Er de nuværende regler om rådgivnings- påbud en hensigtsmæssig måde at sikre at virksomhederne får tilstrækkelig ad- gang til arbejdsmiljøviden? Anders Kabel, Arbejdsmiljørådgiverne AM Nyborg september 2006
Hvorfor arbejdsmiljørådgivning? Arbejdsmiljøindsatsen bør bygge på et arbejds- miljøfaglig videngrundlag Arbejdsmiljøløsninger er billige at etablere, men dyre, når de går galt Det vil sjældent være fornuftigt for den enkelte virksomhed at opbygge og vedligeholde et til- strækkeligt videngrundlag Virksomhedens vaner skal udfordres Erfaringer bør udnyttes på tværs af virksomheder En “fremmed” kan bedre koordinere og fastholde følsomme udviklingsforløb Uvildighed, troværdighed og etik er afgørende
Arbejdsmiljørådgivningens rolle? Pligtig arbejdsmiljørådgivning som element i den samfundsmæssige regulering af virksomheder- nes arbejdsmiljøadfærd (overholdelse af lovgiv- ningens formelle og materielle regler) …eller… Frivillig arbejdsmiljørådgivning som element i den enkelte virksomheds værdiskabelsesadfærd (motivation, sygefravær, medarbejderattraktion, image, kunde- og leverandørrelationer osv.)
Pligtig arbejdsmiljørådgivning Generel rådgivningspligt jf. AML §12 AT-påbud om rådgivning ved manglende overholdelse af AML-regler §21-udredninger
Det nye rådgivningssystem Fokus på målbare og detaljeret regulerede ar- bejdsmiljøforhold - ikke på komplexe fx psykiske, fysisk-kemiske og ergonomiske forhold Fokus på overholdelse af konkrete AML-regler og ikke på virksomhedens indsats og prioritering Fokus på dagsaktuelle risici og ikke på den fore- byggende håndtering af faremomenterne Fokus på afgrænset problemløsning og ikke på kontinuerlig forebyggelse Fokus flyttes fra inddragelsen af medarbejdere til ledelsesansvarlighed
Kvalitet, troværdighed og etik Manglende offentlig kontrol af rådgivningens faglige kvalitet Markedsstyring sikrer ikke uvildighed i forhold til partsinteresser Indhold i den påbudte rådgivning sikres ikke gen- nem en attestationsordning - rådgivning og kon- trol sammenblandes Arbejdsmiljøcertificering er ikke udtryk for at virk- somheden ikke har behov for rådgivning Rådgivningskrav bør ikke afhænge af AT-reaktio- ner, men til arbejdsmiljøfagligt begrundede behov Arbejdsmiljørådgivningen må ikke være en straf
Godt udgangspunkt for forbedring Den nye rådgivningsordning er dog grundlæggende en løsning på nogle af BST-ordningens problemer: Ingen forskelsbehandling af brancher Differentiering af rådgivningspligten efter behov Rådgivning af småvirksomheder begrænses ikke af en generelt fastlagt norm
Hvad skal der til? Vurdering af rådgivningsbehov efter § 12 skal sammenkobles med APV-processen og krav til virksomhedernes egen arbejdsmiljøkompetence Grundlaget for rådgivningspåbud skal forbedres Sikring af et reelt indhold i den påbudte rådgiv- ning, der sikrer udviklingen af en forebyggende adfærd § 21 udredninger må anvendes langt mere, så AT ikke sammenblander sin kontrolant-rolle med en form for “rådgiver”-rolle Den frivillige rådgivning bør stimuleres både økonomisk og politisk
Der er udfordringer nok… …. men der savnes et ligeværdigt og tillidsfuldt samarbejde mellem det politiske og administra- tive system, arbejdsmarkedets parter og de ar- bejdsmiljøprofessionelle Tak for ordet!