Kadiovaskulær profylakse hos diabetikere i Frederiksborg Amt Analyse og intervention i forhold til lægepraksis’ ordinationsprofiler - Et udviklingsprojekt.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Journalaudit - en metode til kvalitetsudvikling i almen praksis
Advertisements

Diætbehandling af type 2 diabetes i Region Midt
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland Workshop D Konference den 24. maj 2012.
Hvordan kan resultaterne fra Sundhedsprofil 2010 bruges i den regionale folkesundhedsstrategi? Bente Lauridsen Regionsrådets 1. næstformand og medlem af.
Tværsektoriel ledelse – hvorfor, hvordan, hvorhen?? Volume II
Langvarigt sygefravær
Servicemål i Region Midtjylland
Hvad er et rationelt brug af benzodiazepiner
Hvordan motiverer vi type 2 diabetes patienter til behandling?
Variation i forbrug af lægemidler og økonomi i almen praksis. Hvor meget er rimeligt? IRF`s Årsmøde Vejle, Koordinerende læge i Nord-KAP, Jørgen.
Faldforebyggelsesprojekt
Forebyggende behandling med medicin
Aabenraa – Haderslev sygehus ?
Psykiatrisk Forskningsenhed, Cand. Psych, MPH Rita Fjeldsted, Region Sjælland, Færgegårdsvej 15, 4760 Vordingborg Tlf ,
Tværregional konference 30. april 2014 Opgaveflytning i almen praksis – projekt fra Region Sjælland.
Tele- hjem ordningen Faxe, Greve, Køge, Lejre,
DiasNet - the Diabetes Advisory System on the Internet.
Brug af kvalitetsindikatorer Jens Søndergaard, Ph.D., speciallæge i almen medicin.
ICPC-2 og Datafangst ICPC kodning – Hvorfor kode?
Type 2 Diabetes Sociale forhold Emne: Sociale forhold Formål
Somatisk genoptræning i Region Midtjylland Genoptræningsplaner Genoptræningsaktivitet Kommunale udgifter 2007 Sundhedsstyregruppens møde 5. februar 2009.
Sundhedsaftale om det regionale samarbejde om infektionshygiejne, herunder MRSA Regionssundhedsplejerske Anita Fogh, og formand for arbejdsgruppen.
Følge- Op.
Kolding 30. april 2005 Astma audit i almen praksis Frederiksborg Amt Bente Kirkeby.
SAMARBEJDE I PALLIATIV MEDICIN
1 Ambulant genoptræning i Region Midtjylland: 2007 Sundhedskoordinationsudvalgsmøde 18. maj 2009 v/ senior projektleder Susanne Reindahl Rasmussen, Ph.d.,
Præsentation Danfoss 5. april 2005
Blodfortyndende medicin i for høj dosis Medicineringsfejl
Peter Lange & Jacob Marott
Klarskovgaard, Kvalitetssikring af indikatorer Ph.d. projekt: Udvikling og validering af receptregisterbaserede kvalitetsindikatorer for farmakoterapi.
Lægemiddelstyrelsen Institut for Rationel Farmakoterapi Kvalitetsudvikling i almen praksis 2. – 3. maj 2003 PERSONLIGE ELEKTRONISKE MEDICINPROFILER Kontorchef.
En styrket indsats for kronisk sygdom, d. 28. september 2011 Et løft i behandlingen - et kig på succeser og udfordringer.
Den Nationale Rekommandationsliste
" Hvad er det perfekte samarbejde mellem hospitaler og almen praksis om diabetesbehandlingen? Hvordan måler vi kvaliteten af diabetesbehandlingen?" Henning.
Kan vi som læger ændre patientens holdning til at have rygondt ?
Hvordan kan jeg som personale inddrages i kvalitetsarbejdet og datafangst i min praksis? XMO-BRUGERFORENINGS ÅRSKURSUS 2013.
Analyse af genindlæggelser indenfor 30 dage efter udskrivning på Psykiatrisk Center Nordsjælland Opgørelse over 2012 Centerledelsen, maj 2013.
Reimar W. Thomsen, Associate professor, MD, PhD
Evidens og accelereret patientforløb
Forskningsenheden for Almen Praksis Århus Universitet Kvalitetsudvikling i almen praksis Marianne Rosendal & Peter Vedsted.
Datafangst – IRF 1.maj 2009 DAK-E ICPC kodning – Hvorfor kode?
Årskursus for Gastroenterologiske sygeplejersker i Kolding 2010
KOL prævalens, opsporing og udredning
Berit Enggaard Kaae Praktiserende læge Gundsømagle
Velkommen til Lægedage
Velkommen til Lægedage
Kort præsentation Jesper Holmelund Jørgen Peter Ærthøj
Behandling og pleje Formål: at alle borgere med behov herfor tilbydes sammenhængende behandlings- og plejeforløb af høj kvalitet.
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland
Hvordan sikrer kommunerne kvaliteten? - hvilken rolle kan kompetencecentrene for kliniske kvalitetsdatabaser spille? Cand. polyt., MPH, Helle Hilding-Nørkjær.
Etablering af regional MRSA-enhed cheflæge Hans Peder Graversen, afdelingschef Kvalitet og Sundhedsdata.
Forårsmøde Den maj 2007.
1. maj 2004 Kolding Formål Initiere et samarbejde mellem praktiserende læge og klinisk farmaceut Vurdere omkostningseffekten Vurdere indflydelsen på kvalitetssikring.
Kolding 30. april 2005 Indsats for at reducere antallet af storforbrugere af nerve- og sovemedicin i Frederiksborg Amt Farmaceut Lone Due.
Rationel farmakoterapi. Kirsten SchæferIRF årsmøde 2. maj 2009 Medicinindsatsen Samarbejdsaftale med almen praksis (april 2008) Driftsaftale med sygehusene.
Rationelle besparelser Møde for Regionale Lægemiddelkonsulenter 6. Oktober 2009.
Pakkeforløb for kræftpatienter
REGION NORD Organisation af arbejdet med Rationel Farmakoterapi.
Undersøges Type2- diabetespatienterne i almen praksis efter DSAM´s anbefalinger? Forskningstræning, Odense 2009.
Hvordan udnytte rammerne bedre for at forebygge og behandle medfødte rusmiddelskader hos børn? 16. marts 2015 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen.
Standardbehandling til alle patienter med akut koronart syndrom: Tbl. ASA 75 mg x 1. Ved ASA-intolerans gives clopidogrel 75 mg x 1 livslangt Tbl. clopidogrel.
ADHD indsatsen i Region Sjælland Den 18.september 2012.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Rationel farmakoterapi Speciallægeuddannelsen i almen medicin
Orienteringsmøde om kronisk sygdom den 5. oktober 2007 i Kolding.
MTV af Demens: Organisation
Medicintjek i praksis LM brug er vigtigt ved sygdom –så længe de anvendes korrekt OBS underbehandling er også et problem Forkert bug af LM er et problem.
Demens set fra Geronto- /Neuropsykiatrisk Ambulatoriums perspektiv
Optakt til samarbejdet om sundhedsaftaler og praksisplan 2014
Ældre i et sundhedsvæsen - set fra almen praksis
Præsentationens transcript:

Kadiovaskulær profylakse hos diabetikere i Frederiksborg Amt Analyse og intervention i forhold til lægepraksis’ ordinationsprofiler - Et udviklingsprojekt

Jørgen B. Jensen Frederiksborg Amt Amtslig lægemiddelkonsulent Amtslig diabeteskonsulent Praktiserende læge

Baggrund I LME oprettet Årlige PEB siden 1998 –Ved to af amtets praktiserende læger > 95 % deltagelse Stor åbenhed opnået over tid –Gradvist udviklet ”rum” for mere negativ kritik ved gennemgang af ordinationsprofiler

Baggrund II Amtslig handlingsplan for behandling af type-2- diabetes vedtaget 2002 –Etablering af diabetesskole –Udvidelse af diætistfunktionen - henvisning fra almen praksis –§2 aftale særlig honorering af patienternes årskontroller –Etablering af videnscenter for diabetesbehandling (forhandles) –Ansættelse af 3 diabeteskonsulenter m.h.p. bl.a. kvalitetssikring af behandlingen i den enkelte praksis –etablering af sårcenter (forhandles) –udvikling af kvalitetssikringsværktøjer (projektfase)

Problemstilling I Stor viden om ”korrekt” behandling kontrol af patienten med type-2-diabetes i almen praksis. Diskrepans mellem viden og adfærd –I højt specialiseret ambulatorium nåede man op på en reel kontrolfrekvens på % af ”god klinisk praksis” –I meget aktive praksis bedre - men langt fra optimale resultater

Problemstilling II Type-2-diabetespatienten med behov for antidiabetika A10) bør oftest samtidig være medicineret med flere eller alle af følgende –ASA (lavdoseret) –”ACE-I / ATIIA (C09) –Statin (C10) Lægen er ikke opmærksom på eventuel underbehandling.

Problemstilling III Et mindre antal praksis under-diagnosticerer og underbehandler generelt type 2 diabetes Disse læger er ikke vidende om eller opmærksomme på denne underbehandling

Metode I Data fra LMS: –Søgning på enkeltindivid: Primære kriterium: A10 Sekundære kriterier: –Køb af ASA +/- ACE +/- Statin –Patient alder –Patientens lægepraksis’ yder-nummer –Gøres op for hver praksis og praksisområde

Metode Ia For hver praksis udarbejdes liste over antal/procentdel af patienter med forbrug af A10 som får: –Nul, et, to eller tre af de cv-aktive farmaka Praksis med laveste %-tal for polyfarmaci identificeres Disse praksis besøges: –behandlingsstandarder gennemgås –Hjælp til patientidentifikation + gennemgang af journaler tilbydes

Resultater / Data I Ca borgere > 30 år –Fordelt på 138 lægepraksis Estimeret (Glostrup-us) antal type-2- diabetes –kendte: ptt. –ikke-erkendte ptt.

Resultater/ Data II Diabetespopulationen – ?? –7.500 burde være kendte Antal ptt. der får A10 –7.999 ptt. –hertil mange uden medicinsk behandling

Andel behandlet med hhv. 0, 1, 2 eller 3 præparater

Eksempler - enkeltlæger. 0, 1, 2 eller 3præparater

Metode II For hver praksis skønnes antal type II patienter baseret på –patientfordeling på køn og alder –Glostrup-undersøgelsens tal for erkendt og uerkendt forekomst af type II diabetes % af det skønnede patient-tal, som behandles med A10 udregnes for hver praksis

Variation mellem læger (26 --> 90 %)

Metode IIa Praksis med få A10-behandlede tilbydes besøg –Hjælp til søgning i journaler (tekst, diagnosekoder etc.) –Journalgennemgang med samtidigt fokus på ”moderne” diagnose-, behandlings- og kontrol- principper