Retorik Henriette Lungholt www.lungholtkommunikation.dk Uge 37 2009

Hvad er retorik? Læren om hensigtsmæssig tale - veltalenhed Manipulation eller magi? Talegaver eller tom snak? Klassisk retorik – moderne retorik Før: en praktisk disciplin – nu: et kandidatfag (genopstod i 1958 under navnet Laboratoriet for Metrik og Foredragslære på KU)

”Det er ikke bare retorik, jeg mener det sørme alvorligt” ”Det var mere retorik end indhold” ”Saddam Husseins ondskabsfulde retorik” ”If you can’t join them – beat them”

Det sorte får Ikke videnskabeligt Kan ikke måle og veje en ytring Oplysningstiden, rationalismen, naturvidenskaben: ud med retorikken

Hvorfor retorik? Verbalsproget er arts-specifikt for mennesket: Kun mennesket kan kommunikere om det at kommunikere Vi kommunikerer for at overleve; hvis man isolerer folk, får man psykiske problemer Det er først og fremmest verbalsproget, der gør, at vi kan stå sammen og styrke artens eksistens

Retorikkens historie Det gamle Grækenland Opstod i forbindelse med demokratiets opståen i Athen i år 507 f.Kr. En del af hverdagen (for hankøn!) - Aristoteles (384-322 f. Kr.) og Platon: Elev og lærer – grundlæggere af europæisk filosofi - Aristoteles skrev den første bevarede lærebog om retorik ”Så længe vi ikke kan klare os uden sprog, kan vi heller ikke klare os uden retorik”

Retorikkens historie Det gamle Rom - Cicero (106-43 f. Kr.) - Quintilian (første århundrede efter Kr.) Retorik og kristendom Augustin (354-430 e.Kr.) Retorik var et fag frem til 1700/1800-tallet (derefter ”overtog” oplysningstiden, skønlitteraturen og romantikken) 2.Verdenkrig - nu Hitler Winston Churchill John F. Kennedy Martin Luther King Obama

Kultur og kommunikation Begreber er afhængige af kultur og mennesker – samt overlevering Eks: Grønlandsk har mange flere ord for sne end Thailand Den sproglige inddeling er bestemt af konventioner/normer, og vi overtager tidligere generationers ord At overbevise er IKKE det samme som at overtale At overbevise er at give folk gode grunde til at tilslutte sig en sag; gode argumenter Hvad kan jeg gøre for at få modtagerne til at lytte og forstå?

Persuasio Nøglebegreb: At vise At bevise At overbevise Mundtlig formidling handler om at tale; at tale godt kræver øvelse og viden Hvis du ikke kan formidle din viden til andre, så de kan forstå det, så har du måske heller ikke selv forstået det. 9

Talegenrer I den klassiske retorik arbejder man med tre talegenrer: Den juridiske tale – retssalen (fortid) Den rådgivende tale – den politiske tale (fremtid) Festtalen – lejlighedstalen (nutid) De tre talegenrer er universelle, men i dag har vi mange flere genrer: oplæg, prædiken, oplæsning m.m. En gerne: En teksttype, der fungerer som en form med visse regler

De tre talegenrer Den informative tale Den politiske tale Lejligheds-talen Formål Forståelse Tilslutning Oplevelse Taleropgave Belære (informere) Docere Bevæge (flytte holdninger) Movere Behage (underholde) Delectare Talerressource Viden Troværdighed Indføling Sprogkrav Præcision Skarphed Humor Form Foredrag Indlæg Tale Sted F.eks. .retssal, undervisnings-institutioner F.eks. råd og udvalg F.eks. fest Tilhørere Jury, lærer, kursusholder m.fl. Beslutningstagere og interesserede Familie, venner og kolleger

De tre appelformer Persuasios fremtrædelsesformer Logos: Saglig, objektiv, kendsgerninger, behersket og afdæmpet optræden, neutrale ord Ethos: Tillid, troværdighed, vis interesse og respekt for tilhørerne Pathos: Engageret, værdiladede ord, levende kropssprog, appellere til tilhørernes følelser, brug eksempler tilhørerne kender

Talegenrer og appelformer Dominerende appelformer Den informative tale Logos og ethos Den politiske tale Logos, ethos og pathos Lejlighedstalen Ethos og pathos

Ethos og identitet Celebrity-endorsement - ethoslån

Ethos og identitet Testimonials - Ethos-lån

Troværdighed og tillid Afhænger af formål, budskab og målgruppe - vidensafhandling - reklame - politisk budskab Vi tillægger forskellige dimensioner og begreber

Tillid og/eller troværdighed? Ethos-appel?

Politiker-eksempler Da Poul rev Anders’ bog i stykker (valgkamp 2001) Lykketoft >< Fogh - ”Vi skal på sigt tilstræbe, at der sker et løft i ressourcefordelingen” >< ”Den enkelte dansker skal have flere penge mellem hænderne” Pia Kjærsgaard - +pathos –logos Obamania

Ethos?

McCroskey’s tredeling af ethos Initial ethos Afledt ethos Terminal ethos

McCroskey’s retoriske valg i fht. opbygning af afsenders ethos Holdninger Beviser Budskabets levering Oprigtighed Common ground Velvilje

Hvad kan I bruge retorik til i jeres hverdag? Og kan I bruge det til noget? Sum med sidemanden

Retorikkens fem discipliner/ forarbejdningsfaser Inventio Hvad skal der siges? Orientering Udvælgelse Fordybning Topisk erkende- måde (Topos) Hv-spørgsmål/ journalistik Dispositio Ordner materiale Hvad passer til stoffet, formålet og kommunika- tionssitua-tionen? Klassisk retorisk; exordium, corpus, perosatio Den journalistiske/ny-hedstrekanten Elocutio Sproglig form Quintilians klassiske dyder Afsender-budskab-modtager Sprog, form og billeder Memoria Indprenter Hukommelse Punktmanu-skript Egen metode Actio Fremfører Stemme- styrke/højde Kropssprog Tempo og frasering

De fem forarbejdningfaser Retorik en del de gamle grækeres hverdag Skoler, hvor man kunne uddanne sig til en god taler De fem faser: Inventio (at samle og stof og finde på) Dispositio (at ordne stoffet) Elocutio (at vælge sprog og stil) Memoria (at huske taler) Actio (at fremføre talen)

Allerførst skulle man finde ud af, om… Vil man oplyse/informere (docere) – logos Påvirke/bevæge (movere) –pathos Underholde (delectare) ethos Hvad skal talen bruges til? Hvor og hvornår skal den holdes?’ - og hvem er tilhørerne (modtagerne)

Inventio Inventio er den ide-genererende fase, hvor man finder sine argumenter og indsamler viden om sit emne. Research – grundlaget for al god formidling Også tænke på målgruppen – hvad ved de om emnet i forvejen Hvad er relevant i forhold til budskabet?

Idé-genererings-metoder Stikord Tekststykker Ustruktureret brain- storming tænke- skrivning Struktureret disposition, mindmap kladde, udkast Eva Heltberg og Christian Kock: Skrivehåndbogen, Frydenlund 1997

Topik: Læren om topoi Kernen er at stille de gode spørgsmål Den topiske erkendelsesmåde Topik kommer af det græske ord for sted (ental: topos – flertal: topei) – man skal tænke ud fra sagens steder Hv-spørgsmål – finde stof til belysning af emnet Det er topos’er, som kan bruges til hjælpelister for, hvad vi skal undersøge - ikke hvad vi skal tage med i en fremstilling

Hypoteser og argumenter Retorikeren skal ikke kun løse et problem, han skal også gøre en fortolkning overbevisende over for en modtager En hypotese: En foreløbig teori/antagelse – en forestilling om, hvordan noget er eller hænger sammen. ”Jeg antager, at X er tilfældet – man afprøver hypotesen – holder/ikke holder – ny hypotese (vigtigt at holde udkig efter ting, der strider imod hypotesen – være kritisk) Det er også i inventio-fasen at man finder argumenter; både for og imod (argumentationslæren, Toulmins model)

Dispositio Fordeler og sammensætter stof Tre hensyn: Hvad der passer til stoffet til formålet til kommunikationssituationen (herunder forudsætninger for modtageren) Disponering forskellig alt efter afsender – modtager (eks. vittighed, opskrift, eventyr, artikel etc.)

Den klassisk-retoriske dispositio Exordium (fange tilhørerne, skabe velvilje og forberede emnet) - Partitio (hvor lang tid man vil tale) Corpus (Selve hoveddelen i talen) - Narratio (Beskrivelse af emnet og konkrete eksempler) - Argumentatio (Probatio - egne argumenter og Refutatio gendrivelser Peroratio (slutning – her bliver tilhørerne f.eks. opfodret til at stemme)

To metoder Den klassisk-retoriske Den journalistiske model (nyhedstrekanten)

Nyhedstrekanten Overskrift - konklusion Manchetten – forklaringen Brødtekst – detaljerne

Spørgsmål til dispositio Har de vigtigste dele fået passende vægt? Er inddelingen logisk og meningsfuld? Er begyndelse og slutning hensigtsmæssige? Har jeg fået argumenteret for min egen sag og mod modpartens?

Elocutio At vælge sprog og stil i forhold til målgruppen Emnet, tilhørerne og situationen, der bestemmer stil, appelformer og sprogbrug Skriftsprog vs talesprog Skriftsprog – envejskommunikation Talesprog – tilhørere – reaktioner med det samme

Quintillian (romer) De klassiske taledyder Aptum – passende Puritas – renhed Perspicuitas – gennemskuelighed Ornatus – udsmykning og pynt Evidentia – anskueliggørelse

Aptum Den retoriske pentagon – kom.model

Eksamesretorik http://bogwebs.systime.dk/bogwebs/mundtlighed/eksamensretorik.htm

Puritas og Perspicuitas Puritas: renhed Grammatisk korrekt, syntaks (regelmæssigheder i sætningsdannelser) og ordvalg Eksempel på uheldig syntaks: De svin, der ønskes slagtet i Esbjerg den 28 ds, bedes melde sig på tlf… Perspicuitas: gennemskuelighed Sproget skal være klart og gennemskueligt Fyldord: 70’erne faktisk 90’erne ligesom, rimeligt 00’erne: super, nice Oppustet sprog: problem – problemstilling, om – omkring

Perspicuitas Tvetydigheder: Søges: en mand, der er ædruelig og ærlig nogle gange om ugen Retorisk spørgsmål/gentagelse (retorisk): Har regeringen givet skolerne bedre vilkår? Nej Har regeringen givet skolerne bedre møbler? Nej Har regeringen gjort noget for skolerne i det hele taget? Nej Sammenligning (sprogligt billede) og metafor: Hun har altid været som en mor for mig Hans hænder var ru som sandpapir

Ornatus og Evidentia Ornatus: Udsmykning og pynt Hvis sproget er korrekt og klart, er det tit kedeligt. Der skal pynt til: Metaforer, billeder, redundans, tretrinsraket (Ich bin ein Berliner), claptrap (eks. Mr. Gorbatjov, tear down this wall), Obama ”Yes we can” Evidentia: Anskuelighed De billeder, taleren forsøger at skabe

Memoria Mnemosyne: Erindringens gudinde og musernes moder Mnemoteknik De gamle grækere: Skabe voldsomme, uvante og chokerende billeder Psykologer etc: Mentalt danne dig et konkret fantasibillede med tilknytning til det, du skal huske Eksempel: Niels Fuglsang: mand med nissehue og fugle på hovedet Det man kan læse på 8 minutter, tager ca. 11 minutter mundtligt Metaforer, rim, lignelser, sammenligninger er også eksempler på hukommelsesteknikker

Actio Kunsten at fremføre talen Stemmestyrke – vejrtrækning Stemmehøjde Artikulation Tempo og frasering Kropssprog/øjenkontakt – kig på næseryggen Når en skandinav klør sig i hovedet, tænker han sig om, i Japan er det et udtryk for vrede. At sætte hænderne i siden er for indoneserne fornærmende, fordi det udtrykker hovmodighed og arrogance

Barack Obama http://www.whitehouse.gov/blog/inaugural-address/