Verdens mindste træsko Christian Friis Bach http://www.friisbach.dk

Antal fødevareusikre mennesker (undtagen Kina) 800 Faktisk 700 Ekstrapoleret 600 500 400 Fødevaretopmødets mål 300 1990-92 1997-99 2015 Kilde: Produced by Per Pinstrup-Andersen, IFPRI based on data from FAO, The State of Food Insecurity in the World 2001(Rome: FAO, 2001

Antal fejl- og underernærede børn Millioner 200 Sydasien Afrika syd for Sahara 166 Øst- og Sydøstasien Vestasien og Nordafrika Latinamerika 150 132 100 50 1997 2020 Kilde: Produced by Per Pinstrup-Andersen, IFPRI based on Pinstrup-Andersen, Pandya-Lorch, and Rosegrant (1999).

Fejl- og underernærede børn i Afrika syd for Sahara Millioner 50 39.3 40 32.7 30 18.5 20 10 1970 1997 2020 Kilde: Produced by Per Pinstrup-Andersen, IFPRI based on IFPRI IMPACT simulations, October 2000

Tendenser for fødevaresikkerhed i 1990erne Procent 100 80 35 Forbedret 60 10 Ingen ændring 40 55 Forværret 20 Kilde: Produced by Per Pinstrup-Andersen, IFPRI based on FAO, The State of Food Insecurity in the World 2001(Rome: FAO, 2001

Fattigdom i u-landene Fattige på landet 70.0% Fattige familier bruger 50-70% af deres indkomst på mad Fattige i byen 30.0% Kilde: Per Pinstrup-Andersen,IFPRI based on estimate from World Bank data.

U-landenes ansvar Fejlslagen landbrugspolitik Dårlige institutioner og infrastruktur Beskatning af landmænd Utilstrækkelig forskning og rådgivning I 1993 solgte EU subsidieret oksekød i Ghana og Elfenbenskysten for priser der var op til 50% lavere end det kød der blev produceret lokalt - nu gentager historien sig i det Sydlige Afrika Modelberegninger har vist, at u-landene og Østeuropa kunne vinde omkring 180 milliarder dollar om året hvis OECD landene liberaliserede helt på landbrugsområdet - over tre gange så meget som den samlede udviklingsbistand. Og netop politikker der rammer landbrugssektoren i udviklingslandene rammer deres udvikling særligt hårdt. IFPRI har vist at hver gang det lykkedes at skabe en ekstra indtægt i landbruget på 1 dollar så skabes der 2-3 dollar i ekstra indkomst i økonomien som helhed. D.v.s. for hver dollar vi tager fra det Afrikanske landbrug p.g.a. af vores landbrugspolitik så mister Afrika 2-3 gange så meget. EU står for over en trediedel af verdens støtte til landbruget. Støtten i EU udgør 60 procent af produktionsværdien. Det er 120000 kroner pr fuldtidsfarmer.

De rige landes ansvar Produktions støtte Import Eksport barrierer subsidier Vanskeliggør forarbejdning i ulandet Overfører prissvingninger til verdensmarkedet Udkonkurrerer bønder i ulandene I 1993 solgte EU subsidieret oksekød i Ghana og Elfenbenskysten for priser der var op til 50% lavere end det kød der blev produceret lokalt - nu gentager historien sig i det Sydlige Afrika Modelberegninger har vist, at u-landene og Østeuropa kunne vinde omkring 180 milliarder dollar om året hvis OECD landene liberaliserede helt på landbrugsområdet - over tre gange så meget som den samlede udviklingsbistand. Og netop politikker der rammer landbrugssektoren i udviklingslandene rammer deres udvikling særligt hårdt. IFPRI har vist at hver gang det lykkedes at skabe en ekstra indtægt i landbruget på 1 dollar så skabes der 2-3 dollar i ekstra indkomst i økonomien som helhed. D.v.s. for hver dollar vi tager fra det Afrikanske landbrug p.g.a. af vores landbrugspolitik så mister Afrika 2-3 gange så meget. EU står for over en trediedel af verdens støtte til landbruget. Støtten i EU udgør 60 procent af produktionsværdien. Det er 120000 kroner pr fuldtidsfarmer. Fratager bønder i ulandene eksportmuligheder

Europæisk landbrugspolitik og u-landene Oksekød Eksportsubsidier til Vestafrika og til det sydlige Afrika Kød fra EU 30-50% billigere end lokalt kød Lokale producenter udkonkurreres Tomater Tomater fra Marokko kan kun importeres uden om told og kvoter i bestemte måneder, i bestemte mængder og til en bestemt minimumspris. Mælkepulver Eksportsubsidier på mælkepulver 80-90 % af verdensmarkedsprisen. EU´s eksport til Jamaica fordoblet siden starten af 1990’erne. Lokale producenter udkonkurreres. Sukker Sukkerprisen i EU er 2-3 gange verdensmarkedsprisen Eksportstøtten er ca. 1,80 kr. pr kilo sukker Blev prisen i EU sat 25% ned ville produktionen falde med 20% og lande som Malawi, Tanzania og Mozambique ville øge produktionen med 20-50% Fik Mozambique fri adgang til EU ville eksporten øges med et beløb = ¾ af EU’s bistand

Den samlede landbrugsstøtte Milliarder EUR 400 350 343 347 Andre 300 275 Japan 250 200 USA 150 100 50 EU I 1993 solgte EU subsidieret oksekød i Ghana og Elfenbenskysten for priser der var op til 50% lavere end det kød der blev produceret lokalt - nu gentager historien sig i det Sydlige Afrika Modelberegninger har vist, at u-landene og Østeuropa kunne vinde omkring 180 milliarder dollar om året hvis OECD landene liberaliserede helt på landbrugsområdet - over tre gange så meget som den samlede udviklingsbistand. Og netop politikker der rammer landbrugssektoren i udviklingslandene rammer deres udvikling særligt hårdt. IFPRI har vist at hver gang det lykkedes at skabe en ekstra indtægt i landbruget på 1 dollar så skabes der 2-3 dollar i ekstra indkomst i økonomien som helhed. D.v.s. for hver dollar vi tager fra det Afrikanske landbrug p.g.a. af vores landbrugspolitik så mister Afrika 2-3 gange så meget. EU står for over en trediedel af verdens støtte til landbruget. Støtten i EU udgør 60 procent af produktionsværdien. Det er 120000 kroner pr fuldtidsfarmer. 1986-1988 1999-2001 2001 Kilde: OECD, Agricultural Policies in OECD Countries: Monitoring and Evaluation 2002 

Prisstøtte i OECD landene Wheat 107 Maize 111 Gennemsnitlig pris for landmænd i OECD i procent af importprisen, 2001 Poultry 115 Oilseed 121 Average 131 Beef 131 Sheep 155 Milk 172 Sugar 187 I 1993 solgte EU subsidieret oksekød i Ghana og Elfenbenskysten for priser der var op til 50% lavere end det kød der blev produceret lokalt - nu gentager historien sig i det Sydlige Afrika Modelberegninger har vist, at u-landene og Østeuropa kunne vinde omkring 180 milliarder dollar om året hvis OECD landene liberaliserede helt på landbrugsområdet - over tre gange så meget som den samlede udviklingsbistand. Og netop politikker der rammer landbrugssektoren i udviklingslandene rammer deres udvikling særligt hårdt. IFPRI har vist at hver gang det lykkedes at skabe en ekstra indtægt i landbruget på 1 dollar så skabes der 2-3 dollar i ekstra indkomst i økonomien som helhed. D.v.s. for hver dollar vi tager fra det Afrikanske landbrug p.g.a. af vores landbrugspolitik så mister Afrika 2-3 gange så meget. EU står for over en trediedel af verdens støtte til landbruget. Støtten i EU udgør 60 procent af produktionsværdien. Det er 120000 kroner pr fuldtidsfarmer. Rice 501 100 200 300 400 500 600 Percent Kilde: Produced by Per Pinstrup-Andersen, IFPRI based on OECD, Agricultural Policies in OECD Countries: Monitoring and Evaluation 2002 

Reformer: Uruguay Runden Tarificering Toldbindinger Toldreduktioner på 36% Garanteret mindsteadgang (3% til 5%) Markeds- adgang Indenlandsk støtte Opdeling i “bokse” Reduktion af totale subsidier i gule boks med 20% Nedsæt værdien af subsidierne med 36% Nedsæt den støttede mængde med 21% Eksport- subsidier I 1993 solgte EU subsidieret oksekød i Ghana og Elfenbenskysten for priser der var op til 50% lavere end det kød der blev produceret lokalt - nu gentager historien sig i det Sydlige Afrika Modelberegninger har vist, at u-landene og Østeuropa kunne vinde omkring 180 milliarder dollar om året hvis OECD landene liberaliserede helt på landbrugsområdet - over tre gange så meget som den samlede udviklingsbistand. Og netop politikker der rammer landbrugssektoren i udviklingslandene rammer deres udvikling særligt hårdt. IFPRI har vist at hver gang det lykkedes at skabe en ekstra indtægt i landbruget på 1 dollar så skabes der 2-3 dollar i ekstra indkomst i økonomien som helhed. D.v.s. for hver dollar vi tager fra det Afrikanske landbrug p.g.a. af vores landbrugspolitik så mister Afrika 2-3 gange så meget.

Reformer: Agenda 2000 Sukker? Grøntsager? Korn Frugt? Tobak? Vin? Olivenolie? Korn Interventionspriser sænkes 15% Ensartet direkte betaling til korn, olieafgrøder, proteinafgrøder og brakmarker Kødkvæg Interventionspriser sænkes 30% Direkte betaling til ammekøer, tyre og stude øges Malkekvæg Interventionspriser for mælkeprodukter sænkes 15% Kvoteordningen videreføres og kvoten øges med 2% Der introduceres direkte tilskud til malkekøer

MEN: Nye barrierer Anti-dumping Sikkerhedsklausuler Tekniske standarder Aflatoxin - Afrika Ananas – Ghana Blomster – Africa Kolera - Mozambique Sorplet på appelsiner – Sydafrika Sanitære- og fytosanitære standarder I 1993 solgte EU subsidieret oksekød i Ghana og Elfenbenskysten for priser der var op til 50% lavere end det kød der blev produceret lokalt - nu gentager historien sig i det Sydlige Afrika Modelberegninger har vist, at u-landene og Østeuropa kunne vinde omkring 180 milliarder dollar om året hvis OECD landene liberaliserede helt på landbrugsområdet - over tre gange så meget som den samlede udviklingsbistand. Og netop politikker der rammer landbrugssektoren i udviklingslandene rammer deres udvikling særligt hårdt. IFPRI har vist at hver gang det lykkedes at skabe en ekstra indtægt i landbruget på 1 dollar så skabes der 2-3 dollar i ekstra indkomst i økonomien som helhed. D.v.s. for hver dollar vi tager fra det Afrikanske landbrug p.g.a. af vores landbrugspolitik så mister Afrika 2-3 gange så meget.

Landbrugsreformer: Velfærdsændring i % Kilde: IMF World Economic Outlook, September 2002, Chapter 2: "How do Industrial Country Agricultural Policies Affect Developing Countries?".

Forskning og udvikling Den offentlige landbrugsforskning i u-landene er for lille Den globale landbrugsforskning bliver i stigende grad privatiseret Ny opfindelser og forbedringer bliver I stignede grad patenteret/beskyttet I 1993 solgte EU subsidieret oksekød i Ghana og Elfenbenskysten for priser der var op til 50% lavere end det kød der blev produceret lokalt - nu gentager historien sig i det Sydlige Afrika Modelberegninger har vist, at u-landene og Østeuropa kunne vinde omkring 180 milliarder dollar om året hvis OECD landene liberaliserede helt på landbrugsområdet - over tre gange så meget som den samlede udviklingsbistand. Og netop politikker der rammer landbrugssektoren i udviklingslandene rammer deres udvikling særligt hårdt. IFPRI har vist at hver gang det lykkedes at skabe en ekstra indtægt i landbruget på 1 dollar så skabes der 2-3 dollar i ekstra indkomst i økonomien som helhed. D.v.s. for hver dollar vi tager fra det Afrikanske landbrug p.g.a. af vores landbrugspolitik så mister Afrika 2-3 gange så meget. EU står for over en trediedel af verdens støtte til landbruget. Støtten i EU udgør 60 procent af produktionsværdien. Det er 120000 kroner pr fuldtidsfarmer. KIlde: Agricultural Science and Technology Indicators (2002), http://www.asti.cgiar.org/

Planter og patenter - og problemer Patenter på plante sorter Sui generis beskyttelse af plante sorter (UPOV konventionen, 1961/1978/1991) Patenter på DNA sekvenser og genmodificerede planter Hybrid planter Terminator gener Beskyttelsen af plantesorter og landbrugsteknologi vil føre til flere omkostninger for verdens fattige landmænd og for fattige lande. Det kan ikke vises, at beskyttelsen af plantesorter har bidraget til øget privat forskning eller øget tilgængelighed af nye sorter i u-landene. Patenter og anden beskyttelse er blevet en hindring for yderligere forskning. Beskyttelsen af plantesorter fører, ikke mindst i kombination med genteknologi, til en stærkt øget markedskoncentration. Støtten til den internationale offentlige landbrugsforskning er faldende. Der er ikke noget, der tyder på, at bioteknologisk og patentbeskyttet forskning vil bidrage markant til løsningen af u-landenes fødevareproblemer. Der er flere hundrede patent rettigheder indenfor Bt-teknologien. Mindst fire virksomheder har patenter på Bt-majs, og de er begyndt at sagsøge hinanden. Efter at Brasilien i 1997 indførte beskyttelse af plantevarieteter (og tillod GMO afgrøder) øgede Monsanto sin andel af markedet for majsfrø fra 0 procent i 1997 til 60 procent i 1999. CGIAR systemet brugte i 1998 25 millioner dollar til bioteknologisk forskning målrettet mod u-landene. Til sammenligning brugte Monsanto 1,26 milliarder til bioteknologisk forskning.

Reform-ideer: Fødevareøkonomisk Institut Arealtilskud til reformafgrøder Andre afgrøder uden arealtilskud Enhedstilskud pr. ha landbrugsjord Reformafgrøder - 1-2 år: Omlægning af resterende prisstøtte (importbeskyttelse og eksportrestitutioner afvikles) til direkte støtte (hektar- og dyrepræmier og mælketilskud). Andre afgrøder (sukker, frø, malkekvæg og oksekød samt en række sydeuropæiske produkter) ca. 3 år: Prisstøtte omlægges til direkte (evt. areal-) tilskud. Alle afgrøder - 5-8 år: Direkte koblede støtte omlægges til neutrale og homogene enhedstilskud pr. ha landbrugsareal. Enhedstilskuddet pr. ha landbrugsareal afvikles over en længere årrække. År Prisstøtte Afkoblet enhedstilskud Koblet tilskud År 3 År 8-10 Kodeord i landbrugsreformen: Frihandel. Fra pris til mand og land Renationalisering Kompensation af formuetab.

Midtvejsevalueringen fra EU kommissionen Afkoble de direkte betalinger fuldstændigt Gøre betalingerne afhængige af miljø, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og arbejdsmiljø. Øge EU støtten til landdistrikterne (ved at lægge loft over støttebeløbene pånær støtten til de små landmænd) Få reformerne for korn afsluttet ved at nedsætte interventionspriserne med 5% og ændre grænsebeskyttelsen. Ændringer og tilpasninger for durum hvede, ris, tørret fodder, proteinafgrøder og nødder. Kodeord i landbrugsreformen: Frihandel. Fra pris til mand og land Renationalisering Kompensation af formuetab.

Harbinsons tekst Indenlandsk støtte Grønne boks Bevares men strammes op for rige lande og udvides for fattige (fødevaresikkerhed og landbrugsudvikling) Blå boks Bevares men 50%↓ over 5 år. Gule boks: Rige lande 60%↓ over 5 år. Fattige lande 40%↓ over 10 år. Markedsadgang Rige lande - 5 år: Over 90%: 60%↓, mindst 45%↓ 15-90%: 50%↓, mindst 35%↓ Under 15%: 40%↓, mindst 25%↓ Fattige lande - 10 år: Over 120%: 40%↓, mindst 30%↓ 20-120%: 33%↓, mindst 23%↓ Under 20%: 27%↓, mindst 17%↓ Andre emner Ingen krav til mindst udviklede lande Særlige behandling af visse lande (Kina, små østater m.v.) Stort set ingen ”ikke-handelsemner” Eksportsubsidier 60%↓: Rige lande 5 år, fattige lande 10 år 100%↓: Rige lande 9 år, fattige lande 12 år

Fødevaresikkerhed: En global dagsorden Afskaf den produktions-forvridende støtte (fra pris og produkt til land, miljø og landmand). Kompenser landmændene i EU for formuetabet. Afskaf eksport subsidierne, tolden og told eskaleringen overfor verdens fattige lande Reducer de ikke-toldmæssige barrierer (standarder) overfor u-landene Støt en udviklings/fødevareboks i WTO. Øg støtten til forskning, udvikling og rådgivning og invester i institutioner og infrastruktur i landområderne i u-landene Giv de fattige lande langt mere lempelige intellektuelle rettigheder når det gælder landbrugsteknologi og afgrøder. Øg overførslen af tilpasset landbrugsteknologi til verdens fattige lande. Kodeord i landbrugsreformen: Frihandel. Fra pris til mand og land Renationalisering Kompensation af formuetab.

Forhandlingspositioner - grupper 1: Protektionistisk 2: …. 3: …. 4: Liberalistisk Det meste af Cairns gruppen, Honduras, Namibia og USA Indien, Mexico og Fillippinerne Overgangsøkonomierne, de karaibiske lande, et par rige u-lande, nogle relativt protektionistiske rige lande og Canada EU og Israel Dominikanske republik, Egypten og Kenya Cuba, Haiti, Nicaragua og Peru Norge Afrikanske gruppe Antigua og Congo 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Markeds adgang 2,54 2,75 2,64 2,83 2,43 1,84 3,06 2,00 2,33 Eksport subsider 2,95 4,00 2,77 3,10 1,01 2,81 2,15 3,38 Indenlandsk støtte 2,70 3,08 2,40 2,59 1,63 3,18 1,20 2,25 Ikke-handelsemner 2,32 2,10 2,21 3,31 2,26 1,04 3,02 1,00 2,30 Gennemsnit 2,57 2,88 2,45 2,85 2,52 1,47 1,66 2,49 Kilde: Bjørnskov C. and Lind K.M. (2002). EU isolated from the rest of the world! Policy Brief 1. Danish Research Institute of Food Economics.

Forhandlingspositioner - lande 1: Protektionistisk 2: …. 3: …. 4: Liberalistisk Markeds adgang Eksport subsidier Indenlandsk støtte Ikke-handelsemner Canada 2,80 3,00 2,84 2,15 Afrika 2,50 2,57 2,31 EU 1,82 1,00 1,60 USA 3,25 2,70 3,15 Gennemsnit 2,54 2,75 Kilde: Bjørnskov C. and Lind K.M. (2002). EU isolated from the rest of the world! Policy Brief 1. Danish Research Institute of Food Economics.

Østudvidelsen: Produktionsændring i % Samme beskyttelse Samme støtte inkl. hektarstøtte I 1993 solgte EU subsidieret oksekød i Ghana og Elfenbenskysten for priser der var op til 50% lavere end det kød der blev produceret lokalt - nu gentager historien sig i det Sydlige Afrika Modelberegninger har vist, at u-landene og Østeuropa kunne vinde omkring 180 milliarder dollar om året hvis OECD landene liberaliserede helt på landbrugsområdet - over tre gange så meget som den samlede udviklingsbistand. Og netop politikker der rammer landbrugssektoren i udviklingslandene rammer deres udvikling særligt hårdt. IFPRI har vist at hver gang det lykkedes at skabe en ekstra indtægt i landbruget på 1 dollar så skabes der 2-3 dollar i ekstra indkomst i økonomien som helhed. D.v.s. for hver dollar vi tager fra det Afrikanske landbrug p.g.a. af vores landbrugspolitik så mister Afrika 2-3 gange så meget. EU står for over en trediedel af verdens støtte til landbruget. Støtten i EU udgør 60 procent af produktionsværdien. Det er 120000 kroner pr fuldtidsfarmer. Kilde: Frandsen, S.E.; H.G. Jensen, W. Yu and Aa. Walter-Jørgensen (2001), Modelling the EU Sugar Policy – A study of policy reform scenarios, SJFI W.P. no. 13/2001, August 2001.

Østudvidelsen: Selvforsyning Kilde: http://www.landbrugsraadet.dk

Østudvidelsen: Velfærdsændring i mia. € Samme beskyttelse Samme støtte inkl. hektarstøtte (+3,4%) (-0,15%) Kilde: Frandsen, S.E.; H.G. Jensen, W. Yu and Aa. Walter-Jørgensen (2001), Modelling the EU Sugar Policy – A study of policy reform scenarios, SJFI W.P. no. 13/2001, August 2001.