dialog. Afstemning på limbisk niveau: Arbejdsalliance. Der opnås følelsesmæssig kontakt gennem limbisk afstemning. Afstemning på autonomt niveau: Synkronisering gennem fysisk spejling. Nervesystemet støttes i ”grounding”, åndedrætsfunktioner og balancering af sympatiske og parasympatiske funktioner

Selvbeskyttelsesstrategier i den tredelte hjerne Fortrængning, intellektualisering, sublimering og forskydning Sen: Projektiv identifikation. Splitting. Tidlig: Benægten, idylliseren og projektion Sympatisk kamp-flugt adfærd eller vegetativ parasympatisk aktivitet, som forårsager immobiliseringsrespons

Neural vækst i psykoterapi Etablering af en tryg og tillidsfuld relation. Balancere stressniveau eller emotionel arousal. Integrere neurale netværk som er uudviklede eller dissocierede. Integrere sansemæssige, emotionelle, motoriske og kognitive domæner. Integrere kropslig og emotionel erfaring med narrativer, som udvikles sammen med terapeuten.