Fagbevægelsens historie - Jonathan Simmel 26 år Elektriker Medlem af SUF siden 2004 Ehl. Fagligt landsudvalg

Fagbevægelsens historie - Oplægget: - Fagbevægelsens historie – 1½ time - Syndikalisterne og kvindernes rolle ½ time - Den danske model ½ time

Fagbevægelsens historie - Det kommunistiske manifest Pariserkommunen – forår Socialistiske blade – sommer ’71 (med loven eller uden) okt. ’71 – Den internationale arbejderforening for Danmark (Louis Pio, postembedsmand - Harald Brix, boghandler og Poul Geleff, skolelærer) - Den internationale arbejderforening i London (Marx og Engels – 1. Internationale) , flere strejker, KBH murer, 13 timers arbejdsdag – slavetimen - Pio støtter strejken og indkalder til møde på fællen (Maalet er fuldt) - Mødet blev forbudt, og ”aflyst” men blev afholdt – soldater og politi i aktion, heste, artilleri mm. - Pio 5 års fængsel (total isoleret), Brix og Geleff 3 år, højt forræderi - Arbejderforeningen forbudt i ’73

Fagbevægelsens historie - 2 dage efter, stiftet en ny (”socialdemokratiet”) - Fri stat og socialisme med alle lovlige midler - Pio smutter som formand og til USA i ’77 (B og W tilbød hvad der svare til et par mill. – til ham og Geleff) - Valgsystem ved at flest stemmer i en kreds vandt mandatet, Venstre (bønderne) og Soc.dem splittede kredsene – frem til venstre vandt i – De samvirkende fagforforeninger stiftes arbejdsgiverforeningen - Smedelockout 1897 – Malerkonflikt – Stiftes de samvirkende fagforbund (dækkende for ca – 1/3 af alle indenfor håndværk/industri)

Fagbevægelsens historie - ”hungerkrigen” lockoutet i 3 måneder - Krifa oprettes i vejle, både for A og B - Feriekolonier – - Tyskland/Norge – sympatilockout - Støtte fra andre lande ¾ mill. - Endte i septemberforliget – 3. Organisationsretten, retten til konflikt og sympati, ret til at lede og fordele, fred I OK periode, ret til at holde mellemledere ude af faglige org. - Nederlag eller succes?

Fagbevægelsens historie - Rigeligt med konflikter i starten af 1900’erne – Permanent voldgiftsret - DsF for passive, venstreregeringen greb ind - I 1908 nedsættes ”augustudvalget” - I 1910 fremlægger de tre papirer: - Normen for faglig strid - Stående voldgift - Regler for forligsmand i tvist - 2. Internationale kongres i 1910 – aldrig stemme for nedskæringer, aldrig stemme for krigsbevillinger - (varede 4 år)

Fagbevægelsens historie - Hovedaftalen opsagt og revideret (’69-’73) - Løbende konflikter og storkonflikter - Især udslagsgivende omkring uroligheder i verden - Påskestrejkerne i Arbejdsmarkedspensionerne Antallet af aftalte ugentlige arbejdstimer , , , , , , , , , , , , , , , , ,00

Fagbevægelsens historie - SYNDIKALISTERNE - Første verdenskrig – syndikalisternes storhedstid – fagoppositionen – især i KBH og den store arbejdsløshedsbevægelse – stormede børsen i 1918 og tævede spekulanterne – kutyme at kendte syndikalister blev arresteret ved hver aktion til demo på grønttorvet efter krigen – revo i tyskland – tævede sporvognsarbejderne som ikke deltog - Stor andel af ære for 8 timers arbejdsdag i Socialistisk ungdomforbund og syndikalister dannede DKP – påskekrisen, efter afstemningen om sønderjylland og valglov afskediger kongen regeringen - Fagbevægelsen vedtager generalstrejke hvis det gennemføres til ”folkemøde” på fælled – afblæses efter fire dages forhandling – tætteste på revolution

Fagbevægelsens historie - Kvinderne: 1886:Første kvindestrejke gennemføres af Væverforbundet (senere Tekstilarbejderforbundet) - på Rubens Fabrikker i København. Strejken tabes efter nogle få ugers forløb og fører til splittelse i forbundet. 1901:Oprettelse af Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, KAD - det eneste forbund i verden, som kun organiserer kvinder. 1905:Kvinderne tjener 52 pct. af, hvad mændene tjener. Et halvt århundrede senere tjener de næsten 3/4 af, hvad mændene tjener. Og i 1973 gennemføres - omsider - LO/DA-overenskomsten om ligeløn og i 1976 en lov herom. 1910: 10 pct. af DsF's medlemmer er kvinder. 1918: 20 pct. af DsF's medlemmer er kvinder. Først i 1962 begynder kvindeprocenten at stige, indtil der i slutningen af 1990'erne bliver lige mange kvinder og mænd i LO. 1934: Kvinderne på tekstilfabrikken 'Silkeborg' i Silkeborg strejker i 2 mdr. forbindelse med indførelsen af tidsstuderede akkorder. 1952:Kvinderne tjener 71 pct. af, hvad mændene tjener (jf. 1989). 1958:Ligeløn gennemføres i den offentlige sektor.

Fagbevægelsens historie 1964:Den socialdemokratiske regering nedsætter en kvindekommission, der skal vurdere 'børnenes vilkår i forbindelse med kvindernes stigende deltagelse i erhvervslivet'. 1973:LO/DA-overenskomst om ligeløn. 1976:Lovgivning om ligeløn - fremmet af et EF-krav herom. 1984:LO's ligestillingsudvalg foreslår forkortelse af arbejdstiden af familiemæssige grunde. Socialdemokratiet og SF fremsætter et dagsordenforslag herom i Folketinget. 1987:Socialdemokratiet foreslår et forbud mod afskedigelse af gravide. De borgerlige stemmer imod. Kvindernes organisationsprocent er nu højere end mændenes. 1989:Eftersom kvinderne udgør 47 pct. af LO's medlemsskare, men kun har 17 pct. af LO's udvalgsposter, kræver LO's forretningsudvalg 2 kvinder i alle LO udvalg. 1990:DA og LO enes om en tilføjelse til SU-aftalen vedrørende ligebehandling af de to køn. 1994:LO's Ligestillingsudvalg registrerer et stigende antal kvinder, der afskediges pga. graviditet.

Den Dansk Model - HVAD?

Den Dansk Model Beskæftigelsesministeriet: - Trepartssamarbejde – uddannelse, efterløn, pension mm. -Kollektive overenskomster -Høj organisationsgrad Fri forhandling?

Den Dansk Model  Dansk Arbejds- giverforening (DA)  Landsorganisationen i Danmark (LO)  Dansk Industri  Dansk Erhverv  Dansk Byggeri  Sammenslutningen af Mindre Arbejdsgivere (SAMA)  m. fl.  Fagligt Fælles Forbund – 3F  Dansk Metal  HK  Dansk Frisør- og Kosmetikerforbund  m.fl.  OGSÅ I FTF OG AC!!!!  Virksomhederne  Lønmodtagerne

Den Dansk Model Lovgivning (EU/DK…) – eksempelvis ferieloven sygedagpengeloven funktionærloven ligebehandlingsloven arbejdsmiljøloven ansættelsesbevisloven orlovsloven virksomhedsoverdragelsesloven forskelsbehandlingsloven helbredsoplysningsloven aftaleloven osv. osv. osv.

Ansættelsesbevisloven Virksomhedsoverdragelsesloven Ligebehandlingsloven Ligelønsloven Forskelsbehandlingsloven Lov om europæiske samarbejdsudvalg Lov om information og høring Arbejdstidsloven Lov om tidsbegrænset ansættelse Deltidsloven Arbejdsmiljøloven Udstationeringsloven Funktionærloven Ferieloven Den Dansk Model EU lovgivning

Den Dansk Model Forligsmanden Opgave: - mægle og finde forlig Redskaber: ”Overtalelse” Indkalde – lade parterne vente Udsætte konflikt – max. 2 gange Fremsætte mæglingsforslag Sammenkædning - § 12 Særlige afstemningsregler - § 11 (flertal, dog 40/25- reglen)

Den Dansk Model Domstole Arbejdsretten – ARL. § 9, stk. 1 brud på overenskomst hovedaftale Kampskridt Faglig voldgift – ARL. § 21, stk. 1 fortolkning af overenskomst Afskedigelsesnævnet – HOA § 4, stk. 3 saglighed af en opsigelse Tvistighedsnævnet – EUL § 63 Lærlingeforhold De almindelige domstole (byret, landsret, højesteret) fortolkning af lov (ex. ligebehandlingsloven!!)

Det fagretlige system Retskonflikt Overenskomst forligger Interessekonflikt Oprettelse/fornyelse/opsigelse af OK Fremsættelse af overenskomstkrav Forhandlinger mellem parterne Forhandlinger i forligsinstitutionen Afstemning om forligsforslaget Vedtagelse af ny OK Forkastelse: Konflikt Normen Fortolkning af OK (generel) Brud på OK Lokalforhand. Virksomhed- medlem/TV Mægling Arbejdsgiver organisation-3 F Fællesmøde Klage til Arbejdsretten Forberedende retsmøde DOM Evt. org. møde Faglig voldgift KENDELSE

Den Dansk Model Forligsmanden Opgave: - mægle og finde forlig Redskaber: ”Overtalelse” Indkalde – lade parterne vente Udsætte konflikt – max. 2 gange Fremsætte mæglingsforslag Sammenkædning - § 12 Særlige afstemningsregler - § 11 (flertal, dog 40/25- reglen)

Den Dansk Model Forligsmanden Opgave: - mægle og finde forlig Redskaber: ”Overtalelse” Indkalde – lade parterne vente Udsætte konflikt – max. 2 gange Fremsætte mæglingsforslag Sammenkædning - § 12 Særlige afstemningsregler - § 11 (flertal, dog 40/25- reglen)