Samfundsøkonomi Indhold Hvad er økonomi?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
SFU’s Skolestartskampagne i et ideologisk perspektiv
Advertisements

Politiske grundholdninger og ideologier
Samfundsøkonomi 14 makro-rep.
Økonomisk styring Kapitel 14.
Samfundsvidenskab Tirsdag den 29. september 2009.
Samfundsøkonomi Hvad er økonomi?
Lektion 16 Økonomisk politik i en åben økonomi
Samfundsøkonomi-5 Uge 13.
Afløsningsopgave 2.
Samfundsøkonomi 10 Uge 19 gv 4. maj 2009.
Samfundsøkonomi 13 Uge 22.
Lektion 20: Finans-, penge- og valutapolitik – nu med inflation
Varemarkedet Blanchard kapitel 3 Del 3 Regneeksempel
Teknologi og samfund Den teknologiske udvikling 1 Samfundsudviklingen
Samfundsøkonomi Indhold Hvad er økonomi?
Økonomiske politikker
Pressen og Danmarks Statistik Statistisk Forening, marts 2006.
1 Lektion 18: Priser i en åben økonomi 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition 3.Dagens pensum 4.Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? 5.Næste lektion 6.Tilbagemelding.
5.lektion: Økonomisk politik
2.lektion: Civilsamfund, stat, plan-, markeds- og blandingsøkonomi
Kapitel 15 VÆKST OG/ELLER BÆREDYGTIG UDVIKLING ? – målkonflikt i den økonomiske politik?
Lektion 10b: Indkomstdannelsesmodellen
1 Svar på repetitionsspørgsmål, lektion 25 1.Hvorfor spiller forventningerne en så stor rolle for den økonomiske aktivitet? Fordi fremtiden fundamentalt.
4.lektion: Det økonomiske kredsløb og de økonomiske konjunkturer
Første Verdenskrigs følger i det neutrale Danmark Bemærk nogle generelle fænomer for større konflikter/krige: Ressourcer i form af arbejdskraft og kapital.
Introduktion til ideologiske forgreninger
3.lektion: De økonomiske mål
Introduktion til liberalisme
1 Lektion 24, Repetition-2 0.Diverse + siden sidst + et lille spørgsmål 1.Resten af DØR + ekstraspørgsmål 2.(Stedprøven) 3.Makroprøven, II.
IS/LM Y Rente LM IS Modellen viser hvorledes ligevægten på henholdsvis varemarkedet og pengemarkedet kan illustreres i én model. Hvor IS og LM skærer hinanden.
4.lektion: Det økonomiske kredsløb og de økonomiske konjunkturer
3.lektion: De økonomiske mål
De Keltiske løvinder Katrine, Caroline og Cecilie.
Svensk Økonomi – et outsider synspunkt Torben M. Andersen Aarhus Universitet.
Samfundsøkonomi 12 Uge 21.
Samfundsvidenskab /samfundsfag Introduktion i forbindelse med almen studieforberedelse.
Kapitel 1 Hvad er makroøkonomi?. Kapitel 1 Hvad er makroøkonomi?
Lektion 21: Monetarisme, keynesianisme, mål og midler
Dansk økonomisk politik under et nyt internationalt regime efter 1973
Makro-1 uge 9 Præsentation Undervisningsform Pauser hvornår hvor mange
Økonomiske begreber Samfundsfag.
Det økonomiske kredsløb
Hvad er mikroøkonomi? Kapitel 1 Udbud og omkostninger Kapitel 2.
Den Nordiske Model Hvad er en velfærdsstat? Analytisk perspektiv
Velfærd – stat, marked og det civile samfund
Lighed & ulighed Samfundsfag.
Dagens program (3. september)
Lektion 14 Finans- og pengepolitik i en åben økonomi (ikke samfund!)
3. Virksomheden i en markedsøkonomi
3. Virksomheden i en markedsøkonomi
Ideologiske holdninger og meninger
1 Lektion 29: Repetition II 0.Økonomiske nyheder 1.Spørgsmål med udgangspunkt i projekterne (færdiggøres) 2.Kort om ’bytteforhold’ 3.Kort om ’gensidig.
Repetitionssvar til lektion 23 1.Hvorfor er vækst per kapita et bedre mål for velstandsudviklingen end vækst i BNP? Når væksten skal fordeles, er det vigtigt,
Lidt eftertanker… Vigtigt at de, I lærer, er en teori blandt mange teorier – men det præsenteres som teorien = sandheden Og det er den, I skal kunne til.
Samfundsøkonomi-4 Uge 12 gv
Lektion 10b: Indkomstdannelsesmodellen
Gennemgang af makro-prøve, II
1 2. Repetitionssvar 1.Er pengemængden konstant? Nej! I praksis vil den gerne vokse mere end væksten i økonomien. Uden at det betyder noget for inflationen.
2. Repetitionssvar 1.Hvad er monetarismens svar på den finansielle krise? Udløst af pengepolitik => pas på med lav rentepolitik Fasthold den lave inflation.
Lektion 21: Monetarisme, keynesianisme, mål og midler
Jan Christiansen SOSUFYN
Jeopardy Del 2: Makroøkonomi. BeskæftigelseInflationVækstStatens budget og velfærd Betalingsbalancen
Danmark i en global verden Dansk Industri 28.okt. 15 Danmark i en global verden Seniorchefkonsulent Allan Sørensen.
Økonomisk politik Den økonomiske politik tager sit udgangspunkt i de samfundsøkonomiske mål Økonomisk vækst Fuld beskæftigelse Lav inflation Overskud i.
Studiepraktik på polit Økonomiske Principper B 23. oktober, 2015 Kamilla Holmgaard.
Finanskrise og arbejdsmarked Torben M. Andersen Institut for Økonomi.
Hvad skaber den økonomiske udvikling?.. De økonomiske drivkræfter Det er den private sektor, der står for hovedparten af produktionen i Danmark. Ejerne.
Jeopardy Del 1: Mikroøkonomi. ØkonomiMarkedetElasticitetMarkedsfejlStat og marked
Dansk økonomi Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3 5. december 2005.
3. Virksomheden i en markedsøkonomi
Præsentationens transcript:

Samfundsøkonomi Indhold Hvad er økonomi? Markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi Det økonomiske kredsløb Forsyningsbalancen Økonomiske konjunkturer Økonomiske mål Økonomisk politik Økonomiske teorier

Hvad er økonomi? De 4 spørgsmål i økonomien Hvilke og hvor mange produkter og serviceydelser skal der produceres? Hvorledes kan de bedst produceres? Hvordan skal de fordeles? Hvad skal produkter og serviceydelser bruges til? 3 måder man træffer økonomiske beslutninger Markedet styrer produktion og fordeling (prismekanismen ) Staten regulerer produktion og fordeling (politiske beslutninger) Civilsamfundet sikrer produktion og fordeling (frivillige aftaler)

Markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi Økonomiske systemer Adskiller sig mht. synet på markedet Adskiller sig mht. grundlæggende menneskesyn Historiske eksempler

Markedsøkonomi De klassiske liberalistiske økonomer Markedsmekanismen Forudsætning: Fuldkommen konkurrence Markedsøkonomi / kapitalistisk samfund Mulig fordel: effektiv produktion  velstand for flest muligt

Planøkonomi Staten bestemmer hvor meget der skal produceres Staten bestemmer hvor meget varerne skal koste Mulige fordele: produktionen planlægges størst mulig gavn for samfundet Erfaringer med planøkonomi viser, at den ikke virker

Blandingsøkonomi Mange forskellige ’blandinger’ Udgangspunkt i markedsøkonomien Staten regulerer økonomien efter politiske målsætninger Ofte en betydelig offentlig sektor

Det økonomiske kredsløb

Forsyningsbalancen Y = C + G + I + X – M Y: (”Yield”) Den samlede indenlandske efterspørgsel ( = BNP) C: Det samlede private forbrug G: Det samlede offentlige forbrug I: De samlede investeringer X: Den samlede eksport M: Den samlede import Forsyningsbalancen for Danmark i 2006 så således ud (i mia kr.): 1642 (Y) = 794 (C) + 420 (G) + 380 (I) + 853 (X) – 805 (M) Kilde: Samfundsstatistik 2007

Økonomiske konjunkturer Højkonjunktur Høj vækst Høj beskæftigelse Stigende efterspørgsel Risiko for: Inflation Overophedning Lavkonjunktur Faldende vækst Øget arbejdsløshed For bedret konkurrenceevne

Økonomiske mål Klassiske målsætninger Høj beskæftigelse/lav arbejdsløshed Høj økonomisk vækst Ligevægt eller overskud på betalingsbalancen Lav inflation Andre målsætninger Ligevægt eller overskud på statens finanser Rent miljø/bæredygtig udvikling En ”retfærdig” fordeling af goderne

Eksempler på målkonflikter Økonomisk vækst  beskyttelse af miljøet Lav ledighed  sikre konkurrenceevnen Høje lønstigninger  sikre lav inflation Overskud på betalingsbalancen  vækst Man kan skelne mellem fl ere former for arbejdsløshed, de to vigtigste er: • Konjunkturarbejdsløshed, som skyldes manglende efterspørgsel i samfundet • Strukturarbejdsløshed, som kan have fl ere årsager: • De arbejdsløse har ikke de rigtige kvalifi kationer til de ledige job. • Mindstelønnen er så høj, at det ikke kan betale sig at ansætte de arbejdsløse • Overførselsindkomsterne er så høje, at det ikke kan betale sig for de arbejdsløse at få arbejde

Mål: Lav ulighed

Økonomisk politik Typer af økonomisk (makro-)politik Finanspolitik Valutakurspolitik Pengepolitik Indkomstpolitik Arbejdsmarkedspolitik

Finanspolitik Ekspansiv / lempelig Kontraktiv / stram

Valutakurspolitik Valutakurspolitik er regulering af kronens kurs, det vil sige regulering af kronens værdi i forhold til andre valutaer Fordele ved valutapolitik Ulemper ved valutapolitik Danmark har siden 1982 ført fastkurspolitik for at fjerne usikkerhed om den fremtidige kronekurs

Pengepolitik Regulering af mængden af penge i det økonomiske kredsløb (især ved hjælp af renten) Ansvaret for valutakurs- og pengepolitikken i Danmark ligger i Nationalbanken Ekspansiv pengepolitik

Indkomstpolitik Regulering af lønniveauet Formål: sikre konkurrenceevnen Lønningerne i Danmark aftales ved overenskomstforhandlingerne Finansministeren har stadig mulighed for at påvirke løndannelsen for de offentligt ansatte

Arbejdsmarkedspolitik Flexicurity: fleksibilitet og sikkerhed let at afskedige overflødig arbejdskraft høje overførselsindkomster Strategier Opkvalificeringsstrategi Stramningsstrategi

Økonomiske teorier De klassiske økonomer Adam Smith (1723-90), David Ricardo (1772-1823) og Jean Baptiste Say (1767-1832) Liberalist er og går ind for liberalismens økonomiske grundprincipper om fri markedsøkonomi Fri markedsøkonomi  økonomisk vækst til gavn for alle Keynesianisme John Maynard Keynes (1883-1946) Staten bør regulere samfundsøkonomien Markedsmekanismen kan ikke sikre ligevægt Væsentligste årsag til lavkonjunktur er manglende efterspørgsel