Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Den grønne revolution:

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Den grønne revolution:"— Præsentationens transcript:

1 Den grønne revolution:
Det mest ambitiøse forsøg på at skaffe mad til alle gik under betegnelsen ”den grønne revolution”. I 1960- 1970’erne forsøgte videnskabsmænd og landbrugsrådgivere fra den industrialiserede verden at hjælpe ulandene af med deres millioner af sultende. Landbrugsproduktionen skulle forbedres ved at overføre moderne landbrugsteknologi. Fundamentet i projektet var først og fremmest højtydende kornsorter, som ris, hvede og majs. En af de berømte var rissorten IR-8 der gav 2-3 gange mere i udbytte end de gamle sorter. Med de højtydende sorter fulgte en pakke af tekniske hjælpemidler i form af ændret Dyrkningsteknik Nye landbrugsredskaber Maskiner Kunstgødning Sprøjtemidler og kunstvanding. Derefter kom rissort IR-36 som var modstandsdygtig over for en række skadedyr. Rissort IR-64 kom til at dominere i 1990’erne og nu har vi superris. Den grønne revolution blev til en succes fra : Ris.: fra 1,9 ton/ha til 3,8 ton/ha i Asien. Majs.: fra 1,1 ton/ha til 3,8 ton/ha Hvede fra 07 ton/ha til 2,5 ton/ha Til gengæld steg forbruget af kunstgødning i Indien i den samme periode med 3500% og i Kina med godt 8000% og i USA 170%. Med det stigende forbrug af kunstgødning steg også priserne parallelt med oliekrisen, da kunstgødning er meget energikrævende. De to faktorer, olieprisen og stigende priser på kunstgødning, var årsagen til at stigningen i kornproduktionen fladede ud efter 1973. De højtydende sorter kræver kg kvælstof pr. ha men i de fleste ulande er den gennemsnitsmængde bønderne har til rådighed, kun 20-30kg. I Afrika har bonden som regel under 10 kg at gøre godt med.

2 I Latinamerika slog ”DGR” igennem inden for hvede og majsproduktionen
I Latinamerika slog ”DGR” igennem inden for hvede og majsproduktionen. Men samtidig har brugen af de sterile, højtydende majssorter medført at mange traditionelle sorter er forsvundet, og man bliver nødt til at købe ny steril hybridmajs hvert år. Men det var en meget stor produktion af majs og hvede. I Afrika slog ”DGR” aldrig igennem. Forskningen var ikke målrettet mod de halvtørre dyrkningsbetingelser, som findes i store dele af Afrika. I Indien, som i dag er nettoeksportør af fødeafgrøder, var i starten af 1950’erne på 50 mio. tons. Knap 20 år efter i 1970, var produktionen steget til 108 mio.tons. Kritik af ”DGR” Mange af de fattigste bønder turde ikke dyrke de højtydende sorter på grund af de store omkostninger og usikre forsyninger af kunstgødning og sprøjtemidler. Der kom en anden kritik af DGR, der sagde, at den gavnede de velstående bønder mest og var med til at skabe en større ulighed og jordkoncentration når de velstående bønder blev endnu rigere. Men denne usikkerhed fandtes ikke i Indien, da alle bønderne begyndte at bruge de nye metoder og investerede i de nye sorter. Med den øgede produktion og indkomst hos bønderne øgedes efterspørgslen efter andre varer, så de lokale smede, syerske, tømrer og husbyggere fik også gavn af fremskridtet.

3 Der er tre forskellige faser eller generationer i genteknologi:
Gensplejsning: Mennesket har gennem årtusinder fremavlet nye planter og dyr. Det var derefter metoden kom med gensplejsning. Gensplejsning er en fortsættelse af den traditionelle forædlingsproces. I gensplejsning overskrider videnskaben de grænser naturen normalt har for, hvilke planter og dyr der kan kombineres. Hvordan foregår gensplejsning? Ved gensplejsning overfører man genetiske materialer fra en organisme til en anden for at ændre og forbedre Dyrenes og planternes egenskaber. Generne hentes til fra fremmede organismer som ad naturlig vej kun yderst sjældent ville kunne give dyrenes eller planternes egenskaber videre fx overfører man fra en bakterie eller et dyr til en plante. Fig 7.13 of 7.14. Der er tre forskellige faser eller generationer i genteknologi: 1.: Første generation af gensplejsning: Hvilke sprøjtemidler planterne kan tåle. Resistente over for skadedyr. 2.: Anden generation af gensplejsning: indeholder gener der giver resistens over for virus eller svampe eller ændre planternes kvalitet. 3.: Tredje generation af gensplejsning: planter forventes udviklingen at accelerere med introduktion af tolerance over For tørke, kulde, salt og sur jord. Før planterne kommer i produktion, skal de igennem en skoldet risikovurdering, hvor generne vurderes. Før de kommer ind i naturen. Det er svært at afskrive de nye metoder, hvis de f. eks kan være med til at hjælpe millioner af mennesker ud af sult og fattigdom. Det kan også fremme en bæredygtig udvikling, hvis planterne via. gensplejsning gøres ”naturligt” resistente overfor f.eks sygdomme som ellers vil være blevet forebygget med svampedræbende midler. Det vigtige er måske at erkende, at der ikke er nogen nemme eller hurtige genveje til at løse verdens fødevare problemer. Men gensplejsning kan ikke afvises, som en af vejene til det, men mange taler for, at der må stilles høje krav til forskningen. Fig 7.15.

4 Udover de mulige problemer med teknologien er en anden problemstilling kombinationen af gensplejsning patenter og privatiseringen af landbrugsforskningen i store agroindustrielle komplekser. De store private virksomheder forsker især i produkter, som kan sælges til højproduktive landmænd, sojabønner eller sukkerroer. Dertil kommer at fattige bønder i stigende grad kan blive tvunget til at betale afgifter til de private virksomheder på grund af patenter og sortsbekyttelse. Til sidst vil jeg sige at der er stadig brug for offentlig og frit tilgængelig forskning i bæredygti landbrugs systemer i ulandende.

5 Landbrugets miljøproblemer i Nord
I de rige lande giver landbruget også miljøproblemer. I USA har man fundet rester af sprøjtemidler i år vis. I 1988 rapporterede Det amerikanske miljøbeskyttelsesinstitut at grundvandet i 39 stater indeholdt insektgift. I DK kunne man i 1991 for først gang læse hvordan sprøjtegift ender i danskvand. I perioden har man fundet pesticider i ca. 27% af boringerne. Og i 10% var indholdet højere end det grænseværdien for drikkevand. Andre steder ser det endnu værre ud. Giftige modermælk, halskræft, svindende søer, forurenet drikkevand. Det er prisen Usbekistan betalte for at blive en af verdens største producenter af bomuld. Usbekistan producerede 80% af Sovjetunionens bomuld. Ikke mindre end 80% af landbrugsarealet. Der blev anvendt gange så meget kemikalier pr. hektar som i USA. Effektiviteten var kun 10%, Kunstvanding og kemikalier har betydet døden for det meste Aralsøen verden fjerdestørste sø. Figuren ved siden af. I en række lande er vækstfremmede og væksthormoner blevet en del af dyrefoderet hos landmænd. Brugen af antibiotiske vækstfremme har givet udviklingsmuligheder for bakterier der er resistente over for penicillin. De spreder sig og er begyndt at give problemer også for mennesker. I 1998 blev der for første gang konstateret Salmonella Typhimurium DT104, der er multiresistente, i et parti af oksekød fra Vestjylland. Intensivt animalsk landbrug mistænkes for at være baggrund for andre alvorlige sygdomme som for eks. Creutsfeldt. Jakob syndromet ( BSE eller kogalskab).

6 Fødevarehjælp – hvordan?
Men der er også nogle positive aspekter under disse problemer. Kvælstofudvaskning fra danske landbrug blev reduceret med hele 48 procent fra 1987 til Og med den nye vandmiljøplan III sættes der nu også ind over for fosfatudvaskningen fra landbruget. Dertil kommer at mange landmænd har lagt om til økologisk drift. I 1990 var der 523 økologiske landbrug med et samlet areal på hektar var der økologiske landbrug med i alt 168,000 hektar. Fødevarepolitik Historien om Birgun Moya Cisse: En væsentlig grund til at priserne på kød faldt var at EU landende solgte billigt oksekød i området. Kødet blev eksporteret til priser langt under hvad det kostede at producere det. EU giver normalt statsstøtte for at komme af med overskudsproduktionen af kød. EU’s skatteborgere betaler og Normader som Birgun udkonkurreres. Det er en måde at påvirke livet for millioner af mennesker i de områder. Landbrugspolitikken er særligt vigtig for befolkningen i ulandende, hvor mellem 60% - 90% af befolkningen bor på landet. Og for en række ulande kommer mellem 50% og 100% af eksportindtægterne fra landbrugsvarer. Men i de rige lande, som Danmark er der kun 5% af arbejdsstyrken der arbejder på landet, og andelen af landbrugsvarer i den samlede eksport er også langt lavere end i de rige lande. Landbruget og landbrugspolitikken er derfor lang vigtigere for befolkningen i ulandene end for befolkningen i ilandene. Fødevarehjælp – hvordan? Man sender store skibsladninger af sted med mad til de fattige. Send overskudslagerne til Afrika! Selv om denne løsning på madproblemet ser nem ud, er der mange komplikationer. Fødevarehjælp er der brug for ved katastrofer, som dem der har været i Angola, Etiopien og andre steder. I 2003 fik 103 millioner mennesker mad fra FN fødevareprogram. Der blev delt ud mere end 5,9 million tons fødevarehjælp til 81 lande.

7 Bortset fra katastrofer og flygtninge sulter folk, fordi de ikke har penge nok til at købe mad, ikke fordi der er for lidt mad. For direkte fødevarehjælp kan skade de lokale landmænd, og så længe man kan få gratis mad hvorfor købe mad. Fødevarehjælp må ikke blive en bekvemt undskyldning for at slippe af med overskudslagerne. Man kan dele penge ud i stedet for. Men det er også besværligt og sætte realistiske priser på fødevare. En anden ide er jo at fødevarehjælp, som skal gives i ulande, produceres og købes i et andet uland. På den måde hjælper man to gange. Først hjælper man et uland med at producere fødevare og få valuta og det andet er at et andet uland få gavn af det. Men den bedste løsning på ulandene er at ulandene skal blive selvstændige.

8 Reformer og retfærdighed
Der er en del ulande der udnytter godt af landbrugspolitikken. I Ægypten importeres fødevarer og nyder godt af de lave verdensmarkeds priser på kød, og korn som et resultat af landbrugspolitikken i de rige lande. Der er også lande som (Bangladesh, Indonesien) vil blive hårdt ramt, hvis EU skærer ned på eksportstøtten til hvede. Men på langt sigt vil højere verdensmarkedspriser på landbrugsprodukter i de rige lande få deres landmænd til at øge produktionen af mad. Der er også aftalen,” Lome aftale”, hvor landmændene i uland fik til en vis mængde af deres rørsukker produkter det samme pris som deres europæiske landmænd. Støtten bliver nu i stigende grad afkoblet: I stedet for at støtte per liter mælk eller kilo kød bliver støtten udbetalt på baggrund af hvor meget jord landmanden har, uanset hvad han bruger jorden til. Støtten er uafhængig af produktionen og den pris landmanden får for varerne, vil være tættere på verdens- markedsprisen. Det betyder at de europæiske landmænd i stigende grad kun vil producere det der er brug for og det de kan sælge uden støtte. Konkurrencen med landmænd i verdens fattige lande bliver mere lige. Men støtte kroner giver stadig en ulige kamp. Danske landmænd får ca kr. i støtte for hver eneste hektar jord. Det er mere end mange fattige landmænd i Afrika tjener om året.

9 Landbrugspolitik i Syd: billigt kød.
Landbrugspolitikken var og er til gavn for landmændene i de rige lande. Som det fremgår af figur 7.19 producere ulandene kun 25% mere korn end ilande, men der bor næsten 5 milliarder mennesker i ulandene og 1,3 milliarder i ilandene. I 2004 producerede de 380 mio. EU borgere næsten dobbelt så meget korn som de ca. 850 mio. afrikanere. Grunden er jo at regeringernes politiske overlevelse har været afhængig af opbakning fra befolkningen i de store byer. At skaffe dem billige kød, frugt, landbrugsvarer til en lavere pris ved hjælp subsidier. Resultatet har været fattigdom og manglende investeringer og udvikling på landet. Den type landbrugspolitik har bidraget til fødevarekrise. Zimbabwe var først i 1980’erne et af de får afrikanske lande der ikke fulgte denne vej. Regeringen prøvede at efterligne EU’s landbrugspolitik ved at give landmænd op til 50% mere for majsen end verdensmarkedsprisen. Det bevirkede at majsproduktionen i første halvdel hos små bønder blev tredobbelt i første halvdel af 1980’erne. I Kina blev de store kollektiver nedlagt, små bønder fik ansvaret for deres jord og måtte tjene lidt flere penge ved at sælge deres produkter på de lokale markeder. De øgede kornproduktionen betydeligt. Fig 7.21 og 7.22 Så mens landbrugspolitikken i de rige lande har skabt overskud af mad, har landbrugspolitikken i de fattige lande en del af ansvaret for de nuværende underskud af mad. Dertil kommer at regeringerne i syd ofte har været i konflikter og krige, der har ødelagt landmændenes muligheder for at sælge deres produkter. Fremtidsperspektiver på fødevareproduktionen. Ulandene har lært at en række faktorer står i vejen for en højere fødevareproduktion: lav priser til bønderne på landbrugsvarer, høje militærudgifter i stedet for uddannelse og sundhed og en ulige jordfordeling hvor godsejerne sidder på den gode jord og producerer eksportafgrøder til den rige verden.

10 Verdenshandelen: Landmændene over hele verden bliver påvirket af verdensmarked. Amerikanske og danske landmænd følger næsten dagligt verdensmarkedspriserne og udviklingen på markederne i Europa. Men der er mange afrikanske landmænd, der stort set kun producerer til eget forbrug og salg på de lokale markeder. Det er generelt en ulige kamp mellem de rige lande og fattige lande, derfor har over 150 lande skrevet under på en verdensomspændende aftale om liberalisering af verdens- handlen. Det er sket i verdenshandelsorganisationen WTO: Formålet er liberalisere verdenshandlen, lavere toldmurer og færre støtteordninger. I 2001 startede nemlig en ny runde forhandlinger i WTO. Det såkaldte DOHA udviklingsrunde opkaldt efter hovedstaten I Qatar, hvor forhandlingerne blev lanceret. Men der en del konflikter mellem liberalisterne (Cairns gruppe) og liberalisering modstander ( G10) fra Syd og Nord. Konflikten ses tydeligere mellem G10 lande og EU. EU har en stor landbrugseksport at tænke på og har kæmpet for at få lov til at beholde eksportsubsidierne. G10 landene er mest bekymret for hvordan deres risbønder og bjergbønder skal overleve. Fig 7.24


Download ppt "Den grønne revolution:"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google