Fritidshjemmet Villaen Per Schultz Jørgensen 10. Oktober 2012

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Danehofskolens værdigrundlag
Advertisements

Hvorfor skal børn have rettigheder?
Set i forældreperspektiv
Forældresamarbejde på Gjøl Skole
Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
SFO Nydamskolen Medarbejderundersøgelse i Sønderborg Kommune 2012
Samtaler i hverdagen & Understøttende sprogstrategier
Typiske forhold for børn med anden etnisk baggrund
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
Det svære liv i en sportstaske
Den svære ungdom Om unge i gråzonen.
Læringsstile og lektier
Inklusion – et fælles anliggende Daugaard
Et barns relationer og fællesskabets betydning ”At være udenfor”
Hvordan kan forældre støtte op om barnets skoleliv?
Lærerprofessionen.
Forældreindflydelse ift. børn med psykiatriske vanskeligheder
Børns udvikling Af Sasja og Caroline.
Forældremøde X årgang.
Hvad er et godt liv for vores børn?
Vision Uddannelsesparate unge
Jeg støtter barnet ved:
Danske Handicaporganisationer – for retten til lige muligheder Konventionspiloterne på besøg i DH’s afdelinger.
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Sex & Samfunds årlige seksualundervisningskampagne Uge Sex.
Sammenhæng: Reduktion af det daglige energiforbrug. Energiforbruget i den enkelte kontraktstyrede enhed skal nedbringes med 2% om året. Mål: Aktiviteter.
Børn med problemer – hvad skal pædagogen eller læreren gøre?
- Hvad kan I forvente som forældre?
Susan Tetler, DPU & MAH & Delagtighedens didaktik i relation til børn med cerebral parese.
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Relationer handler om troværdighed og tilgængelighed
Børns omsorgssituation og trivsel
Etnisk konsulent Produktionsskolerne i Danmark Tværkulturelt seminar.
FÆLLESSKAB GLÆDEANERKENDELSE LÆRING Vores F L A G Ådalskolen og SFO Kvædehuset.
Samarbejdet mellem skole og hjem specielt i forhold til tosprogede familier Fredag den 17. Oktober Oslo Samia Yusuf Ali.
Kærnehuset! Forældresamtaler -et nødvendigt onde eller brugbart pædagogisk værktøj?
Fremtidssikring af beboerdemokratiet – hvor er de unge henne?
En eftermiddag om børns leg og pigefnidder
Specialefterskoler … i et inklusionsperspektiv:
Og hjemmearbejde. Er forældrehjælp altid god hjælp? Hvordan ser og oplever barnet verden? Hvilke små forklaringer og hjælpemidler kan synliggøre matematikken?
Det nationale ICS og DUBU superbrugerseminar 13
OMSKÆRING AF DRENGE ET MENNESKERETLIGT SPÆNDINGSFELT Christiansborg den 22. oktober 2014.
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
At tale om sexualitet.
Følfods historie Naturbørnehaven en lokal ide En gruppe lokale forældre udarbejder et oplæg til en skovbørnehave Forældregruppen præsenterer.
Social kompetence Oplæg den 28. Oktober 2008 Kildevældsskolen Per Schultz Jørgensen.
MANGLER BØRN GRÆNSER – eller mangler de voksne?
Muligheder og begrænsninger i arbejdet med inklusion i dagtilbud Reforma 14 – dagtilbud d v. Tom Ritchie UCC.
Professor, dr. jur. Mette Hartlev
Frivillighed på kommando findes ikke
Lærings- og praksisfortælling
Børns udvikling Indholdsfortegnelse Finmotorik & grov motorik Vækst
Unges holdninger til kriminalitet, staf og behandling
Velkommen Inddragelse af barnets udtalelse i analysen.
Orienteringsmøde Torstorp Skole.
Allindelille skoles værdigrundlag og profil Udarbejdet i marts 2009.
Børns udvikling og samspil med ”de andre” Minileder 2 kursus august 2015.
PRÆSENTATION AF MARY FONDENS OG RED BARNETS ANTIMOBBEPROGRAM FRI FOR MOBBERI 0-3 ÅR.
Godkendt af bestyrelsen den 5. november 2015 Barnets perspektiv EGMONT FONDENS STRATEGI FOR BØRNE- OG UNGEINDDRAGELSE.
Den gode børnesamtale -handler om mere end barnets ret til at blive hørt Det handler om hvordan barnet bliver hørt.
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
Voksenansvar for anbragte børn og unge Børn og unges rettigheder
HVORDAN DEFINERER VI DET I BV 3
Klassesamtale om resiliens
Vil du have mere indflydelse på dit barns hverdag?
Vil du have mere indflydelse på dit barns hverdag?
Alle anbringelsessteder Plejefamilier Private opholdssteder
Målformuleringer i et børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Fritidshjemmet Villaen Per Schultz Jørgensen 10. Oktober 2012 Børns rettigheder Fritidshjemmet Villaen Per Schultz Jørgensen 10. Oktober 2012

Børn har rettigheder Flere end nogensinde tidligere i historien Hvorfor har de det? Hvad handler rettigheder om? Er vi gået for langt? Kan børn udnytte deres rettigheder? Hvilke krav stiller det vi voksne? Og til det pædagogiske miljø?

Vigtige aldersgrænser Myndighedsalderen: 18 år Den kriminelle lavalder: 15 Den seksuelle lavalder: 15 år Alkohol-lavalder: 16 år/18 år Fritidsjob: 13 år Køb af cigaretter: 18 år Almindelig kørekort: 18 år Knallertkørekort: 16 år

Børn skal inddrages Børn har ret til at blive hørt i skilsmissesager fra de er 10 år Børns samtykke kræves fra de er 15 år Børn kan klage fra de er 12 år – og kommunen skal yde klagevejledning

Børns rettigheder Politiske – skoleråd, børneråd, råd i fritidsinstitutionen Sociale – beskyttelse Retlige – medbestemmelse Pædagogiske – inddragelse Etiske – hvor er grænsen for børns ansvar, børn skal ikke fritstilles

Hvad ligger der bag? En betydelig humanisering – også af børn Demokratisering, hvor børn opfattes som medborgere Familiemæssigt, hvor børn er inddraget og hvor opdragelsen har skiftet karakter Børn opfattes som små selvstændige personer Men hvorfor denne udvikling?

Hvordan har familie og børn det i Danmark? Det korte svar er: ”godt – og bedre end de fleste andre steder i verden” Lidt mere nuanceret: ”anderledes end før” Forældre der arbejder meget Børn der er institutionaliserede Nye familiemønstre Udadvendte børn - og en relativt stor risikogruppe

Familie og børn i en opbrudstid Opbrud fra en gammel verden De store paraplyer er borte Individualisering som vilkår Selvrealisering Social kompetence Åben barndom

Tre familierekorder Småbørnsmødres erhvervsarbejde Børn i dagpasning 92 pct. er knyttet til arb.markedet Færre og færre har deltidsarbejde Børn i dagpasning 3 ud af 4 børn i offentlig dagpasning Familieopløsning 30 pct. af børnene vil opleve det inden de bliver 18 år

opdragelsesværdier

Opvækstnetværk arena arena arena BASE arena arena arena

Børn skal kunne klare sig selv Sociale kompetencer Kunne tage et ansvar Handle selvstændigt Træffe en beslutning Kan børn udvikle ansvar?

Sebastian og hans mor På vej ud ad bycentret En fredag eftermiddag efter en travl uge Jeg skal bæres! Du er træt, det er jeg også, nu sæter vi os der på bænken og hviler os – så siger du til, når du er klar! Jeg er klar!

Børnekonventionen Værdigrundlag Portalartikler Status Børns inddragelse Konventionens betydning

Værdigrundlag Respekt for barnet som ligeværdigt menneske barnets behov for omsorg og beskyttelse barnets rettigheder og integritet barnets meninger, som skal høres og tillægges passende vægt

Portal-artikler Artikel 2 - diskrimination: alle børn skal behandles lige Artikel 3 – barnets bedste interesse: i alle foranstaltninger skal barnets bedste interesse komme i første række Artikel 6 – ret til livet: børn skal beskyttes mod overgreb Artikel 12 – børneperspektiv: børns skal høres

Artikel 12: børns ret til deltagelse Medinddragelse Medindflydelse Medbestemmelse Selvbestemmelse

Dilemmaer Forældre har et ansvar for barnet – kan det deles med børn uden at det bliver kunstigt? Pædagoger skal står for miljøet i institutionen, kan det uddelegeres? Skal børn have indflydelse på næsten al ting? Kan børn i det hele taget ”bære” et medansvar for svære afgørelser i familien?

Begrebet inddragelse Information – i god tid Følelsesmæssigt – jeg forstår godt, du er ked af det, men….. Arbejdsmæssigt – børn har en rolle og en opgave, de skal klare Organisering af aktiviteter – børn er med i planlægningen Skal man også inddrage børn i de svære ting?

Inddragelse kræver et rummeligt miljø Hvor der ”er plads” til børn Deres forskellighed Tid, tempo, temperament – og tro på at man er god nok den troværdige voksne Traditioner og rutiner Berit Bae og hendes undersøgelse af samtaler mellem børn og voksne

Berit Baes undersøgelse ”Dialoger mellom førskolelærer og barn” (Universitetet i Oslo, marts 2004) To slags samtaler De trange samtaler De rummelige samtaler Turen i Zoologisk Have

Børneperspektiv ”Børneperspektivet handler konkret om, hvordan verden ser ud fra barnets synsvinkel – hvad de ser, oplever og føler” (Per Olav Tiller)