Videnskabsteori & metode AT 6 28. august 2012 Frederikshavn Gymnasium

Hvad er videnskabsteori Videnskabsteori defineres som teorien om videnskab. Videnskabsteori beskæftiger sig med spørgsmål som: Hvad er egentlig videnskab? Hvordan producerer man viden?

En påstand ”Videnskab er ikke sandhed. Det er en foreløbig opsummering af de erfaringer, vi har”. Jens Martin Knudsen, fysiker

Forskellige former for videnskab Forskellige former for videnskab har hver deres videnskabsteori. Det kommer helt an på de spørgsmål, der stilles. Hvordan har det danske sprog udviklet sig gennem tiderne (humanistisk videnskab) Har der været, eller er der liv på andre planeter end jorden (naturvidenskab) Er der sammenhæng mellem børn og forældres politiske tilhørsforhold (samfundsvidenskab)

De tre fakulteter Fakultet er et ord, som er hentet fra universitetet. Fakultet (latin) betyder evne eller færdighed. Oversigt over fagenes placeringer findes i primus s. 30-33 I gymnasiet taler vi normalt om tre fakulteter: Humaniora Samfundsvidenskab Naturvidenskab

Videnskabens grundbegreber Empiri og teori Empiri – grundlaget for videnskaben! Iagttagelser, data, tekster, udsagn eller kilder, der kan refereres til, og man kan argumentere ud fra. Kort sagt: Empiri er alle de materialer, der danner udgangspunkt for den efterfølgende analyse og konklusion Empiri (græsk) = erfaring

Videnskabens grundbegreber Empiri og teori Teori – videnskabens metaniveau Et system af læresætninger og ideer, som ligger til grund for en videnskab. Et overordnet sæt af begreber og udsagn. Det almene begrunder det mindre almene. Et sæt af forestillinger og antagelser, der tjener til at forstå og forklare virkeligheden. teori (græsk) = betragtning, overvejelse

Eksempel Konklusion Der er en sammenhæng mellem forældres politiske overbevisning og deres børns stemmeafgivelse, når de for første gang går til folketingsvalg = TEORI Spørgeskema, som 2000 danskere har udfyldt = EMPIRI

To måder at danne teorier på Induktion Med udgangspunkt i store mængder stof (empiri) konkluderer man nogle generelle forhold. (Bevægelse: Fra del til helhed) Deduktion Med udgangspunkt i en hypotese eller teori om nogle generelle forhold kan jeg bruge empiri til at be- eller afkræfte hypotesen (fra helhed til del) Eksempler: Jeg slipper en bold 100 gange, og konkluderer, at en bold altid falder til jorden. Også eksempel fra fremmedsprog (adjektivernes bøjning). Jeg viser jer en masse sætninger med masser af forskellige tillægsord og mange forskellige endelser. Derfra slutter vi os frem til reglerne. (induktiv)

Metode Hvordan vil jeg løse problemet? Kvalitative metoder Bruges især, når man ønsker at undersøge noget, der er vanskeligt at observere eller måle i tal. Man kan f.eks. anvende udsagn i et interview som empiri. Når man bruger kvalitativ metode er det empiriske grundlag ofte snævert. Til gengæld kan man komme i dybden med en problemstilling. Kvantitative metoder Med disse metoder forsøger man at gøre undersøgelsen målbar i tal. Store mængder oplysninger indsamles, som man bagefter kan lave statistikker eller tabeller over. Med disse metoder (empirien kan f.eks. være et spørgeskema) forsøger man at standardisere og generalisere (derfor store mængder empiri)

Naturvidenskabelig metode

Den naturvidenskabelige trekant Forklaring af trekanten: Den Naturvidenskabelige Trekant er opbygget med det generelle (hypotese/teori) for oven og det konkrete (forudsigelse, forsøg og observation/databehandling) forneden. Ved konkret menes der her en helt konkret forudsigelse af et forsøg, med lige præcis det udstyr man anvender og de omstændigheder der er til stede. Trekanten og den induktive metode: Den induktive metode er kendetegnende ved at man går fra noget konkret til noget generelt. Dette er pil nummer 1. Man begynder med et forsøg, og ud fra sine måleresultater når man frem til en hypotese. Man laver en generalisering ud fra en række forsøg og kommer dermed frem til en teori. Et godt eksempel er Daltons atomhypotese som blev testet gennem mange forsøg med gasser. Hvis senere forsøg stemmer overens med teorien, styrker det troen på at teorien er rigtig, og man siger at teorien er blevet verificeret. Dog kan der altid komme et forsøg senere som ikke passer med teorien så den induktive metode kan ikke bevise noget. En teori, der ikke er blevet testet endnu, kaldes ofte for en hypotese. Først efter flere bekræftende forsøg kan hypotesen med rette blive kaldt en teori. Trekanten og den hypotetisk deduktive metode: Teorier i naturvidenskab testes ofte ved den hypotetisk-deduktive metode (pil nummer 2 på skemaet). Ideen er at man udtænker (deducerer) nogle logiske konsekvenser af teorien som kan afprøves eksperimentelt. Hvis forsøgsresultaterne passer med det, man tænkte, er teorien som sagt verificeret (men ikke nødvendigvis SAND for der kunne jo være andre konsekvenser af den som ikke passede med et eksperiment). Omvendt, hvis forsøgsresultaterne IKKE passer med det man logisk udtænkte fra teorien må det jo være den, der er noget i vejen med (eller måske har man ikke fortolket teorien rigtigt). Den hypotetisk-deduktive metode går altså fra noget generelt til noget konkret (2). Man tager udgangspunkt i en teori og afprøver nogle konsekvenser af den ved forsøg.

Når man laver eksperimentet der skal føre frem til en hypotese skal være opmærksom på følgende: Variabelkontrol Reproducerbarhed (mere pålideligt) Repræsentationsformer: Grafer, tal, figurer, eksperimentelle opstillinger, formler, symboler. Modellering: Reduktionisme, kvalitative og kvantitative modeller. Variabelkontrol: Når man laver forsøg er det en vigtig praksis at udføre variabel-kontrol!Altså at sikre sig at eksperimentet er udført således, at man kun måler på én ting ad gangen. Hvis man f.eks. skal checke om drivhusgasser giver øget temperatur på jorden, skal man sikre sig at det ikke er andre faktorer (skjulte variable) der i virkeligheden også kunne forklare temperaturen. F.eks. svingninger i solvinde, svingninger i jordens magnetfelt osv.. Krav til en naturvidenskabelig hypotese: 1. Hypotesen skal kunne modbevises. Dvs. der skal kunne laves et eksperiment der kunne give et resultat, der ville gøre at hypotesen må forkastes. 2. De eksperimenter der ligger til grund for hypotesen skal kunne gentages.

Eksempler på brug af den naturvidenskabelig metode Induktiv metode(fra konkret til generelt) - Sammenhæng mellem energitilførsel og temperaturforskel. - Mendelejeffs periodiske system - Gravitationsloven Hypotetisk deduktiv metode(fra generelt til konkret) - Newtons udledning af Keplers love - Bohrs postulater til forklaring af atomspektre - Opdagelsen af Neptun Induktion Hvis man ud fra eksperimenter generaliserer til en lovmæssighed og ikke kun har anvendt rent logiske slutninger, kaldes det induktion. Et eksempel her er Mendelejeffs hypotese fra ca. 1870 om at alle grundstoffer kunne opstilles efter atommasse i et bestemt (periodisk) system, så stoffernes observerede kemiske egenskaber hang sammen med deres placering. Hypotesen var omstridt indtil flere nye grundstoffer blev fundet ud fra de egenskaber hans system forudsagde for dem. Senere (ca. 1920) kunne man begrunde periodesystemet deduktivt ud fra Bohrs atomteori. Hvis man ud fra eksperimenter udleder noget ved rent logiske slutninger, kaldes det som nævnt deduktion. Metodens styrke ligger i at konklusionen er sand hvis der ikke er fejl i eksperimenterne og de logiske slutningsregler. Den deduktive metodes svaghed er, at man kun kan slutte sig frem til noget, der ligger indenfor den begrebsverden, som rummes af de logiske slutningsregler.

Matematisk metode Den aksiomatisk-deduktive metode Definitioner Aksiomer Sætninger Matematisk modellering Anvendelsesområde Holdbarhed Sammenlignes med andre modeller

Samfunds-videnskabelig Teori & metode

Samfundsfag AT Kernestof Redskaber Politik Økonomi Sociologi International politik Begreber Modeller Teori Empiri

Eks: Ekspansiv finanspolitik eller direkte demokrati Begreber Fagets terminologi Eks: Ekspansiv finanspolitik eller direkte demokrati

Modeller Figur som beskriver sammenhænge f.eks det økonomiske kredsløb eller Molins model Modellen kan udarbejdes på baggrund af teori eller forsøg på beskrivelse af virkeligheden

Model eksempel

Teori Dækker over en eller flere årsagssammenhænge mellem variable Indeholder ofte et specifikt begrebsapparat Universel eller specifik Normativ*eller deskriptiv Bruges til deduktion, hypotetisk- deduktiv Verifikation og falsifikation Teorien bygger på empiri *Inddragelse af egne holdninger/subjektiv

Empiri Sansede erfaringer Statistik, interview, tekster og observationer Vær kritisk overfor empiri, da det kan være subjektivt og behæftet med usikkerhed f.eks BNP tal for U-lande.

Samfundsvidenskabelig metode Kvantitativ metode Kvalitativ metode Komparativ metode

Kvantitativ metode Statistisk materiale der kan opstilles i tabeller eller figurer Empiri der kan måles og vejes/observerbare data indsamlet ved f.eks. Spørgeskemaer. Kausalitet/årsagssammenhænge Generelle/forklarende Positivisme

Kvalitativ metode Interview og tekster Forståelse, intentionelle Specifikke, få data der fortolkes og er fortolkninger. Hermeneutik

Komparative metode Sammenligning af lande, grupper, systemer osv. Brug af kvalitative og kvantitative data

Anden videnskabsteori Kritisk teori: Forholde sig kritisk til andre teorier eks: Karl Marx over kapitalismen Socialkonstruktivisme: Finde diskurser i empiri eks: Anders Foghs minimalstatsdiskurs i bogen fra socialstat til minimalstat

Opsummering (Kilde: primus s.142) At man anvender samfundsfaglige begreber/teorier i en undersøgelse og Selv anvender kvantitativ eller kvalitativ metode eller Ved, hvordan man kan bruge metoderne til at undersøge problemstillingen Samt at man kan reflektere over anvendt metode: Muligheder og begrænsninger

Opgave 1: Levevilkår i Fremtidens by Udarbejd en synopsis med et omfang på 3-5 sider. Giv i teori-/metodeafsnittet en kortfattet redegørelse for mindst to af de tre forskellige videnskabelige hovedområders fundamentale identitet og metode (humaniora, samfundsvidenskab og/eller naturvidenskab). Giv i synopsen nogle eksempler på, hvordan de forskellige videnskabelige hovedområder, på hver deres måde, kan belyse hovedspørgsmålet: ”Hvad kendetegner levevilkårene i fremtidens by?”. Opstil en række problemstillinger med tilhørende underspørgsmål og overvej i afsnittet ”delkonklusioner” hvilke metoder og forskellige videnskabsteoretiske tilgange, man kan benytte, for at besvare problemstillingerne.

Opgave 2: Menneskets livsvilkår i det globaliserede samfund Udarbejd en synopsis med et omfang på 3-5 sider. Giv i teori-/metodeafsnittet en kortfattet redegørelse for mindst to af de tre forskellige videnskabelige hovedområders fundamentale identitet og metode (humaniora, samfundsvidenskab og/eller naturvidenskab). Giv i synopsen nogle eksempler på, hvordan de forskellige videnskabelige hovedområder, på hver deres måde, kan belyse hovedspørgsmålet: ”Hvordan har globaliseringen haft indvirkning på menneskenes livsvilkår forskellige steder på kloden”. Opstil en række problemstillinger med tilhørende underspørgsmål og overvej (i afsnittet ”delkonklusioner”) hvilke metoder og forskellige videnskabsteoretiske tilgange, man kan benytte, for at besvare problemstillingerne.