En hverdag med kvalme og madlede Workshop med SIG emesis og SIG ernæring Landskursus for kræftsygeplejersker Munkebjerg, Vejle 2009 1

Menu Apetizer – oplæg om kvalme og madlede ved SIG EMESIS Forret – oplæg om smagsændringer og appetitløshed ved SIG Ernæring Hovedret – Case drøftelse i grupper Dessert - Sygeplejehandlinger

SIG til...... Kvalme og opkastning – årsager, fysiologi Definition – kvalme og opkastning, madlede Graduering af kvalme og opkastning Kvalme – et begreb med mange facetter/vinkler der kan påvirke hverdagen 3

Årsager til kvalme og opkastning hos kræftpatienter Cytostatika og strålebehandling Lever-, knogle-, og hjernemetastaser Væske- og elektrolytforstyrrelser (Mg og Ca)‏ Obstipation Medicin (opioid, digitalis, antibiotika)‏ Appetitløshed/smagsforandringer 4

Årsager til kvalme og opkastning hos kræftpatienter Hungerkvalme Fysisk blokering af mavetarmkanalen (gastrointestinale tumores, ileus)‏ Sondeernæring Smerter Træthed Mundhulegener (stomatit, svamp, sekret)‏ 5

6

Hvad er kvalme ? Definition af kvalme: subjektivt symptom som beskrives som ubehag, trang til opkastning, trykken/rumlen i maven, manglende lyst til mad og drikke, ikke- observerbart fænomen Objektive symptomer – aktivering af sympatiske nervesystem: klamt svedende, bleg, indesluttet, brækfornemmelser, takykardi, øget sekretion af mundvand, hyppige synkebevægelser, 7

Definitioner Akut kvalme/opkastning 0 – 24 timer (under det 1. døgn efter kemoterapi)‏ Sen kvalme/opkastning er 24 timer efter og oftest max. 5 dage efter sidste dag for indgift af kemoterapi Forventningskvalme/opkastning er dagene (1-2 dage) forud for næste kemoterapi 8

Gradering af opkastninger(CTC)‏ Grad 0 Ingen opkastninger Grad 1 1 opkastning i døgnet Grad 2 2-5 opkastninger i døgnet Grad 3 Mere end/lig med 6 opkastninger i døgnet Grad 4 Behov for parenteral ernæring, intensiv behandling 9

Graduering af kvalme(CTC)‏ Grad 0 Ingen kvalme Grad 1 Generer ikke normale, daglige aktiviteter. Du kan klare at spise og drikke. Grad 2 Generer normale daglige aktiviteter. Der kan med besvær indtages små mængder mad og drikke. Grad 3 Der kan ikke indtages mad og drikke, der er behov for tilskud af iv. væske 10

Kvalmeanamnese Subjektive data – patientens oplevelse/erfaring f.eks. fra tidl. graviditet, transportsyge Objektive data – underernæret, obstipation, dehydreret, alder, køn m.m. Psykologiske data – patientens psyke Laboratoriedata – elektrolytbalance, levertal etc. Medicinske data – andre diagnoser, morfika, infektioner, metastaser m.m. 11

Madlede Patienten har lyst til mad, men når maden serveres har patienten mistet lysten til mad 12

SIG ernæring Smagssansen - anatomi & fysiologi Smagsændringer Appetitten Appetitløshed Den sociale & kulturelle appetit 13

Smagssansen 5 smagskomponenter Sødt, salt, surt, bittert & umami Smagsstoffer registreres af smagsløg på tungen & i svælget Smagsløg er løgformede sække , o,o5 mm – indeholder sanseceller Antal af smagsløg individuelt/ ca.10.000 Antal af smagsløg reduceres med alderen

Smag & anatomi Smagsløg – specialiseret sanseceller med kemoreceptorer Receptorceller via kranielnerver primære smagscortex i insula Den orbitofrontale cortex stor betydning for lugtesansen. Samordning med til at give smagsindtryk flere nuancer

Smagsændringer Smagsændringer ses pga. : Reduceret antal smagsløg ved tungeatrofi & underernæring Ved direkte/indirekte påvirkning af slimhinde i mund & svælg Genopbygning af slimhindeceller sker over tid Ernæring en vigtig faktor r.t genopbygning 17

Smag & appetit Smagssansen – en kombination af synsindtryk, lugt, madens konsistens & temp. Ændrede smag & lugtesans afgørende for graden af appetit.

Den fysiologiske appetit Sult & mæthed styres fra det appetitregulerende center i hyporthalamus Sultcenter & mæthedescenter indeholder receptorer følsomme for glucoseindholdet i plasma. Modtager desuden impulser fra ventriklen med besked om ventriklens fyldningsgrad Hos raske er kostindtaget bestem af 1. sultfølelsen før måltidet 2. hvor hurtigt maden mætter 3. hvor appetitstimulerende maden er Komponenter belyses hos patienten 19

Appetitten er mere end.. Appetit er mere end en sultfølelse Appetitten er et sanseindtryk der har betydning for oplevelsen af måltidet Indtryk som fremmer eller hæmmer appetitten på det individuelle plan

Appetitløshed.. Kræftsygdom ofte ledsaget af en stressmetabol tilstand /inflammatoriske processer i kroppen Kan medfører en ”fysiologisk appetitløshed ” Nedsat appetit ofte en kombination af manglende sultstimulation eller tidlig mæthedsfornemmelse.

Den sociale & kulturelle appetit Mad = Identitet Biologi & kulturelle forestillinger mødes i det enkelte menneske Måltider forener mennesker Måltider markerer fællesskaber overalt i det sociale liv Mad er bundet til sociale relationer & sammenhænge . Traditioner & identitet er på spil

Gruppe diskussion Case drøftelse de næste 20 min.

Hvad kan kræftpatienten forvente efter afsluttet kræftbehandling? Afstemning af forventninger til fremtiden... Hvor længe vil kvalme/madlede vare? Hvilke justeringer oplever andre patienter, det kræver i hverdagen efter afsluttet behandling? Hvornår kan jeg forvente igen at spise normalt? Hvad skal jeg spise? Hvad må jeg spise? Paradoksalt er mange af vores kostråd direkte modsætninger til sund kost – hvordan skal vi og patienten tackle det? 24

Hospitalet Hverdagslivet Små hyppige måltider, gerne 6-8 dagligt Protein- og fedtholdige mad og drikkevarer, evt. skånekost Spis hvad du kan lide, og tænk ikke på at tabe dig Mad er en ”kamp”/pligt og overvåges – ro og tid? Ryge forbud – hvad med rådgivningen? Muligheder for motion? Drik gerne vin eller alkohol – der er kalorier i! 3 store måltider om dagen Spis 6 om dagen Spis fedtfattig og fiberrigt Kend din vægt og dit blodtryk Mad koster penge Samvær med andre inkluderer ofte mad og drikke (og hygge)‏ Husk motion, minimer alkohol, undgå rygning 25

Information & kommunikation ”Vi handler alle i overensstemmelse med vores overbevisning” Det betyder at ”ny viden bliver ofte kun accepteret hvis den kan tilpasses patientens eksisterende forestillinger ” For at ændre skal patienten være overbevist om at det nytter, at det er muligt.

Kompetence & skabelse af empowerment.. Inddragelse i beslutninger om eget liv Styrker & ressourcer At sætte i stand til & give evne til

At frembringe motivation.. Motivation er relationel Mobilisering af den indre motivation til handling. Samarbejde - ikke konfrontation At frembringe - ikke installere Autonomi - ikke autoritet

Konklusion – SIG til! Sygepleje til en kræftpatient som i hverdagen har kvalme/madlede/appetitløshed/smagsforandringer omfatter, at du hører, hvad patienten siger og i samarbejde med patienten handler derefter! Du får svar, som du spørger! 29

Hjælp til patienter og sygeplejersker Pjece – kvalmedagbog: ”SIG til” SIG EMESIS og SIG Ernærings hjemmeside Se www.dsr.dk/fagligselskab/kræftsygeplejersker 30

Litteratur Jensen og Johnsen (2004): Sundhedsfremme i teori og praksis, Bent Falk(1998): At være der hvor du er. Markussen, Kristin (2005): Kvalme. En sykepleiefaglig utfordring. Hawthorn J, Espersen B. T(2001): Når patienten har kvalme og kaster op. Lotte Holm (2005): Mad, mennesker & måltider. 31