Konstruktivisme 7 konstruktivistiske grundantagelser, hvoraf vi har udvalgt 3 Viden konstrueres på baggrund af egne erfaringer Den lærende må være aktiv.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
DLF ind i debatten om fremtidens skole
Advertisements

Elevplaner på Skolen på Herredsåsen
Læreres professionalisme i specialpædagogisk praksis
Faglig læsning i naturfagene
Hvad er LP- modellen? En model til pædagogisk analyse og tiltagsudvikling udviklet ud fra forskningsbaseret viden. Lærerne tager udgangspunkt i udfordringer.
Folkeskolereform 2014 En gennemgang af hvor vi på TDS er nu i forhold til forliget om ny folkeskolereform.
INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING En ny evalueringskultur Stof til eftertanke og handling på de enkelte prøveafholdende skoler og alle øvrige.
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
Hvordan kan undervisningen vitalisere / re-vitalisere de unges
Lærerprofessionen.
Det udvidede klasserum
Forældremøde X årgang.
LP-MODELLEN LP-modellen Hamar uge Mandag aften
International Linje.
? Det Vil Vi Have…. • Lærerens IT-Kompetencer • Word, Excel, PowerPoint og Publisher • Aktiv brug af interaktive medier • Interaktive tavler • Inklusion.
Arbejde i grupper med KIE-modellen
Målsætning og værdigrundlag for Sølvgades Skole Målet er, at eleverne på Sølvgades Skole bevarer lysten til at lære, at være nysgerrige, selvstændige og.
Specialpædagogikkens didaktik?
Uddannelsesforum 2012 Slip dem løs …! Grøndalsvængets skole København Lærer: Elsebet Jakobsen.
Susan Tetler, DPU & MAH & Delagtighedens didaktik i relation til børn med cerebral parese.
MÅL OG METODER I MEDIEPÆDAGOGISK ARBEJDE Kultur og mediekultur Medialisering: mediepædagogik og didaktik Receptionsteori: tekst og kontekst Æstetik og.
Sprogpakken Praksisopgaven.
Cooperativ learning - også kaldet CL
Inklusionskoordinator for Indre By og Østerbro Karen Ruth Hansen holdt i 2013 oplæg på Sommeruni om lykkelige frikvarterer. Det følgende er en forkortet.
Læring og inklusion i skolen
Den inkluderende skole
Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD.
Faglig inklusion. De politiske vinde Ca elever af de ca elever modtog specialundervisning i specialklasser og specialskoler, svarende.
Oplæg til koordinerings- gruppen Transfer
Niels Grønbæk Nielsen Teamets planlægning af et undervisningsforløb.
Madkamp - DM i madkundskab
Fælles Mål Styrket faglighed Steen Harbild Undervisningskonsulent, UVM August 2006.
Lærerprofessionen.
Er den ikke-ekskluderende skole en mulighed ?
Velkommen til informationsmøde for kommende 0. kl. Type Navn
Inklusion Noget der sidder mellem ørerne. Alt er en del af noget større Inklusion er et fælles ansvar – ikke kun noget lærere og pædagoger skal beskæftige.
Nye udviklingsarbejder Ulfborg skole
DPS årsmøde 2013 Om mellemområdet mellem den psykoterapeutiske træning og den øvrige læring i den psykiatriske speciallægeuddannelse Hanne Stubbe Teglbjærg.
Indsæt billeder Klik på ikonet og indsæt et billede Billedbanken findes her: f60c93adc/ Vælg layout 1.
Præsentation af hhx-projekt: ”Læringsmiljø på hhx kvaliteter og udfordringer”. CeFU bestyrelsesmøde, 11. november 2008 Ved forskningsassistent Arnt Louw.
v/ Jakob Harder, vicedirektør Undervisningsministeriet
Målet er … En længere skoledag med mere tid til undervisning Nye og mere varierede undervisningsformer Mere fokus på faglighed Mere fokus på trivsel Og.
Sprogpakkens 6-dages kursus Praksisopgave 2 4. Dag 1.
LÆSNING OG SKRIVNING PÅ PRODUKTIONSSKOLEN – VEJE TIL STYRKELSE AF FAGLÆRERENS DIDAKTISKE KOMPETENCER Under programmet ”Bedre faglig læsning og skrivning”
Carl Winsløv ”Didaktiske elementer”
J. Schirmer 26. oktober 2007 Portfolio Undervisning Læring Evaluering Dokumentation Jørgen Schirmer Nielsen.
Læreres vilkår for at udvikle en lokal naturfaglig kultur omkring natur/teknik - Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse.
HD Regnskab og økonomistyring Lektor Claus Holm, Ph.D. og Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen.
Lærerens opfattelse af skolefaget Lærerens opfattelse af Læring og undervisning Skoleforhold og praktiske muligheder Elevernes op- fattelse af skolefaget.
Pernille Ulla Andersen, VIA University College,
- en del af fremtidens skole Skoler fra Århusområdet og Fyn deltager i et forskningsprojekt Kreativ tænkning.
Dybkær Specialskole - ikke for ikke helt almindelige børn.
Tjørnegårdskolen og VUC Roskilde – Fællesskaber - ensomhed: Hvornår er man med i et fællesskab, og hvordan ser man, at nogen er ensom? – Fokus på fællesskab.
1 Kortlægning i program for læringsledelse 2 Kortlægning Kortlægningen i Program for læringsledelse er udformet som netbaserede, elektroniske spørgeskemaer.
1 Hvem deltager i Program for læringsledelse ?. 2 Deltagende kommuner med dagtilbud Billund Fredericia Hedensted Kolding Nordfyn Svendborg.
Mette Vedelsby & Leif Vejbæk Haslevseminarium 2008 Hvad er et matematikprojekt i.flg. studieordningen I studieordningen for matematik på Haslev Seminarium.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Læring og Evaluering i Madkamp og madkundskab Merete Vial Oktober
To AT-forløb Verdensbilleder En iscenesættelse af atombomben.
Evaluering.
Tidlig sprogstart i skolen- oplæg ved bogreception d. 14./
Bjarne Wahlgrens definition
- Kom tættere på dit barns skolegang
Video club – med fokus på autonomi Motivation i praksis And
Vejledning i grupper og fællesskaber
Når alle er forskellige er ingen anderledes
Udviklingshæmmede og seksualforbrydelser Den farlige seksualitet
Mundtlig prøve og mindstekrav på matematik B
Lokale arbejdstidsdrøftelser TU 19 BUF’s budget 2019 og 20
Rammesætning Aftaler om indhold Jeg taler ud fra en faglig position
Præsentationens transcript:

Konstruktivisme 7 konstruktivistiske grundantagelser, hvoraf vi har udvalgt 3 Viden konstrueres på baggrund af egne erfaringer Den lærende må være aktiv deltagende Alles indre forestillinger vægter lige

Konstruktivistisk didaktik Iflg. Reich skal god undervisning indeholde: Størst mulig selvvirksomhed Ingen på forhånd fastlagte mål og veje Mål forhandles af de implicerede Fokus på relationen ml. lærere og elever

God undervisning Vores bud på god undervisning Afsæt i den lærendes indre erfaringsverden - NUZO/ZNU -> individorientering -> undervisningsdifferentiering Læringsmiljøet udformes i interaktionen ml. de implicerede medspillere

Særligt interessant Undervisningsdifferentiering Især set i lyset af inklusion Problematikker: Praktisk vanskeligt? Ingen fastlagte mål – til forhandling I dag følges læseplaner og der arbejdes frem mod slutmål