Risikobørn og unge anno 2006 Oksbøl marts 2006 Per Schultz Jørgensen

Mange symptomer på risiko Dårligt skoleforløb Dårlig social tilpasning Ensomhed og svagt socialt netværk Stort forbrug af stoffer og alkohol Ingen fritidsinteresse Ofte svag familiebaggrund Forskellige risici for drenge og piger

Typer af risiko Svag eller ingen uddannelse Dårlig sundhedsadfærd Kulturel marginalisering Etnisk lukkede miljøer Udad-reagerende: drenge og normbrud Indad-reagerende:piger og selvusikkerhed Særligt udsatte grupper

Særligt udsatte grupper Tidligere anbragte Unge med kriminalitet Selvskadende unge Stofmisbrug Negative erfaringer fra aktivering De unge i modelkommuneprojektet i Vejle

Vejleprojektet De udadreagerende unge 20 pct. indvandrerbaggrund 80 pct. familier med misbrug Erfaringer med kriminalitet, misbrug, anbringelse Mange skoleskift Mange psykiske diagnoser ADL: ”almindelig daglig læring”

Hvor mange unge i risiko? Fagligt baseret skøn i 1993: 15-20 procent Samme skøn i 2002: 15-20 procent Forskellige grader af risiko Egentlige problemgruppe Gråzonegruppen Sårbare unge Vores indsats er ikke lykkedes særlig godt Hvad hænger risiko sammen med?

Hvad hænger det sammen med? Også fra almindelige hjem Opdragelsesproblemer Enlig forsørger Familiekonflikter Svag forældrekontakt Sociale belastninger Dårlig trivsel i skolen

Risikosamfund Bortfald af normer og forskrifter (Opbrudssamfundet ) Svækket social kontrol Masser af påvirkninger Medierne som rollemodeller Markedet, reklamen og mulighederne Individualisering ”selvrealisering” Konstant trussel om marginalisering

En stigende gruppe? Børn anbragt uden for hjemmet Elever henvist til specialundervisning Børn med funktionsdiagnoser som fx DAMP og Asberger Unge med stress-symptomer Unge med misbrugsadfærd Selvusikre unge

HBSC…. Health Behavior School Aged Children International undersøgelse 11, 13 og 15 årige Gennemført siden 1984 Undersøgelsesgruppen i Danmark er omkring 5000 personer Sidste undersøgelse er i 2002

Procent som har et meget godt helbred 15 årige Skolebørns-undersøgelserne (HBSC)

den sidste måned har taget Procent som den sidste måned har taget medicin mod hovedpine 15 årige Skolebørns-undersøgelserne (HBSC)

Procent som er kede af det mindst en gang om ugen 15 årige Skolebørns-undersøgelserne (HBSC)

Selvbillede - for tyk... Skolebørns-undersøgelserne (HBSC)

har mindst to ugentlige Procent som har mindst to ugentlige symptomer 15 årige Skolebørns-undersøgelserne (HBSC)

Udvikling i rygeadfærd blandt 15-årige i Danmark 1959-2002 Referencer: 1959: Lambert et al., 1959 1972: Vilstrup, 1973 1980: Ibsen, 1981 1984: Ito & Holstein, 1985 1988: Holstein & Ito, 1989 1991: Holstein & Due, 1992 1994: Holstein & Due, 1995 1998: Due, Holstein & Rasmussen, 1999

Udvikling i andelen af 15 årige med mindst ugentligt alkoholforbrug fra 1988-2002

Har drukket spiritus den sidste måned…. 15 årige

Hvorfor en stigende tendens? Sociale belastninger – der ikke er aftaget En enorm frisættelse - og et forstærket socialt og kulturelt pres – især på piger Den enkeltes eget ansvar

Lemvig undersøgelse 2002 Gennemført af Lillian Zøllner 1000 unge 13-18 årige To grupper af udsatte på tilsammen omkring 10 pct. af gruppen De voksen-orienterede De isolerede De adskiller sig fra resten af gruppen

Frisættelse – betyder kæde-reaktioner Mobning Lavt selvværd Få kammerater Lav skolepræstation Misbrug hos forældre Manglende omsorg Vanrøgt Lav skoletrivsel Lav selvværd Voksen-depression Arbejdsløshed hos faderen

Børns fortrolighed ”Har du nogen at tale med hvis du har vanskeligheder?” 64 pct.: mor og far - og venner 16pct.: mor og far – ingen venner 14 pct.: venner – ikke mor og far 6 pct.: ingen overhovedet

”Winner takes all”

…er piger særlig sårbare? Piger og kvinder er emotionelt mere åbne end drenge og mænd - de er samtidig ude i et præstations- og livsstils-ræs De står uden det traditionelle sikkerhedsnet i familie og pigerolle Derfor lever de med en højere stress-belastning – og en ny sårbarhed

Symptomer hos piger Spiseforstyrrelser 25.7 pct. af danske kvinder under 20 år har et så problematisk forhold til mad, vægt og selvværd, at de har risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse (Statens Institut for Folkesundhed)

Kirsten Drotner: ”De lever i en kompleks hverdag, hvor der konstant stilles krav, som det er svært at leve op til. Kroppen er det eneste sted, hvor pigerne har fuld kontrol. Derfor er alle unge piger disponeret for anoreksi. De søger kontrol” (Politiken 26. Marts 2002)

”Mellem drøm og mareridt” Lisbeth Bendtsen ”Unges fortællinger om engle, dæmoner, anerkendelse og skam” Kravet om selvrealisering - leve op til…. Oplevelsen af ikke at slå til Ydre kontrol – indre kaos Negative billeder: dæmonisering og skam Vejen frem: anerkendelse og støtte

Sårbarhedsskabende cirkler Sociale belastninger Dårlig social integration symptomer

Hvad gør vi i den brede indsats? Blive bevidste og åbne om risici af alle typer Styrke social integration – og anerkendelse Kompetence og modstandskraft? Forældrene skal langt mere på banen Opbygge stabil voksenkontakt i institutionelle ramme Vejleprojektet – Den Gule flyver Nye terapier?

Nye terapeutiske vinkler Bekræftelse og anerkendelse Identitetsstyrkelse Kognitive korttidsterapier: styrke barnets egen forståelse af sig selv Narrativ terapi Psykoedukation ”Kidds skill”

Litteratur Jørgensen, P. Schultz (2001)Risikobørn i Danmark – status over en 10-årig indsats. Social Kritik, nr. 84, 98-111 Leth-Nissen, L (2005) Virkeligheden virker – fra udsat til værdsat. Vejle Kommune Bendtsen, L. (2005) Mellem drøm og mareridt. Dansk Psykologisk Forlag

Litteratur fortsat Fleischer, A. V. & L. Merrild (2005) Indsigt og adfærd i børnehøjde. Dansk Psykologisk forlag. Jørgensen, P. S., Holstein, B. & Due, P. (2004)Sundhed på vippen. Hans Reitzel. Illeris, K. m.fl. (2002). Ungdom, identitet og udannelse. Roskilde Universitetsforlag.