A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Er der en langtidseffekt af reduceret kvælstofgødskning? Jens Petersen Institut.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Lars J. Munkholm og Bjørn Molt Petersen
Advertisements

Poul Erik Lærke Institut for Jordbrugsproduktion og miljø, Foulum
DJF Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Planteproduktion Kvælstofanvendelse.
Efterafgrøder og miljøet
Forskningsbehov i analysemetoden, jord
Gødningsplacering i majs
N-fiksering Hvordan og hvor meget?
Vekselvirkning mellem svampe, kvælstof og dyrkningsteknik
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Gyllestrengens placering i forhold til planterækken Jens Petersen Institut for Jordbrugsproduktion.
Landskonsulent Leif Knudsen
Det økonomiske øko- sædskifte
Planteproduktion og miljø på store økologiske kvægbrug Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Karen Søegaard & Elly Møller Hansen A A R H U S U N I V E R.
Forsøg med husdyrgødning
Selengødskning Bent T. Christensen & Peter Sørensen DJF
Udbedring af pakningsskader mekanisk eller biologisk?
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Græsprognose for for afgræsning og slæt afgræsning og slæt Karen Søegaard Afd. for.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Vælg dyrkningsmetoder, som gavner kvælstofforsyningen Elly Møller Hansen 1 Ingrid.
Omfordeling af kvælstof i vinterhvede baseret på sensormålinger
Sædskifte og næringsstofforsyning: indflydelse på udbytte Ingrid K. Thomsen, DJF …og rodudvikling Jørgen Berntsen, DJF Projektleder: Niels Erik Nielsen,
Chefkonsulent Leif Knudsen DLBR, Landscentret, Planteproduktion
Virkning af forsuret gylle i praksis  Hvordan måles kvælstofudnyttelse  Forsøg med forsuret/beluftet gylle  Betydning i marken  Økonomisk betragtning.
Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Forbedring af 1- års virkningen i husdyrgødning? Torkild Birkmose Landskontoret for Planteavl.
Erfaringer med kvikbekæmpelse på Jyndevad Forsøgsstation Ilse A. Rasmussen Henning Thomsen Bo Melander Danmarks JordbrugsForskning.
Beregningsmodeller for kvælstofudvaskning
Fødevareøkonomisk Institut, KU
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard.
Nye strategier for kvælstofgødskning i kartofler
Nyt fra sortsforsøg i korn og dyrkning af rajgræs
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Lokalitetens og dyrknings- vilkårenes betydning for
Perspektiver i nye forskningsresultater vedr. N-omsætning Ingrid K. Thomsen Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Er jordens frugtbarhed truet ? Bent Tolstrup Christensen Institut for Jordbrugsproduktion.
Landskonsulent Leif Knudsen
Erfaringer med reduceret jordbearbejdning
Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning
1 Forskellige jordbearbejdningssystemer Effekt på jordbundsforhold, udbyttepotentiale, vandforsyning, erosion m.v. Af: Carsten Petersen Inst. for Jordbrugsvidenskab,
Optimal gødskning af strandsvingel R. Gislum, B. Boelt og L.C. Deleuran, Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Flakkebjerg.
DJF Svinegyllens sammensætning og egenskaber Peter Sørensen, DJF Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum.
DJF Anvendelighed af udvasknings- modeller i forhold til kvælstofbalancer Uffe Jørgensen & Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsproduktion.
Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum
Kvalitet, variation mellem sorter, marker og i marker Landskonsulent Jon Birger Pedersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion 2004.
Eksempler på grundvandsbeskyttelse med energiafgrøder
Mineraliseringsindekser, NIR-analyse og kvælstofbehov Ingrid K. Thomsen Afdeling for Plantevækst og Jord Forskningscenter Foulum.
Efterafgrøder i konventionelt landbrug – chikaneafgrøder eller et værdifuldt dyrkningstiltag? Elly Møller Hansen Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø,
Udvaskning før og efter ompløjning af kløvergræs
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kvælstofoptagelse ved gødningsplacering - i afgrøde og ukrudt - fra handels-
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Resultater med efterafgrøder i økologiske forsøg Margrethe Askegaard, Henning.
Biomasseproduktion i det økologiske sædskifte
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Kan udbytte og kvælstofudnyttelse opretholdes ved reduceret jordbearbejdning? Elly.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indpasning af korn- og proteinafgrøder i foderforsyningen på økologiske malkekvægbrug.
Virkning af forsuret gylle på udbytte og kvalitet
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Ukrudtsbekæmpelse og vækstregulering af frøgræs – nye resultater fra DJF Solvejg.
Aktuelt nyt om majs Sorter Plantetal Rækkeafstande Gødskning
Hvordan skrues sædskifte, efterafgrøder og håndtering af afgrøderester sammen, så kvælstof udnyttes optimalt? Lars Stoumann Jensen Lektor og studieleder.
Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Jørgen E. Olesen, Margrethe.
Langvarige forsøg i Danmark: Gødningsforsøg ved Askov forsøgsstation
Værktøj til risikovurdering af Fusariumtoksiner i hvede. Stud. agro. Jens Due Jensen Institut for Plantebiologi Stud. agro. Kristian Skytte Institut for.
DJF Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø N-balance i kløvergræsmarker Karen Søegaard Planteproduktion Kvælstoftab.
Hvad bestemmer afgrøders roddybde, - og hvordan kan vi bruge det til at opnå bedre udnyttelse af kvælstof? Arter vækstperiode Rodfordeling N behov Kristian.
Landskonsulent Michael Tersbøl Landscentret, Planteavl
DJF Hvilken P-tilførsel er bæredygtig på langt sigt? Indlæg på Planteproduktion Herning 13/ af Tommy Dalgaard Arne.
Resultater af to års forsøg med mellemafgrøder Ingrid K. Thomsen Institut for Jordbrugsproduktion og Milj ø, Foulum.
Specialiserede driftsformer og jordens indhold af organisk stof
1 A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Temadag Få succes med efterafgrøder 27. oktober 2015 Institut for Agroøkologi.
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light AARHUS UNIVERSITET AU BETYDNINGEN AF TIDLIG SÅNING PÅ KVÆLSTOFDYNAMIKKEN I VINTERHVEDE Ingrid K. Thomsen.
Landsforsøg med svovl til kløvergræsmarker
Effekten af nedfældet gylle
Vælg dyrkningsmetoder, som gavner kvælstofforsyningen
Hvordan påvirker jordbearbejdning jordens frugtbarhed og
Præsentationens transcript:

A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Er der en langtidseffekt af reduceret kvælstofgødskning? Jens Petersen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF Ingrid K. Thomsen (DJF), Lennart Mattsson (SLU), Elly Møller Hansen (DJF) og Bent T. Christensen (DJF)

Forskellen på kurverne

Langsigtet effekt af reduceret N gødskning

Hvordan kan det undersøges? I langvarige gødningsforsøg med realistiske gødskningsniveauer har vi: Men effekten af kan vi ikke adskille i effekten af og Hvordan kan disse to effekter adskilles?

Hvordan kan det undersøges? Ved opdeling af de oprindelige parceller gødet med i langvarige forsøg og indlægge responskurve for har vi responsfladen: Hvor finder vi egnede forsøg?

Jyndevad ± efterafgrøde Askov Husdyrgødning Forsøgssteder - Danmark Rønhave

Forsøgssteder – Sverige 2005 Orup Fjärdingslöv

Hvad har vi målt? Vårbyg  Udbytte (100% tørstof)  Protein  Kvælstofoptagelse i kerne og total  Kernevægt Udvalgte udbytteresultater præsenteres

Rønhave 1999

Jyndevad Efterafgrøde - Efterafgrøde

Askov 2005

Hvad siger estimaterne?  Estimater er bestemt for hver kombination af variabel, sted og år  => mange tal  Generelt høje R 2 -værdier (>0.9)  => god model

Hvad siger estimaterne?  Ingen effekt af på protein og kernevægt  Vekselvirkning kun på Askov  => virkning af og er additive  Virkning af  Efterafgrøde (=godt sædskifte) kan reducere effekten af

Hvad siger estimaterne?

Rønhave – estimerede kurver

Jyndevad – estimerede kurver - Efterafgrøde

Askov – estimerede kurver

Næringsstof

Konklusion  Kvælstofnormen skal reduceres med mere end 30 kg N/ha i mere end 30 år før der med sikkerhed kan konstateres en langsigtet effekt, som har praktisk betydning  Reduktion i kvælstofnormen har ikke en langsigtet effekt på afgrødens kvalitet i form af proteinindhold og kernevægt.

A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Er der en langtidseffekt af reduceret kvælstofgødskning? Jens Petersen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF Ingrid K. Thomsen (DJF), Lennart Mattsson (SLU), Elly Møller Hansen (DJF) og Bent T. Christensen (DJF) - Tak for opmærksomheden