Kursus i udvikling af kliniske retningslinjer Dag 2 d. 10.2.2011 Preben Ulrich Pedersen, lektor, ph.d Sasja Jul Håkonsen, cand.cur.

Program: 9.30-9.45: Opsamling fra sidst 9.45-10.30: Opbygning af videnskabelige artikler. 10.45-12.00: Gruppearbejde 12.00-12.30: Frokost 12.30-14.00: Opsamling fra gruppearbejde 14.15-15.00: Mål for risiko

Afrapportering af undersøgelsesresultater Kandidat- master afhandling Faglig artikel Undersø- gelsen Bog Rapport Videnskabe- lig artikel Ph.d.- afhandling

Elementer i en videnskabelig artikel Introduktion Metode Resultater and Diskussion Jeg vil nu præsentere det såkaldte IMRAD format, som er det format, som anvendes som norm inden for sundhedsvidenskab. Det er da også den måde, som de fleste tidsskrifter anbefaler. IMRAD- formatet er en metode til at organisere artiklen i forskellige afsnit. Formatet kan bruges både når man skal skrive artiklen, men også når man skal læse andres artikler. Spørgsmålet er, hvad der skal stå i de enkelte afsnit?.

Introduktion Hvorfor blev undersøgelsen gennemført? Mere konkret skal introduktionen give svar på flg.: Hvorfor er det relevant at beskæftige sig med dette? Mistanke om et stort problem? Hvad ved vi allerede? Kort resumé Hvad ved vi ikke? Hvor er der huller i vores viden? Modstridende resultater? Her beskrives rationalet for undersøgelsen gennem en præstation af: Forskningsproblemet, dets omfang og kontekst via en gennemgang af litteratur omkring problemet. Afsnittet skal kort og klart beskrive, hvad vi allerede ved, og hvad vi ikke ved. – kunsten er at give et ultrakort resumé af hvad vi ved, og hvad vi ikke ved. Hvad angår litteratur: Vær selektiv – ikke nødvendigvis udtømmende. Eksempler: Der er lavet mange undersøgelser, der viser, at arbejdsrelateret stress øger risikoen for at få akut myocardie infarkt. Men de fleste undersøgelser er lavet på mænd. og kun meget få studier har belyst sammenhængen mellem arbejdsrelateret stress og AMI blandt kvinder – her er et hul i vores viden. Derfor er brug for en undersøgelse, der specifikt søger at belyse denne problemstilling blandt kvinder. ------------ Vi læser jævnligt i pressen, at plejehjemsbeboere på danske plejehjem er underernærede eller fejlernærede. Der findes flere validerede metoder til at identificere beboere, som er underernærede, men næsten ingen har gennemført en systematisk undersøgelse af, hvordan det går, hvis man jævnlig vejer beboerne og sætter ind med individuel indsats overfor truede beboere. Formålet med vores undersøgelse kunne være at veje beboerne hvert kvartal og samtidig evaluere effekten af en individuel indsats i tilfælde af utilsigtet vægttab. -----------

Materiale og metoder Hvordan blev undersøgelsen gennemført? Afsnittet skal beskrives så klart at en fagfælle skal kunne gentage undersøgelsen. Gælder for både for kvalitative og kvantitative undersøgelser. Hvad får vi svar på? Dette afsnit skal skrives så klart, at en fagfælle skal kunne reproducere undersøgelse. De der læser metodeafsnittet skal kunne vurdere om materiale og metoder er hensigtsmæssige i forhold til formålet med

Materialer og metoder: Studietyper Hvilken type studie er der tale om? Tværsnitsundersøgelse? Randomiseret kontrolleret studie? Kohortestudie? osv osv osv…. .

Materialer og metoder: Studietyper

Materialer og metoder: Studietyper Hvorfor er det vigtigt at vide noget om studietyperne? Studietypen fortæller dig noget om hvad du kan forvente af udbytte i forhold til en given problemstilling

Materialer og metoder: Population Hvad er populationen – inklusion og eksklusion? random - tilfældig udvælgelse fx lodtrækning hele populationen – alle i en bestemt gruppe, som kan inkluderes. Har betydning for at kunne generalisere. Populationen kan være mange ting Individer Familier/grupper Organisationer Lande Tilfælde

Materialer og metoder: Definitioner Under metodeafsnittet defineres evt. begreber.

Dataindsamlingsmetode Hyppigst anvendte metoder i kvantitative undersøgelser: Selvudfyldte spørgeskemaer Interview ud fra strukturerede spørgeskemaer Registerdata Journaldata Arkivdata Kliniske data

Dataindsamlingsmetode Interviewformer anvendt i kvalitative metoder: Det narrative interview Det problemcentrerede interview Fokuseret interview Dybde-interview Det kvalitative forskningsinterview (Kvale) Forskellige interviewformer Et interview er en asymmetrisk samtale, hvori der indgår mindst to aktører, dvs. der er tale om en dialog. Man skal gøre sig klart, at forskeren ikke er en neutral iagttager. Tværtimod, er det nødvendigt at tage højde for, at intervieweren kan influere sit materiale. Før man vælger interviewform bør man gøre sig klart: Hvordan skal interviewet foregå? Hvilke gennemprøvede metoder findes? De forskellige former for interviews varierer med hensyn til styring fra interviewerens side. De forskellige interviews varierer mht. hvor stor frihedsgrad interviewer og informant har i forhold til hinanden. Det er styringen af interviewet, der varierer. De fire nævnte er netop meget forskellige, hvad ”styring” angår. Vi vil starte med et af de mindst styrede interviews.

Resultatafsnit Hvad lærte man? Hovedregel: Resultatafsnittet skal besvare de forskningsspørgsmål, der er formuleret i formålet.

Diskussion Hvad betyder det? Kort gennemgang af de vigtigste, de mest overraskende og mest perspektivrige fund Hvordan harmonerer egne fund med andres? Styrke og svagheder ved materiale og metode Konsekvenser for praksis Konsekvenser for forskningen – behov for nye undersøgelser? Hvad kan vi konkludere? Hvad er budskabet! I diskussionsafsnittet vurderer forfatterne deres egne fund samt deres metode og materialer. Her har man lov til at fremhæve, hvad man selv synes er det vigtigste og det mest perspektivrige ved ens undersøgelse.

Gruppearbejde: Grupper á 4 personer: (Rasmussen L & Pedersen PU, 2010) Klinisk retningslinje om forebyggelse af obstipation hos thoraxkirurgiske patienter. I skal skrive baggrundsafsnittet…. Hvilken viden bidrager artiklen med i forhold til de enkelte afsnit? Hvilken viden bidrager artiklen ikke med?

Gruppearbejde Grupper á 4 personer: (Hørdam B, Pedersen PU et.al, 2009.) Klinisk retningslinje om forebyggelse af ødematøse underekstremiteter efter hoftealloplastik. I skal skrive baggrundsafsnittet…. Hvilken viden bidrager artiklen med i forhold til de enkelte afsnit? Hvilken viden bidrager artiklen ikke med?

Risiko begrebet Risiko er et relativt begreb, det skal altid ses i forhold til noget andet… Risiko for udvikling af UVI, hvis patienten har katheter, skal ses i forhold til eks. Ikke at have katheter eller, SIK

Mål for risiko Simplest – forekomst OR – Odds Ratio RR – Relativ risiko

Forekomst Urinary tract infections account for about 40% of hospital acquired (nosocomial) infections and about 80% of these are associated with urinary catheters. Niël-Weise, 2005

Odds Ratio/Relativ Risiko Kan varierer mellem 0 – til uendelig Ved værdien 1 – ingen øget risiko Ved værdier mindre end 1 reduceret risiko Ved værdier over 1 øget risiko